Ord til de ældre

(221)  Aftensolen - mild og produktiv
Kristi sande tjener bør stadig gøre fremskridt. Hans livs eftermiddagssol kan blive mildere og frembringe frugt som en morgensol. Den kan fortsætte med at øges i størrelse og i klarhed indtil den forsvinder bag bjergene i vest. Mine brødre i prædikantarbejdet: Det er bedre, langt bedre at dø på grund af hårdt slid på en arbejdsmark hjemme eller på fremmede missionsmarker, end at ruste væk i uvirksomhed. Bliv ikke modløs under vanskeligheder. Vær ikke tilfreds med at slå jer til ro uden at studere og uden at gøre fremgang. Gransk Guds ord flittigt for at finde emner som vil være til undervisning for de uvidende og blive til mad for Guds børn. Bliv så fyldt af sagen så du vil være i stand til at frembringe nyt og gammelt fra hans ords skatkammer. ret

(221)  Din erfaring skal ikke være ti, tyve eller tredive år gammel. Du bør have en daglig, levende erfaring sådan at du er i stand til at give hver enkelt hans del af føden i rette tid. Se fremad, ikke bagud.Vær ikke nødt til at skulle trække på hukommelsen og så fortælle en gammel erfaring. Hvilken betydning har den fra eller til i dag for dig selv eller for andre? Selv om du gemmer på alt det gode i din tidligere erfaring, så trænger du til en lysere og friskere erfaring efterhånden som du går videre frem. Pral ikke med det du har gjort i tiden der er gået, men vis hvad du kan gøre nu. Lad dine gerninger, og ikke dine ord, være til ros for dig. Prøv Gud på løftet om dem som er plantet i Herrens tempel, de skyder op i vor Guds forgårde. Selv i deres høje alder bærer de frugt, de er friske og grønne, så de kan forkynde, at Herren er retskaffen; han er min klippe, der er ingen uret hos ham. (Sl 92,14-16). Hold dit hjerte og sind ungt ved stadig øvelse. "The Review and Herald", 6. april 1886. ret

(222)  Ingen undskyldning for slap selvdiciplin
Af dem som har været i troen i årevis, har jeg hørt at de plejede at være i stand til at udholde prøver og vanskeligheder. Siden svagheder er begyndt og gøre sig gældende på grund af alder, har de været meget ulykkelige når de har måtte holde sig i gang. Hvad betyder det? Betyder det at Jesus er holdt op med at være din frelser? Betyder det at når du er gammel og gråhåret, så er det din forret at vise vanhellige lidenskaber? Tænk over dette. Du bør bruge din dømmekraft i denne sag, sådan som du gør i timelige ting. Du bør fornægte selvet og gøre din tjeneste for Gud til det vigtigste i livet. Du må ikke tillade at nogen forstyrrer din fred. Der er ikke behov for det. Der må være en stadig vækst og fremgang i det kristne liv. ret

(222)  Kristus er den stige som Jacob så. Den stod på jorden, medens toppen nåede ind i den højeste himmel. Trin for trin må du stige op ad denne stige indtil du når det evige rige. Der er ingen undskyldning for at vi bliver mere lig Satan, mere lig den menneskelige natur. Gud har vist os hvor højt den kristnes forret kan nå. Jeg beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I fyldes, til hele Guds fylde nås. (Ef 3,16-19). ret

(222)  Ære de gamle
Klokken 14.30 talte jeg for fuldt hus (i Adams Center, N.Y. ….. Det var en glæde for os at træffe Guds ældre tjenere ved denne anledning. Helt fra begyndelsen af den tredje engels budskab har vi kendt pastor (Frederick) Wheeler som nu nærmer sig firs år. De sidste fyrre år har vi også kendt pastorerne (H.H) Wilcox og (Chas. O) Taylor. Alderen giver sig til kende så vel hos disse gamle fanebærere som hos mig. Hvis vi er tro indtil enden, vil Herren give os livets krone som aldrig svinder bort. ret

(223)  De ældre fanebærere er langt fra ubrugelige og sat til side. De har en gerning at gøre i værket lige som den Johannes havde. De kan sige: "Det som var fra begyndelsen, det vi har hørt, det vi har set med vore øjne, det vi så og vore hænder tog vare på, om det bærer vi bud, om livets ord. Og livet blev åbenbaret, vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os. Det som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at I skal have samfund med os, vi som har samfund med Faderen og hans Søn Jesus Kristus. Og vi skriver dette for at vor glæde skal være fuldkommen. Dette er det budskab vi har hørt af ham og forkynder jer: Gud er lys, i ham findes der ikke mørke. Siger vi at vi har samfund med ham, men vandrer i mørket, da lyver vi og følger ikke sandheden. Men dersom vi vandrer i lyset, sådan som han selv er i lyset, da har vi samfund med hverandre, og Jesus, hans Søns blod renser os for al synd." (1Joh 1,1-7). ret

(223)  Dette var ånden og livet i det budskab som Johannes bar frem for alle i sin alderdom da han var næsten et hundrede år gammel. Fanebærerne holder fast på deres faner. De slipper ikke grebet på sandhedens banner før de lægger rustningen fra sig. De gamle krigeres stemmer stilner af, én efter én. Deres plads er tom. Vi ser dem ikke mere, men selv om de er døde, så taler de, for deres gerninger følger med dem. Vi bør vise stor nænsomhed mod de få ældre pilgrimme som et tilbage, og ære dem højt for deres gerningers skyld. Selv om deres kræfter slides og svækkes, er det værdifuldt det de siger. Tag vare på deres ord som dyrebare vidnesbyrd. De unge mænd og de nye arbejdere må ikke vrage eller på nogen måde vise ligegyldighed overfor dem i den gråhårede alder, men de bør rejse sig for dem og velsigne dem. De bør tænke over at de selv er gået ind i disse mænds tjeneste. Vi skulle ønske at de troende viste meget mere af Kristi kærlighed overfor dem som var de første til at forkynde budskabet. ret

næste kapitel