De sidste budskaber til verdenskonferansen

(399)  (Ellen White sendte to budskaber til verdenskonferancen i 1913. Det første blev læst for de delegerte af W.C. White om eftermiddagen den 17. maj. den første sabbaten under konferancen. ) ret

(399)   "Elmshavem" Sanatorium, Californien
4. maj 1913
Hilsen til dem som er samlet til verdenskonferance!
Mine kære brødre!
"Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. (2Kor 1,2-4). ret

(399)  Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt lader os udsprede kundskaben om ham som en duft. For vi er Kristi vellugt for Gud blandt dem, der frelses, og blandt dem, der fortabes. (2Kor 2,14-15). ret

(399)  For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: Af mørke skal lys skinne frem, han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. (2Kor 4,5-7). ret

(400)  Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt. (2Kor 4,16-18). ret

(400)  Håb og mod
De repræsentanter som er til stede ved generalkonferensen, har den forret at de kan opelske en håbefuld og modig indstilling. Mine brødre, Frelseren har åbenbaret sig for jer på mange måder. Han har fyldt jer med solskinnet af sin nærværelse når I har arbejdet i fjerne land og i hjemlandet. Han har bevaret jer i synlige og usynlige farer. Og nu, som I endnu en gang mødes med jeres brødre til rådslagning, er det jeres forret at være glade for Herren og at fryde jer i visheden om hans opholdende nåde. Lad hans kærlighed tage hjerte og sind i besiddelse. Vær på vagt mod at blive over træt, forgræmmet og nedtrykt. Bring et opløftende vidnesbyrd. Vend jeres øjne bort fra det som er mørkt og nedslående, og se hen til Jesus, vor store leder. Under hans årvågne tilsyn er sandheden for vor tid, som vi giver vort liv og vort alt for, bestemt til at vinde en herlig sejer. ret

(400)  Den holdning som vore repræsentanter opretholder under generalforsamlingen, vil have en stor indflydelse på alle ud over hele arbejdsmarken, så vel som på de delegerede selv. Lad det kunne ses, mine brødre, at Jesus bor i hjertet, og at han opholder, styrker og trøster. Det er jeres forret fra dag til dag at blive udrustet med et rigt mål af hans Hellige Ånd og få et udvidet syn på betydningen og den omfattende rækkevidde af det budskab som vi forkynder for verden. Herren er villig til at åbenbare underfulde ting ud fra sin lov. Vent på ham med ydmyge hjerter. Bed inderligt om at kunne forstå den tid vi lever i, for at få et større begreb om hans hensigt, og større dygtighed i at vinde mennesker. ret

(401)  Ofte under nattens timer pålægger Gud mig om indtrængende at henstille til vore brødre i ansvarsfulde stillinger at de må anstrenge sig alvorligt for at lære Herren mere fuldkomment at kende. Når vore arbejdere bliver tilstrækkeligt klar over betydningen af den tid vi lever i, vil der viser sig en afgjort vilje til at være på Herrens side, og de vil i sandhed blive Guds medarbejdere. Når de overgiver hjerte og sind til tjeneste for Gud, vil de finde at en erfaring som er dybere end noget de hidtil har opnået, er nødvendig hvis de skal sejre over al synd. ret

(401)  Vi gør vel i at tænke over det som snart skal komme over jorden. Dette er ikke en tid hvor man er optaget af ubetydeligheder og selviske interesser. Hvis den tid vi lever i, ikke kan gøre et alvorligt indtryk på os, hvad kan da gøre det? Kalder Skriften os ikke til et mere rent og helligt værk end det vi hidtil har set? ret

(401)  Kald til ny overgivelse
Der behøves personer med klar forståelse. Gud kalder dem som er villige til at blive kontrolleret af Den Hellige Ånd til at føre an i en gennemgribende reformation. Jeg ser en krise foran os, og Herren kalder sine arbejdere til at slutte sig til rækkerne. Hver enkelt bør nu være i den stilling at de helliger sig til Gud på en dybere og sandere måde end i de år som er gået. ret

(401)  Ved generalkonferensen i 1909 skulle der have været udført en gerning i deres hjerter som var til stede, men det blev ikke gjort. Timer skulle have været brugt til hjerteransagelse. Dette ville føre til at de som var til møderne, på ny ville få pløjet deres hjerters brakmark op. Dette ville have givet dem indsigt i at forstå den gerning som det var så vigtigt for dem at gøre, når det gælder anger og bekendelse. Selv om der blev givet anledning til syndsbekendelse, til hjertefølt anger og en afgjort reformation, blev der ikke udført noget gennemgribende værk. Nogle følte Den Hellige Ånds indflydelse og lod sig påvirke, men alle gav ikke efter for denne indflydelse. Nogles tanker bevægede sig på forbudte stier. Hvis alle i forsamlingen havde ydmyget sig, ville det resultere i en vidunderlig velsignelse. ret

(402)  Flere måneder efter at disse møder var slut, følte jeg en tung byrde som hvilede på mig. Indtrængende henledte jeg de ansvarlige brødres opmærksomhed på de ting som Herren har undervist mig om at lægge klart frem for dem. Til sidst var der nogle af de ansvarlige brødre som i forbindelse med det ordinære arbejde, og efter megen bøn og omhyggeligt studium af de budskaber som var givet, som i tro vovede at gå ind for den gerning som Gud kaldte dem til. Denne gerning kunne de ikke fuldt ud forstå, men da de gik fremad i gudsfrygt, fik de en rig velsignelse. ret

(402)  Det har frydet mit hjerte at se de vidunderlige forvandlinger som er ført ud i livet hos nogle af dem, som valgte at gå frem på Herrens veje i tro, end hellere at følge en vej som de selv havde valgt. Hvis de ansvarlige brødre havde forsat med at se på sagerne i et falskt lys, ville de have skabt en tilstand som på en sørgelig måde ville have skæmmet vor gerning. Men da de gav agt på den undervisning som var sendt dem, og søgt Herren, førte han dem ind i det fulde lys. Han gjorde dem i stand til at yde en tilfredsstillende tjeneste og være midler i en åndelig reformation. ret

(402)  Når Herren rækker sin hånd ud for at forberede vejen for sine tjenere i forkyndergerningen, er det deres pligt at følge den vej han viser dem. Han vil aldrig forlade dem som følger hans ledelse af hele deres hjerte, eller lade dem være i uvished. ret

(402)  Udtryk for tillid
Jeg er glad for, at jeg kan stole på jer ét og alt. (2Kor 7,16). Fremdeles føler jeg den dybeste uro over den holdning nogle indtager i forbindelse med de betydningsfulde forholdsregler vedrørende udviklingen af Guds værk på jorden. Alligevel har jeg en stærk tro på arbejderne ud over hele feltet. Jeg tror, at når de kommer sammen og ydmyger sig for Herren og overgiver sig på ny til hans tjeneste, så vil de blive sat i stand til at gøre hans vilje. Der er nogle som selv ikke nu ser tingene i det rette lys. Men sammen med deres medarbejdere kan disse lære at se øje til øje og undgå at gøre alvorlige fejl, ved at de alvorligt søger Herren i denne tid og overgiver deres vilje til Guds vilje. ret

(403)  Fremstillinger som for nylig har passeret mig i nattens timer, har gjort et dybt indtryk. Der syntes at være en stor bevægelse - en vækkelse - som vandt frem mange steder. Vort folk stillede sig i rækkerne som et svar på Guds kald. Mine brødre, Herren taler til os. Skal vi ikke give agt på hans røst? Skal vi ikke gøre vore lamper i stand og handle sådan som mennesker, der venter på at deres Herre skal komme? Tiden kræver at vi lyser og virker. ret

(403)  Jeg der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd. (Ef 4,1-3). - "General Conference Bulletin", 19. mai 1913, side 33, 34. ret

(403)  Frimodighed i Herren
Det andet budskab fra Ellen White til verdenskonferansen i 1913. Det blev fremført af A.G. Daniells, verdensforbundets formand, torsdag morgen 27. maj. ret

(403)  Under nattens timer for nylig, gav Den Hellige Ånd mig den tanke at hvis Herren kommer, så snart som vi tror han gør, burde vi endog være mere aktive end vi har været i de år der er gået, for at bringe sandheden ud til folk. ret

(403)  I den forbindelse, gik jeg i mine tanker tilbage til den aktivitet som prægede de adventtroende i 1843 - 1844. På den tid var der mange husbesøg, og der blev gjort utrættelige anstrengelser for at advare folk om de ting som Guds ord taler om. Vi burde gøre endnu større anstrengelser end dem som så trofast kundgjorde den første engels budskab. Vi nærmer os hurtigt afslutningen på denne verdens historie. Idet vi er klar over at Jesus virkelig kommer snart, vil vi blive opvækket til at arbejde som aldrig før. Det er pålagt os at blæse alarm for folket. Og i vort eget liv skal vi vise den kraft som er sandhed og retfærdighed. Verden skal snart møde ham som er den store lovgiver, hvis lov er brudt. Kun de som vender sig fra overtrædelse til lydighed, kan håbe på tilgivelse og fred. ret

(404)  Vi må løfte det banner som har denne indskrift: "Guds bud og troen på Jesus." Det store spørgsmål er lydighed mod Guds lov. Tab det ikke af syne. Vi må anstrenge os for at vække menighedsmedlemmerne og dem som ikke bekender sig som troende, så de kan se og være lydige mod de krav som findes i himmelens liv. Vi skal ophøje loven så mennesker kan agte på den. ret

(404)  Kristus har pålagt os at så sandhedens sæd og med iver lade vort folk forstå betydningen af den gerning som må høres af dem som lever midt i de afsluttende begivenheder af denne verdens historie. Idet sandhedens ord bliver forkyndt vidt og bredt, vil det ses at Guds Ånd virker på mennesker. ret

(404)  Hvor meget godt ville der ikke kunne blive gjort hvis alle som har sandheden, livets ord, ville arbejde for at bringe lyset til dem som ikke har det! Da samaritanerne kom til Kristus, fordi kvinden fra Samaria havde bedt dem om det, talte han til disciplene om dem som en kornmark der var færdig til at blive høstet. "Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst." (Joh 4,35). Kristus blev hos samaritanerne i to dage, for de hungrede efter at høre sandheden. Hvor travle disse dage var! Som et resultat af disse dages arbejde var der mange flere som troede, "og på grund af hans ord kom mange flere til tro." (Joh 4, 41). Dette var deres vidnesbyrd: "Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte; vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser." (Joh 4,42). ret

(405)  Hvem blandt Guds bekendende folk vil tage fat på dette hellige arbejde og virke for de mennesker som omkommer på grund af mangel på kundskab? Verden må advares. Der er blevet vist mig mange steder som har behov for utrættelige anstrengelser af trofaste, gudhengivne mennesker. Kristus åbner hjerter og sind hos mange i vore storbyer. De trænger til Guds ord. Hvis vi vil være i Kristi hellige nærhed, og vil søge at nærme os disse mennesker, vil det fremkalde indtryk til det gode. Vi trænger til at vågne op og blive ét med Kristus og vore medmennesker. De store og små byer og steder nær ved og langt borte må bearbejdes, og det må gøres på en forstandig måde. Træk jer aldrig tilbage. Herren vil gøre det rette indtryk på folk hvis vi vil arbejde i harmoni med hans Ånd. ret

(405)  Mine brødre, jeg har opmuntrende ord til jer. Vi skal gå fremad i tro og håb og forvente store ting fra Gud. Fjenden vil prøve på alle måder at forhindre de anstrengelser som bliver gjort for at føre sandheden frem, men i Herrens styrke vil det lykkes. ret

(405)  Tal ikke nedslående ord, men bare sådanne ord som passer når det gælder at styrke og støtte deres medarbejdere. ret

(405)  I al fortrolighed
Jeg længes efter at være personligt engageret i at arbejde ude i feltet. Jeg ville også gerne tage del i mere offentlig virksomhed, hvis jeg ikke troede, at i min alder, er det ikke klogt at tage chancer når det gælder fysisk styrke. Jeg har en gerning at gøre med at give menigheden og verden, del i det lys som fra tid til anden er blevet betroet mig gennem alle de år hvor den tredje engels budskab er blevet kundgjort. Jeg har et inderligt ønske om at bringe sandheden frem for alle som kan nås. Jeg er stadigvæk med i arbejdet med at bringe materialet frem som skal trykkes. Men jeg må være meget forsigtig så jeg ikke sætter mig i en stilling som gør at jeg ikke kan skrive i det hele taget. Jeg ved ikke hvor længe jeg kan leve, men jeg lider ikke så meget af dårligt helbred som jeg kunne have forventet. ret

(406)  Efter generalkonferensen i 1909 tilbragte jeg flere uger med at tage del i lejermøder og andre sædvanlige sammenkomster og besøge institutioner i Ny England, de centrale stater og i midtvesten. ret

(406)  Da jeg kom tilbage til mit hjem i Californien, tog jeg igen fat på mit arbejde med at gøre materiale klar til trykkeriet. I løbet af de sidste fire år har jeg skrevet forholdsvis få breve. Den kraft jeg har, er hovedsagelig blevet brugt til at fuldføre et vigtigt bogværk. ret

(406)  Lejlighedsvis har jeg været til stede ved møder og har besøgt institutioner i Californien. Men det meste af tiden siden sidste verdenskongres, er blevet brugt til at arbejde med manuskripter hjemme i "Elmshaven" ved St. Helena. ret

(406)  Jeg er taknemmelig for at Herren sparede mit liv, så jeg kan arbejde lidt længere med mine bøger. Åh, om jeg havde styrke til at gøre alt det som jeg ser, der burde gøres! Jeg beder om at Gud må give mig visdom så de sandheder som vort folk så meget trænger til, kan blive fremstillet klart og på en acceptabel måde. Jeg er opmuntret til at tro, at Gud vil sætte mig i stand til det. ret

(406)  Min interesse for arbejdet i sin almindelighed er særdeles dyp som altid, og det er mit inderlige ønske at sandhedens sag stadig må have fremgang i alle dele af verden. Jeg finder det imidlertid ikke tilrådelig at forsøge at tage del i megen offentlig virksomhed når mit arbejde med bøgerne kræver mit tilsyn. Jeg har nogle af de bedste medarbejdere, som Gud i sit forsyn knyttet til mig i Australien, og andre som har forenet sig med mig efter at jeg kom tilbage til Amerika. Jeg takker Gud for disse medarbejdere. Vi er alle meget travlt optaget og gør vort bedste for at gøre klart det som skal trykkes. Jeg ønsker at sandhedens lys skal nå ud til hvert sted, således at det kan oplyse dem som ikke kender grundene for vor tro. Nogle dage har jeg vanskeligheder med øjnene, og jeg har betydelige smerter i dem. Men jeg priser Herren for at han bevarer mit syn. Det ville ikke vært underlig om jeg i min alder ikke kunne bruge øjnene i det hele taget. ret

(407)  Jeg er mere taknemmelig end jeg kan sige til Guds Ånds opløftende kraft, for den trøst og nåde som han fortsætter med at give mig, og fordi han giver mig styrke og anledning til at give mod og hjælp til hans folk. Så længe Herren sparer mit liv, vil jeg være trofast og sand overfor ham og søge at gøre hans vilje og herliggøre hans navn. Må Herren øge min tro, så jeg kan fortsætte med at kende ham og gøre hans vilje på en mere fuldkommen måde. Herren er god. Lovet være hans navn! ret

(407)  Ældre arbejderes indflytdelse
Mit store ønske er at de gamle, korsets soldater, de som nu er blevet gråhårede i Mesterens tjeneste, skal fortsætte med at bære vidnesbyrdet frem, og gå lige til sagen, sådan at de som er yngre i troen, kan forstå at de budskaber som Herren gav os i fortiden, er meget betydningsfulde i denne tid af verdens historie. Vor tidligere erfaring har ikke mistet en tøddel af sin kraft. ret

(407)  Alle bør være forsigtige så de ikke gør pionererne mismodige eller får dem til at føle at det er lige det de kan gøre. De kan fremdeles have en mægtig indflydelse i Herrens gerning. De ældre arbejderes vidnesbyrd vil altid være til hjælp og velsignelse for menigheden. Gud våger nat og dag over sine prøvede og trofaste fanebærere, indtil tiden kommer for dem hvor de kan lægge rustningen fra sig. De kan være sikre på at de er under beskyttende omsorg af ham som aldrig slumrer og aldrig sover. Vægtere som aldrig bliver trætte våger over dem. Når de ved dette, og når de ved at de er i Kristus, kan de hvile tillidsfuldt i Guds forsyn. ret

(407)  Indtil enden
Jeg beder inderligt om, at det arbejde vi udfører nu, må gøre et dybt indtryk på hjerte, sind og sjæl. Forvirringen vil øges, men vi som tror på Gud, må opmuntre hverandre. Vi må ikke sænke banneret, men holde det højt hævet, idet vi ser hen til ham som er troens ophavsmand og fuldender. Når jeg ikke får sovet om natten, løfter jeg mit hjerte i bøn til Gud. Han styrker mig og giver mig forvisning om at han er med sine tjenere i arbejdet, både herhjemme og i det fjerne land. Jeg er opmuntret og velsignet når jeg tænker på, at Israels Gud, fremdeles leder sit folk, og at han vil fortsætte med at være med dem indtil enden. ret

(408)  Jeg er blevet undervist om at sige til vore brødre, prædikanterne: Lad de budskaber som kommer fra jeres læber, være ladet med Guds Ånds kraft. Hvis der nogen sinde er en tid, hvor vi behøver Den Hellige Ånds ledelse, så er det nu. Vi trænger til en grundig helligelse. Det er på høje tid at vi giver verden en fremstilling af Guds kraft i vort liv og i vor tjeneste. ret

(408)  Herren vil at den tredje engels budskap skal bli forkynt med økende effektivitet. Som han har virket i alle tidsaldrer for å gi sitt folk seier, slik lengter han nå i triumf å gjennomføre sine planer med menigheten. Han byr sine troende hellige å gå frem i forening, fra styrke til større styrke og fra tro til øket forvissning og tillit til hans saks sannhet og rettferdighet. ret

(408)  Vi må stå fast som klippen på Guds ords principper. Vi må huske at Gud er med os for at give os styrke til at møde enhver ny erfaring. Lad os altid opretholde retfærdighedens-principper i vore liv så vi kan gå frem fra styrke til styrke i Herrens navn. Den tro som fra vore tidligste erfaringer af og indtil nu er blevet virkeliggjort ved Guds Ånds undervisning og godkendelse, må vi betragte som meget hellig. Det værk som Herren har ført frem ved sit folk som holder hans bud må vi holde som noget meget dyrebart. Dette folk vil vokse sig stærkere og mere effektivt efter som tiden går. Fjenden prøver at lægge slør over Guds folks klarsyn og svække deres effektivitet. Men hvis de vil arbejde således som Guds Ånd leder vil han åbne anledningens dør for dem så de kan bygge op de gamle, nedbrudte steder. De vil opleve en stadig vækst indtil Herren skal komme ned fra himmelen med kraft og stor herlighed for at sætte sit segl, den endelige sejers segl, på sine trofaste. ret

(409)  Løftet om endelig sejer
Det værk som ligger foran os, vil kræve den yderste anstrengelse af alle kraft i krop og sind. Det vil kræve udøvelse af stærk tro og en stadig årvågenhed. Til tider vil de vanskeligheder som vi må møde, være yderst nedslående. Selve storheden i opgaven vil forfærde os. Med Guds hjælp vil hans tjenere alligevel triumfere til sidst. Derfor, mine brødre, mist ikke modet på grund af de prøvende erfaringer som er foran jer. Jesus vil være med jer. Han vil gå foran jer med sin hellige Ånd og forberede vejen, og han vil være deres hjælper i enhver kritisk situation. ret

(409)  ”Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, han som er givet navn til alt som heder far og børn i himmel og på jord. Jeg beder om at han som er så rig på herlighed, må styrke jer i det indre menneske med sin kraft og med sin Ånd, så Kristus ved troen kan bo i deres hjerter, og jer kan stå rodfæstet og grundfestet i kærlighed. Da kan I sammen med alle de hellige blive i stand til at fatte bredden og længden, højden og dybden, ja, kende hele Kristi kærlighed, som er mere end nogen kan fatte, og blive fyldt af hele Guds fylde." ret

(409)  Han som virker i os med sin kraft, og kan gøre uendeligt meget mere end alt det vi beder om og forstår, ham være ære i menigheden og i Kristus Jesus gennem alle slægter og i alle evigheder! Amen” (Ef 3,14-21). - ”General Conference Bulletin”, 27. maj 1913, side 164,165. ret