2. del
Falske og nedbrydende bevægelser

(62)  Indledning
Gennem årene er der opstået flere falske eller nedbrydende bevægelser blandt syvendedags-adventisterne baseret på fejltolking af Skriften eller antaget Guddommelig oplysning. I Profetiens Ånds vejledninger er dette blevet behandlet på en fast måde - en vejledning som blev givet for at kunne imødekomme disse situationer som de efterhånden opstod. Nogle af disse råd er indbefattet i denne del. ret

(62)  I forbindelse med det antagne nye lys var det normalt også et budskab med fordømmelse af menigheden og dens ledere, og ofte var det spørgsmål om at fastsætte bestemte tider. En sådan bevægelse, blev kendt som den tredje engels høje råb, og ledet af en som hed Stanton, blev imødegået i en artikkelserie som blev trykt i 1893 i "Review and Herald" under overskriften "Den sidste menighed er ikke Babylon" (nu gengivet i "Testimonies to Ministeres", side 32-62, og også i "The Remnant Church" side 23-53). ret

(62)  Det materiale som er samlet i denne delen, kommer nærmere ind på denne bevægelsen og giver en ganske detaljeret beskrivelse af andre lignende bevægelser. ret

(62)  Her er også taget to fremtrædende tilfælde med som indbefatter påstande mod den profetiske gave. De er her fremstillet i form af vejledning af Ellen G. White til dem som det angik direkte eller indirekte. Hun var i en meget vanskelig situation når det gjaldt at behandle sådanne forhold. Når hun opfyldte sin opgave som Guds budbærer, fik hun undervisning som beskyttede menigheden mod disse som foregav at have profetisk gave. Hun lagde vægt på det punkt at den ægte tilkendegivelse af den profetiske gave ville legitimere sig selv, sammen med rigelig af klare og overbevisende vidnesbyrd. ret

næste kapitel