Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 11. Fra side 78ren side   tilbage

Kap 11 - Modtagelsen af budskaberne

(78)  Opmuntrende, advarende og irettesættende budskaber. - I et halvt hundrede år har jeg været Herrens budbringer, lige så længe som mit liv varer ved skal jeg fortsætte med at frembære budskaber som Gud giver mig til sit folk. Jeg tager ingen ære til mig selv. I min ungdom gjorde Herren mig til Sin budbringer, der overbringer sit folk opmuntrende, advarende og irettesættende vidnesbyrd. I tres år har jeg været i forbindelse med himmelske budbringere, og jeg har hele tiden lært med hensyn til de guddommelige ting, med hensyn til den måde Gud hele tiden arbejder på at bringe sjæle fra deres vildfarende veje til lyset i Guds lys. - Brev 86, 1906 ret

(78)  Nogle tager imod andre forkaster. - Jeg har et arbejde at udrette for dem som vil hjælpes, også hvis det modtagne lys ikke harmonerer med deres idéer. De vil genkende lyset fra Gud, fordi de har frugterne af det arbejde som Herren har skønnet at udrette, ved hjælp af Hans ydmyge redskaber i de sidste femogfyrre år. De anerkender at dette arbejde er af Gud, og er derfor villig til at få tilrettet deres idéer og ændre deres handlinger. ret

(78)  Men dem som fastholder og vedholder deres egne (79) idéer, og fordi de fik ret, konkluderer at Søster White er påvirket til en bestemt handlemåde som ikke er i harmoni efter deres ideer, . . . så konkluderer de at ikke får nytte deraf. Jeg vil ikke anse sådanne venner til at være af nogen værdi på et vanskeligt sted, især i krise. Nu har du fået min mening. Jeg ønsker ikke at gøre Guds arbejde på en forkludret måde. Jeg ønsker at vide hvad pligten er og bevæge mig i overensstemmelse med Guds Ånd. Brev - 3, 1889. ret

(79)  Ellen Whites brev er et budskab fra Gud. - Du spørger mig om Herren gav mig det brev, som jeg skal give dig. Jeg siger: Det gjorde Han. Så vil Israels hellige Gud ikke give dine synder næring. Budskabet blev givet af Gud. Hvis du, siden budskabet kom, fik en ny fornemmelse af hvad synd er, hvis du var blevet omvendt helt, et Guds barn i stedet for at være overtræder af hans lov, så er der ingen andre end mig selv som kan være mere glad. - Brev 95, 1893. ret

(79)  Vidnesbyrdenes rigtighed blev anerkendt, da de kom frem.. - Jeg taler til folk [i Bloomfield, Californien] om formiddagen om nødvendigheden af at få karaktermanglerne fjernet, så de må stå pletfrie for Guds Søn når han viser sig. Der var en dyb følelse ved mødet. Jeg talte til flere personligt, udpegede de fejl jeg var blevet vist i deres tilfælde. De reagerede alle og mange bekendte med gråd deres synder og vidnesbyrdets sandfærdighed. - Brev 7, 1873. ret

(79)  Fortolket i lyset af forudfattede meninger. - Der er mange som fortolker det som jeg skriver i lyset af deres egne forudfattede meninger. Du ved hvad det betyder. En forskellig forståelse og forskellige meninger er det visselige resultat. ret

(79)  At skrive på en måde, så dem, jeg skriver vigtige ting til, forstår det, - det er ikke et problem jeg kan løse. Men jeg vil bestræbe mig på at skrive meget mindre. Som følge af tankers indflydelse på tanker, kan dem som misforstår, forlede andre til at misforstå, ved at fortolke emnerne fra min pen. En (80) forstår dem, sådan som han mener at emnerne skal være, i overensstemmelse efter hans ideer. En anden kommer med sin udlæggelse af det skrevne ord, og forvirring er det visselige resultat. Brev 96, 1899 ret

(80)  Acceptere delvis . - På nær nogle få nætter, har jeg i mange måneder ikke været i stand til at sove efter klokken et. Jeg finder mig selv siddende i samtale med dig, og andre, og beder dig indtrængende, som en moder ville bede sin søn. . . . ret

(80)  Du er utvivlsomt overrasket, det forventer jeg at du vil blive, idet jeg skriver til dig på en så klar og tydelig måde. Men dette må jeg gøre, for jeg er en forvalter af Kristi nåde, og jeg må gøre dette for Herren. Du kan føle dig tilfreds med dig selv. Du kan fornægte det, jeg har fået vist om din sag. Nogle gør dette i dag. . . . ret

(80)  Det er grunden til at mænd og kvinder ikke altid ser deres vildfarelser og fejltagelser, også selvom der er mange som peger på dem. De påstår at de tror de vidnesbyrd der kommer til dem, indtil de får budskab om at de må ændre deres planer og metoder, at deres karakteropbyggelse må være helt anderledes, ellers vil storm og uvejr feje den af deres fundament. Så frister fjenden dem til at retfærdiggøre sig selv. ret

(80)  Efter at have læst dette budskab, vil du utvivlsom fristes til at sige: "Sådan er det ikke. Jeg er ikke sådan som jeg fremstilles her. Nogle har fyldt Søster Whites tanker med en masse sludder om mig." Men jeg siger dig i Herrens navn at ordene fra disse skrifter er fra Gud. Hvis du vælger at tage sagen sådan, viser du målet af din tro på det værk, som Herren har givet Sin tjener at gøre. - Brev 13, 1902. ret

(80)  Dele fordømmer populære laster. - Der er nogle bekendende troende som accepterer visse dele af Vidnesbyrdene som budskaber fra Gud, medens de forkaster de dele som fordømmer deres egne populære laster. Disse personer modarbejder deres eget velbefindende og menighedens (81) velbefindende. Det er absolut nødvendigt at vi vandrer i lyset så længe vi har lyset. - Manusskrift 71, 1908. ret

(81)  Spøge med budskaberne. - Ofte tager jeg ikke forskud på de ting jeg taler om, når jeg taler til folk. Gud giver mig irettesættende, advarende og opmuntrende ord som han finder det rigtigt, til gavn for sjæle. Jeg skal tale disse ord, og de kan bryde mine brødres spor, hvem jeg virkelig elsker og respekterer i sandheden. ret

(81)  Jeg forventer at få disse ord fordrejet misforstået af ikke-troende, og det overrasker mig ikke. Men at mine brødre, som kender til min mission og mit arbejde, spørger med det budskab Gud giver mig at frembærer, det sårer Hans Ånd. ret

(81)  For mig er det nedslående at de tager dele ud af Vidnesbyrdene, som det behager dem, som de fortolker til at retfærdiggøre deres egen handlemåde og giver indtryk at den del accepterer de som Guds stemme. Og når der så kommer andre vidnesbyrd, som irettesætter deres egen handlemåde, når der siges ord som ikke passer sammen med deres egne meninger og dømmekraft, så vanærer de Guds værk ved at sige: "Oh, dette accepterer vi ikke, det er blot Søster Whites mening, og det er ikke bedre end min mening, eller nogen andres." - Brev 3, 1889. ret

(81)  Passer på at sige noget mennesker kan tolke. - Jeg er klar over at jeg er et menneske, og at jeg må passe på mine fysiske, mentale og moralske styrke. Den stadige forandring fra sted til sted er nødvendige i mine rejser, og det er blevet for meget for mig at tage fat i offentlig virksomhed de steder jeg kommer, derudover har jeg skrifterne jeg forbereder dag og nat, sådan som Herren har bevæget mit sind ved Helligånden. ret

(81)  Og når jeg ser hvordan disse meddelelser bliver behandlet af nogle, efter deres menneskelige dømmekraft som modtager dem, når jeg ser at nogle våger ivrigt efter ord, som er blevet nedskrevet af min pen, og hvorpå (82) de kan gøre deres menneskelige tolkninger for at støtte deres positioner og retfærdiggøre en forkert handlemåde - når jeg tænker på disse ting, er det ikke meget opmuntrende at fortsætte med at skrive. ret

(82)  Nogle af dem, som bestemt er blevet irettesat, søger at få alle ord til at forsvare deres egne udtalelser. Det er utroligt hvordan Ordet svindles, manipuleres, fejlfremstilles og misbruges! Personer er bundet sammen i dette arbejde. Hvad een ikke tænker på, gør en anden. - Brev 172, 1906 ret

(82)  Fordreje skriften og Vidnesbyrdene. - Kristi lektier er ofte blevet misforstået, ikke fordi han ikke gør dem tydelige nok, men fordi Jødernes tankegang, ligesom mange påstående troendes tankegang i dag, er fyldt med fordomme. Fordi Kristus ikke tog side med de skriftkloge og farrisærerrne, hadede de Ham, modsatte sig Ham, søgte at modarbejde Hans bestræbelser, og ikke give Hans Ord nogen effekt. ret

(82)  Hvorfor vil mennesker ikke se og efterleve sandheden? Mange studerer Skriften for at bevise at deres egne ideer er korrekte. De ændrer betydningen af Guds ord til at iklæde deres egne meninger. Og sådan gør de også med de vidnesbyrd Han sender. De citerer en halv sætning, og udelader den anden halvdel, som ville vise at deres ræsonnement er falsk, hvis det blev citeret. Gud har en strid med dem som fordrejer Skriften, og får dem til at passe deres forudindtagede ideer. - Manusskrift 22, 1890. ret

(82)  Ordene fordrejes og misforstås. - Det synes umuligt for mig at blive forstået af dem, som har fået lyset, men har ikke vandret i det. Hvad jeg kan sige i private samtaler ville kunne gentages så meningen bliver helt modsat af hvad det ville have betydet, end hvis tilhørerne havde været helliggjort i sind og ånd. Jeg er endog bange for at tale til mine venner; for senere hører jeg søster White sige det, eller søster White sige noget andet. ret

(82)  Mine ord er så fordrede og misfortolket at jeg kommer til konklusionen at Herren ønsker at jeg skal trække mig ud af store forsamlinger og nægte at give private interviews.(83) Hvad jeg siger rapporteres i et så fordrejet lys, at det er nyt og fremmet for mig. Det er blandet med ord fra mennesker der har deres egne teorier. - Brev 139, 1900. ret

(83)  Begynder med en røst i vor midte. - Vi kalder jer til at stå på Herrens side, og gøre jeres del som en loyal indbygger i riget. Anerkend gaven som er givet menigheden, til vejledning for Guds folk i de sidste dage af jordens historie. Fra begyndelsen af har Guds menighed haft profetiens gave i sin midte, som en levende stemme der rådgiver, formaner og belærer. ret

(83)  Vi er nu kommet til de sidste dage af den tredje engels budskabs værk, hvor Satan vil arbejde med større styrke fordi han ved at hans tid er kort. Samtidig vil der, gennem Helligåndens gaver, komme forskellige funktioner der udgyder Ånden. Det er sildigregnens tid. - Brev 230, 1908. ret

(83)  Den beskyttende barriere rives bort. - Fjenden har gjort sine mesterlige anstrengelser for at rokke ved troen på vort eget folk i Vidnesbyrdene, og når disse vildfarelser kommer ind, påstår de at bevise alle antagelser ud fra Bibelen, men de fejlfortolker Skriften. De kommer med klare påstande, som ældre Canright gjorde, og misbruger profetierne og skriften til at bevise falsknerier. Og, efter at mennesker har svækket tilliden til vore menigheder i Vidnesbyrdene, har de revet barrieren ned, så vantro til sandheden udbredes, og der er ingen røst der opløftes mod vildfarelsens kraft. ret

(83)  Det er netop det Satan gerne vil have det til, og dem som har beredt vejen for at folk giver agt på Guds Ånds Vidnesbyrds advarsler og irettesættelser, vil se at en flodbølge af alle slags vildfarelser vil lives op. De fremhæver Skriften som deres bevis, og Satans bedrag vil i enhver form være fremherskende. - Brev 109,1890. ret

(83)  Sikret fra Satans forlokkende bedrag. - Mennesker (84) kan lave plan efter plan, og fjenden vil forsøge at lokke sjæle væk fra sandheden, men alle som tror at Herren har talt gennem søster White, og har givet hende et budskab, vil være sikker fra mange bedrag som vil komme i disse sidste dage. - Brev 50, 1906 ret

(84)  Det er ikke mig du bedrager, men Herren. - Jeg har prøvet at gøre min pligt mod dig og mod Herren Jesus, hvem jeg tjener og hvis sag jeg elsker. Vidnesbyrdene jeg har frembåret for dig, har i sandhed blevet præsenteret for mig ved Herren. Jeg er ked af at du har forkastet det lys der er kommet. . . . ret

(84)  Bedrager du din Herre fordi Han i Sin store nåde viser dig præcis der hvor du står åndeligt? Han kender alle hjertets hensigter. Intet er skjult for Ham. Det er ikke jeg som du bedrager. Det er ikke mig du er så forbitret imod. Det er Herren, som har givet mig et budskab at frembære mod dig. - Brev 66, 1897. ret

(84)  Opgive troen på Vidnesbyrdene. - En ting er sikker: De syvende-dags adventister som tager deres ståsted under Satans banner vil først opgive deres tro på advarslerne og irettesættelsrne, som er i Guds Ånds Vidnesbyrd. ret

(84)  Der gives et kald til den store Helligelse og helligere tjeneste, og vil stadig lyde. - Brev 156, 1903 ret

(84)  To typiske eksempler
1. Personlig vidnesbyrd modtages med glæde. - Vi vendte tilbage den 12. december [1892]. Om aftenen den næste dag, bad Bror Faulkhead om at se mig. [Se Selected Messages, bog 2, s, 125-140, Budskabet til N.D.Faulkhead.] Mit sind var betynget af hans sag. Jeg fortalte ham at jeg havde et budskab til ham og hans hustru, som jeg flere gange var ved at sende til dem, men jeg mærkede forbudet fra Herrens Ånd til at gøre det. Jeg bad ham sætte en (85) tid til side hvor jeg kunne se dem. ret

(85)  Han svarede: "Jeg er glad for at du ikke sendte mig en skreven meddelelse; jeg vil hellere have et budskab fra dine læber; var det kommet på en anden måde tror jeg ikke det ville have gjort mig godt." Så spurgte han: "Hvorfor ikke give mig budskabet nu?" Jeg sagde: "Kan du klare at høre det?" Han svarede at de ville han kunne. ret

(85)  Jeg var meget træt, for jeg havde været med til skoleafslutningen den dag; men nu rejste mig op af den seng jeg lå i og læste for ham i tre timer. Hans hjerte var blødgjort, tårer var i hans øjne, og da jeg stoppede læsningen sagde han: "Jeg accepterer ethvert ord; det hele har med mig at gøre." ret

(85)  Meget af det som jeg har læst har at gøre med [australske] Echo-redaktion og dens ledelse fra begyndelsen. Herren har også åbenbaret Bror Faulkheads forbindelse med frimurerne, for mig, og jeg gjorde det klart at hvis han ikke afbrød ethvert bånd med disse foreninger, så vil han miste sin sjæl. ret

(85)  Han sagde: "Jeg accepterer det lys Herren har sendt mig gennem dig. Jeg vil handle efter det. Jeg er medlem af fire loger og tre andre loger er under min kontrol. Jeg står for alle deres forretninger. Nu vil jeg ikke deltage i flere af deres møder, og skal lukke mine forretningsforbindelser med dem så hurtigt så muligt." ret

(85)  Jeg gentog de ord for ham, min ledsager sagde om disse selskaber. Idet min ledsager flyttede lidt på det, sagde jeg: "Jeg kan ikke fortælle alt det som jeg har fået." Bror Faulkhead fortalte ældre Daniells og andre at jeg gav de særlige tegn, som kunde kendes af den højeste Frimurerorden, som han lige var kommet ind i. Han sagde at jeg ikke kendte det tegn, og at jeg ikke var klar over at jeg gav tegn til ham. Det var et særligt bevis for ham at Herren arbejde gennem mig for at frelse hans sjæl. - Brev 46, 1892. ret

(85)  2. En bror og gæsten på lejrpladsen. - Jeg tog nogle af vore brødre til side i vort telt [ved Milton, Washington-lejrmødet] og læste den sag jeg havde skrevet for tre år siden, om deres (86) optræden. De havde givet et løfte til Generalkonferensen og trukket det helt tilbage igen. Jeg læste klare og tydelige vidnesbyrd for dem, men her var problemet, - de havde ikke følt sig forpligtet til at tro Vidnesbyrdene. Bror L havde været med i Marion-partiet [en sidegren som udspringer af Marion, Iowa, i midten af 1860'erne] medens han boede i LaPort, Iowa, og hvad der har med disse mennesker at gøre er et mysterium. Der var ingen præst eller hans budskab som de respekterede over deres egen dømmekraft. Hvordan noget kan bringes dem til last, var spørgsmålet. Vi kunne blot bede, og arbejde for dem som om de troede alle ord i Vidnesbyrdene, og alligevel være så forsigtige, som de var ikke-troende. . . . ret

(86)  Tidlig sabbats morgen [7. juni, 1884] tog jeg til møde og Herren gav mig et vidnesbyrd direkte til dem, helt uventet for mig. Jeg udgød det over dem, viste dem at Herren sendte Sine tjenere med et budskab og budskabet de tog til sig var det budskab, som Gud havde forordnet skulle nå dem. Men de følte sig fri til at rive det i stykker og ikke give Guds Ord nogen virkning. . . . ret

(86)  Sabbaten d. 14. juni. Så lagt det huskes havde vi møder. Sabbats formiddag talte bror [J. N.] Loughborough. Jeg talte om eftermiddagen. Herren hjalp mig. Så kaldte jeg dem frem. Femogtredive reagerede. Det var mest unge mænd og kvinder, og ældre mænd og kvinder. Vi havde et meget dyrebart møde. Nogle som havde forladt sandheden kom tilbage i anger og bekendelse. Mange begyndte for første gang. Herren selv var der. Dette synes at nedbyde fordomme og rørende vidnesbyrd blev frembåret. Vi havde en pause, og begyndte så igen, og det gode arbejde fortsatte. . . . ret

(86)  Fredag eftermiddag læste jeg betydningsfulde sager op, som var skrevet for tre år siden. Dette blev anerkendt for at være fra Gud. Vidnesbyrdene blev antaget hjerteligt, og der blev gjort bekendelser, til stor værdi for den som havde fejlet. - Brev 19, 1884. ret

næste kapitel