7. del
Brugen af medicin

(276)  Indledning
Kort efter organiseringen af syvendedags-adventisternes verdensforbundi maj 1863, en tid hvor samfundets medlemstal var 3500, fik Ellen White et syn som henledte opmærksomheden på betydningen af god sundhed og den nære forbindelse mellem fysisk velvære og åndelig erfaring. Fremtrædende i denne sammenhæng var lyset angående de skadelige virkninger af de giftige apoteksvarer som lægerne ordinerede så meget af. ret

(276)  Ellen Whites stemme var ikke den eneste på den tid. Der fandtes læger på begge sider af Atlanterhavet som beklagede manglen på tilfredsstillende diagnose og stillede sig tvilende til brugen af mange giftige medikamenter som almindeligvis blev ordineret. Resultatet blev at forandringer fandt gradvis sted i forbindelse med brugen af medikamenter i behandlingen af de syge. Disse forandringer skete hurtig og påfallende i årene efter det første årti af det tyvende århundrede da der udvikledes en moderne medicinsk uddannelse efter videnskabelige og eksperimentielle linjer. ret

(276)  Ellen White havde i sine tidligere skrifter kommet med ualmindelig stærke udtalelser om datidens læger og brugen af medikamenter. For at kunne vurdere dette rigtig, må vi vide noget om den medicinske praksis på den tid udtalelserne blev givet. ret

(276)  I denne bog er der taget fire kapitler med som er sat sammen af udtalelser hentet fra forskellige kilder. De er mest skrevet til sundhedspersonale i forbindelse med vore institutioner. I hendes forskellige udtryksmåder angående emnet om omsorg for de syge, fremholdt hun hele tiden det ideal vi bør stræbe efter. Som det fremgår af hendes ord og udtryksmåde, var hun på samme tid klar over at det i særlige situationer var berettiget og nødvendig at gjøre brug af mediciner, selv dem som faktisk indeholdt gift. ret

næste kapitel