Forberedelse for den sidste krise*

(367)  Tale af Ellen White ved verdenskonferensen i 1891.
Brødre og søstre, jeg appellerer til jer som syvendedagsadventister om at være alt det dette navn betegner. Det er en fare for afvige fra budskabets ånd. ... ret

(367)  Guds folk skal ikke lade sig lede af verdens meninger og praksis. Hør hvad Frelseren sagde til disciplene: ”Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand, som skal blive hos jer for altid: Sandhedens Ånd. Verden kan ikke tage imod ham, for verden ser ham ikke og kender ham ikke. Men I kender ham; han bliver hos jer og skal være i jer” (Joh 14,16.17). ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os: Vi kan kaldes Guds børn, og vi er det. Verden kender os ikke, fordi den ikke kender ham” (1 Joh 3,1). ret

(367)  Guds ord siger klart at hans lov vil blive foragtet og trampet på. Uretfærdigheden vil tage overhånd. De som bekender sig til den protestantiske verden, vil indgå et forbund med ”syndens menneske”, og menigheden og verden vil være i korrupt harmoni. ret

(367)  Her er det at den store krise vil komme over verden. Skriften lærer at pavedømmet skal få sit tabte herredømme tilbage, og at forfølgelsens ild vil blive tændt igen ved den såkaldte protestantiske verdens krypende indrømmelser. I denne farens stund kan vi blive stående bare når vi har sandheden og Guds kraft. Mennesker kan bare kende sandheden når de selv får del i den guddommelige natur. Nu trænger vi mere end menneskelig visdom når vi læser og gransker Skriften. Hvis vi kommer til Guds ord med ydmyge hjerter, vil han oprejse en standard for os mod det lovløse element. ret

(368)  Det er vanskeligt at holde den sikre tillid vi havde i begyndelsen, fast indtil enden. Vanskelighedene øges når skjulte indflydelser stadig er i virksomhed for at indføre en anden ånd, et modvirkende element fra Satans side. Fordi der ikke har vært nogen forfølgelse, er det drevet nogle ind i vore rækker som tilsyneladende er sunde i troen og har en uklanderlig kristendom. Men hvis der skulle opstå forfølgelse, ville de forlade os. Under krisen ville de lægge vægt på fornuftsgrunde som tilsyneladende er gode, og som de har vært under indflydelse af. Satan har gjort forskellige slags snarer klar, som passer for de forskellige mennesker. Når Guds lov bliver gjort ugyldig, vil menigheden blive sigtet under svære prøvelser. En større del end vi nu kan tænke os, vil tage sig i agt for forførende ånder og djævles lærdomme. I stedet for at blive styrket når de kommer i vanskelige forhold, viser mange at de ikke er levende grene på det sande vintræ. De bar ingen frugt, og vingårdsmanden tager dem bort. ret

(368)  De som er lydige, vil ikke falde
Når verden sætter Guds lov ud af kraft, hvad vil da virkningen blive på dem som i sandhed er lydige og retfærdige? Vil de blive revet med af ondskabens stærke strøm? Fordi så mange stiller sig under mørkets fyrstes banner, vil da Guds folk, som holder hans lov, vige af fra sin troskab mod ham? Aldrig! Ikke en eneste som bliver i Kristus, vil svikte eller falde. Hans efterfølgere vil bøje sig i lydighed overfor en højere autoritet end den som nogen jordisk magthaver har. Mens den foragt som vises overfor Guds bud, leder mange til at undertrykke sandheden og være mindre respektfulde overfor den, vil de trofaste med større alvor løfte dens særlige sandheder højt op. Vi er ikke overlad til at lede os selv. Vi bør altid regne med Gud, og han vejlede os på vore veje. Med ydmyge hjerter bør vi søge hjælp i hans ord, bede om hans vejledning og indordne vor vilje under hans. Vi kan ikke gøre noget uden Gud. ret

(369)  Det er den største grund for os til at agte på den sande sabbat og forsvare den, for den er det tegn som kendetegner Guds folk fra verden. Det bud som verden vil gøre ugyldig, er det bud som Guds folk vil give større ære. Det er når de vantro bringer foragt over Guds ord, at der behøves trofaste mænd som Kaleb. Det er da de vil stå fast på pligtens grund, uden at stille sig til skue, og uden at vige af på grund af skamfølelse. De vantro spejdere var klar til at ødelægge Kaleb. Han så stenene i hænderne på dem som havde bragt den falske rapport, men dette skræmte ham ikke. Han havde et budskab, og han ville bære det frem. Den samme ånd vil vise sig i dag hos dem som er tro mod Gud. ret

(369)  Salmisten siger: ”Det er tid for Herren til at gribe ind; for de har brudt din lov. Jeg elsker dine bud mere end guld, ja, fint guld” (Sal 119,126.127). Når vi holder os nær til Jesus, når Kristus bor i vort hjerte ved troen, vil vor kærlighed til Guds bud blive stærkere og stærkere i forhold til den foragt som verden dynger op over dens hellige forskrifter. Det er i denne tid at den sande sabbat skal bringes frem for folk både skriftlig og mundtlig. Når det fjerde bud og de som giver agt på det, bliver ignoreret og foragtet, vil de trofaste føle at det er den tid da de ikke skal skjule sin tro, men ophøje Guds lov ved at folde ud banneret som den tredje engels budskab er skrevet på - Guds bud og troen på Jesus. ret

(369)  Ingen indrømmelse overfor uretfærdighedens hemmelighed
De som har sandheden således som den er i Jesus, må ikke godkende det værk som hører uretfærdighedens hemmelighed til, endog ved deres tavshed. De bør aldrig holde op med at lade alarmen lyde. Uddannelsen og opøvelsen hos menighedens medlemmer bør være således at børn og unge iblandt os vil forstå at det ikke kommer på tale at give nogen indrømmelser til denne magt, syndens menneske. Lær dem at selv om den tid vil komme hvor vi kan føre krig kun med risiko for at miste ejendom og frihed, må vi tage kampen op i Kristi ånd og i hans ydmyghed. Vi må opretholde og forfægte sandheden således den er i Jesus. Rigdom, ære, det behagelige, hjemmet og ellers alt, må komme i anden række. Sandheden må ikke holdes skjult. Den må ikke fornægtes eller kamufleres. Vi må vedkende os den fuldt ud og forkynde den med djærvhed. ret

(370)  Herren har trofaste vægtere på Zions mure som skal råbe højt, og ikke spare noget. De skal hæve røsten som en trompet og vise hans folk deres overtrædelser og Jakobs hus deres synder. Herren har tilladt sandhedens fjende at gøre afgjorte anstrengelser mod sabbatsbuddet. Hans plan er at han ved sådanne midler skal vække en bestemt interesse for dette spørgsmål, som er en prøve i de sidste dage. Dette vil åbne vejen således at den tredje engels budskab kan blive forkyndt med kraft. ret

(370)  Ingen som tror sandheden, må forholde sig rolige nu. Ingen må være ligegyldige. Alle bør indtrængende komme med sine bønner for nådens trone, i kraft af løftet: ”Det I beder om i mit navn, vil jeg gøre” (Joh 14,13). Det er en farlig tid. Hvis dette land (USA) som roser sig af sin frihed, gør forberedelser til at ofre ethvert princip som findes i dets konstitution, hvis det giver lover som undertrykker religiøs frihed og tvinger igennem pavelig usandhed og forførelse, da er det nødvendig at Guds folk i tro til Gud kommer frem med sine begæringer. I Guds løfter er det fuldt af opmuntringer for dem som sætter sin lid til ham. Muligheden for at komme i personlig fare og ulykke behøver ikke føre til modløshed. Det skulle hellere opildne Guds folks kraft og håb, for når farens tid kommer til dem, er det tid for Gud at give dem kIarere åbenbaring af sin kraft. ret

(370)  Vi må ikke sidde stille og vente på undertrykkelse og prøvelser, folde vore hænder og ikke gøre noget for at afvente det onde. Lad os sammen råbe til himmelen. Bede og arbejde, arbejde og bede! Men ingen bør handle uoverlagt. Lær som aldrig tidligere at I må være sagtmodige og ydmyge. I må ikke skæld ud og fordømme nogen, hverken enkeltpersoner eller menigheder. Lær at behandle tænkende mennesker således som Jesus gjorde. Af og til må man komme med skarpe udtalelser, men vær sikker på at Guds Hellige Ånd bor i jeres hjerter før I siger sandheden lige ud. Lad den så bryder sig vej - I skal ikke gøre det. ret

(371)  Ikke forene sig med verden.
Vi må ikke indgå noget kompromis med dem som erklærer Guds lov for ugyldig. Det er ikke trygt at stole på dem som rådgivere. Vort vidnesbyrd må ikke være mindre afgjort og klart nu end tidligere. Vi må ikke dække over vort virkelige standpunkt for at tækkes store mænd i verden. De kan ønske at vi skal forene os med dem og godtage jeres planer. De kan komme med forslag med hensyn til vor fremgangsmåde, noget som kan give fjenden en fordel på vor bekostning. ”Kald ikke alt for sammensværgelse som dette folk kalder sammensværgelse!” (Es 8,12.) Mens vi ikke skal søge strid og fornærme andre unødvendig, må vi fremholde sandheden klart og afgjort og stå fast på det som Gud har lært os i sit ord. I må ikke se til verden for at lære hvad I skal skrive og trykke eller hvad I skal sige. Alle jeres ord og gerninger må vidne: ”Det var jo ikke opdigtede sagn vi holdt os til” (2Pet 1,16). ”Derfor står også profetordet endnu fastere for os. Dette ord bør I have klart for øje, for det er en sådan lampe som lyser på et mørkt sted” (2 Pet 1,19). ret

(371)  Apostelen Paulus siger: ”For da verden ikke brugte visdommen til at kende Gud gennem Guds visdom, besluttede Gud at frelse dem som tror, ved den dårskab vi forkynder” (1 Kor 1,21). Dette var at udføre Guds plan når det gælder at overbevise og omvende mennesker som stadig er fristet til at lovprise sin egen magt. Herren ville gøre det klart om mennesker ved deres egen begrænsede visdom kunne skaffe sig kundskab om sandheden og om de kunne kende Gud, sin skaber. Da Kristus kom til vor verden, blev eksperimentet gjort fuldt ud. Det viste at menneskenes opblæste visdom kun er dårskab. Den begrænsede visdom var helt og fuldt ude af stand til at komme frem til de rigtige slutninger når det gælder Gud. Derfor er menneskene fuldstændig utilstrækkelige til at dømme når det gælder hans lov. Herren har tilladt at der i vore dage kommer til en krise når det gælder at ophøje vildfarelse frem for sandhed, for at han, Israels Gud, på en mægtig måde kan virke for at ophøje sin sandhed i forhold til ophøjelsen af vildfarelse. ret

(372)  Med sine øjne vendt mod menigheden har Herren igen og igen ladet ting komme til en krise, for at hans folk i sin værste knibe skulle se hen til ham alene for hjælp. Deres bønner og deres tro, sammen med deres faste fortsæt om at være tro, har været årsag til at Gud har grebet ind. Og da han har opfyldt løftet: ”Da skal Herren svare når du kalder på ham, når du råber om hjælp, skal han sige: Her er jeg!” (Es 58,9.) Hans mægtige arm er rakt ud for at udfri sit folk. Gud har i sin nåde ventet med at gribe ind til den tid da de er i den største nød. På denne måde gør han deres befrielse mere iøjnefaldende og deres sejre mere herlig. Når al menneskelig visdom svigter, vil det blive erkendt klarere at Herren har grebet ind, og han vil få den ære som tilkommer ham. Selv de som er forfølgere og fjender af vor tro, vil skønne at Gud virker for sit folk og vender alt til det bedste.

Bøn, tro og tillid til Gud
Det som behøves i denne farens tid, er inderlig bøn sammen med oprigtig tro og tillid til Gud når Satan kaster sine skygger over Guds folk. Alle bør huske på at Gud glæder sig over at lytte til sit folks inderlige bønner. Den rådende uretfærdighed gør det nødvendig med mere alvorlig bøn. Gud har lovet at han vil svare sine udvalgte som råber til ham dag og nat, selv om han har båret længe over med dem. ret

(372)  Menneskene er tilbøjelige til at misbruge Guds langmodighed, og forudsætter at han skal fortsætte at vise overbærenhed mod dem. Når det gælder menneskenes synd, er det et punkt da det er tid for Herren at gribe ind. Det som da sker, er forfærdeligt. ”Herren er langmodig. Men hans kraft er stor, og han undlader ikke at straffe” (Nah 1,3). Guds langmodighed er underfuld, for han lægger bånd på sine egne egenskaber, men ikke desto mindre er straffen visselig. Hvert århundrede med ryggesløshed har samlet op vrede til vredens dag. Når tiden kommer, og uretfærdighedens mål er fuldt, vil Gud udføre den gerning som er så fremmed for hans natur. Det vil vise sig at være en forfærdelig ting at have udtømt den guddommelige tålmodighed. Guds vrede vil ramme så grundig og kraftig at den er fremstillet som ublandet med nåde. Selve jorden vil blive lagt øde. Dette er tiden for det nationale frafald når landets herskere følger Satans list og tager stilling på ”syndens menneskes” side. Da er syndens mål fuldt. Det nationale frafald er et tegn på national ødelæggelse. ret

(373)  Gud har stillet sit folk i ruinerne for at sætte gærdet op og opbygge grundvolde fra gammel tid. De himmelske væsener, engle som er vældige i magt, er lydige mod hans befaling. De venter på at forene sig med menneskelige redskaber. Herren vil gribe ind når forholdene er blevet således at ikke noget uden guddommelig magt kan modvirke de sataniske kræfter som er i virksomhed. Når hans folk er i den største fare, tilsyneladende ude af stand til at stå imod Satans magt, vil Gud virke på deres vegne. Menneskenes nød er Guds anledning. ret

(373)  Nu er det tiden hvor de loyale og trofaste må stå op og lade sit lys skinne, for Herrens herlighed er gået op over dem. Nu er det ikke tiden til at ikke vise kulør, det er ikke tiden til at optræde som forrædere når kampen er på det hårdeste. Det er ikke nu at vi skal lægge våbnene væk. Vægterne på Zions mure må være lysvågne. ret

(373)  Jeg er så taknemmelig for at vi i denne tid kan vende vort sind bort fra de vanskeligheder som omgiver os, og den undertrykkelse som skal komme over Guds folk, og kan se op til himmelen hvor der er lys og kraft. Hvis vi stiller os på Guds side, og på Kristi og de himmelske magters side, vil Den almægtige Guds skjold være over os. Israels mægtige Gud er vor hjælper, og vi behøver ikke frygte. De som rører ved Guds folk, rører ved hans øjesten. ... ret

(374)  Brødre, vil I tage Kristi Ånd med jer når I vender tilbage til jeres hjem og menigheder? Vil I bortlægge vantro og kritik? Vi er kommet til en tid hvor vi mere end nogen sinde tidligere vil behøve at slutte os sammen og arbejde med forenede anstrengelser. I enhed er det styrke. I splid og uenighed er det kun svaghed. Gud har aldrig ment at en person, eller fire, eller tyve skal tage et vigtig arbejde i sine egne hænder og føre det frem uafhængig af andre arbejdere i Guds værk. Gud vil at hans folk skal rådslå sammen, så vi kan være en forenet menighed, et fuldkomment hele i Kristus. Vor eneste sikkerhed er at træde ind i himmelens rådssamlinger, idet vi altid prøver at gøre Guds vilje og blive hans medarbejdere. Ikke nogen gruppe alene skal danne et forbund og sige: ”Vi skal tage os af dette værk og udføre det på vor egen måde. Og hvis det ikke går således som vi vil det skal, vil vi ikke ved vor indflydelse gøre noget for at det går i det hele taget.” Dette er Satans stemme, ikke Guds. Følg ikke sådanne forslag. ret

(374)  Det vi ønsker, er Jesu ånd. Når vi har den, vil vi elske hverandre. Dette er kendetegnet som vi må have: ”Har I kærlighed til hverandre, da skal alle kunne se at jer er mine disciple” (Joh 13,35). ... ret

(374)  Slut jer sammen! Slut jer sammen!
Tænk hvis vi daglig forsøgte at have vore hjerter forenet med Kristi kærligheds bånd. Det sande vidne siger: ”Men dette har jeg imod dig, at du har forladt din første kærlighed.” Og han føjer til: ”Ellers kommer jeg over dig og tager lysestagen din bort, hvis du ikke vender om” (Åb.2,4.5). Hvorfor? For når vi skiller os fra hverandre, skiller vi os fra Kristus. Vi ønsker at slutte os sammen. Hvor mange gange har jeg ikke, når jeg syntes at have været i Guds og de hellige engles nærhed, hørt engelens stemme som sagde: ”Slut jer sammen! Slut jer sammen! Lad ikke Satan kaste sin djævlske skygge mellem brødre. Slut jer sammen, det er styrke i enhed. ret

(375)  Jeg gentager budskabet for jer. Når I drager hjem, vær da opsat på at I vil slutte jer sammen. Søg Gud af hele jeres hjerte, og I vil finde ham. Kristi kærlighed som overgår all forstand, skal komme ind i deres hjerter og liv.” ”General Conference Daily Bulletin”, 13. april 1891." ret

(375)  Søndagsloven skaber krise
I nattens timer syntes det som om jeg holdt på at regne op i mit sind de beviser vi har som virkeliggør vor tro. Vi ser at vildfarelserne bliver værre og værre. Vi ser at verden arbejder mod det punkt hvor den indfører en falsk sabbat ved lov og gør den til en prøvesten for alle. Dette spørgsmålet vil vi snart stå overfor. Guds sabbat vil blive trampet under fode, og en falsk sabbat vil blive ophøjet. En søndagslov vil medføre muligheden for stor lidelse for dem som holder den syvende dag hellig. Når Satans planer bliver virkeliggjort, vil det føre til forfølgelse af Guds folk. Men Guds trofaste tjenere behøver ikke frygte for resultatet af striden. Hvis de vil følge det eksempel som er vist os i Kristi liv, og hvis de vil være tro mod Guds krav, vil deres løn blive det evige liv, et liv som kan måles med Guds liv. ret

(375)  På denne tid burde der foregå et afgjort værk blandt vort folk når det gælder karakteropbyggelse. Vi skal udvikle Frelserens særpræg over for verden. Det er umulig at behage Gud uden at udøve en ægte, helliggørende tro. Vi er personlig ansvarlige for vor tro. Sand tro vil ikke svigte under prøvelser. Den er Guds gave til hans folk. - ”The Review and Herald”, 30. sept. 1909. ret

(375)  Hvis der nogen sinde var en tid hvor vi burde vise venlighed og sand elskværdighed, så er det nu. Vi kan komme til at skulle tale vor sag på den mest alvorlige måde foran lovgivende forsamlinger for retten til at tilbede Gud i lighed med samvittighedens bud. I sit forsyn har Gud villet at hans lovs krav på denne måde skal blive bragt frem for mennesker i de højeste positioner. Når vi står foran disse personer, må vi ikke vise nogen følelse af bitterhed. Vi må hele tiden bede om guddommelig hjælp. Det er Gud alene som kan holde de fire krigsvinde tilbage til hans tjenere er beseglet på deres pander. - "The Review and Herald", 11. febr. 1904.

I nattens timer syntes det som om jeg holdt op med at regne i mit sind på alle de beviser vi har som virkeliggør vor tro. Vi ser at verden arbejder mod det punkt hvor den indfører en falsk sabbat ved lov og gør den til en prøvesten for alle. Dette spørgsmål vil vi snart stå over for. Guds sabbat vil blive trampet under fode, og en falsk sabbat vil blive ophøjet. En søndagslov vil medføre muligheden for stor lidelse for dem som holder den syvende dag hellig. Når Satans planer bliver virkeliggjort, vil det føre til forfølgelse af Guds folk. Men Guds trofaste tjenere behøver ikke at frygte for resultatet af striden. Hvis de vil følge det eksempel som er vist os i Kristi liv, og hvis de vil være tro mod Guds krav, vil deres løn blive det evige liv, et liv som kan måles med Guds liv.

På denne tid burde der foregå et afgjort værk blandt vort folk når det gælder karakterbygning. Over for verden skal vi udvikle Frelserens særpræg. Det er umuligt at behage Gud uden at udøve en ægte, helliggørende tro. Vi er personligt ansvarlige for vor tro. Sand tro vil ikke svigte under prøvelser. Den er Guds gave til hans folk. ..... ret

næste kapitel