"Ikke andre guder end mig"*

(317)  Fra ”Notebook Leaflets”, Christian Experienee, nr. 13.
Hvert sandt Guds barn vil blive sigtet som hvede, og i denne sigtelsesproces må vi opgive enhver fornøjelse som vi kæler for, som leder sindet bort fra Gud. I mange familier er pejsehylder, opsatser og borde fyldt med pyntegenstande og billeder. Albums som er fyldt med fotografier af familien og deres venner, er placeret således at de vil tiltrække sig besøgendes opmærksomhed. På den måde bliver tankene som skulle være vendt mod Gud og de himmelske interesser, bragt ned på almindelige ting. Er dette ikke en slags afgudsdyrkelse? Burde de penge ikke som er brugt på den måde, være benyttet til velsignelse for mennesker, til at lindre lidelse, klæde de nøgne og mætte dem som sulter? Burde de ikke vært placeret i Herrens skattekammer for at fremme hans værk og opbygge hans rige på jorden? ret

(317)  Denne sagen betyder rigtig meget, og den lægges indtrængende på jer for at frelse jer fra afguderiets synd. I ville blive velsignet hvis I ville være lydige mod det ord som blev talt af Israels Hellige: ”Du skal ikke have andre guder end mig” (2 Mos 20,3). Mange skaber unødig ængstelse og omsorg for sig selv ved at bruge tid og tanke på de unødvendige pyntegenstande som deres hus er fyldt med. Guds kraft behøves for at vække dem fra hengivelsen til disse ting, for ifølge alle intentioner og hensigter er det afguderi. ret

(317)  Han som gransker hjerterne, ønsker at vinde sit folk og fri det fra enhver form for afguderi. Lad Guds ord, livets velsignede ord, få plads på de borde som nu er fyldt med unyttige pyntegenstande. Brug pengene på at købe bøger som vil oplyse sindet når det gælder sandheden for vor tid. Den tid du spilder på at tørre støv af de mangfoldige pyntegenstande i dit hjem, kan du bruge til at skrive nogle ord til dine venner og til at sende blade, traktater eller små bøger til en eller anden som ikke kender sandheden. Grib fat i Herrens ord som en skat og en kilde til ubegrænset visdom og kærlighed. Det er den bog som vejleder os til himmelen. Den viser os hen til den syndstilgivende frelser, og siger: ”Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh 1,29). ret

(318)  Åh, om I ville granske Skriften med bedende hjerter og være indstillet på at overgive jer til Gud! Åh, om I ville ransage jeres hjerter som med et tændt lys, og opdage og rive den mindste tråd i stykker som binder jer til verdslige vaner som leder sindet bort fra Gud! Bed inderlig til Gud om at han må vise jer enhver praksis som drager jeres tanker og hengivenhed bort fra ham. Gud har givet menneskene sin hellige lov som hans mål for karakteren. Ved denne lov kan I se og sejre over hver mangel i deres karakter. I kan rive jer løs fra enhver afgud og knytte jer til Guds trone ved nådens og sandhedens gyldne kæde. - ”The Review and Herald”, 14. maj 1901. ret

(318)  En advarsel vedrørende ekstreme standpunkter
Der var nogle som kunne brugbare til at hjælpe menigheden, men som først trængte til at få deres egne hjerter sat på plads. Nogle havde indført falske prøver i troen. De havde gjort deres egne ideer og forestillinger til et kriserum for kristent fællesskab. Ved at forstørre sager af lille betydning og gøre dem til prøvesten for et sådant samfund, havde de lagt tunge byrder på andre. Af den grund var der kommet kritik og uenighed ind, noget som blev til stor skade for menigheden. Ikke troende havde fået det indtryk at adventister som holdt sabbaten, var en gruppe fanatikere og yderligtgående personer, og at deres ejendommelige tro gjorde dem uvenlige, uhøflige og virkeligt ukristelige af karakter. På den måde hindrede nogle få ekstremisters fremgangsmåde, at sandhedens indflydelse nåede frem til folk. ret

(319)  Nogle gjorde spørgsmålet om påklædning til det vigtigste. De kritiserede andre for den klædedragt de havde på, og var klar til at fordømme enhver som ikke nøjagtig var i samsvar med deres idéer. Nogle fordømte billeder og hevden at de er forbud ifølge det andet bud, og at alt sådant måtte ødelægges. ret

(319)  Disse ensidige personer kan ikke se noget andet end at presse denne ene ting frem som de går og tænker på. For mange år siden stod vi overfor den samme holdning og den samme virksomhed. Der stod personer frem som påstod af de var blevet sendt med et budskab som fordømte billeder, og fremholdt at enhver efterligning af noget som helst, måtte ødelægges. De gik så langt som til at fordømme brugen af klokker som havde figurer eller billeder. ret

(319)  Vi læser i Bibelen om en god samvittighed. Der findes ikke kun god, men også dårlig samvittighed. Det er en form for samvittighedsfuldhed som går til yderlighederne i alt og gør den kristnes pligter lige så byrdefulde som jøderne havde gjort helligholdelsen af sabbaten. Den irettesættelse som Jesus gav de skriftlærde og farisæerne, passer også på disse mennesker: "I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes." (Luk 11,42). En eneste fanatiker som med sin stejle holdning og sine radikale ideer og som undertrykker deres samvittighed, som ønsker at leve ret, vil være til stor skade. Menigheden trænger til at blive renset for al sådan indflydelse. ret

(319)  Billrder som Gud bruger
Det andet bud forbyder tilbedelse af billeder, men Gud har selv brugt billeder og symboler for at fremstille lærdomme som han ville have at profeterne skulle formidle til folket. På den måde ville de bedre kunne blive forstået end hvis de var blevet givet på en anden måde. Han appellerede til forståelse gennem synssansen. Den profetiske historie blev fremstillet for Daniel og Johannes i symboler, og de skulle skrives tydeligt op i billeder sådan at den som læste, kunne forstå det. ret

(320)  Det er sandt at alt for mange penge er brugt på malerier. Kunstneren får ikke så få penge, som kunne være kommet Guds skatkammer til gode. Men det onde som vil blive resultatet for menigheden på grund af disse yderligtgående personers fremgangsmåde, er langt større end det de prøver at rette på. Somme tider er det vanskeligt at sige akkurat hvor grænsen går, hvor dette med billeder bliver en synd. Men de som elsker Gud, og som af hele deres hjerte ønsker at holde hans bud, vil blive vejledt af ham. Gud vil ikke at de skal være afhængige af noget menneske som skal være samvittighed for dem. Den som godtager alle de ideer og indtryk som kommer fra ubalancerede personer, vil blive forvirrede og ført vild. Det er Satans mål at lede opmærksomheden bort fra den tredje engels budskab, sådan at sindet og hjertet som skulle være vokset i nåde og kendskab til sandheden, bliver forkrøblet og svækket. Gud vil da ikke kunne blive herliggjort ved dem. - "Historiske skildringer for Fremmede Missions for the syvendedags adventister", side 211 212. ret

næste kapitel