Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 15. Fra side 103 | ren side tilbage |
(103) [Udgivet som Profetiens Ånd bd. 2, omhandlende Kristi liv fra hans fødsel til sejrstoget i Jerusalem.] ret (103) 25. marts, 1876 - Mary Clough [Ellen G. Whites niece, datter til hendes søster Caroline. En alvorlig kristen pige, men ikke selv en Syvende-Dags adventist. Mary tjente i en tid som Mrs. Whites, Bogudgivelses arbejder, og under Ældre og Mrs. Whites rejser, skrev hun som pressesekretær, artikler til de lokale aviser om Mrs. Whites prædikener og foredrag om mådehold. - Udgiverne.] og jeg vil gøre alt hvad vi kan for at fremme arbejdet med mine skrifter. Jeg kan ikke se noget lys skinne til Michigan for mig. [Den 22. marts, forlod James White Orkland, hvor de netop havde bygget et hjem, for en særlige generalkonferensesamling i Battle Creek, Michigan. Han og hans kone blev adskilt i seksogtres dage, indtil de mødtes igen den 27. maj, i ved Kansas lejrmødet. I løbet af denne periode skrev hun næsten hver dag til sin mand og indimellem til andre. - Udgiverne.] dette år følte jeg at mit arbejde er skriveri. Jeg må være alene, og stå netop her, og jeg må ikke lade andres antydninger og overtalelser ryste min beslutning, at holde mig nøje til mit arbejde, indtil det er gjort. Gud vil hjælpe mig, hvis jeg stoler på ham. - Brev 63, 1876. ret (103) 4. april. - Vi har været sammen næsten hver dag i flere dage, men jeg prøver at udholde mit skriveri og gøre ligeså meget hver dag som jeg tør Jeg kan ikke skrive mere end en halv dag, hver dag. . . . ret (104) (104) Mary [er] på kontoret, jeg sidder der oppe og skriver. . . . (104) 7. April - Dyrebare emner åbner sig åbner sig klart op for mig. Jeg stoler på Gud og Han hjælper mig med at skrive. Jeg er henved fireogtyve sider forud for Mary. Hun udfører min kopiering godt. Det vil klart nok kalde mine pligtfølelser fra arbejdet ved lejrmøderne. Under alle omstændigheder har jeg i sinde at afslutte mine skrifter med en bog, før jeg går nogen steder. . . . Øststaterne vil ikke se mig et helt år, medmindre jeg mærker at Gud kalder mig til at tage derhen. Han har givet mig mit arbejde. Jeg vil gøre det, hvis jeg kan få fri til det. - Brev 4, 1876. ret (104) 8. April - Det er mig frit for at skrive og jeg beder daglig til Gud efter råd, så jeg kan blive besjælet af hans Ånd. Jeg tror da at jeg vil få hjælp og styrke og nåde til at gøre Guds vilje. . . . ret (104) Jeg har aldrig fået en sådan anledning i mit liv til at skrive, og jeg har i sinde at få det meste ud af det. . . . ret (104) Hvordan vil det være at læse mine manusskrifter til ældrebrødrene [J. H.] Waggoner og [J. N.] Loughborough? Hvis der er noget i de doktrinære punkter, som ikke er så klart som det burde være, må han kunne se hvad ( w. [Da ældre J. H. Waggoner da blev syvende-dags adventist var han avisradaktør og udgiver] jeg mener). Brev 4a. 1876. ret (104) 8. April - Min mand skrev en appel der sendes mig fra Generalkonfeansesamlingen, men jeg skal ikke bevæges fra det som jeg tror er min opgave i denne tid. Jeg har et særligt arbejde for denne tid med at skrive de ting ned som Herren har vist mig. . . . ret (104) Jeg har et arbejde at gøre som er blevet en stor byrde for min sjæl. Hvor stort, men ingen andre end Herren ved det. ret (105) Igen, jeg ønsker at få tid til have det roligt og (105) fordrageligt. Så længe jeg er engageret i dette arbejde ønsker jeg tid til at meditere og bede. Jeg ønsker ikke at jeg selv skal være så bebyrdet eller så tæt knyttet til vore folk, som vil sprede mine tanker. Dette er et stort arbejde, og jeg har det således at jeg råber til Gud hver dag efter Hans Ånd, for at hjælpe mig til at gøre dette arbejde helt rigtigt. - Brev 59, 1876. (Til Lucinda Hall, d. 8. april. 1876.) ret (105) 14. april. - Det lader til at mine skrifter er betydningsfulde, og jeg [er] så svag, så meget ude af stand til at gøre arbejde med rette. Jeg har behaget Gud så jeg bliver gennemsyret af Hans Helligånd, så jeg bliver forbundet med himmelen, så dette arbejde kan gøres rigtigt. Jeg vil aldrig kunne gøre dette arbejde uden Guds særlige velsignelse. - Brev 7, 1876, s. 2 ret (105) 16. april. - Jeg har skrevet ganske mange sider i dag. Mary følger nøje efter mig. Hun er så entusiastisk over nogle af emnerne, hun kommer ind med manusskrifter, efter at hun har kopieret dem, for at læse dem for mig. I dag viste hun mig en ganske stor bunke manusskrifter hun havde forberedt. [Den gang var al arbejde håndskrevne blade. Trykte skrifter kom ikke ind i Ellen Whites arbejde før 1883, to år efter hendes mands død. - Udgiverne.] ret (105) Jeg føler mig meget fri og fredfyldt. Jeg mærker Kristi dyrebare kærlighed i mit hjerte. Den ydmyger mig i min egne øjne, så længe Jesus er ophøjet over for mig. Oh, hvor jeg længes efter samfundet med - og den gådefulde forbindelse med Jesus som ophøjer os over livets verdslige sager. Det er min bekymring at være i rette med Gud, at hele tiden have Hans Ånd, der bevidner for mig at jeg faktisk er et Guds barn. - Brev 8, 1876. {3SM 105.3} ret (105) 18. april. - Vi tog til byen [San Francisco] søndag aften. Jeg talte til en ganske stor forsamling udefra kommende, som tog pænt imod emnet om brødene og fiskene som Jesus, med sin mirakuløse kraft, brødfødte op mod ti-tusinde folk. . . . som hele tiden samlede sig, efter at Frelseren havde velsignet den lille portion mad; Kristus vandrede på søen, og jøderne krævede et tegn at Han var Guds Søn. Naboen ved siden af kirken, nær den offentlige have var til (106) stede. Cragg mener jeg han hed. De lyttede alle med vidt åbne øjne og nogle med åbne munde. . . . ret (106) Jeg vil være glad for at møde mine brødre og søstre til lejermøde. Det er netop et sådant arbejde jeg glæder mig over. Meget bedre end den fængslende skrivning. Men det vil afbryde mit arbejde og ødelægge planerne med at få mine bøger udgivet, for jeg kan ikke både rejse og skrive. Nu synes det at være min gyldne anledning. Mary er med mig, den bedste kopiist jeg nogen sinde har haft. En sådan anledning vil aldrig komme til mig igen. - Brev 9, 1876. ret (106) 21. april - Jeg er netop blevet færdig med en længere artikel om forskellige mirakler; den er på halvtreds sider. Vi har forberedt omkring 150 sider siden du rejste. Vi har god samvittighed over for det vi har forberedt. - Brev 12, 1876. ret (106) 24. april - Mary har netop læst to artikler for mig - en om brødene og fiskene, Kristus vandrer på vandet, og oplyser Sine tilhører at Han var livets Brød, som fik nogle af hans disciple til at vende sig fra ham. Dette tager halvtreds sider og består af mange emner. Jeg mener at det er den mest værdifulde sag jeg nogensinde har skrevet. Mary er lige så entusiastisk over den. Hun mener det er af højeste værdi. Jeg er helt enig i det. ret (106) Den anden artikel er om Kristus der går gennem kornmarken, og plukker aks, og helbreder den visne hånd - tolv sider. Hvis jeg, med Marys hjælp, kan komme gennem disse emner med en sådan interesse, kan jeg sige: "Herre, nu lader Du Din tjener gå i fred." Disse skrifter er alt jeg kan se nu. . . . ret (106) Mit hjerte og sind er i dette arbejde, og Herren vil støtte mig med at gøre dette arbejde. Jeg tror at Herren vil give mig styrke og helse. Jeg har bedt til Ham, og Han vil besvare min bøn. ret (106) Jeg elsker Herren. Jeg elsker Hans sag. Jeg elsker Hans folk. Jeg mærker en stor fred og ro i sindet. Det er som at intet forvirrer og forstyrrer mig, og med så megen hård tænkning, kunne mit sind ikke forvirres med noget, uden at bliver overbebyrdet. - Brev 13, 1876. ret (107) (107) 25. april. - Jeg kan ikke bare dele mit skriveri til den halve dag, idet mit hjerte forstyrrer mig noget af tiden, og da må jeg hvile, ligge ned, stoppe med at tænke, og tage min tid til skriveri, så jeg kan gøre det behageligt. Jeg kan ikke fare af sted. Dette arbejde må gøres omhyggeligt, langsomt og akkurat. Emnerne som vi har forberedt er sat godt op. Jeg er glad for dem. - Brev 14, 1876. ret (107) 27. april. - Jeg har skrevet femten sider i dag. Mary Clough er lige bag ved mig. Hun har kopieret femten sider i dag - en god dags arbejde. . . . Jeg har aldrig haft en sådan chance i mit liv før. Jeg vil udnytte den. Vi har skrevet omkring 200 sider siden du rejste, alt kopieret, klar til trykkeri. . . . ret (107) Jeg føler at jeg er mindre end ingen ting, men Jesus er mit alt - min retfærdighed, og min visdom, og min styrke. - Brev 16a, 1876. ret (107) 5. Maj - Jeg har skrevet mere end normalt, som var for meget for mig. Jeg kan ikke og må ikke skrive mere end den halve dag, men jeg fortsætter med at gå over grænsen og må betale for det. Mit sind er over emnerne dag og nat. Jeg har en stærk tillid i bønnen. Herren hører mig og jeg tror på Hans frelse. Jeg stoler på hans styrke. Ved Hans styrke vil jeg fuldføre mine skrifter. Jeg klynger mig fast til Hans hånd i urokkelig tillid. . . . ret (107) Jeg har vigtige emner i det næste nummer [Tidernes Tegn] om Jeremias. Jeg blev tilskyndet til dette af Guds Ånd. Det syn jeg fik for seksten år siden, har indprentet sig så stærkt i mit sind. Jeg så at vigtige ting skulle se anvendelige ud for Guds folk. Dette var med hensyn til vidnesbyrdet Gud har givet mig at frembære, i irettesættelser af fejl. - Brev 21, 1876. ret (107) 11. maj - Hvis jeg får mine skrifter [Profetiens ånd, bd 2] i alle manusskrifter, er min del at værket gjort og jeg vil blive lettet. - Brev 24, 1876. ret (108) 19. oktober - Vi har besluttet at få trykmaskinerne [på Review and Herald kontoret i Battle Creek] til at gå i gang med mine bøger og ikke transportere disse bøger over markerne igen. Dele af den bog er allerede trykt. Vi skal (108) ikke have dem i stereotyper [sider ville ikke være gjort på printplader, men forblive i stående typer, så det er muligt at lave ændringer om nødvendigt. - Udgiverne.] fordi vi ikke skal vente på at få mine bøger så nøjagtige, men tage det første oplag ud og få dem ud på markedet. Så kan vi få tid til at få en mere korrekt udgave på Stillehavskysten og får [den] stereotypet. Da vil din faders og mit liv være skrevet og trykt på Pacific Trykkeriet. Men vi har alle brugt vor bedste dømmekraft og mener at vi bedre bliver her [Battle Creek] indtil December og fuldender denne udgave. - Brev 45, 1876. ret (108) 26. oktober - Vi er i den allerværste travlhed og jag med at få mit bind to af Profetiens Ånd, ud. Tre nye former er allerede blevet trykt. Hvis vi bliver her [Battle Creek] fire uger længere, vil vi være færdig med bogen og en stor bekymrende byrde er kommet ud af mit sind. [Den omtalte bog: det andet bind af Profetiens Ånd, af Mrs. E. G. Whites, vil være klar om få dage. Dette arbejde er en betagende beskrivelse af Kristi første komme, liv, lære, og mirakler, og vil betragtes af mrs. W's venner som en bog af uvurderlig værdi. Den kan kun skaffes ved postforsendelse, til nytår, og efter at en fjerdels forudbetaling for alle ordrer. Pris, porto betalt, $ 1. J.W. - Review and Herald, 9. Nov., 1876. ret (108) Anbefalet af Uriah Smith, redaktør af Review and Herald. - Vi er nu klar til at tale om dette bind, som netop er udkommet, som det mest bemærkelsesværdige bind, som nogen sinde er udgivet fra dette kontor. Det dækker den del af Den Store Strid mellem Kristus og Satan, som er inkluderer Liv og mission, Lærdomme og mirakler af Kristus her på jorden. Mange har forsøgt at skrive om Kristi liv; men i sammenligning med dette, lader deres arbejde blot til at være som legemets yderste klæder. Her må vi, når vi taler, give et indre syn på Guds forunderlige gerninger for denne tid. Og hvis læseren har et hjerte der kan modtage indtryk, følelser som kan røres, en fantasi der kan besvare den mest livagtige portrættering af de mest oprørte scenerier, og en ånd der drikker af renhedens, troens og kærlighedens lektier, fra Kristi guddommelige eksempel, vil han i dette bind finde det, som fremkalder alle evners livligste aktiviteter. Men bedst af alt er det gode indtryk det efterlader hos alle som læser. Det burde udbredes over alle grænser. Porto betalt, sendt med post, som tidligere anført, $1. U.S. - Review and Herald, 30. Nov. 30, 1876.] - Brev 46, 1876. (Til. W. C. White og hustru, 26. okt, 1876.) ret |