Meditation i dage med lidelse

(235)  Bøn og salvelse - men uden øjeblikkelig helbredelse
21. maj 1892. Den prøvende og næsten søvnløse nat er forbi. I går eftermiddag kom pastor (A.G.) Daniels og hans hustru, pastor (G.C.) Tenney og hans hustru, og brødrene Stockton og Smith til stedet hvor jeg bor. De kom på min anmodning for at bede Herren om at helbrede mig. Vi havde den mest alvorlige bønnestund, og vi blev alle meget velsignet. Jeg følte lindring, men var ikke helbredt. Jeg har nu gjort alt det jeg kan gøre, for at følge Bibelens vejledning. Jeg vil nu vente på at Herren skal gøre sit værk, idet jeg tror at han vil helbrede mig på det tidspunkt han selv ser er bedst. Min tro holder fast ved løftet: "Bed, og I skal få." (Joh 16,24). ret

(235)  Jeg tror at Herren hørte vore bønner. Jeg havde håbet at jeg ville blive løst fra sygdommens lænker øjeblikkelig. Efter min begrænsede forstand så det ud som om at Gud ville blive herliggjort ved det. Jeg blev meget velsignet under bønnestunden, og jeg vil holde fast ved den forsikring som der blev givet mig: "Jeg er din forløser, jeg vil helbrede dig." - Manuskript 19, 1892. ret

(235)  "Jeg skal ikke miste selvkontrollen"
23. juni 1892. Endnu en nat er gået. Jeg har kun sovet i tre timer. Jeg har ikke så mange smerter som sædvanlig, men jeg var urolig og nervøs. Efter at jeg havde ligget vågen i nogen tid, medens jeg forsøgte at sove, opgav jeg at anstrenge mig og rettede hele min opmærksomhed mod at søge Herren. Hvor dyrebart var ikke dette løfte for mig: "Bed, så skal der gives jer; søg så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer." Matt 7,7). Jeg bad inderligt til Herren om den trøst og fred som blot Herren Jesus kan give. Jeg trænger til Herrens velsignelse sådan at jeg ikke skal miste selvkontrollen når jeg har smerte. Ikke et øjeblik vover jeg at sætte min lid til mig selv. ret

(236)  I samme øjeblik Peter tog sine øjne væk fra Jesus, begyndte han at synke. Da han blev klar over faren, og løftede både sine øjne og stemmen mod Jesus medens han råbte: "Herre, frels mig!" blev han grebet af den hånd som altid er beredt til at frelse dem der er ved at omkomme, og han var reddet. ..... ret

(236)  I mit hjem må jeg daglig søge hans fred og jage efter den. ..... Selv om kroppen lider, og nervesystemet er svækket, må vi ikke tro at vi har frihed til at være grene eller til at mene at vi ikke bliver vist al den opmærksomhed som vi burde have. Når vi giver efter for utålmodighed, driver vi Guds Ånd ud af hjertet og lader Satans egenskaber få pladsen. ret

(236)  Når vi konstruerer undskyldninger for selviskhed, for onde tanker og dårlig snak, lærer vi sjælen op til det onde. Hvis vi fortsætter med at gøre det, vil det blive en vane at give efter for fristelse. Vi er da på Satans grund, overvundet, svage og modløse. ret

(236)  Hvis vi stoler på os selv, vil vi helt sikkert falde. Kristus siger: "Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig." (Joh 15,4). ret

(236)  Hvilken slags frugt skal vi bære? "Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod." (Gal 5,22-23). ret

(236)  Medens jeg mediterede over disse ting, følte jeg dybere og dybere hvilken synd det er og undlade at bevare sjælen i Guds kærlighed. Herren gør ikke noget uden at vi samarbejder med ham. Da Jesus bad: "Far, bevar dem i dit navn," mente han ikke at vi skulle forsømme og holde os i Guds kærlighed og tro. Levende for Gud, ved en levende forening med Kristus, stoler vi på løfterne medens vi stadig får større styrke ved at se op til Jesus. Er der noget som kan forandre hjertet eller rokke ved tilliden hos dem som ser hen til Frelseren og bliver forandret i hans billede? Skal en sådan person tage hensyn til ubetydeligheder? Skal hans forestillinger kredse om selvet? Skal han tillade at småting får lov til at ødelægge den fred han har i sindet? Den som har Kristus i sit hjerte, vil gerne være i godt selskab. Han tænker ikke noget ondt, og han er tilfreds med visheden om at Jesus kender til og vurderer hvert eneste menneske som Kristus døde for. Gud siger: "Jeg gør et menneske mere sjældent end det reneste guld, en mand mere sjælden end Ofirguld." (Es 13,12). Dette bør tilfredsstille sjælens længsel og gøre os varsomme og på vagt, altid beredt til at tilgive andre, fordi Gud har tilgivet os. ret

(237)  Lykken i livet består af små ting. Hver af os kan bestemme os for at vise sand kristelig elskværdighed. Fremragende talenter kan ikke hjælpe os til at vinde sejre, men samvittighedsfuld udførelse af dagliglivets pligter. Det venlige blik, den ydmyge ånd, den tilfredse indstilling, den ukunstlede, oprigtige interesse for andres vel - disse ting hjælper os i det kristne liv. Hvis Jesu kærlighed fylder hjertet, vil denne kærlighed vise sig i livet. Vi bør ikke vise at vi er opsatte på at drive vor egen vilje igennem og have en hårdnakket, selvisk uvilje mod at være glade og tilfredse. Kroppens helse afhænger mere af sindets tilstand end mange tror. ret

(237)  En person kan bilde sig selv ind, at han er blevet tilsidesat, eller forestille sig at han ikke er i så høj en position som han er i stand til at udfylde, og så gøre sig selv til en martyr. Han er ulykkelig, men hvem har skylden for det? En ting er sikker - venlighed og et elskværdigt sindelag vil bidrage mere til at løfte ham op end en og usympatisk holdning. - Manuskript 19, 1892. ret

(237)  Jesus kenner vore sorger og smerter
26.Juni 1892. Jeg er glad når det lysner af dag, for nætterne er lange og slidsomme. Men når jeg ikke får sovet, bliver mit hjerte fyldt af taknemmelighed, når jeg tænker på én som aldrig slumrer, men våger over mig til det gode. Hvilken underfuld tanke at Jesus ved alt om de smerter og sorger vi har. Al vor sorg og lidelse har han prøvet. Nogle af vore venner ved ikke hvad smerte eller fysisk lidelse er. De er aldrig syge, og derfor kan de ikke fuldt ud føle med dem der er syge. Men Jesus bliver rørt ved følelsen af vor svaghed. Han er den store lægemissionær. Han har taget al vor menneskelighed på sig og gjort sig selv til leder for en ny tids ære, for at han skulle kunne forene retfærdighed med medfølelse. - Manuskript 19, 1892. ret

(238)  "Gør mig til en frisk, frugtbærende gren"
29. Juni 1892. Når jeg vågner, er dette min bøn: Jesus, bevar dit barn i dag. Vær du min beskytter. Gør mig til en frisk, frugtbærende gren på det levende vintræ. Jesus siger: "Skilt fra mig kan I slet intet gøre." (Joh 15,5). I og gennem Kristus kan vi gøre alle ting. ret

(238)  Han som blev tilbedt af engle, og som har lyttet til musikken fra det himmelske kor, blev altid rørt af børns sorger medens han var her på jorden, og han var altid rede til at lytte når de fortalte om deres barnlige smerte. Han tørrede ofte deres tårer og opmuntrede dem med den ømme medfølelse som var i hans ord, og som syntes at stille deres sorg og fik dem til at glemme deres smerte. Due skikkelsen som svævede over Jesus ved hans dåb, var en symbolsk fremstilling af hans milde og venlige karakter. - Manuskript 19, 1892. ret

(238)  "Lad mig ikke sige uvenlige ord"
30.juni 1892. Endnu en plagsom nat er snart forbi. Selv om jeg stadigvæk har store smerter, ved jeg at jeg ikke er forladt af min frelser. Min bøn er: Hjælp mig, Jesus, at jeg ikke må vanære dig med mine læber. Lad mig ikke sige nogen uvenlige ord. - Manuskript 19, 1892. ret

(238)  "Jeg vil ikke klage"
6.juli 1892. Jeg er så taknemmelig for at jeg kan fortælle Herren om al min frygt og det som forvirrer mig. Jeg føler at jeg er under hans vingers skygge. En vantro person spurgte en gang en ung som frygtede Gud:"Hvor stor er den Gud du tilbeder?" Og svaret lød: "Så stor at han fylder uendeligheden, og alligevel så lille at han bor i hvert helliget hjerte." ret

(239)  Dyrebare frelser, jeg længes efter din frelse. "Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud." (Sl 42,2). Jeg længes efter et klarere syn på Jesus. Jeg kan lide at tænke på hans pletfrie liv og grunde på hans undervisning. Mange gange gentager jeg ordene: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." (Matt 11,28). ret

(239)  Meget af tiden er min krop fuld af smerte, men jeg vil ikke gøre mig uværdig til at bære kristen navnet ved at klage. Jeg er sikker på at denne lektie i lidelse vil blive til Guds ære, et middel til at advare andre om at undgå stædigt at arbejde under prøvende omstændigheder, noget som er så uheldigt for kroppens sundhed. ret

(239)  "Herren styrker mig"
7. juli 1892. Herren styrker mig ved sin nåde til at skrive vigtige breve. Brødrene kommer ofte til mig for at få råd. Jeg har en stærk forsikring om at denne langtrukne lidelse er til Herrens ære. Jeg vil ikke klage, for når jeg vågner om natten, ser det ud for mig som om Jesus ser på mig. Esajas 51 er overmåde dyrebar for mig. Han bærer alle vore byrder. Jeg læser dette kapitel med forvisning og håb.- Manuskript 19, 1892. ret

(239)  Ingen tanke for det rigtige
10. juli 1892. Jeg vækker Emily klokken fem, for at hun skulle tænde op i pejsen og hjælpe mig med påklædningen. (Emily Campbell var Ellen Whites sekretær og medarbejder.) Jeg takker Herren for at jeg fik sovet meget bedre i nat en sædvanligt. ret

(240)   De timer jeg ligger vågen, bruger jeg til bøn og meditation. Spørgsmålet trænger sig ind på mig: Hvorfor må jeg ikke opleve den velsignelse det er at få helbredet tilbage? Skal jeg forstå disse lange måneder med sygdom som et udtryk fra Guds mishag fordi jeg kom til Australien? Jeg svarer, bestemt nej. Jeg tør ikke gøre det. Før jeg forlod Amerika, tænkte jeg af og til at Herren ikke forlangte at jeg i min alder skulle rejse til et land så langt borte, når jeg var udmattet af overarbejde. Men jeg fulgte den henstilling som kom til mig fra samfundets ledelse, sådan som jeg altid har prøvet at gøre når jeg ikke selv havde noget klart lys i sagen. Jeg kom til Australien og fandt at de troende her var i en tilstand som sagde mig, at de måtte have hjælp. I flere uger efter jeg kom her til, arbejdede jeg så ivrigt som jeg aldrig har gjort i mit liv. Jeg fik mulighed for at tale med hensyn til nødvendigheden af personlig gudsfrygt. ….. ret

(240)  Jeg er i Australien, og jeg tror at jeg er netop dér hvor Herren vil at jeg skal være. Selv om jeg må lide, har jeg ingen tanke om at trække mig tilbage. Jeg har fået den velsignede forsikring, at Jesus er min, og at jer er hans barn. Mørket bliver spredt ved de klare stråler fra retfærdighedens sol. Hvem kan forstå den smerte jeg har, undtagen ham som har oplevet alle vore prøvelser? Hvem kan jeg tale med uden med ham som forstår vor svaghed, og som kan komme dem til hjælp der bliver fristet? ret

(240)  Når jeg beder inderligt om helbredelse, og det syntes som om Herren ikke svarer, bliver min ånd næsten kraftløs i mig. Da er det at min kære frelser gør mig opmærksom på at han er hos mig. Han siger til mig: Kan du ikke stole på ham som har købt dig med sit eget blod? Jeg har tegnet dig i mine hænder. Så bliver min sjæl styrket ved hans guddommelige nærværelse. Jeg er løftet ud af mig selv, hvis jeg kan sige det sådan, og ind i Guds nærhed. - Manuskript 19, 1892. ret

(240)  Gud ved hvad som er bedst
14. juli 1892. Da jeg blev ramt af den smerte som jeg har lidt af i flere måneder, blev jeg overrasket over at den ikke blev taget bort fra mig øjeblikkelig som svar på bøn. Men løftet: "Min nåde er dig nok" (2Kor 12,9) er blevet opfyldt i mit tilfælde. Jeg tvivler ikke. Lidelsens timer er for mig blevet til timer i bøn, for jeg har vidst hvem jeg skulle gå til med mine sorger. Jeg har den forret at forstærke min svage kraft ved at gribe fat i den ubegrænsede magt. Dag og nat står jeg på Guds løfters faste klippe. ret

(241)  Mit hjerte strækker sig mod Jesus i kærlighedsfuld tillid. Han ved hvad der er bedst for mig. Mine nætter ville være ensomme hvis jeg ikke kunne tilegne mig løftet: "Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig." (Sl 50,15). - Manuskript 19, 1892. ret

(241)  Lektier lært gennem måneder af lidelse
Jeg har gennemgået store prøvelser med smerte, lidelse og hjælpeløshed, men gennem alt det, har jeg fået en dyrebar erfaring som er mere værdifuld for mig end guld. Da jeg først blev klar over at jeg måtte opgive mine planer om at besøge menighederne i Australien og New-Zealand, var jeg i tvivl om, om det virkelig var min pligt at rejse fra Amerika og komme til dette fjerne land. Jeg havde akutte lidelser. Gennem mange søvnløse nattetimer har jeg igen og igen gennemgået vor erfaring siden vi forlod Europa for at rejse til Amerika. Hele tiden har der været ængstelse, lidelse og byrder at bære. Da sagde jeg: Hvad betyder alt dette? ret

(241)  Jeg gennemgik omhyggeligt de seneste få års erfaringer, og det arbejde Herren gav mig at gøre. Ikke én gang har han svigtet mig. Ofte gav han sig til kende for mig på en mærkelig måde. Jeg så at jeg ikke havde noget at klage over. I stedet var det dyrebare oplevelser som løb lige som tråde af guld igennem alle mine erfaringer. Herren forstod bedre end jeg, hvad jeg behøvede, og jeg følte at han drog mig nær ind til sig, og at jeg måtte være forsigtig og ikke diktere Gud, hvad han skulle gøre med mig. Denne mangel på forligelse med Gud forekom i begyndelsen af mine lidelser og min hjælpeløshed, men det varede ikke længe før jeg følte at min lidelse var en del af Guds plan. Jeg fandt ud af, ved dels at ligge og dels at sidde, så kunne jeg finde en stilling hvor jeg kunne bruge mine forkrøblede hænder. Selv om det smertede meget, kunne jeg skrive meget. Siden jeg kom til dette land, har jeg skrevet seksten hundrede sider. ret

(242)  "Jeg ved hvem jeg tror på"
Mange nætter, i løbet af de sidste ni måneder, fik jeg kun sovet i to timer, og til tider samlede mørket sig omkring mig. Men jeg bad og oplevede megen herlig trøst når jeg holdt mig til Gud. Løfterne: Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. (Jak 4,8), og når fjenden kommer som en vandflod, skal Herrens Ånd opløfte et banner mod ham, (Es 59,19.) blev opfyldt for mig. Jeg blev gennemstrømmet af Herrens lys. Jesus var hos mig med sin hellighed, og jeg fandt at den nåde han gav mig, var nok. Min sjæl ventede på Gud, og jeg var fuld af taknemmelig pris til ham som elskede mig og gav sig selv for mig. Jeg kunne sige af et helt hjerte: Jeg ved, hvem jeg tror på. (2Tim 1,12). De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under. (1Kor 10,13). Gennem Jesus Kristus har jeg vundet mere end sejer og står stadigvæk på min post. ret

(242)  Jeg kan ikke tyde Guds hensigt med min lidelse, men han ved hvad der er bedst, og jeg vil overgive min sjæl, krop og ånd til min skaber. "Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer." (2Tim 1,12). Hvis vi opøvede os til at have mere tro, mere kærlighed, større tålmodighed og en mere fuldstændig tillid til vor himmelske Far, da ved jeg at vi ville have mere fred og lykke dag for dag efter som vi gennemgår konflikter her i livet. ret

(242)  Herren ønsker ikke at uro og bekymring skal fjerne os fra Jesu arme. Vi må vente og våge mere i stilhed. Vi tror at uden gode følelser er vi ikke på det rette spor, og vi fortsætter med at se ind i os selv for at finde et tegn som passer til anledningen. Men vi må regne med tro, ikke med følelser. ret

(243)  Gå frem i tro
Når vi er i overensstemmelse med det skrevne ord, efter vor bedste overbevisning, skal vi vandre i tro hvad enten vi føler en speciel tilfredsstillelse ved det, eller ikke. Vi vanærer Gud når vi viser at vi ikke stoler på ham, efter at han har givet os sådanne vidunderlige beviser på sin store kærlighed, ved at give sin enbårne Søn, Jesus, til at dø som et offer for os. Derfor kan vi tro på ham, lægge vort håb på ham og stole på hans ord uden spørgsmål eller tvivl. ret

(243)  Fortsæt med at se hen til Jesus medens du beder stille i bøn. Grib fat i hans styrke hvad enten du har en tydelig følelse eller ikke. Gå fremad som om hver eneste bøn er opbevaret ved Guds trone og er blevet besvaret af ham, hvis løfter aldrig svigter. Gå frem medens du synger yndigt for Gud i dit hjerte, selv om du føler dig nedtrykt og tynget og bedrøvet. Fordi jeg kender til det, siger jeg at lys vil komme. Vi skal blive fyldt med glæde, og tågen og skyerne vil forsvinde. Vi går fra mørket og de trykkende skyer og ind i det klare solskin af hans nærhed. ret

(243)  Hvis vi ville give mere udtryk for vor tro og fryde os mere over de velsignelser som vi ved vi har - Guds store barmhjertighed, overbærenhed og kærlighed - ville vi have større styrke hver dag. De dyrebare ord som Kristus, Guds høvding, har talt, indeholder de ikke en forsikring og kraft som burde have stor indflydelse på os? Vor himmelske Fader er mere villig til at give Den Hellige Ånd til dem som beder ham, end forældre er til at give deres børn gode gaver. ret

(243)  Vi bør dagligt indvie os til Gud og tro at han tager imod os, uden at vi undersøger om vi har den grad af følelser som svarer til vor tro. Følelse og tro er så vidt adskilt som øst er fra vest. Troen er ikke afhængig af følelser. Vi må oprigtigt råbe til Gud i tro enten vi føler noget eller ikke, og så leve bønnen ud i praksis. Guds ord er vor forsikring og vort bevis. Når vi har bedt, må vi tro uden at tvivle. Jeg priser dig, Gud, jeg priser dig. Du har ikke svigtet mig i at udføre dit ord. Du har åbenbaret dig selv for mig. Jeg er din og vil gøre din vilje. ret

(244)  Vær på vagt ligesom Abraham var, så ikke ravne eller andre rovfugle slår sig ned på dit offer til Gud. Vi bør vogte enhver tvivlende tanke så godt at den ikke ved en ytring vil se dagens lys. Lyset flygter fra ord som ærer mørkets magter. Vor opstandne Herres liv, bør dagligt åbenbares i os. ret

(244)  Vejen til himmelen er trang og ubehagelig
Hvordan er vejen til himmelen? Er det en vej med enhver indbydende bekvemmelighed? Nej, det er en sti som er smal og tilsyneladende ubehagelig. Det er en sti med strid, prøvelser, modgang og lidelse. Vor leder, Jesus Kristus, har ikke skjult noget for os når det gælder de kampe vi må kæmpe. Han breder kortet ud foran os, viser os vejen, og siger: "Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne." (Luk 13,24). "For vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den." (Matt 7,13). "I verden har I trængsler." (Joh 16,33). Apostlen gengiver Kristi ord: "Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige." (Apg 14,22). Er det de ting som vil gøre os modløse, vi skal tænke på? ….. ret

(244)  Tag ethvert løfte til indtægt
Dette er Jesus, han som er selve livet i hver nådesbevisning, hvert løfte, hver forordning og hver velsignelse. Jesus er indholdet, herligheden, vellugten, ja, selve livet. "Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." (Joh 8,12). Den kongelige vej, beredt for de forløste så de kan vandre på den, er ikke nedslående og mørk. Vor pilgrimsvandring ville i sandhed være ensom og smertefuld hvis det ikke havde været for Jesus. Han siger: "Jeg skal ikke lade jer være alene som forældreløse børn." Lad os tage ethvert løfte til os som er nedskrevet. Lad os gentage dem om dagen, meditere over dem i nattens løb og være lykkelige. ret

(245)  Den dag skal du sige: Jeg takker dig, Herre. Du har været vred på mig. Men vreden fik ende, og du trøster mig. Se, Gud er min frelse, jeg er tryg og frygter ikke. For Herren er min kraft og styrke, og han er blevet min redning. Med glæde skal der øses vand af frelsens kilder. Den dag skal I sige: Lovpris Herren og påkald hans navn! Gør hans gerninger kendt blandt folkene, forkynd at hans navn er ophøjet! Syng for Herren, for han har gjort store ting, lad det kundgøres over hele jorden! Råb af fryd og jubel, I som bor i Zion! For Israels hellige er stor, han er midt iblandt jer. ret

(245)  Er dette ikke i sandhed en kongelig vej som vi vandrer på, beredt for Herrens forløste til at gå på? Kan der skaffes en bedre vej? En tryggere vej? Slet ikke! Så lad os da praktisere den undervisning vi har fået. Lad os se vor frelser som vor tilflugt og vort skjold ved vor højre hånd. Han vil forsvare os mod Satans pile. ret

(245)  Vi vil blive angrebet af fristelser, og mørke vil trykke os ned. Når sindet og legemet er i færd med at svigte, hvem er det da der slår sine evige arme omkring os? Hvem får os til at huske ordene med forvisning og håb? Hvem giver sin nåde i rigt mål til dem der beder om den i oprigtighed og sandhed? Hvem tilregner os sin retfærdighed og frelser os fra synd? Hvem er det der lader sit lys fjerne tåge og skyer og fører os ind i solskinnet i hans nærhed? Hvem andre er det end Jesus? Så elsk ham og pris ham. "Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer." (Fil 4,4). Er Jesus en levende frelser i dag? "Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd." (Kol 3,1). Vi er stået op med Kristus. Han er vort liv. Gennem hans barmhjertighed og nådige kærlighed er det sagt om os, at vi er udvalgte, adopterede, tilgivet og retfærdiggjorte. Lad os da ophøje Herren. - Brev 7,1892. ret

næste kapitel