Kap. 2 - Enhed i menigheden

(20)  Vær en forenet front.
Vidnesbyrdet fra enhver troende i sandheden må være som eet. Alle jeres små forskelle, som vækker splid blandt brødre, er Satans bedrag der splitter tankerne fra det store og frygtelige problem vi har for os. Den sande fred vil komme blandt Guds folk, når den falske fred i høj grad forstyrres ved forenet iver og alvorlig bøn. (overs. usikker) Nu er der et alvorligt arbejde at gøre. Nu er det tid til at vise jeres soldater-egenskaber; lad Herrens folk yde en forenet front mod Guds og sandhedens og retfærdighedens fjender. . . . ret

(20)  Da Helligånden blev udgydt over den første menighed: "Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt." Apg.4,32 Kristi Ånd gør dem til et. Dette er frugterne som forbliver i Kristus. . . . . ret

(20)  Vi behøver guddommelig oplysning. Hver enkelt person stræber efter at blive et center for indflydelse, og indtil Gud arbejder for Sit folk, vil de ikke se at underkastelsen under Gud er den eneste sikkerhed for en sjæl. Hans forvandlende nåde over menneskehjerterne vil føre til enhed som ikke er set før, for alle som assimileres i Kristus vil være i harmoni med hinanden. Helligånden (21) vil skabe enhed. - brev 25b, 1892. ret

(21)  Enhed i vor tro
Kristi bøn til sin Fader, som står i Johannes det syttende kapitel, skal være vor menigheds trosbekendelse. Det viser at vor forskellighed og splittelse vanærer Gud. Læs hele kapitlet, vers for vers. - Manusskrift 12, 1899 ret

(21)  Ikke gå fra hinanden
Guds Ord giver ingen anvisninger eller godkendelse til dem, som tror den tredje engels budskab, vil give dem lov til at gå bort. Dette må I slå helt fast. Det er de uhelliggjorte mennesketanker der anviser og opmuntrer til en splittet tilstand. Menneskers påfund kan vise sig direkte i deres egne øjne, men det er ikke sandhed og retfærdighed. "For han er vor i fred. Han gjorde de to parter til ét, og med sin legemlige død nedrev han den mur af fjendskab, som skilte os. . . . for ved korset at forsone dem begge med Gud i ét legeme, og dermed dræbte han fjendskabet." Ef. 2,14-16 ret

(21)  Kristus er det forenende led i guldkæden som binder de troende sammen i Gud. Der må ikke være nogen adskillelse i denne store prøvetid. Guds folk "er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten. I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren." (Ef.2,19-21) Guds børn udgør en forenet helhed i Kristus, som fremviser Hans kors som center for opmærksomhed. Alle som tror er eet i Ham. ret

(21)  Menneskelige følelser vil lede mennesker til at tage arbejdet i deres egne hænder, og derved står bygningen ikke forhold til sig selv. Herren beskæftiger således en forskellighed af gaver for at gøre bygningen symmetrisk. Ikke et træk i sandheden kan skjules eller har lille betydning. Gud kan ikke forherliges medmindre" hele bygningen holdes sammen og vokser til et helligt tempel i Herren." Dette (22) indbefatter et stort mål, og dem som forstår sandheden for denne tid, må tage sig i agt, hvordan de hører og hvordan de bygger og uddanner andre til praktisk arbejde. - Manusskrift 109, 1899. ret

(22)  Hvad himlen stadfæster
"Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen." (Matt. 18,18). Når enhver specifikation som Kristus har givet, føres ud i den sande, kristne ånd, da, og kun da, stadfæster Himmelen menighedens beslutning, fordi dens medlemmer har Kristi sindelag, og gør som Han ville gøre, da Han var på jorden. - Brev 1c, 1890. ret

næste kapitel