| Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 37. Fra side 257 | ren side tilbage |
(257) Savnet bløtgører og mildner (257) Det har været min lod at blive tugtet med sorg. Den har en blødgørende og mildnende indflydelse, fjerner fjendskab fra mit hjerte og fylder det med medfølelse og kærlighed. Smerte og lidelse og de tunge tab jeg har lidt i livet, har ikke været uden dyrebare åbenbaringer af min frelsers nærværelse. Mine øjne er blevet tiltrukket af himmelen som skinner så skønt over os. Jeg har fået et glimt af den evige verden og af den overmåde store belønning. Når alt har set mørkt ud, er der blevet en revne i skyerne, og solstråler fra tronen har spredt mit tunge sind. Gud vil ikke have at nogen af os skal vedblive at være trykket ned i sorg med smertende, knuste hjerter. Han vil have at vi skal se op og gribe løfternes regnbue og være et genskin af lys for andre. ret (257) Den velsignede frelser er nær hos mange når deres øjne er så blændet af tårer at de ikke bliver opmærksomme på ham. Han længes efter at gribe fat om vore hænder når vi i enkel tro, klynger os til ham og bønfalder ham om at lede os. Det er vor forret at fryde os i Gud. Hvis vi vil lade Jesu fred og trøst komme ind i vort liv, vil vi blive holdt nær til hans kærlige hjerte. - "The Review and Herald", 25. nov. 1884. ret (257) VI SKAL SE VORE BØRN IGEN (258) Da min ældste søn var seksten år gammel, blev han slået ned af sygdom. Hans tilfælde blev betragtet som kritisk. Han kaldte os til sin sygeseng og sagde: "Far og mor, det vil blive vanskeligt for jer at måtte skilles fra jeres ældste søn. Hvis Herren ser det tjenligt at spare mit liv, vil jeg være glad for det, for jeres skyld. Hvis det er til det bedste for mig og til hans navns ære at mit liv skal afsluttes nu, så vil jeg sige at det er i orden med min sjæl. Far, gå for dig selv og bed, og mor, gå for dig selv og bed. Så vil I få et svar som er i overensstemmelse med min frelsers vilje, ham som både I og jeg elsker." Han var bange for at hvis vi bad sammen, ville vor medfølelse styrkes, og vi ville bede om det som ikke ville være bedst for Herren at give os. ret (258) Vi gjorde som han sagde og vore bønner lignede dine på ethvert punkt. Vi fik ikke nogen vished for at vores søn skulle blive frisk igen. Han døde i fuld tillid til Jesus, vor frelser. Det var et tungt slag for os, men selv i døden var det en sejer, for hans liv var skjult med Kristus i Gud. ret (258) Før min ældste dreng døde, blev min lille baby dødssyg. Vi bad, og tænkte at Herren ville spare vor lille skat, men vi måtte lukke hans øjne i døden og lægge ham bort til hvile i Jesus indtil livgiveren skal komme og opvække sine dyrebare som han elsker, til herlig udødelighed. ret (258) Så blev min mand taget fra mig, den trofaste Jesu Kristi tjener, som stod ved min side i 36 år, og jeg blev ladt tilbage for at arbejde alene. Han sover i Jesus. Jeg græder ikke ved hans grav. Men jeg savner ham meget. Og jeg længes efter hans ord med råd og klogskab. Jeg længes efter at høre hans bønner smelte sammen med mine, om lys og ledelse og om visdom til at vide hvordan arbejdet skal planlægges og udformes. ret (258) Men Herren har været min rådgiver, og han vil give dig nåde til at bære dit smertelige tab. ret (258) Du spørger om din lille vil blive frelst. Svaret har du i Kristi ord: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres." (Luk 18,16). ret (259) Husk profetien: "Dette siger Herren: I Rama høres klageråb, bitter gråd; Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste over sine børn, for de er borte. Dette siger Herren: Græd ikke mere, stands dine tårer! For du får løn for din møje, siger Herren; de skal vende tilbage fra fjendens land. Der er håb for dine efterkommere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land." (Jer 31,15-17). ret (259) Dette løfte er dit. Du kan blive trøstet og have tillid til Herren. Han har ofte undervist mig om at mange små vil blive lagt til hvile før trængselens tid. Vi skal se vore børn igen. Vi skal møde dem og kende dem i himmelen. Sæt din lid til Herren, og vær ikke bange. - Brev 196, 1899. ret (259) BØRN I OPSTANDELSEN (259) Idet de små børn kommer udødeliggjorte frem fra deres grave, vil de øjeblikkeligt kaste sig i deres mødres arme. De mødes igen for aldrig mere at skilles. Men mange af de små har ingen mor der. Vi lytter forgæves efter moderens henførte sejerssang. Englene tager imod de moderløse børn og leder dem til livets træ. ret (259) Jesus sætter kronen, den gyldne lysring, på deres små hoveder. Må Gud give at Evas kære mor må være der, så hun kan folde sine små vinger over sin mors glædesfyldte bryst. - "The Youth's Instructor", april 1858. ret (260) JESUS SIGER: STØT DIG TIL MIG (260) Åh, den dyrebare Bibel! Dens sandheder er fulde af saft og kraft. Vi kan betragte den og fryde os i løfternes lys. De er den evige Guds nådige ord. Hans stemme taler til os ud fra hans ord. Jeg håber at I er ved godt mod. ret (260) I er måske ikke i stand til at forklare den sorg I har haft. Alt kan være som et uigennemtrængeligt mysterium indtil havet skal give de døde fra sig. Lad ikke jeres hjerter bøjes ned i sorg, for de er Herrens ejendom, og han gør det han vil med sit eget. Vi ved at hans kærlighed er større end den kærlighed det er muligt for os at eje. Jesus elsker dem så højt at han gav sit liv for at forløse dem. Lad dem da hvile og lade jeres egne hjerter strække sig mere afgjort efter Jesus for at han kan udfylde alt det, sjælen hungrer efter og har behov for. ..... ret (260) Hvordan forholdene end er, hvor mørke og uforklarlige forsynets veje er, selv om stien går gennem dybt vand, og prøvelser og de smertelige tab bringer sorg, om og om igen, så har vi stadigvæk forsikringen: "Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud." (Rom 8,28). "Jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer." (2Tim 1,12). Brev 32, 1893. ret (261) SALIGE ER DE DØDE SOM DØR I HERREN (261) Din mors død vil føles meget smertelig for dig, men lad mig sige til dig at jeg ikke sørger over de retfærdige døde, men over de levende. Jeg ved at du har lagt din mor i graven med det faste håb om at hun vil komme frem når Guds basun skal lyde. ..... Jeg ved hvad det vil sige at begrave dem vi elsker. Min far og mor, mine brødre og søstre, min mand og to af mine sønner sover i deres grave. Kun min søster Mary og jeg og mine to sønner er tilbage. - Brev 98,1903. ret (261) SE FREM TIL DEN LYKKELIGE FAMILIEFORENING (261) Vi føler med dig. Vi beder om at Herren vil trøste dig og give dig sin nåde, så du ikke skal blive helt udmat tet af for stor sorg. Lad os takke Gud for at vort blik er rettet mod den lovede arv. Lad os takke ham for at hans frelse er nær og ikke langt borte. ret (261) Når du ser på dine små som din hustru så trofast opfyldte sine forpligtelser mod som mor, har du grund til at glæde dig over at hun gjorde hvad hun kunne for at opdrage dem i herrens tugt og formaning. Den velsignede frelser som tog de små børn i sine arme og velsignede dem, vil ikke lade dine børn eller dig selv være uden trøst. Nu hviler der et dobbelt ansvar på dig. Må Herren inspirere deres hjerter som skal tage sig af disse lam i Kristi fold, så de behandler dem venligt, ømt og med kærlighed, sådan at deres unge og uerfarne fødder altid må blive ledt sådan at de vandrer trygt. ret (262) Kære I små! Jeg elsker jer, og vil bede Frelseren om at velsigne jer, for han elsker jer som sine små børn. ret (262) Bror E, jeg ved at du er bedrøvet fordi du har måtte begrave en som var dig så kær. Men hvad siger Skriften? ret (262) "Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og Jesu tro. Og jeg hørte en røst fra himlen sige: "Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem." (Åb 14,12-13). ret (262) Vi beder for dig og dine dyrebare små, at du tålmodigt vil fortsætte med at gøre det gode og altid må have dit blik og dine skridt vendt mod himmelen. Vi vil bede om at du må have indflydelse og fremgang når det gælder dine små, og at du sammen med dem må vinde livets krone. Må både du, din hustru og dine børn blive en familie som frydefuldt og lykkeligt bliver genforenet i hjemmet der oppe som nu gøres færdigt for os. Der skal vi aldrig skilles mere. ret (262) Med kærlig hilsen og sympati. - Brev 143, 1903. ret (262) EN SÆRLIG OPSTANDELSE (262) Jeg så at hun var beseglet og at hun ville stå op ved Guds røst og være sammen med de 144.000. Jeg så at vi ikke behøvede at sørge over hende. Hun skal hvile i trængselens tid. Alt det vi kan sørge over, er tabet ved, at vi ikke kan være sammen med hende. Jeg så at hendes død ville være til det bedste. ret (263) Jeg appellerede til F og de øvrige børn om at forberede sig til at møde Jesus. Da vil de møde deres mor igen for aldrig mere at skilles. Åh, børn, giv agt på hendes trofaste advarsel som hun gav jer medens hun var hos jer. Lad ikke alle de bønner som hun bad til Gud for jer, blive som vand der er spildt på jorden. Gør jer rede til at møde Jesus, og alt vil blive godt. Giv jeres hjerter til Gud, og hvil ikke en eneste dag før i ved at i elsker Jesus. ret (263) Kære bror! Vi har bedt Gud om at omgive dig og styrke dig til at bære tabet. Gud vil være med dig og holde dig oppe. Bare hav tro. ..... ret (263) Sørg ikke sådan som dem der ikke har noget håb. Graven kan kun holde på hende en kort tid. Stol på Gud og fat mod, kære bror, og du skal møde hende om en kort stund. Vi vil ikke holde op med at bede om at Guds velsignelse må hvile over din familie og dig selv. Gud vil være din sol og dit skjold. Han vil være hos dig i din dybe sorg og prøvelse. Hold tappert ud i prøvel sen, og du vil få en herlig krone sammen med din livsledsager når Jesus åbenbarer sig. Hold fast ved sandheden, og sammen med hende skal du blive kronet med herlighed, ære, udødelighed og evigt liv. - Brev 10, 1850. ret (263) INGEN SYND AT GRÆDE (264) Vore kære dør. Deres regnskab med Gud er afsluttet. Selv om vi betragter det som alvorligt at møde døden, bør vi betragte det som langt mere alvorligt at leve. Hver dag, livet igennem, er fuld af ansvar som vi må bære. Vore personlige interesser, vore ord og vore handlinger gør indtryk på dem vi er knyttet til. Vi må finde vor trøst i Jesus Kristus. Dyrebare frelser! Han blev altid rørt af menneskelig smerte. ..... Klyng dig til kilden for din styrke. ret (264) HAN SOVER I JESUS (264) Faderen elsker alle som er troende i ger ning og sandhed, som lemmer på det legeme hvor Kristus er hovedet. Du må nu hvile i Kristi skygge, så skal du få lov til at kende hans fred. Tænk på Jesus. Se hen til ham i tro, idet du stoler på hans løfter. Bevar dit sind tillidsfuldt. Du kan regne med ham. Støt dig til ham og stol på ham. Lad ikke sorgen være grænseløs, men fat mod, for der hviler en tung byrde på dig. Sæt din lid til ham som aldrig vil svigte dig. ret (264) Jeg har mistet min mand. Jeg ved af er faring hvad sorg er. Men ved at se hen til Jesus vil du blive opmuntret. Må Guds velsignelse være over dig hver dag. Min kære søster, må Herren velsigne dig og holde dig oppe. ret (264) Det er for mørkt til at se nu, så jeg vil sige god nat. Vær så glad som du kan, for børnenes skyld. - Brev 167, 1905. ret (265) Kære børn! Jeg må skrive nogle få linjer til jer. Vi ville ønske at vi kunne komme hjem til jer og græde med jer og knæle sammen med jer i bøn. Vil hver enkelt af jer ikke søge Herren og tjene ham? I kan blive til stor velsignelse for jeres mor ved ikke at gøre noget som bedrøver hendes hjerte. Herren Jesus vil tage imod jer hvis I vil give jeres hjerte til ham. Gør alt hvad der er muligt, for at lette hver byrde i omsorgen for jeres mor. ret (265) Herren har lovet at være en far for de faderløse. Hvis I vil give jeres hjerte til ham, vil han give jer kraft til at blive Guds sønner og døtre. Hvis de ældste børn vil gøre det lettere for deres mor, ved at bære så mange byrder som muligt, ved at behandle de yngste børn venligt og lære dem at gøre det som er ret, så deres mor ikke skal ængste sig, så vil Herren rigeligt velsigne jer. ret (265) Giv jeres hjerte til den frelser som elsker jer, og hør blot det som han vil syntes om. Gør ikke noget som vil bringe deres mor sorg. Husk at Herren elsker jer, og at hver enkelt af jer kan blive et medlem af Guds familie. Hvis I er trofaste her, skal I få lov til at møde jeres far når Jesus kommer i himmelens skyer, og familien skal forenes igen. Med kærlig hilsen. - Brev 165, 1905. ret (265) HERREN ER DIN TRØST (265) Jeg vil sige til dig, min søster: Herren vil ikke at du skal overgive dig til sorg og bedrøvelse. Din mand er blevet sparet for mange år mere end jeg antog at han ville blive. Gud har i nåde sparet ham, og efter megen lidelse har han i barmhjertighed ladet ham få hvile i Jesus. ….. Din mand og min mand er lagt til hvile. De har ingen smerter mere, ikke mere lidelse. De hviler. ret (266) Det bedrøver mig, min søster, at du sørger og lider. Men Jesus, den dyrebare frelser, lever. Han lever for dig. Han ønsker at du skal blive trøstet i hans kærlighed. Vær ikke bekymret, stol på Herren. Husk at ikke en spurv falder til jorden uden at din himmelske fader ser det. ret (266) Min søster, find trøst hos Herren. "Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind." (1Pet 4,1) Jeg beder dig indtrængende om, at du i din lidelse stoler på Gud. Herren vil være din hjælp, styrke og trøst. Se da hen til ham og have tillid til ham. Vi må få vor trøst fra Kristus. Lær i hans skole hvordan han er sagtmodig og ydmyg af hjertet. Lad hvert ord du siger, vise at du anerkender Guds godhed, barmhjertighed og kærlighed. Beslut dig til at være til trøst og velsignelse for alle i hjemmet. Skab en behagelig, ren og himmelsk atmosfære. ..... ret (266) Luk sjælens vinduer op mod himmelen, og lad lyset fra retfærdighedens sol komme ind. Klag ikke. Sørg og græd ikke. Se ikke på det mørke. Lad Guds fred råde i din sjæl. Så vil du få styrke til at bære alle dine lidelser, og du vil fryde dig over at du får nåde til at holde ud. Pris Herren, tal om hans godhed, fortæl om hans magt. Lad den atmosfære som omgiver din sjæl, være mild og god. ret (266) Vanær ikke Gud med ord som viser at du græmmer dig, men pris ham med hjerte, sjæl og stemme. Se på den lyse side af alt. Bring ikke skyer og skygge ind i dit hjem. Pris ham som er dit ansigts lys og din Gud. Gør det, og se hvor stille og roligt alt vil gå. Kærlig hilsen til dig og din datter. - Brev 56, 1900. ret (266) Ellen Whites egne smertelige tab (267) Det er sommetider vanskeligt for mig at bevare et glad ansigtsudtryk når mit hjerte er oprevet af smerte. Men jeg vil ikke tillade at min sorg skal kaste mørke over alle omkring mig. Lidelsen og smerten over en som er gået bort, er ofte gjort mere sorgfuld og pinefuld end den skulle være, fordi det er almindeligt at man overgiver sig til sorgen uden at lægge bånd på sig selv. Ved Jesu hjælp besluttede jeg mig til at sky dette onde, men min beslutning er blevet hårdt prøvet. Det var et tungt slag for mig da min mand døde, og det føltes særdeles hårdt, fordi det skete så pludseligt. Da jeg så at hans ansigt var dødsmærket, følte jeg mig fuldstændig hjælpeløs. Jeg længtes efter at kunne skrige min smerte ud. Men jeg vidste at det ikke kunne redde min kære mands liv. Jeg følte at det ville være ukristeligt at overgive mig til sorgen. Jeg søgte hjælp og trøst ovenfra, og jeg fik lov at opleve sandheden i Guds løfter. Herrens hånd holdt mig oppe. Det er synd at hengive sig til hæmningsløs sorg og klage. Ved Kristi nåde kan vi være fattede, ja, endog muntre under tunge prøvelser. ret (267) Lad os lære en lektie om mod og sjælsstyrke fra den sidste samtale vi havde med Jesus og hans disciple. De skulle snart skilles. Vor frelser gik nu ind på den blodbestænkte sti som ville føre ham til Golgata. Aldrig har oplevelser været mere prøvende end dem han snart skulle gennemgå. Disciplene havde hørt Kristi ord som forudsagde hans lidelse og død. De var tynget af sorg, og de var splittede i deres sind på grund af tvivl og frygt. Alligevel hørtes der ingen høje skrig. Han overgav sig ikke til sorg. Disse sidste, alvorsfulde og skæbnesvangre timer tilbragte vor frelser med at tale trøstens og forsikringens ord til sine disciple, og så forenede de sig i at synge en lovsang. ..... ret (268) En tid til bøn og lovprisning (268) Herrens barmhjertighed og godhed er stor mod os. Han vil aldrig forlade eller svigte dem som stoler på ham. Hvis vi ville tænke mindre på vore prøvelser og tale mindre om dem, og mere om Guds nåde og godhed, ville vi erfare at vi blev løftet op over meget af vort tungsind og vore forviklinger. Mine brødre og søstre, I som føler at I er kommet ind på en mørk sti, og lige som fangerne i Babylon må hænge jeres harper på piletræerne, kan I gøre prøvelserne til glade sange. Du kan sige: Hvordan kan jeg synge, når fremtidsudsigterne for mig er så mørke og når min sjæl et tynget ned af sorg og smerteligt tab? Har jordiske sorger berøvet os den almægtige ven vi har i Jesus? Burde Guds vidunderlige kærlighed, idet han gav sin kære Søn, ikke være et emne for stadig fryd? Når vi bringer vore begæringer frem for nådens trone, så lad os ikke glemme at komme frem med taksigelsens hymne. "Den, der bringer takoffer, ærer mig." (Sl 50,23). Så længe vor frelser lever, har vi grund til uophørlig taknemmelighed og pris. - "The Review and Herald", 1. nov. 1881. ret (268) DEN HERLIGE OPSTANDELSENS MORGEN (269) Lad apostlen Paulus' ord trøste dem: "Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord." (1Tess 4,13-18.) ret (269) Vi er ikke som hedningerne som har dage og nætter i sorg, medens der ikke høres noget andet end trist messen for den døde for at vække menneskelig medfølelse. Vi bør ikke klæde os i sørgedragt og vise et sørgmodigt ansigt som om vi for altid var skilt fra vore venner og slægtninge. Johannes udbryder: "Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus."Og jeg hørte en røst fra himlen sige: "Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem."Åb 14,12-13). ret (269) Hvor passende er ikke Johannes' ord når det gælder disse kære som sover i Jesus. Herren elskede dem. De ord som de talte medens de levede, og deres kærlighedsgerninger, vil blive husket og gentaget af andre. De oprigtige og helhjertede i Guds værk er et eksempel for andre til efterfølgelse, for Den Hellige Ånd har virket i dem til at ville og høre efter hans gode vilje. ret (270) Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd som bor i jer. (Rom 8,11). Hvor dyrebare er ikke disse ord for alle som sørger! Kristus er vor vejleder og trøster, som trøster os i alle vore trængsler. Når han giver os en bitter drik, holder han også et velsignelsens bæger til vore læber. Han fylder hjertet med vilje til at indordne os under Gud, med glæde og fred i troen, og sætter os i stand til at sige: Ske ikke min vilje, men din, Gud. Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet! (Job 1,21.) Med en sådan overgivelse til Gud, genopvækkes håbet, og troens hånd griber fat i den ubegrænsede magts hånd. Han som oprejste Jesus fra de døde, skal også give jeres dødelige legeme liv med Den Hellige Ånd som bor i jer (Rom 8,11). ret (270) De samme legemer som er sået i forgængelighed, vil blive opvakt til uforgængelighed. Det som er sået i vanære, vil blive oprejst i herlighed, et naturligt legeme sås, og der vil opstå et åndeligt legeme. De dødelige legemer får liv ved hans Ånd som bor i jer. ret (270) Kristus gør krav på at alle som har troet på hans navn, er hans. Kristi Ånds livgivende kraft bor i det dødelige legeme og knytter hver troende person til Jesus Kristus. De som tror på ham, er hellige for hans hjerte, for deres liv er skjult med Kristus i Gud. Livgiveren vil give denne befaling: "Dine døde bliver levende, deres lig står op, I, der ligger i jorden, skal vågne og juble. For din dug er lysets dug, og jorden bringer dødninge til live." (Es 26,19). ret (270) I den første opstandelse vil livgiveren kalde sine egne frem som han har løskøbt. Indtil den triumfens stund når den sidste basun skal lyde, og den utallige hær skal komme frem til evig sejer, vil hver sovende hellig være bevaret i sikkerhed og vil blive vogtet som en dyrebar juvel, som Gud kender navnet på. Ved Frelserens kraft som var i dem medens de levede, og fordi de havde fået del i guddommelig natur, bliver de oprejst fra de døde. ret (271) Kristus gjorde krav på at være Faderens enbårne Søn. Men mennesker som indhyller sig i vantro og barrikaderer sig med fordom, fornægter ham som er hellig og retfærdig. Han blev anklaget for gudsbespottelse og dømt til en grusom død, men han sprængte gravens lænker og stod sejrende op fra Josefs splintrede grav. Han erklærede: "Jeg er opstandelsen og livet." (Joh 11,25). Han var iført al magt i himmel og på jord. De retfærdige vil også komme frem fra graven frigjort i Jesus. De vil blive agtet værdige til at få del i den evige verden og i opstandelsen fra de døde. "Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige." (Matt 13,43). ret (271) Hvor herlig vil ikke opstandelsens morgen blive! Hvilket vidunderligt syn vi vil se når Kristus kommer og bliver beundret af dem som tror! Alle som har taget del med Kristus i hans ydmygelse og lidelse, vil få del med ham i hans herlighed. Ved Kristi opstandelse fra de døde vil enhver troende hellig som sover ind i Jesus, komme frem i triumf fra sit fængsel. De opstandne hellige vil erklære: "Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejer?" (1Kor 15,55). ..... ret (271) Jesus Kristus har sejret over døden og har brudt gravens lænker, og alle som sover i graven, vil få del i sejren. De vil komme frem fra deres grave sådan som sejrherren gjorde. ..... ret (271) Gud har ikke forladt dig (272) Søg råd hos Gud i alle jeres kampe og prøvelser og i den vånde som livet fører med sig. Lydighedens vej overfor Gud er som et skinnende lys som bliver klarere og klarere indtil højlys dag. Følg pligtens vej skridt for skridt. Stejle steder må man klatre over, men gå fremad på ydmyghedens, troens og selvfornægtelsens vej, medens I lader tvivlens skyer blive bag ved jer. Sørg ikke som om I var uden håb, for de som lever, trænger til omsorg og kærlighed. I er indlemmet i Herrens hær. Vær Jesu Kristi tapre soldater. Lad ord og bodfærdighed og taknemmelig pris stige op til Gud som velbehagelig røgelse i hans himmelske helligdom. ret (272) I kan være skuffede, og jeres vilje og vej kan fornægtes, men vær vis på at Herren elsker jer. I kan blive udsat for ildovnens flammer, ikke for at I skal omkomme, men for at slaggerne skal brænde op, så I kan komme frem som Guld der er renset syv gange. Husk at Gud vil fylde natten med sang. Mørket kan se ud som det vil omslutte jer, men se ikke på skyerne. Bag den mørkeste sky er der et lys som altid skinner. Herren har lys til enhver. Luk jeres hjerter op for håbet, freden og glæden. Jesus siger: "Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen." (Joh 15,11). ret (272) Gud har en særlig gerning for hver enkelt at gøre, og hver af os kan på en god måde udføre det arbejde Gud har tildelt os. Det eneste vi har at frygte, er at vi ikke hele tiden har øjnene fæstet på vor Frelser, at vi ikke har Guds ære alene for øje, sådan at hvis vi blive kaldet til at lægge vor rustning og sove ind i døden, ikke er rede til at gøre regnskab for det han har betroet os. Glem ikke et øjeblik at I er Kristi ejendom, købt for en uendelig stor pris, og at I skal herliggøre ham i jeres ånd og legeme, som hører ham til. ret (272) Vær ved godt mod (272) Gud har skaffet lindring til veje for ethvert sår. Der er balsam i Gilead, der er en læge der. Vil I ikke granske Skriften mere end nogen sinde? Søg Herren om visdom i enhver nødsituation. Bed inderligt til Jesus om at vise jer en vej ud af vanskelighederne. Da vil jeres øjnes åbnes så I får øje på lægemidlet og i kan i jeres eget tilfælde gøre brug af de lægende løfter som findes i hans ord. På denne måde vil fjenden ikke få nogen anledning til at føre jer ind i sorg og vantro. I stedet vil I have tro, håb og mod i Herren. Den Hellige Ånd vil give jer klar forståelse, sådan at I kan se og anvende enhver velsignelse som vil virke som en modgift mod smerte, som en lægende gren for hver bitterheds drik som løftes til jeres læber. Den bitre drik bliver blandet med Jesu kærlighed. I stedet for at klage over det bitre, vil I erfare at Jesu kærlighed og nåde er blevet blandet med sorgen og den er blevet vendt til stilfærdig og helliggjort glæde. ret (273) Da Henry White, vor ældste søn, lå for døden, sagde han: "Et smertens leje er et dyrebart sted når vi har Jesus hos os." Når vi er nødt til at drikke af det bitre vand, bør vi vende os bort fra det bitre til det som er dyrebart og lyst. Under prøvelsen kan nåden give sjælen vished. Når vi står ved sygesengen og kan se hvordan den Kristne kan bære lidelsen og gå gennem dødens dal, får vi styrke og mod til at arbejde. Vi svigter ikke, vi bliver heller ikke modløse når det gælder om at føre mennesker til Jesus. - Brev 65a 1894. ret (273) De bedste trøstere |