Mirakuløs helbredelse

(345)  En vanskelig situation
Når det gælder spørgsmålet om bøn for de syge, er der blevet fremholdt mange forvirrende ideer. En siger det sådan: "Den som der er blevet bedt for, må gå frem i tro og give Gud æren, og han må ikke gøre brug af nogen lægemidler. Hvis han er på en helseinstitution, bør han straks forlade den." ret

(345)  Jeg ved at disse ideer er fejlagtige, og at de vil føre til mange onder hvis de bliver godtaget. ret

(345)  På den anden side ønsker jeg ikke at sige noget som helst som kan tolkes som mangel på tro, når det gælder kraften af bøn. ret

(345)  Troens vej ligger ganske nær formastelsens vej. Satan søger til stadighed at lede os ind på falske stier. Han ser at en misforståelse, når det gælder om hvad der er virkelig tro, vil forvirre og skuffe. Det glæder ham når han kan få folk til at resonere ud fra falske forudsætninger. ret

(345)  Der er kun én måde jeg kan bede for de syge på: "Herre, hvis det er i overensstemmelse med din vilje, til din ære og til det bedste for den som er syg, så beder vi om at du må helbrede den som lider. Ske ikke min, men din vilje." ret

(345)  Nehemias betragtede det ikke sådan at han havde udført sin pligt når han havde sørget og grædt og bedt til Herren. Han bad ikke bare. Han arbejdede, og hans bønner gik hånd i hånd med hans anstrengelser. ret

(345)  Det er ikke nogen fornægtelse af troen at bruge fornuftige lægemidler på en pæn måde. - Manuskript 31,1911. ret

(346)  Kan se ud som et naturligt forløb
Guds mirakler har ikke altid en ydre lighed med et mirakel. De udvirkes ofte på en måde som ser ud som en naturlig udvikling af begivenhederne. Når vi beder for syge, arbej der vi også for dem. Vi svarer på vore egne bønner ved at bruge de hjælpemidler som er inden for vor rækkevidde. Vand som bruges på en forstandig måde, er et meget virkningsfuldt hjælpemiddel. Når det bruges på en klog måde, har det vist sig at give gunstige resulta ter. Gud har givet os forstanden, og han ønsker at vi skal gøre mest muligt ud af hans helsegivende velsignelser. Vi beder om at Gud må give de sultne brød. Da er det vor opgave at være hans hjælpende hånd når det gælder om at lindre sulten. Vi skal bruge hver eneste velsignelse som Gud har lagt inden for vor rækkevidde, til hjælp for dem som trænger til den. ret

(346)  Naturlige hjælpemidler som bruges i overensstemmelse med Guds vilje, fører til overnaturlige resulta ter. Vi beder om et mirakel, og Herren leder vort sind til et eller andet enkelt lægemiddel. Vi beder om at blive bevaret fra pesten som farer frem i mørket, og som lister sig frem gennem verden med en sådan magt. Da må vi samarbejde med Gud og give agt på helsens og livets love. Når vi har gjort alt hvad der står i vor magt, skal vi fortsætte med at bede i tro om helse og styrke. Vi må spise den slags mad som bevarer kroppens helse. Gud opmuntrer os ikke til at mene at han vil gøre det for os som vi selv kan udføre. Naturens love må adlydes. Vi må ikke svigte når det gælder om at gøre vor del. Gud siger til os: "Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse. For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje." (Fil 2, 12.13). ret

(346)  Vi kan ikke lade være med at give agt på naturens love uden at ringeagte Guds love. Vi kan ikke forvente at Gud skal udføre et mirakel for os medens vi forsømmer at gøre brug af de enkle lægemidler han har skaffet til veje for os. Når disse hjælpemidler bliver brugt på en passende og gunstig måde, vil de føre til mirakuløse resultater. Derfor bed, tro og arbejd. - Brev 66, 1901. ret

(347)  Et tilfælde af helbredelse
Der blev fremlagt en sag for mig, vedrørende en prædikant. Der var en syg søster, 130 kilometer borte, som i overensstemmelse med Jakobs undervisning sendte bud efter ham. Han gik og bad alvorligt for hende, og hun bad selv. Hun troede på prædikanten som en Guds mand, en troens mand. Lægen havde opgivet hende som dødsdømt på grund af tuberkulose. Hun blev helbredt øjeblikkelig. Hun stod op og gjorde klar til at lave aftensmad, noget hun ikke have gjort i ti år. Denne prædikant var imidlertid en slet person. Hans liv var fordærvet. Alligevel var der her udført et storartet værk. Han tog al ære selv. ret

(347)  Så blev den scene der er nævnt ovenfor, vist mig. Jeg så at kvinden var en sand Kristi discipel. Hun havde tro på, at hun skulle blive helbredt. Jeg så også deres bønner. Den ene var tåget og dyster og faldt ned. Den anden var blandet med lys, eller pletter som lignede diamanter, og den steg op til Jesus. Han sendte den op til sin Far som velbehagelig røgelse. En lysstråle blev øjeblikkelig sendt til den lidende, og hun fik nyt liv og blev styrket under dens indflydelse. Englen sagde: Gud vil samle hver eneste smule af sand, oprigtig tro. De vil blive taget vare på som diamanter, og vil visselig blive belønnet eller besvaret. Gud vil skille det som er dyrebart fra det som er slet. Selv om Gud, længe bærer over med hykleren og synderen, vil han til sidst blive afsløret. Selv om han for en tid vil trives som et grønt laurbær træ, vil tiden alligevelkomme hvor hans dårskab skal blive åben baret, og han vil blive bragt i forlegenhed. - Brev 2, 1851. ret

(347)  Når helbredelse ikke vil være det beste
Vi kender tilfælde hvor Herren har lagt syge menneskers sag på hans folks hjerte og har skabt en sjælelængsel hos dem efter helbredelse. De har bedt indtrængende og har ment at de har haft ret til at påberåbe sig løftet, og alligevel er den syge afgået ved døden. Herren som ser enden fra begyndelsen, vidste at hvis han skulle bruge sin magt til at helbrede, ville den guddommelige vilje blive misforstået. ret

(348)  Til tider ville det ikke være bedst med helbredelse, hverken for den syges venner eller for menigheden. Det ville resultere i vild begejstring og fanatisme og lede nogle til den slutning at vor tros grundlag hviler på impulser. Den eneste sikre vej er at følge det skrevne ord. Efter at du har gjort alt det du kan for den som lider, så overlad sagen i Herrens hænder. Det kan være at døden vil være til hans ære. Herren tillader at nogen dør, som i måneder og år har lidt under sygdom. Han ser at det er bedst at hans lidende barn får hvile. - Manuskript 67,1899. ret

næste kapitel