| Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 4. Fra side 30 | ren side tilbage |
(30) En fanatisk lære som af dens egne talsmænd blev kalt læren om hellig kjød", blev lansert i år 1900 i Indiana og rev med sig distriktets formand og forskellige mitionsarbejdere. Det var en teori som gikk ud på at da Kristus gikk igennem sjelekampen i Getsemane, opnådde han en hellig natur (hellig kjød) således som Adam hadde før sitt fall. Ifølge denne teorien måtte de som fulgte Frelseren, opnå den samme tilstand af fysisk syndfrihed som en vesentlig forberedelse for forvandlingen. Øjenvitner berefter at disse fanatikerne arbejdet op en skyhøj stemning på mødene sine ved at benytte musikkinstrumenter som orgler, fløjter, fioliner, tamburiner, horn og til og med en stor basstromme. De lad vekt på fysiske demonstrationer og ropte, bad og sang indtil en eller anden i forsamlingen falt bevidstløs om på gulvet. En eller to mænd som netop for sådanne tilfælles skyld gik op og ned ad midtergangen, trak da denne person op på platformen. Et dusin mennesker samlet sig rundt det udstragte legemet. Nogle sang, nogen råbte og nogen bad, alt på samme tid. Når så denne personen vågnet, blev han regnet sammen med dem som hadde gået igennem Getsemane-erfaringen. Han hadde fået "hellig kød" og hvade en forvandlings-tro. Efter dette kunne han ikke synde, blev det påstået, og han kunde aldrig dø. To af vore ledende prædikanter, S.N. Haskell og A.J. Breed, blev sendt til lejrmødet som blev holdt i Muncie, Indiana, 13.-23. september 1900, for at møde denne fanatisme. ret (30) Denne udvikling blev gjort kendt for Ellen White i januar 1900 mens hun var i Australien, og hun frembar vidnesbyrd til advarsel og irettesættelse imod dette, således som det går frem af de følgende budskaber. ret (30) En gentagelse af tidligere fanatisme (30) Jeg er blevet instrueret i forbindelse med de nyeste erfaringer som brødre i Indiana har haft, og det de har undervist menighederne om. Ved denne erfaring og undervisning har fjenden virket for at føre mennesker vild. ret (31) Den undervisning som er givet i forbindelse med det som er omtalt som "helligt kød", er fejlagtig. Alle kan nu opnå hellige hjerter, men det er ikke rigtigt i dette liv at gøre krav på at få en hellig natur. Apostelen Paulus siger: "For jeg ved at i ”mig, det vil sige således jeg er i mig selv”, bor der ikke noget godt" (Rom 7,18). Til dem som har kæmpet så hårdt for ved tro at opnå "helligt kød", vil jeg sige: Du kan ikke opnå det. Ikke en eneste af jer har en hellig natur. Ikke noget menneske på jorden har en hellig natur. Det er en umulighed. ret (31) Hvis de som så frimodig taler om fuldkommenhed i kødet, kune se tingene i det sande lys, ville de med forfærdelse virke tilbage for sine formastelige idéer. Ved at vise dem vildfarelsen i deres antagelser om en hellig natur, søger Herren at hindre mennesker fra at konstruere noget på grundlag af hans udsagn som fører til forurening af krop, sjæl og ånd. Hvis denne del af læren blev ført bare lidt videre, ville det resultere i krav om at dens talsmænd ikke kunne synde, at siden de har en hellig natur, vil alle deres handlinger være hellige. Hvilken dør for fristelser ville ikke da blive åbnet! ret (31) Skriften lærer os at vi skal søge helliggørelse af legeme, sjæl og ånd. I denne gerning skal vi samarbejde med Gud. Der kan gøres meget for at genoprette det moralske billede af Gud i mennesket, og at forbedre de fysiske, mentale og moralske evner. Der kan gøres store forandringer i organismen ved at være lydig mod Guds lover og ikke føre ind i kroppen noget som gør den uren. Vi kan ikke gøre krav på at have en fuldkommen natur. Alligevel kan vi have en kristen fuldkommenhed i sjælen. Ved det offer som er givet for vor skyld, kan synd blive fuldkomment tilgivet. Vi er ikke afhængige af hvad mennesker kan gøre, men af hvad Gud kan gøre for mennesker gennem Kristus. Når vi overgiver os helt til Gud og tror fuldt og helt, renser Kristi blod os for all synd. Samvittigheden kan blive frigjort fra fordømmelse. Ved tro på hans blod kan alle blive fuldkomne i Kristus Jesus. Gud være tak for at dette ikke er umulig. Vi kan gøre krav på helliggørelse. Vi kan nyde Guds velbehag. Vi skal ikke bekymre os over hvad Kristus og Gud tænker om os, men hvad Gud tænker om Kristus, vor stedfortræder. I er godtaget i Guds kære Søn. Herren viser den som angrer og tror, at Kristus tager imod den som overgiver sig til ham, for at han skal blive dannet og formet i hans lignelse. ret (32) Mens Jesus levede her på jorden, kunne han have gjort sådanne afsløringer at alle menneskelige opdagelser ville blevet henvist til at blive glem og sat i baggrunden. Han kunne have åbnet dør efter dør til hemmeligheder, og det sikre resultat ville blevet mange åbenbarelser af evige realiteter. Han kunne have udtalt ord som ville have været som en nøgle til at åbne for hemmeligheder som ville have fængslet sindet i generationer helt til tidens ende. Men Kristus åbner ikke de mangfoldige døre som menneskelig nysgerrighed har stræbt efter at få adgang til. Han tilbereder ikke et festmåltid som ville vise sig at være ødelæggende for folks højeste interesser. Det var ikke kundskabens træ han kom for at plante, men livets træ. … ret (32) Det er pålagt mig at sige til dem i Indiana som fremholder fremmede læresætninger: I giver Guds dyrebare og betydningsfulde værk en fejlagtig udformning. Hold jer indenfor Bibelens grænser. Tag Kristi undervisning og gentag den om og om igen. Husk at "visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredsæl, forsonlig og føjelig, rig på barmhjertighed og gode frugter, upartisk og uden hykleri. Og retfærds frugt bliver sået i fred og vokser frem for dem som stifter fred" (Jak 3,17.18). ret (32) Når mennesker får en hellig natur, vil de ikke fortsætte at være på jorden, men blive taget til himmelen. Selv om vi får tilgivelse for synd i dette liv, bliver ikke resultaterne af den helt fjernet. Det er ved sit komme at Kristus "skal forvandle vort svage og forgængelige legeme så det bliver ligt det legeme han har i herligheden" (Fil 3,21). … ret (32) Mens arbejdet er gået frem, er det igen og igen opstået fanatiske bevægelser. Når sagen så er blevet fremstillet for mig, er jeg blevet pålagt at bære frem budskaber i lighed med det jeg bærer frem til mine brødre i Indiana. Herren har undervist mig om at denne bevægelsen i Indiana er af den samme karakter som tidligere års bevægelser. I deres møder har det været legemlig aktivitet i lighed med det jeg var vidne til i forbindelse med den slags bevægelser i tidligere tid. ret (33) Under skuffelsen som fandt sted efter at tiden i 1844 var gået, opstod der fanatisme af forskellig slags. Nogle mente at de retfærdiges opstandelse alt havde fundet sted. Jeg blev sendt med et budskab til dem som troede dette, således som jeg nu har et budskab til jer. De erklærede at de var blevet fuldkomne, at legeme, sjæl og ånd var hellige. De frembragte lignende foreteelser som I har gjort, og de forvirret både sit eget og andres sind med de underfulde antagelser de havde. Disse menneskene var alligevel vore kære trossøskende, og vi længes efter at kunne hjælpe dem. Jeg gik til de møder de havde. Det var stor ophidselse med larm og forvirring. En kunne ikke skælne det ene fra det andet. Nogle syntes at have et syn og faldt til gulvet. Andre hoppede, dansede og skræk. De erklærede at fordi deres naturlige menneske var renset, var de rede til at blive forvandlet. Dette gentog de om og om igen. Jeg frembar mit vidnesbyrd i Herrens navn med hans irettesættelser af disse manifestationer. ret (33) Nogle af dem som var med i disse bevægelser, fik sin sunde fornuft igen og blev klar over sin vildfarelse. Nogle hadde været udmærkede, ærlige mennesker, men de tænkte at en helliggjort natur ikke kunne synde, og således var de blevet fanget i Satans snare. De havde ført sine idéer så langt at det blev til skade for Guds sag. De angrede bittert, og nogen blev senere blandt vore mest pålidelige mænd og kvinder. Men det var andre som altid senere gik omkring og var bedrøvet. Vi kunne ikke nogen gang få dem til at føle at de var værdige til at arbejde for den frelser hvis dyrebare sak de havde vanæret så stærkt. ret (33) Som resultat af sådanne fanatiske bevægelser som jeg har beskrevet, har nogle personer som ikke på nogen måde har været ansvarlige for dem, mistet sin forstand. De kunne ikke få sådanne scener med ophidselse og uro til at harmonere med deres egen dyrebare erfaring som de tidligere hadde haft. De blev presset ud over alle grænser til at tage imod dette fejlagtige budskab. Det blev lagt frem for dem således at hvis de ikke gjorde det, ville de gå fortabt. Som et resultat af dette kom deres sind ud af balance, og nogle blev sindssyge. Sådanne hændelser bringer sandhedens sag i vandry og hindrer forkyndelsen af det sidste nådens budskab til verden. ret (34) Højrøstet tale er ikke noget bevis på helliggørelse (34) Når fanatismen først begynder, og ikke bliver standset, er den lige vanskelig at slukke som ilden i en brændende bygning. De som har været med, og har støttet denne fanatisme, burde langt hellere have været optaget af almindelig arbejde, for ved deres inkonsekvente handlemåde vanærer de Gud og sætter hans folk i fare. I en tid som denne hvor Herrens værk burde fremstå ophøjet, rent og uforfalsket af overtro og fabler, vil mange sådanne bevægelser opstå. Vi behøver at være på vagt og opretholde en nær forbindelse med Kristus, således at vi ikke bliver bedraget af Satans påfund. ret (34) Herren ønsker at orden og diciplin skal regere i hans tjeneste, ikke ophidselse og forviring. Nu kan vi ikke beskrive de forhold i detaljer som vil blive sat i værk i verden i kommende tid, men vi ved at dette er en tid hvor vi må våge og bede, for Herrens store dag er nær. Satan samler sine styrker. Der er behov for eftertanke og stillhed, og vi må at granske de sandheder som er åbenbaret. Ophidselse er ikke gunstig for vækst i nåden, sand renhed og helliggørelse i Ånden. ret (35) Gud vil at vi skal formidle hellig sandhed. Kun den kan overbevise dem som siger imod. Rolig, fornuftig arbejde må til for at overbevise mennesker om deres stilling og vise, dem den opbygning af karakteren som må udføres, hvis det skal blive en smuk bygning for Herren. Mennesker som er vågnet op, må oplæres rigtig hvis de på rette måde skal forstå og værdsætte sandheden i Ordet. ret (35) Gud kalder sit folk til at leve ædruelig og på en hellig og konsekvent måde. De bør passe på at de ikke misrepræsenterer og vanærer sandhedens hellige principper, ved mærkelige foreteelser, forvirring og uro. På den måde vil de vantro kunne ledes til at mene at syvendedags-adventistene er en gruppe fanatikere. Fordomme som opstår på den måde, vil hindre mennesker fra at tage imod budskabet for denne tid. Når de troende frembærer sandheden som den er i Jesus, vil det være med en hellig, fornuftig ro, ikke i en storm af forvirring. - Generalkonferensens rapport, 23. april 1901. ret (35) Møder med larm og uro (35) Den Hellige Ånd åbenbarer sig aldrig i sådanne metoder i en sådan sindsforvirret larm. Det er noget Satan har fundet på for at dække over sine smarte metoder for at den rene, oprigtige, opløftende, forædlende og helliggørende sandhed for den tid skal blive uden virkning. Det ville være bedre ikke at blande gudstilbedelse med musik end at bruge musikinstrumenter på en sådan måde som det i januar blev fremstillet for mig at de ville blive benyttet ved vore lejrmøder. Sandheden for denne tid behøver ikke noget af den slags i arbejdet for at omvende mennesker. En sådan støj bringer sanserne ud af balance og forvrænger det som kunne være blevet til en velsignelse, om det var udført på en rigtig måde. Kraften af sataniske midler blandes med lyd og brag som ved et karneval, og dette kaldes Den Hellige Ånds virksomhed. ret (36) Når lejrmødet er slut, er det gode som burde og kunne være blevet udført ved at fremholde hellige sandheder, ikke blevet gjort. De som tager del i den såkaldte vækkelse, tager imod indtryk som fører dem i drift. De er ikke i stand til at redegøre for det som de tidligere vidste om bibelske principper. ret (36) Den slags møder bør ikke give nogen opmuntring. Den samme slags indflydelse kom til efter at tiden var udløbet i 1844. Samme slags foreteelser fandt sted. Mennesker blev ophidsede og blev påvirket af en kraft som man mente var Guds kraft. ..... ret (36) Historien gentager sig (37) Den tredje engels budskab skal forkyndes rigtigt. Det må holdes frit for enhver tråd af de billige, ynkelige påfund af menneskelige teorier som er lavet af løgnens far, og som er kamufleret sådan som den strålende slange som Satan bruger som medium for at friste vore første forældre. På den måde prøver Satan at sætte sit mærke på det værk som Gud vil, skal fremstå i renhed. ret (37) Den Hellige Ånd har ikke noget at gøre med en sådan forvirring af uro og en mængde lyde som jeg blev vist i januar. Satan arbejder midt i den støj og forvirring som den slags musik fører med sig, og som ville være til Guds ære og pris hvis den blev fremført på en passende måde. Han lader dens virkning blive som en slanges giftige bid. ret (37) Det man har set i tiden som er gået, vil også vise sig i fremtiden. Satan vil gøre musik til en snare, ved den måde den bliver fremført på. Gud kalder sit folk, som har lyset i Ordet og Vidnesbyrdene, til at læse, tænke over det og give agt på det. Klar og bestemt vejledning er blevet givet for at alle skal kunne forstå det. Men den pirrende trang til at komme med noget nyt, resulterer i mærkelige læresætninger. I stor grad ødelægger dette indflydelsen på dem som kunne have været en kraft til det gode, hvis de havde holdt fast ved den tillid de i begyndelsen havde til den sandhed som Herren har givet dem. ret (37) Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin fortjente straf. Hvordan skal da vi slippe udenom dersom vi ikke bryder os om den frelse som er så meget større? Den blev først forkyndt af Herren og siden stadfæstet for os af dem som havde hørt ham. (Hebr 2,13) Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder i dag, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndel sen. (Hebr 3,12-14). ret (38) Bror og søster Haskell, vi må tage hele vor rustning på, og når det er gjort, stå fast. Vi er kaldet til at være et forsvarsværk for evangeliet, og vi skal udgøre en del af Herrens herlige hær som går ud i kampen for ham. Herrens trofaste udsendinge må fremholde sandheden på en klar og bestemt måde. Meget af det som i dag kaldes prøvende sandheder, er blot sløvhed som fører til modstand mod Den Hellige Ånd. ..... ret (38) En fejlagtig fremstilling af Den Hellige Ånd. (38) I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. (Joh 5,39).De som graver under overfladen, opdager sandhedens skjulte skatte. Den Hellige Ånd er til stede hos dem som søger med alvor. Den kaster lys over ordet og sandheden fæstner sig i sindet med en ny friskhed og betydning. Den som søger, bliver fyldt med en følelse af fred og glæde som han aldrig før har haft. Han har aldrig før været klar over hvor dyrebar sandheden er. Et nyt himmelsk lys skinner på ordet og bestråler det som om hvert bogstav har et skær af guld. Gud har selv talt til sind og hjerte og givet ordet ånd og liv. ret (38) Alle som oprigtigt gransker ordet, løfter deres hjerte til Gud og beder indtrængende om åndens hjælp. De vil snart opdage hvad det er der løfter dem over alle de urealistiske udtalelser fra sådanne som gerne vil være lærere, og som fremholder svage, vaklende teorier som ikke har støtte i den levende Guds ord. Disse teorier er påfund af mennesker som ikke har lært den første store lektie, at Guds Ånd og liv er i hans ord. Hvis de i hjertet havde modtaget den evige sandhed i Guds ord og liv er i hans ord, ville de indse at alle anstrengelser for at få fat i noget nyt bare for at skabe sensation, var svage og udtryksløse. De trænger til at lære de grundlæggende principper i Guds ord. Da ville de kunne bringe livets ord til folket, som snart vil skille klinten fra hveden. Dette løfte gav Jesus sine disciple. - Brev 132, 1900. ret |