Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 5. Fra side 40 | ren side tilbage |
(40) Den 12. november 1908 kom det til St. Helena, California, en nidkær mand og hans kone. Han bad om en samtale med Ellen White, og fortalte hende nogen mærkværdige erfaringer som skrev sig fra om snart tre års tid siden. De begynte at få disse erfaringer efter at de i flere dage havde fastet og bedt om Den Hellige Ånd, indtil "store dråber af sved stod på vore pander". De troede at de havde fået Den Hellige Ånd på samme måde som de første apostle. De påstod at have talt i tunger, og at de ivrig havde arbejdet for at andre skulle få en lignende erfaring. ret (40) De var blevet arresteret på østkysten, anklaget for at have hypnotisert eller påvirket et barn med sådan indflydelse. Efter at have sat sig ind i sagen, sagde advokaten og borgermesteren at hvis de ikke var på kanten af sindssygdom, var de meget nær dette. De påstod at mens de var i fængsel, blev de "gennem Ånden" fortalt at de skulle opføre sig som om de var sindssyge, med det resultat at Gud "sendte en rædsel over disse mænd så de frygtede for at komme ind" i cellen. ret (40) De troede at barnet som de var anklaget for at have hypnotiseret, havde fået profetiens ånds gave og viste dem hvor de skulle gå. De påstod at de ved bøn havde helbredt syge, uddrevet djævle og havde gjort mange andre underfulde gerninger. Om sin kone sagde manden: "Ånden virker gennem hende, og vi tror at dette er den profetiske gave som skal øses ud over alle mennesker." ret (40) De følgende udtalelser blev givet af Ellen White under henvisning til denne og lignende bevægelser. ret (40) Ro og værdighed kendetegner Guds værk (41) Jeg lyttede medens de fortalte nogle af deres erfaringer, og så fortalte jeg dem om noget af vort arbejde når det gjaldt om at bekæmpe fanatisme, kort efter at den tid var forbi hvor vi ventede at se Herren. I disse prøvende dage blev nogle af vore kære trosfæller ledt ud i fanatisme. Jeg sagde videre at før enden kom, ville vi se mærkelige foreteelser af dem som foregav at være ledt af Den Hellige Ånd. Der er nogle som vil behandle disse mærkværdige foreteelser, som ikke er fra Gud, som noget af stor betydning. De er beregnet på at føre manges sind bort fra ordets undervisning. På dette tidspunkt i vor historie må vi vogte os for alt det som smager af fanatisme og uorden. Vi må vogte os for alle særegne foreteelser som må antage at ville bevæge ikke-troende og få dem til at tro at vi som et folk bliver ledt af indskydelser, og at vi bifalder uro og forvirring og overspændte handlinger.I de sidste dage vil sandhedens fjender indføre forete elser som ikke er i harmoni med Åndens gerning, men tager sigte på at vildlede dem som let fæster sig ved det som er nyt og mærkeligt. ret (41) Jeg fortalte denne bror og hans kone at den erfaring som jeg gennemgik i min ungdom, kort efter at tiden i 1844 var gået forbi, havde fået mig til at være meget, meget varsom når det gjaldt at tage imod noget som helst som har lighed med det vi så den gang, og som vi irettesatte i Herrens navn. ret (41) Guds værk kunne ikke blive udsat for nogen større skade nu end hvis vi tillod en fanatismens ånd at komme ind i vore menigheder sammen med besynderlige foreteelser som ukorrekt er antaget til at være frembragt af Guds Ånd. ret (41) Efter hvad denne bror og hans kone redegjor de for deres erfaringer, som de påstod at de fik som et resultat af at de tog imod Den Hellige Ånd med apostolisk kraft, syntes det for mig at være en tro kopi af det som vi blev kaldet til at imødegå og rette på i vor tidligere erfaring. ret (41) Mod slutningen af vor samtale foreslog bror L at vi skulle bede sammen, med den tanke at hans kone ville komme i bevægelse medens vi bad, sådan som de havde fortalt mig, og at jeg da måtte være i stand til at skelne imellem, om dette var fra Herren eller ikke. Jeg kunne ikke gå med til det, for det er blevet vist mig, at når nogen tilbyder at fremvise disse særegne ting, er det et afgjort bevis på, at det ikke er noget som Gud udfører. ret (42) Vi må ikke tillade at disse erfaringer bringer os ind i modløshed. Sådanne erfaringer vil vi møde fra tid til anden. Lad os ikke lade sådanne mærkelige foreteelser finde plads hos os. De fjerner sindet fra Den Hellige Ånds dybe bevægel se. Ro og værdighed vil altid karakterisere Guds værk. Vi har ikke råd til at godkende noget som helst som vil bringe forvirring og svække vor iver når det gælder det store værk, Gud har givet os at udføre i verden for at forberede Kristi andet komme. - Brev 338, 1908. ret (42) Udtalelser fra Ellen White under denne samtale (42) På den tid var jeg kun et barn, og alligevel måtte jeg gang på gang frembære mit vidnesbyrd mod disse foreteelser. Helt siden den gang har jeg lagt vægt på at være meget, meget forsigtig, så ikke noget af den slags skulle komme ind iblandt vort folk igen. Enhver form for fanatisme fører sindet bort fra grundlaget for sandheden Guds ord. ret (42) Du kan selv være konsekvent, men de som bliver påvirket af dig, kan være meget inkonsekvente. Resultatet vil blive at vi meget hurtigt får hænderne fulde af noget som vil gøre det næsten umuligt for os at give ikke-troende det rette indtryk af vort budskab og vor opgave. Vi må gå ud til folk med Guds urokkelige ord. Når de tager imod ordet, vil Den Hellige Ånd komme. Men som jeg har sagt før, vil den altid komme på en måde som anbefaler sig selv til folks vurdering. I sang og i al vor åndelige virksomhed må vi vise den ro, værdighed og gudfrygtighed som driver hvert eneste af Guds sande børn. ret (43) Der er en stadig fare for at tillade noget at komme ind iblandt os som vi kan anse som Den Hellige Ånds værk, men som i virkeligheden er frugten af fanatisme. Så længe vi tillader sandhedens fjende at føre os ind på en forkert vej, kan vi ikke forvente at nå de ærlige med den tredje engels budskab. Vi helliggøres ved lydighed mod sandheden. Jeg er bange for alt det som har en tendens til at vende sindet bort fra de solide beviser for sandheden, sådan som de er åbenbaret i Guds ord. Jeg frygter for det, jeg frygter for det! Vi må bringe vort sind inden for fornuftens grænser, sådan at fjenden ikke kommer ind og får alt i uorden. Der findes mennesker med et let påvirkeligt temperament som let kan føres ind i fanatisme. Skulle vi tillade nogen at komme ind i vore menigheder som kan vildlede sådanne personer, vil vi snart se disse fejltagelser ført ud i yderligheder. På grund af disse personers forvirrende opførsel vil hele vort samfund blive brændemærket. ret (43) Fanatismen vil vise sig igen (43) I de år Jesus virkede her på jorden, tog gudfrygtige kvinder del i den gerning som Frelseren og hans disciple udførte. Hvis de som gik imod dette arbejde, kunne have fundet noget som helst i disse kvinders opførsel udenom sædvanlig orden, ville det straks have sat en stopper for arbejdet. Medens kvinder arbejdede sammen med Kristus og apostlene, var hele virksomheden lagt på et så højt plan at der ikke skulle være en skygge af mistanke i forbindelse med det. Der var ikke anledning til nogen anklage. Alles sind blev rettet mod skriften, i stedet for mod enkeltpersoner. Sandheden blev fremholdt på en forstandig måde, og så enkelt at alle kunne forstå det som blev sagt. ret (44) Jeg frygter for at noget af fanatisk natur skal blive bragt ind iblandt vort folk. Der findes mange, mange som trænger til at helliggøres, men de må helliggøres ved lydighed mod sandhedens budskab. ..... ret (44) Vi kan ikke tillade ophidsende elementer iblandt os at udfolde sig på en måde, som vil ødelægge vor indflydelse blandt dem som vi ønsker at nå med sandheden. Det tog årevis for os at komme over det ufordelagtige indtryk som ikke troende havde fået af adventisterne, fordi de kendte til de mærkelige og slette forteelser blandt fanatiske elementer hos os i de tidlige år af vor eksistens som et særskilt folk. - Manuskript 115, 1908. ret (44) Råd til denne bror og bans hustru (44) I sin tale, sang og besynderlige fremtræden er din hustru ikke i overensstemmelse med Den Hellige Ånds sande virksomhed. Dette hjælper blot til at frembringe en tilstand af fanatisme som i stor grad vil skade Guds sag, hvis den får lov til at komme ind i vore menigheder. ret (45) Min bror og søster, jeg har et budskab til jer. I går ud fra en falsk forudsætning. Meget af selvet er vævet ind i jeres måde at optræde på. Gennem dette vil Satan komme ind med sin trolddomsmagt. Det er på høje tid at I nu standser op. Hvis Gud havde givet jer et specielt budskab til sit folk, ville I vandre og virke i al ydmyghed ikke som om I var på en teaterscene, men med den beskedenhed som en efterfølger af den ydmyge Jesus af Nazaret har. I ville øve en indflydelse fuldstændig forskellig fra den I udøver nu. ..... ret (45) Et oprigtigt ønske om at gøre andre godt, vil lede den kristne arbejder til at lægge alle tanker til side, om at bringe en hvilken som helst mærkelig lære ind i budskabet om sandheden for vor tid, noget som fører folk ind i fanatisme. I denne tid af verdens historie må vi være meget omhyggelige, hvad dette angår. ret (45) Nogle af de faser i den erfaring I gennem går, sætter ikke bare jeres egen sjæl i fare, men også mange an dres, fordi I påberåber jer Kristi dyrebare ord sådan som de er gengivet i skriften og vidnesbyrdene, som bekræftelse på ægtheden af jeres budskab. Når I antager at det dyrebare ord, som er sand hed, og vidnesbyrdene som Herren har givet sit folk, er jeres autoritet, så er i blevet bedraget. I er drevet af fejlagtige impulser og stiver jer selv af med vildledende erklæringer. I forsøger at få Guds sandhed til at støtte falske følelser og urig tige handlinger som er inkonsekvente og fanatiske. Dette gør at menighedens arbejde med at give folk kundskab om sandheden af den tredje engels budskab bliver ti, ja, tyve gange vanskeligere. - Brev 358 a, 1908. ret (45) Et budskab til menigheden i Californien (46) Det blev vist mig at det ikke var Herrens Ånd som inspirerede bror og søster L, men den samme fanatismens ånd som altid søger at få indgang i den sidste menighed. Den måde de bruger Guds ord på i forbindelse med deres særegne fremfærd, er at misbruge skriften. At erklære at personer et besat af djævelen, og så bede med dem og foregive at drive de onde ånder ud, er fanatisme som vil gøre, at en hvilken som helst menighed som anerkender den slags arbejde, vil få et dårligt ry. ret (46) Det blev vist mig at vi ikke må opmuntre sådanne demonstranter, men beskytte folk med et afgjort vidnesbyrd mod det som vil bringe skam over navnet syvendedags adventist og ødelægge folks tillid til sandhedens budskab som vi skal bringe til verden. Herren har udført et stort værk for sit folk ved at sætte dem i en fordelagtig position. Det er menighedens pligt at bevare dens indflydelse.Dette er dyrebare ord: "I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig!" (Joh 5,39.) Når vi omhyggeligt studerer de inspirerede ord og under bøn lyder dem, vil de grundigt dygtiggøre os til al god gerning. ret (46) Som et samfund trænger vi stadig mere og mere til Guds ledelse. Tiden vi lever i, er ond. De sidste dages farer er over os. Fordi uretfærdigheden tager overhånd, drister Satan sig til at indføre alle slags vildfarende teorier blandt dem som har forsøgt at vandre ydmygt med Gud, og som ikke sætter deres lid til sig selv. Skal selvbevidste, fanatiske personer opsøge disse ydmyge mennesker og få dem til at tro at de er besat af onde ånder, og så bede med dem og forsikre dem om at djævelen er drevet ud? Guds Ånd giver sig ikke til kende på den måde. Det er en anden ånd. ret (46) Jeg beder enhver menighed om at tage sig i agt for at tænke ondt om dem som frygter for at de ikke har Den Hellige Ånd, fordi de ikke sætter deres lid til sig selv. Der er nogle der er gået deres egne veje i stedet for Guds veje. De har ikke taget imod det lys som Gud så nådigt har givet dem, og af den grund har de mistet evnen til at skelne mellem lys og mørke. Der er mange som har hørt meget med hensyn til den sti de burde følge, men som overser de krav Gud stiller til dem. Deres lys skinner ikke i form af gerninger som åbenbarer principperne for sandhed og hellighed. Disse mennesker vil i prøvens tid acceptere falskhed og fejlagtige teorier i stedet for Guds sandhed. ret (47) Guds folk har fået stort lys. Vort folk må vågne op og gå fremad mod det fuldkomne. I vil blive udsat for sataniske kræfters bedrag. Der vil komme frygtelige bølger af fanatisme. Men Gud vil udfri dem som alvorligt søger ham og overgiver sig til hans tjeneste. - "Pacific Union Recorder", 31. des. 1908. ret |