Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 50. Fra side 332ren side   tilbage

Militærspørsmålet

(332)  Krig i Det gamle testamentes tid
Herren gav befaling til Moses om at hjemsøge midjanitterne og slå dem, fordi de havde plaget Israel med deres bedrag. De havde narret dem til at overtræde Guds bud. ret

(332)  Herren pålagde Moses at hævne Israels børn på midjanitterne, og så skulle han samles med sit folk. Moses befalede krigsfolket at forberede sig på at kæmpe mod midjanitterne. Og de førte krig mod dem sådan som Herren havde befalet. De slog alle mandfolk ihjel, men tog kvinderne og børnene til fange. Sammen med midjanitterne blev også Bileam dræbt. "Moses og præsten Eleazar og alle menighedens overhoveder gik dem i møde uden for lejren, og Moses blev vred på hærens beskikkede tusindførere og hundredførere, da de kom tilbage fra krigen, og sagde til dem: "Har I ladet alle kvinderne leve? Det var jo dem, der efter Bileams ord var skyld i israelitternes troløshed mod Herren i det, der skete ved Peor, så plagen ramte Herrens menighed." (4Mos 31,13-16). ret

(332)  Moses gav befaling til krigsfolket om at dræbe kvinder og drengebørn. Bileam havde solgt Israels børn for løn. Han omkom sammen med det folk han havde opnået gunst hos ved ofringen af fireogtyve tusinde af israelitterne. ret

(332)  Mange mennesker synes Herren er grusom fordi han krævede at hans folk skulle føre krig mod andre nationer. De siger at det er i strid med hans menneskekærlige karakter. Men han som skabte verden og dannede mennesket til at bo på jorden, har ubegrænset kontrol over alt det hans hænder har formet. Han har ret til at gøre sådan som han vil og hvad han vil med det han har skabt. Mennesket har ingen ret til at sige til sin skaber: Hvorfor handler du sådan? Der er ingen uret i hans karakter. Han er verdens hersker, og en stor del af hans undersåtter har gjort oprør mod hans autoritet og har trampet på hans lov. Han har givet dem rigelige velsignelser og omgivet dem med alt det de behøver. Alligevel har de bøjet sig for billeder af træ og sten, sølv og guld, et værk af deres egne hænder. De lærer deres børn at dette er de Guder som giver dem liv og helse, giver deres land en rig høst og giver dem rigdom og ære. De håner Israels Gud. De foragter hans folk fordi deres gerninger er retfærdige. "Tåberne siger ved sig selv: "Gud er ikke til!" De handler ondt og afskyeligt, ingen gør godt." (Sl 14,1). Gud har båret over med dem indtil de har fyldt deres ondskabs mål, og så har han ladet en hurtig ødelæggelse komme over dem. Han har brugt sit folk som sin vredes redskab for at straffe onde nationer som har plaget dem og forledt dem til afguderi. ret

(333)  Der blev fremstillet et familiebillede for mig. Nogle af børnene syntes ivrige efter og lære at være lydige mod deres far, medens andre tramper på hans autoritet og synes at hovere ved at vise foragt for den måde han leder sin familie på. De har del i de fordele de har i deres fars hus, og de modtager til stadighed af hans rige hånd. De er fuldstændig afhængige af ham for alt hvad de modtager. Alligevel er de ikke taknemmelige, men opfører sig stolte som om al den gunst de er genstand for fra deres overbærende far, var noget de selv havde skaffet til veje. Faderen lægger mærke til alle sine ulydige og utaknemmelige børns respektløse handlinger. Alligevel bærer han over med dem. ret

(333)  Omsider går disse oprørske børn endnu videre, og de forsøger at få indflydelse over de medlemmer i familien som hidtil har været trofaste, og leder dem til oprør. Da træder hele faderens værdighed og autoritet i virksomhed. Han driver de oprørske børn ud fra sit hus. De har ikke bare selv misbrugt hans kærlighed og velsignelser, men prøvet at ødelægge de få som er tilbage, som havde indordnet sig under deres fars kloge og rigtige love for sit hjem. ret

(334)  Af hensyn til de få som er loyale og hvis lykke var udsat for den oprivende indflydelse fra de oprørske medlemmer af hans husstand, skiller han de ulydige børn fra deres familie, medens han på samme tid arbejder for at bringe de få trofaste og loyale som er tilbage, nærmere til sig. Alle vil ære denne fars kloge og retfærdige fremgangsmåde når han på den strengeste måde må straffe sine ulydige og oprørske børn. ret

(334)  Det er på denne måde Gud har behandlet sine børn. Men i deres blindhed vil mennesker overse disse afskyelige ting hos de ugudelige og lade den vedvarende utaknemmelighed, oprøret og de himmelstræbende synder hos dem som tramper på Guds lov og udfordrer hans autoritet, gå upåagtet hen. De stopper ikke her, men triumferer over at kunne ødelægge Guds folk og øve indflydelse over dem ved at de narrer dem til at overtræde og vise åben foragt for hans vise krav. ret

(334)  Nogle ser blot at Guds fjender bliver ødelagt, og det ser ud for dem, som om Gud er ubarmhjertig og hård. De ser ikke på den anden side. Men vi skulle være evigt taknemmelige for at det ikke er impulsive og foranderlige mennesker, med al den menneskekærlighed de roser sig af, som bestemmer og kontrollerer begivenhederne. "De uretfærdige er ufølsomme og ubarmhjertige." (Ordsp 12,10). - "Spiritual Gifts" IV, side 49-52. ret

(334)  Om indkaldelse til militærtjeneste
Du spørger angående den kurs vi bør følge, for at sikre vort folks rettigheder til at tilbede Gud, i overensstemmelse med vor egen samvittigheds overbevisning. Der har været en byrde på min sjæl i nogen tid, om det ville være en fornægtelse af vor tro og et bevis på at vor tillid ikke var helt og fuldt i Gud. Jeg tilbage kalder i min erindring, mange ting af lignende art som Gud har vist mig i tiden der er gået, som udskrivningen til militærtjenste og andre ting. Jeg kan tale i gudsfrygt og sige, at det er rigtigt at vi bør bruge enhver kraft vi har, for at vende det pres som vort folk er blevet udsat for. - Brev 55, 1886. ret

(335)  Militærøvelser
Vi har netop sagt farvel til tre af vore ansvarlige mænd på kontoret som blev indkaldt til militærøvelse i tre uger. Det var på et meget vigtigt tidspunkt, når det gælder vort arbejde på forlaget, men indkaldelser fra myndighederne er ikke tilpasset vore ønsker. De forlanger at unge mænd som de har godkendt som soldater, ikke må forsømme den eksercits og øvelse som er vigtig for soldaternes tjeneste. Vi var glade for at se at disse mænd på deres uniformer havde udmærkelser for troskab i tjenesten. De var pålidelige unge mænd. ret

(335)  De gik ikke på grund af eget valg, men fordi deres lands love krævede det. Vi opmuntrede dem til at være oprigtige soldater for Kristi kors. Vi vil bede for disse unge mænd om, at Guds engle må gå med dem og vogte dem mod enhver fristelse. - Brev 33, 1886. (Skrevet fra Basel, Schweiz, 2. sept. 1886). ret

næste kapitel