Grundpillerne i vor tro*

(388)  Skrevet på toget på vej til Lynn, Massachusetts i dec. 1890. Offentliggjort i "Notebook Leaflet",. The Church. nr. 4.
I løbet af de seneste halvtreds år af mit liv har jeg haft dyrebare anledninger til at få erfaring. Sådanne erfaringer fik jeg i forbindelse med den første, den anden og den tredje engels budskaber. Englene er fremstillet som flyvende højt oppe under himmelhvælvingen medens de forkyndte et advarselsbudskab til verden. Dette budskab var direkte rettet til folk som lever i de sidste dage af denne verdens historie. Ingen hører englenes stemme, for de er symboler som repræsenterer Guds folk som arbejder i overensstemmelse med himmelen. Mennesker som er oplyst af Guds Ånd og helliget ved sandheden, kundgør de tre budskaber i rækkefølge. ret

(388)  Jeg har haft del i denne betydningsfulde virksomhed. Næsten hele min kristne erfaring er vævet ind i den. Der er nogle som lever nu, der har en lignende erfaring som den jeg har haft. De har anerkendt sandheden for denne tid. Skridt for skridt har de fulgt den store leder, fyrsten over Herrens hær. ret

(388)  Når budskaberne er blevet forkyndt, er hver enkelt detalje i profetien blevet opfyldt. De som havde den forret at få del i forkyndelsen af disse budskaber, har fået en erfaring som er af største værdi for dem. Nu når vi er midt i disse sidste dages farer, når der høres stemmer fra alle kanter som siger: "Her er Kristus, her er sandheden," og medens mange slider med at rokke ved grundlaget for vor tro, som har ledt os fra kirkens og verden til at stå frem som et særskilt folk, vil vi frembære det samme vidnesbyrd som Johannes gav: "Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord...det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus." (1Joh 1,1-3). ret

(389)  Jeg vidner om det som jeg har set, det som jeg har hørt, det som mine hænder har rørt ved - om livets ord. Og dette vidnesbyrd ved jeg er fra Faderen og Sønnen. Vi har set, og vi vidner i sandhed om at Den Hellige Ånds kraft har fulgt sandheden når der blev fremholdt advarsler gennem det skrevne ord og den mundtlige forkyndelse af budskaberne. At fornægte dette værk ville være at fornægte Den Hellige Ånd, og det ville placere os i den gruppe som har veget af fra troen og holder sig til ånder som fører os vild. ret

(389)  De troendes tillid bliver angrebet
Fjenden vil sætte alt i bevægelse for at rykke den tillid op, de troende har til vore trospunkter i det budskab fra tidlige dage som har løftet os op på en platform af evige sandheder. Disse sandheder har stabiliseret arbejdet og givet det karakter. Herren Israels Gud har ledet sit folk ud og åbnet sandheder af himmelsk oprindelse for dem. Vi hørte, og hører fremdeles, hans stemme som siger: "Gå fremad fra styrke til styrke, fra nåde til nåde, fra herlighed til herlighed." Værket styrkes og udvides, for Herren Israels Gud er sit folks forsvarer. ret

(389)  De som kun har en teoretisk forståelse af sandheden, som kun ligesom har berørt den med fingerspidserne, og som ikke har ladet dens principper trænge ind i sjælens aller helligste, men har ladet de vitale sandheder blive i den ydre forgård, vil ikke se noget helligt i dette folks tidligere historie. Det er den som har gjort dem til det de er, og har fastslået at de er alvorlige og beslutsomme missionsarbejdere i verden. ret

(390)  Sandheden for denne tid er dyrebar, men de som ikke har fået deres hjerter sønderknust ved at falde på klippen Jesus Kristus, vil ikke se og forstå hvad der er sandhed. De vil tage imod det som passer til deres egne ideer. De vil begynde at lægge en anden grundvold en den som er lagt. De vil smigre deres egen forfængelighed og agtelse. De tænker, at de er i stand til at fjerne vor tros piller og erstatte dem med piller som de selv har fundet på. ret

(390)  Det vil fortsætte med at være sådan så længe tiden vare. Hver den som nøje har gransket Bibelen, vil se og forstå hvor alvorlig stillingen er for dem som lever under de afsluttende scener af denne jords historie. De vil føle deres egen udygtighed og svaghed. De vil gøre det til deres vigtigste opgave, ikke blot at have et gudfrygtighedens skin, men en levende forbindelse med Gud. De vil ikke turde hvile, før Kristus, herlighedens håb er dannet i dem. Selvet må dø. Al stolthed må fjernes fra sjælen, og de vil have Kristi ydmyghed og venlighed. - Manuskript 28, 1890. ret

(390)  Ingen ny organisation
Efter at tiden var gået, lod Gud sine trofaste efterfølgere få del i de dyrebare principper i sandheden for vor tid. Disse principper blev ikke givet til dem som ikke havde haft nogen del i at bringe den første og den anden engels budskaber. De blev givet til dem som havde haft del i værket fra begyndelsen af. ret

(390)  De som gik igennem disse erfaringer, må være faste som et bjerg over for disse principper som har gjort os til syvendedags-adventister. De er Guds medarbejdere som binder vidnesbyrdet sammen og forsegler budskabet (loven) hos hans disciple. De som tog del i at etablere vort værk på en grundvold af bibelske sandheder, som kender vejmærkerne som har peget i den rette retning, bør betragtes som arbejdere af højeste værdi. De kan tale ud fra personlig erfaring om de sandheder som er betroet dem. De må ikke tillade at deres tro bliver forvandlet til vantro. De må ikke tillade at den tredje engels banner bliver taget ud af deres hænder. De må holde begyndelsen af deres tillid fast indtil enden. ret

(391)  Herren har erklæret at fortidens historie skal gentage sig, idet vi kommer til den afsluttende indsats. Hver sandhed han har givet for disse sidste dage, skal forkyndes for verden. Hver pille han har sat op, skal styrkes. Nu kan vi ikke gå ned fra den grundvold som Gud har fastlagt. Vi kan ikke gå ind i en ny organisation nu, for det ville betyde frafald fra sandheden. - Manuskript 129, 1905. ret

(391)  Ingen grund til frygt
Der er ingen grund til at tvivle eller frygte for at værket ikke vil lykkes. Gud går foran og han vil sætte alt i system. Hvis noget trænger til at justeres i forbindelse med værkets ledelse, vil Gud tage sig af det. Han vil udvirke at det som er forkert, bliver rettet. Lad os have tro på at Gud vil føre det ærekære skib med hans folk om bord sikkert i havn. ret

(391)  Da jeg for mange år siden rejste ad søvejen fra Portland, Maine, til Boston, kom vi ud i en storm og store bølger kastede os frem og tilbage. Lysekronerne faldt ned og de store kufferter rullede fra side til side som baller. Passagererne var bange, mange skreg op og ventede med ængstelse på døden. ret

(391)  Efter et stykke tid kom lodsen om bord. Kaptajnen stod i nærheden af lodsen idet denne overtog styringen og han gav udtryk for frygt for den kurs skibet blev styret efter. "Vil du overtage?" spurgte lodsen. Kaptajnen var ikke klar til det, for han vidste at han ikke kendte farvandet godt nok. ret

(391)  Nogle af passagererne blev ængstelige og sagde de var bange for at lodsen ville knuse skibet i mod klipperne. "Vil I overtage styringen?" spurgte lodsen, men de vidste at de ikke kunne påtage sig det. ret

(391)  Når du tror at værket er i fare, så bed: "Herre, vær du vor lods. Bring os gennem de forviklinger vi er inde i og før os sikkert i havn." Har vi ikke grund til at tro at Herren vil føre os sejrende igennem? ret

(392)  Jeg ser mange som er blevet gamle i denne gerning. Jeg har kendt nogle af dem de sidste tredive år. Brødre, har vil ikke set at dette værk har været i krise efter krise? Har Herren ikke ført os igennem og virket sådan, at hans navn er blevet æret? Kan I ikke tro på ham? Kan I ikke overlade sagen til ham? Med jeres begrænsede forstand kan I ikke i alle dele fatte hvordan Gud i sit forsyn virker. Lad Gud tage være på sit eget værk. - "The Review and Herald", 20. sept. 1892. ret

(392)  "Jeg holder roret"
Herrens komme er os nærmere nu end den gang vi først kom til troen. Hvilken vidunderlig tanke det er, at den store strid nærmer sig afslutningen! I den afsluttende del af værket vil vi stå over for farer som vi ikke ved hvordan vi skal takle. Men lad os ikke glemme at de tre store magter i himmelen er i virksomhed og at en guddommelig hånd holder roret. Gud vil sørge for at hans hensigter bliver gennemført. Han vil samle et folk som vil tjene ham i retfærdighed. ret

(392)  Frygtelige farer er foran dem som har ansvaret i Herrens værk - sådanne farer som får mig til at skælve når jeg tænker på dem. Men vi har fået ordet: "Jeg har hånden på roret, og i mit forsyn vil jeg gennemføre den guddommelige plan." ret

(392)  Guds straffedomme
Bekymringsfulde tider er foran os. Guds straffedomme ses omkring i verden. Den ene ulykke efter den anden indtræffer i hurtig rækkefølge. Snart vil Gud stå op for at ryste jorden på en forfærdelig måde og for at straffe dens beboere for deres synder. Da vil han stå frem på sit folks vegne, og han vil værne og beskytte dem. Han vil slå sine evige arme omkring dem for at værge for dem mod al skade. - "The Review and Herald", 14. april 1904. ret

næste kapitel