Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 61. Fra side 377 | ren side tilbage |
(377) Basel, Schweitz, 8.dec. 1886. (377) Vi må i langt større grad leve Gud nær. I hverdagslivet må der være langt mindre af os selv og meget mere af Jesus Kristus og hans dyder. Vi lever i en vigtig tid i denne verdens historie. Alle tings ende er kommet nær. Sandet i timeglasset rinder hurtigt ud. Snart vil der blive sagt i himmelen: "Det er sket." (Åb 21,6). "Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges." (Åb 22,11). ret (377) Vore vidnesbyrd bør blive mere direkte, og vi bør have et nærmere forhold til Gud. Jeg kan ikke lade være med at bede klokken ét, to og tre om morgenen om at Herren må virke på menneskenes hjerter. Jeg tænker på at hele himmelen er interesseret i det værk som foregår på jorden. Tjenende engle venter ved tronen på at efterkomme Jesu Kristi opgave om at besvare enhver bøn som bliver båret frem i alvorlig, levende tro. Jeg tænker på hvor mange det er der bekender sig til troen, men ikke lader den blive en del af deres liv. De lader ikke dens helliggørende, forædlende og åndeliggørende kraft komme ind i deres hjerter. ..... ret (378) Vi lever ikke op til vore privilegier (378) Det folk som påberåber sig at de tror sandheden, vil ikke blive fordømt fordi de ikke havde lyset, men fordi de havde stort lys og ikke satte sine hjerter på prøve i forhold til Guds store moralske norm for retfærdighed. Det folk som påberåber sig at tro sandheden, må bringes højere op ved at leve sandheden ud. Virkelig bibelsk kristendom må gennemsyre livet og rense og forædle karakteren således at den bliver mere og mere lig den guddommelige model. Da vil der høres lyd af bøn i hjemmet, taksigelse og pris til Gud. Engle vil tjene i hjemmet og gå sammen med tilbederen til bønnens hus. ret (378) De menigheder som gør krav på at tro sandheden, og som fremholder Guds lov, må selv holde loven og skille sig fra al uretfærdighed. De enkelte medlemmer i menigheden må stå imod fristelsen til at gøre det onde og hengive sig til synden. Menigheden bør begynde den gerning at rense sig for Gud ved anger, ydmyghed og dyb hjerteransagelse, for vi lever i tiden for den modbilledlige forsoningsdag - en alvorlig time som har følger for evigheden. ret (379) De som forkynder sandheden, må fremholde den sådan som den er i Jesus. Under den dæmpende, helliggørende og forædlende indflydelse af Guds sandhed, er de som rene kar. De bør være gennemsyret af Bibelens religion. Hvilken indflydelse ville da udgå fra dem til verden! De enkelte medlemmer i menigheden bør være rene, tavse og urokkelige, altid med en overflod af Jesu kærlighed. Da vil de være lys i verden. Mændene bør være vagtmænd og hyrder for hjorden, forkynd den alvorlige sandhed og lad advarslens ord gå til alle folk, nationer og tungemål. De må være levende repræsentanter for den sandhed de fremholder. De må ære Guds lov ved nøje at indordne sig under dens krav. De må vandre for Herren i renhed og hellighed, og en kraft vil følge kundgørelsen af sandheden, en kraft som vil bringe lyset ud overalt. ret (379) Om at bedrøve Guds Ånd (379) Den mindste overtrædelse af Guds lov bringer skyld over overtræderen. Uden at han angrer oprigtigt og afstår fra synden, vil han blive en frafalden. ..... Lad os som et folk, så langt som muligt, rense lejren for moralsk besmittelse og overdreven synd. Når synd får lov til at trænge sig ind hos et folk som påberåber sig at holde retfærdighedens, moralske standard oppe, kan vi da forvente at Gud skal bruge sin magt til vort bedste og frelse os som et folk der gør retfærdighed? ..... vi må stå fast i troen og ikke blot fremholde Guds bud skriftligt og mundtligt, men holde dem alle selv, uden at ville bryde en eneste forskrift. Ellers vil svaghed og ødelæggelse komme over os. Det er en gerning vi alle må tage os af i menigheden. Hver enkelt må være en kristen. ret (380) Lægge synd bort (380) Vi trænger nu til at høre den sande vægters stemme i alle rækker: "Der kommer en morgen, men også en nat." (Es 21,12). Basunen må give en klar lyd, for vi lever i forberedelsens tid før Herrens store dag. ... Der er mange læresætninger som er oppe i tiden. Der er mange religioner i dag som tæller tusinder og titusinder, men der er kun én som har Guds påskrift og stempel. Der findes menneskers religion og en Guds religion. Vi må holde fast ved den evige klippe. Alt i Guds verden, både mennesker, læresætninger og selve naturen, opfylder Guds sikre profetiske ord og udfører hans herlige og afsluttende værk i denne verdens historie. ret (380) Vi må være beredt og vente på Guds ordre. Nationerne vil blive rystet i deres inderste. De som forkynder Guds eneste standard for retfærdighed, den eneste sikre prøve for karakteren, vil miste deres støtte. Alle som ikke vil bøje sig for den forordning som er givet af nationalforsamlingen, og være lydige mod lovene om at ophøje den sabbat som er indført af syndens menneske for at ringeagte Guds hellige dag, vil føle, ikke bare pavedømmets undertrykkende magt, men også undertrykkelsen fra den protestantiske verden, dyrets billede. ret (381) Satan vil udføre mirakler for at bedrage. Han vil sætte sin magt op som den øverste. Det kan se ud som om menigheden vil falde, men den falder ikke. Den vil bestå, medens syndere i Zion vil blive sigtet fra - avnerne vil blive skilt fra den dyrebare hvede. Dette er en frygtelig ildprøve. Ikke desto mindre må den finde sted. Kun dem som har sejret i kraft af Lammets blod og det ord de vidnede om, vil blive fundet sammen med de trofaste og sande, uden en smule af synd og uden svig i deres mund. Vi må blive afklædt vor selvretfærdighed og klædt i Kristi retfærdigheds klædning. ret (381) Klædt i Kristi retfærdighed (381) Det som Gud krævede af Adam før faldet, var fuldkommen lydighed mod hans lov. Gud kræver nu det som han krævede af Adam: fuldkommen lydighed, en retfærdighed uden lyde, uden at komme til kort i hans øjne. Må Gud hjælpe os til at give alt det tilbage som Guds lov kræver. Dette kan vi ikke gøre uden den tro som bringer Kristi retfærdighed ind i vor daglige erfaring. ret (382) Kære brødre, Herren kommer. Løft jeres tanker og jeres hoveder op, og bryd ud i jubel. Vi vil tro at de som hører disse herlige nyheder, som påberåber sig at de elsker Jesus, vil blive fyldt med en usigelig glæde, fuld af herlighed. Dette er de gode, frydefulde nyheder som burde gå som en elektrisk strøm gennem hvert eneste menneske. Det burde blive omtalt igen og igen i vore hjem og fortalt til dem vi møder på gaden. Findes der noget mere glædeligt end at bringe den nyhed? At chikanere og strides med troende og ikke troende er ikke det Gud har givet os at gøre. ret (382) Hvis Kristus er min frelser, mit offer og min forsoning, skal jeg aldrig omkomme. Når jeg tror på ham, har jeg evigt liv. Åh, om alle som tror sandheden, ville tro på Jesus som deres personlige frelser! Jeg mener ikke den billige tro som ikke støttes af gerninger, men den alvorlige, levende, stadige og vedvarende tro som æder Guds Søns kød og drikker hans blod. Jeg ønsker ikke bare at få tilgivelse for overtrædelsen af Guds lov. Jeg ønsker at blive løftet op i Guds åbne ansigt. Ikke blot at få adgang til himmelen, men at få en rigelig adgang. ret (382) Frelsen er forening med Kristus (383) Det er på sin plads at spørge sig selv i dyb alvor: "Elsker jeg Guds lov, er Jesu Kristi kærlighed i mit hjerte?" Hvis vi elsker hverandre sådan som Kristus elsker os, bliver vi rede for den velsignede himmel med fred og hvile. Der vil der ikke være nogen som kæmper for at komme først, for at få overherredømmet. Alle vil elske sin næste som sig selv. Åh, om Gud ville åbne vore menigheders forståelse, og tale til hjerterne ved at vække menighedens medlemmer enkeltvis. ..... ret (383) De som har indrettet sig behageligt i Zion, trænger til at blive vækket. De som har sandheden, har et stort ansvar. Alligevel føler de ikke vægten af byrden for sjælene. Åh, om de som bekender sig til sandheden, ville vågne op, tage Kristi åg på sig og bære hans byrder! Det er ikke tilstrækkeligt bare med en formel interesse, men en uselvisk interesse lige som den Kristus havde, en inderlig iver som ikke vil sløves under vanskeligheder eller kølne når uretfærdigheden tager overhånd. ret (383) Jeg ønsker at tale til vort folk i hver menighed i Amerika. Vågn op fra de døde, og Kristus vil give jer liv. Mennesker omkommer på grund af mangel på sandhedens lys sådan som det er i Jesus. Vi står lige på grænsen til den evige verden. Godtvejrs-kristne vil der ikke blive tale om i denne gerning. Der behøves ingen sentimental og smagfuld religion i denne tid. Der må være intensitet i vor tro og i forkyndelsen af sandheden. Sataniske redskaber får nyt liv, og dette gør at de vil arbejde med en kraft som vi hidtil ikke har været klar over. Skal en ny kraft oven fra tage Guds folk i besiddelse? Vi må indtrængende henstille til folk om at tage imod sandheden og den helliggørende indflydelse. Vi må bede inderligt til Gud, og kæmpe i bøn sådan at vort håb som et folk, ikke må bygges på antagelser, men på evige realiteter. Ud fra det bevismateriale som findes i Guds ord, må vi mene, for os selv om vi er i troen, om vi er på vej til himmelen eller ikke. Guds lov er karakterens moralske standard. Stemmer vi overens med dens krav? Bringer Guds folk sin ejendom, sin tid, sine talenter og hele sin indflydelse ind i værket for denne tid? Vi må vågne op. "Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, der hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd." (Kol 3,1). - Brev 55, 1886. ret (384) Efter som vi nærmer os tidens afslutning, vil der opstå flere forbund med større magt. Disse vil skærpe deres indflydelse imod sandheden og danne nye partier af sådanne som bekender sig til at tro, men som vil føre deres egne bedrageriske teorier ud i livet. Frafaldet vil øges. "Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme." (1Tim 4,1). Mennesker er gået i forbund med hverandre for at gå imod himmelens Herre og Gud, og menigheden er kun halvvejs vågen overfor denne situation. Der behøves meget mere bøn, meget mere af alvorlige anstrengelser blandt de bekendende kristne. ret (384) Sataniske redskaber i menneskelig skikkelse vil tage del i denne sidste strid for at modstå opbygningen af Guds rige. Også himmelske engle i menneskelig forklædning vil være til stede der hvor kampen står. De to modstridende partier vil fortsætte med at eksistere til det sidste store kapitel af denne verdens historie bliver afsluttet. Sataniske redskaber er i hver eneste by. Vi har ikke råd til at undlade og være på vagt et eneste øjeblik. De trofaste, udholdende troende vil bede mere og mere, og de vil tale mindre om ting som ikke er så væsentlige. Vidnesbyrd som vil opmuntre de svage og trængende, vil stadig mere afgjort og klart komme fra deres læber. Dette er ikke tiden hvor Guds folk skal være svæklinge og hverken være det ene eller det andet. Alle bør granske Guds ord med flid. Vi må være stærke i Herren og i hans vældes kraft. Vi kan ikke leve på slump og være sande kristne. - "The Review and Herald", 5. aug. 1909. ret |