Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 22. Fra side 190ren side   tilbage

Kap. 22 - Eftertryk på frelsens tema. 1890-1908

(190)  Frelsen tilvejebringes. - Bodsøvelser, kødelige ydmygelser, konstant bekendelse af synd, uden oprigtig anger; faster, festivaler og ydre højtideligholdelse, uden den sande hellige, alt dette har slet ikke værdi. Kristi offer er tilstrækkeligt; Han gør et fuldstændigt, virkningsfuldt offer til Gud; og menneskelig anstrengelse uden Kristi fortjeneste, er værdiløs. Vi vanærer ikke blot Gud ved at gøre disse ting, men vi ødelægger vor nuværende og fremtidige nyttighed. Det har en direkte forringende indflydelse at ikke værdsætte værdien af Kristi offer; det ødelægger vore forventninger, og forhindrer os i at nå vore privilegier; det fører os til at få usunde og farlige teorier om den frelse der er blevet erhvervet os for en uendelig pris. Frelsesplanen skal ikke forstås som den, der bringer mennesker guddommelig kraft, for at menneskelige anstrengelser kan få fuld succes. ret

(190)  At blive tilgivet på den måde, som Kristus tilgiver på, er ikke blot at blive tilgivet; men blive fornyet i vore tanker. Herren siger: "Et nyt hjerte vil jeg give jer." Kristi billede skal indprentes på sind, hjerte og sjæl. Apostlen siger: "Men vi har Kristi sind". (1.Kor. 2,16) Uden den (191) forvandlende proces, som kun kommer ved guddommelig kraft, så vil de oprindelige tilbøjeligheder overlades i deres fulde styrke, til hjertet og smede nye lænker, og påtvinge et slaveri der aldrig vil kunne brydes ved menneskelig styrke. Men mennesker kan aldrig gå ind i himlen med deres gamle smag, tilbøjelighed, afguder, ideer og teorier. Himlen vil ikke være et glædesfuldt sted for dem, for alt vil kollidere med deres smag, appetit og tilbøjeligheder, og være smerteligt imod deres naturlige og opdyrkede karaktertræk. ret

(191)  Lykke er resultatet af hellighed og overensstemmelse med Guds vilje. Dem som vil være hellig i himmelen må først være hellig på jorden; for når vi forlader denne jord, vil vi tage vor karakter med os, og disse himmelens elementer, som vil blive deldelt os ved Kristi retfærdighed, vil blot følge med os. - Review and Herald, 19. aug., 1890. ret

(191)  Retfærdiggørelse og helliggørelse opnås gennem tro. - 1890. - Når vi ved anger og tro accepterer Kristus som vor Frelser, tilgiver Herren vore synder, og eftergiver den foreskrevne straf for lovovertrædelsen. Synderen står foran Gud som en retfærdig person; han tages til nåde i Himlen, og har gennem Ånden fællesskab med Faderen og Sønnen. ret

(191)  Så er der et andet arbejde at udrette, og det er et fremadskridende arbejde. Sjælen skal helliges ved sandheden. Og dette skal også udføres gennem tro. For det er kun Kristi nåde, som vi modtager gennem tro, at karakteren kan forvandles. ret

(191)  Det er vigtigt at vi klart forstår troens natur. Der er mange som tror at Kristus er verdens Frelser, at evangeliet er sandt og åbenbarer frelsesplanen, alligevel besidder de ikke den frelsende tro. Forstandsmæssigt er de overbevist til sandheden, men det er ikke nok; for at blive retfærdiggjort, må synderen have den tro der tilegner Kristi fortjenester til sin egen sjæl. Vi læser at djævelene "tror (192) og skælver", men deres tro bringer dem ikke retfærdiggørelse, ej heller vil deres tro, som blot giver et forstandsmæssigt bifald til Bibelens sandheder bringe dem frelsens gaver. Denne tro kan ikke nå hen til det livsvigtige punkt, for sandheden engagerer ikke hjertet eller forvandler karakteren. ret

(192)  I den ægte, frelsende tro, er der tillid til Gud, gennem troen på det store sonoffer Guds søn gjorde på Golgata. Den retfærdiggjorde troende ser sit eneste håb og udfrielse i Kristus. Tro kan eksistere uden tiltro til noget, men tillid født af tiltro til noget kan ikke eksistere uden tro. Enhver synder som kommer til kendskab om Kristi frelsende kraft, vil i højere grad gøre denne tiltro tydelig, idet han vokser i sin erfaring. - Signs of the Times, 3. nov., 1890. ret

(192)  Modstå fristelse - 1891. - Det er som at mange tror at det er umuligt ikke at falde for fristelse, at de ikke har kraft til at overvinde, og at de synder mod Gud med deres læber, og taler om modløshed og tvivl, i stedet for om tro og mod. Kristus blev fristet på alle punkter ligesom vi bliver, dog uden synd. Han sagde: "Denne verdens fyrste kommer, og har intet i mig." Hvad betyder dette? Det betyder at det ondes fyrste ikke vil finde noget sted hos Kristus for hans fristelse; og sådan er det med os. - The Review and Herald, 19. maj, 1891. ret

(192)  Fuldkommenhed nås ikke ved et spring. - 1891 - Vi ser på den anden side af tidsgrænsen; vi ser ind i evigheden. Vi prøver at leve på en sådan måde at Kristus kan sige: "Vel gjort, gode og tro tjener." Lad enhver af os leve på den måde. Vi kan gøre fejltrin, vi kan begå fejl; men Gud vil ikke efterlade os i vildfarelse. "Hvis vi synder har vi en forsvarer hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige." Der er håb for os; vi er håbets fanger. ret

(192)  Lad os gribe Guds rige løfter. Guds have er fyldt med rige løfter. Oh, lad os samle dem; lad os tage dem med hjem; lad os vise at vi tror på Gud. Lad os tage Ham på Hans ord; lad ingen kunne gribe os i at nære mistro til (193) Gud eller betvivle ham. ret

(193)  Lad os være kristne i vækst. Vi skal ikke stå stille. Vi skal gå fremad i dag, hvorfra vi var i går; og lære hver dag at stole mere fuldt og fast på Jesus. Således skal vi vokse. Du når ikke fuldkommenheden ad en omgang, helliggørelsen er et livslangt arbejde. . . . ret

(193)  I 1843 husker jeg en mand og hans kone. . . som ventede at Herren ville komme i 1844, og de ventede og vågede. Og hver dag ville de bede til Gud; før de bød hinanden godnat, sagde de: "Det kan være Herren kommer medens vi sover, og vi ønsker at være redde." Manden spurgte sin kone om han havde sagt noget i løbet af dagen som hun mente ikke var i overensstemmelse med sandheden og den tro de bekendte sig til, og så spurgte hun ham om det samme. Ellers ville de bøje sig ned for Herren og bede til Ham, hvis de havde syndet i tanke, ord eller handling, og om Han i så fald ville tilgive den overtrædelse. I øjeblikket mangler vi en enfoldighed som denne. ret

(193)  I ønsker at være som små børn, læne op ad en korsfæstet og opstået Frelsers fortjenester, og deri vil I styrkes. Hvorledes? Guds engle vil være omkring jer som en ildmur. Kristi retfærdighed, som I forlanger, går foran jer, og Guds herlighed går bagved. Gud helliger tungerne; Gud helliger tankerne, Gud helliger vore sind, så vi kan dvæle ved himmelske emner, og derved kan vi tildele kundskab og lys til andre. Her har vi store fordele, og stop ikke her. Måtte Gud hjælpe jer til at gøre det bedste i jeres ansvar. - Manusskrift - 9, 1891. ret

(193)  Retfærdiggørelse forklaret. - 1891 - For mange er retfærdiggørelse ved tro et mysterium. En synder er retfærdiggjort af Gud når han angrer sine synder. Han ser Jesus på Golgatas kors. Hvorfor al denne lidelse? Jehovas lov er blevet brudt. Loven om Guds herredømme i himlen og på jorden er blevet overtrådt, og syndens straf erklæret for at være døden. Men "således elskede Gud (194) verden, at han gav sin enbårne, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv." Oh hvilken kærlighed, hvilken uforlignelig kærlighed! Kristus, Guds Søn, døde for skyldige mennesker! ret

(194)  Synderen ser åndeligheden i Guds lov og dens evige forpligtelser. Han ser Guds kærlighed ved at der kom en stedfortræder og en sikkerhed for skyldige mennesker, og denne stedfortræder er Een der er lige med Gud. Denne åbenbare nåde i frelsens gave til verden fylder synderen med forundring. Denne Guds kærlighed til mennesker nedbryder alle barrierer. Han kommer til korset, som blev sat midtvejs mellem guddommelighed og menneskelighed, og angrer sine overtrædelsessynder, fordi Kristus har draget ham nær til sig. Han forventer ikke at loven renser ham fra synd, for der er ingen tilgivende egenskab i loven der kan redde lovovertræderen. Han ser på det forsonene Offer som hans eneste håb, igennem angeren mod Gud, fordi loven i hans regering er blevet brudt, og ser igennem troen på vor Herre Jesus Kristus som Ham der kan frelse og rense synderen fra enhver overtrædelse. ret

(194)  Kristi mellemkomst begyndte for menneskers skyld, lidelse og elendighed, ved starten, ligeså snart mennesket blev en overtræder. Loven blev ikke afskaffet for at frelse mennesker og bringe det union med Gud. Men Kristus påtog sig opgaven i form af sit pant og som udfrier at blive til synd for mennesker, så mennesker kan blive Guds retfærdighed i og gennem Ham, som var eet med Faderen. Syndere kan kun blive retfærdiggjort når han tilgiver deres synder, eftergiver den straf de fortjener, og behandler dem som om de virkelig var retfærdige og ikke havde syndet, tager imod dem i guddommelig gunst, og behandler dem som om de var retfærdige. De er retfærdiggjort alene gennem Kristi tillagte retfærdighed. Faderen accepterer Sønnen, og gennem Sin Søns sonoffer, accepterer han synderen. ret

(194)  En generel tro er ikke nok - Mange nærer en generel tro, og de samtykke i at kristendommen er det eneste håb for fortabte sjæle. Men for at (195) tro dette forstandsmæssigt, er det ikke nok for sjælens frelse. ret

(195)  Der vil ikke kun være brug for tro, men en tillid til Gud. Dette er Abrahams sande tro, en tro som avler frugter. "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham for retfærdighed." (Jak. 2,23) Da Gud fortalte ham at ofre sin søn som et offer var det den samme stemme der bad ham forlade sit land og tage til et land som Gud ville vise ham. Abraham blev frelst af tro på Kristus lige så sandt som synderen frelses ved tro på Kristus i dag. ret

(195)  Troen der retfærdiggører, fører altid til den første sande omvendelse, og derved gode gerninger, som er frugten af den tro. Gud gav Kristus til vor verden for at blive synderens stedfortræder. Det øjeblik at den sande tro udøves, i fortjeneste af det bekostelige sonoffer, Kristus påberåbes som en personlig Frelser, så retfærdiggøres synderen for Gud, fordi han er tilgivet. - MS 46, 1891 ret

(195)  Hvordan vindes sejr. - 1891 - Johannes pegede folk hen til Guds Lam som bærer hele verdens synder. Han sagde: "Se Guds Lam, som bærer alverdens synd." Der er en hel del i dette ord "bærer". Spørgsmålet er: Skal vi fortsætte med at synde som om det var umuligt for at overvinde synden? Hvordan skal vi overvinde? Ligesom Kristus overvandt, og det er den eneste måde. Han bad til Sin himmelske Fader. Vi kan gøre det samme . . . Når vi fristes til at sige noget forkert og at gøre noget forkert, modstå Satan og sige: Jeg vil ikke overgive min vilje til din kontrol. Jeg vil samarbejde med den guddommelige kraft og sejre ved nåden. - Manusskrift 83, 1891. ret

(195)  Kristus gør op med vore uundgåelige mangler. - 1891 - Jesus elsker Sine børn, også hvis de fejler. De tilhører Jesus og vi skal behandle dem som Jesu Kristi blods ejendom. Enhver ubetænksom handling som udøves mod dem, skrives i bøgerne som det var mod Jesus Kristus. Han holder Sine øjne rettet mod dem, og når de gør deres bedste, kalder på bud for Hans hjælp, (196) så vid at deres arbejde vil blive accepteret, selvom den er ufuldkommen. ret

(196)  Jesus er fuldkommen. Kristi retfærdighed indpodes i dem, og de vil sige: "Tag de snavsede klæder af ham og iklæd ham med den nye klædning." Jesus gør det klart for vore uundgåelige mangler. Der hvor kristne er trofaste mod hinanden, sande og loyale mod Lederen af Herrens hær, og aldrig forråde noget i fjendens hænder, vil de blive forvandlet til Kristi karakter. Jesus vil forblive i deres hjerter i tro. Brev 17a, 1891 (Se også lignende udtalelse givet i 1885 i Tro og Gerninger, s. 50.) ret

(196)  Fly til Kristus lige så snart som Synden er begået. - 1882 - Mange beder ikke. De føler sig fordømt af synd, og de tror at de ikke kan komme til Gud før de har gjort noget der fortjener Hans gunst eller før Gud har glemt deres overtrædelser. De siger: "Jeg kan ikke holde mine hænder oppe for Gud, uden vrede eller tvivl, og derfor kan jeg ikke komme." På denne måde forbliver de borte fra Kristus, og begår synd i al den tid de gør således, for uden Ham kan du ikke gøre andet end ondt. ret

(196)  Lige så snart som du begår synd, bør du fly til nådens trone, og fortælle Jesus alt om dette. Du bør fyldes med sorg for synd, fordi du ved synd har svækket din egen åndelighed, bedrøvet himmelske engle, og såret og knust din Forløsers hjerte. Når du har bedt til Jesus i sjælsanger for Hans tilgivelse, så tro at Han har tilgivet dig. Betvivl ikke Hans guddommelige nåde eller afvis trøsten fra Hans uendelige kærlighed. - Bible Echo, 1.Febr. 1882. (Prædiken fra Melbourne, Australien, 19. dec., 1891.) ret

(196)  Hvad hvis vi synder efter at vi er blevet tilgivet? - 1892. - Det er Helligånden som bringer os angeren. Jesus drager os til Sig, gennem Hans guddommelige Ånds virke; og gennem tro på Hans blod renses vi fra synd: "For Jesu Kristi Søns (197) blod, renser os fra al synd." (1. Joh. 1,7) "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig til at tilgive vore synder, og renser os fra al uretfærdighed." (vers 9) ret

(197)  Men tænk nu at vi synder efter at vi er blevet tilgivet, og efter at vi er blevet Guds barn, så behøver måske at tvivle? - Nej: for Johannes skriver: "Børnlille, disse ting skriver jeg til jer, at I ikke skal synde. Og hvis nogen synder, har vi en forsvarer hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige." (kap. 2,1) Jesus er i de himmelske sale, beder hos Faderen for vort bedste. Han viderebringer vore bønner, blander dem med Hans egne fortjenesters dyrebare røgelse, så vore bønner vil blive antagelige for Faderen. Han lægger vellugten ind i vore bønner, og Faderen hører os fordi vi beder for de ting, som vi har brug for, og vi bliver en smag af liv til liv for andre. ret

(197)  Jesus kom for at lide for vor skyld, så Han kunne tildele os Sin retfærdighed. Der er kun en udvej for os, og den findes kun ved at få del i guddommelig natur. ret

(197)  Men mange siger at Jesus ikke var som os, da Han ikke var som vi i verden, da Han var guddommelig, og at vi ikke kan overvinde som han overvandt. Men Paulus skriver: "Sandelig han har ikke engles natur på sig; men han tog Abrahams sæd på sig. Derfor sømmer det sig for ham i alle ting at blive ligesom sine brødre, så han blive en nådig og trofast ypperstepræst i alle ting, som det passer sig for Gud, for at gøre soning for folkets synder. For heri har han lidet fristelse, er han i stand til at hjælpe dem der fristes." (Heb. 2:16-18) "For vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan røres med følelsen af vore svagheder; men blev på alle punkter fristet ligesom vi er, dog uden synd. Lad os derfor stå frimodigt frem for nådens trone, så vi kan opnå barmhjertighed, og finde nåde til at hjælpe i nødens stund." (kap. 4,15.16) Jesus siger: "For ham der sejrer vil jeg give lov til sidde hos mig på min trone, ligesom jeg også overvandt, og er sat (198) ned hos min fader på sin trone. (Åb. 3,21) ret

(198)  Jesus omkredsede slægten med Sin menneskelighed, og forenede guddommelighed med menneskelighed; derved bringes moralsk styrke til mennesker gennem Jesu fortjenester. Dem som bekender Hans navn, gennem Sin nåde skal hellige sig selv, så de må udøve en helliggørende indflydelse på alle som de omgås. - The Review and Herald, 1.marts, 1892. ret

(198)  Ingen tid til at folde vore hænder - 1892. - Idet vi kommer til at mærke vor største tiltro til Kristus for frelsen, skal vi ikke folde vore hænder, og sige: "Jeg skal ikke gøre noget; jeg er frelst; Jesus har gjort det hele"? - Nej, vi skal lægge alle kræfter i at vi må få del i guddommelig natur. Vi skal hele tiden våge, vente, bede og arbejde. ret

(198)  Men ved at gøre alt hvad vi kan, kan vi ikke betale løsesum for vore sjæle. Vi kan ikke gøre noget for at skabe tro, for troen er Guds gave; vi kan heller ikke udvikle den, for Kristus er vor tros fuldender. Det hele kommer af Kristus. Al længsel efter et bedre liv er fra Kristus, og er et bevis på at Han drager dig til Sig Selv og at du skal besvare hans dragende kraft. - Bible Echo, 15. maj, 1892. ret

(198)  Kristi natur indpodet i os. - 1894 - Sandhed, dyrebare sand, er helligende i sin indflydelse. Sjælens helligelse indpoder Kristi natur i menneskeheden, ved Helligåndens virke. Det er vor Herre Jesu Kristi nåde åbenbaret i karakter, og Kristi nåde der udføres i praksis i aktive gode gerninger. Derved forvandles karakteren mere og mere fuldstændigt efter Kristi billede i retfærdighed og sand hellighed. Der er tydelige betingelser i den guddommelige sandhed, der strækker sig ud i den ene linie efter den anden af gode gerninger. Evangeliets sandheder er ikke uforbundende, de forener fra den ene linie af himmelske juveler, som i Kristi personlige arbejde, og som guldtråde går de gennem hele det Kristne arbejde og erfaring. ret

(198)  Kristus er sandhedens fuldstændige system. Han siger: "Jeg (199) er vejen, sandheden og livet." Alle sande troende samler sig om Kristus, deres karakter er oplyst af Kristus; alle mødes i Kristus, og samler sig om Kristus. Sandheden kommer fra Himmelen for at rense den menneskelig medarbejder fra enhver form for moralsk smuds. Det fører til godgørende handlinger, til en venlig, øm, og betænksom kærlighed mod trængende, nødstedte og lidende. Dette er praktisk lydighed mod Kristi ord. - Manusskrift 34, 1894. ret

(199)  Satan gjorde krav på at blive helliget - 1894 - Satan gjorde krav på at blive helliget, og ophøjede sig selv over Gud, endog oppe i himmelens sale. Så stor var hans bedrageriske magt at han fordærvede et stort antal engle, og vandt deres sympati for hans selviske interesse. Da han fristede Kristus i ørkenen hævdede han at han var helliget, at han var en ren engel fra de himmelske sale; men Jesus blev ikke bedraget af hans foregivende og de vil heller ikke blive bedraget, som lever af ethvert ord der udgår af Guds mund. ret

(199)  Gud vil ikke acceptere en viljefyldt, ufuldkommen lydighed. Dem som hævder at være helligede, og alligevel vender deres ører bort fra at høre loven, viser at de selv er ulydighedens børn, hvis kødelige hjerter ikke er underlagt Guds lov, og kan heller ikke blive det. - Manusskrift 40, 1894. ret

(199)  Tro og gode gerninger. - 1895 - Vor accept hos Gud er kun visselig gennem Sin elskede Søn, og gode gerninger er kun resultatet af at Hans syndstilgivende kærlighed arbejder. De står ikke i gæld til os, og vi har intet at harmonere af, med vore gode gerninger, fra hvilke vi kan forlange vor del til frelse for vore sjæle. Frelsen er Guds frie gave til den troende, som han kun får på grund af Kristus. Den trængte sjæl vil finde fred gennem troen på Kristus, og hans fred vil stå i mål med hans tro og tillid. Han kan ikke bringe sine gode gerninger som en forbøn for sin sjæls frelse. ret

(199)  Men er gode gerninger uden virkelig værdi? Ser Gud, den synder som til daglig begår ustraffede synder, med samme velvilje som ham der i tro på (200) Kristus prøver at virke i hans renhed? Skriften svarer: "Vi er hans medarbejdere, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud tidligere har forordnet at vi skal vandre i dem." ret

(200)  I Sin guddommelige ordning, gennem Sin ufortjente gunst, har Herren forordnet at gode gerninger skal belønnes. Vi accepteres alene gennem Kristi fortjeneste; og de barmhjertighedshandlinger og godgørenhedsgerninger som vi udretter, er troens frugter; og de bliver en velsignelse for os; for mennesker skal lønnes efter deres gerninger. ret

(200)  Det er duften af Kristi fortjenester der gør gode gerninger antagelige for Gud, og det er nåden der sætter os i stand til at gøre de gode gerninger som Han belønner os for. I og af sig selv har vore gerninger ingen fortjeneste. Når vi har gjort alt hvad der muligt for at gøre, skal vi regne os selv for at være unyttige tjenere. Vi fortjener ingen tak fra Gud. Vi har kun gjort hvad det er vor pligt at gøre, og vore gode gerninger kunne ikke være udført i kraft af vor egen syndige natur. ret

(200)  Herren har påbudt os at drage os nær til Ham og Han vil drage os nær til sig; og ved at drage sig nær til Ham, modtager vi den nåde, hvori disse gerninger udføres, og som vil belønnes fra Hans hænder. ret

(200)  Omgivet med himmelens atmosfære - 1898 . "Vi elsker ham, fordi han først elskede os". (1. Joh. 4,19) Sand omvendelse, sand helligelse, vil være årsag til at vi ændrede vort syn og vore følelser mod hinanden og mod Gud. "Vi har kendt og troet den kærlighed som Gud havde mod os. Gud er kærlighed; og han der bor i kærlighed bor i Gud, og Gud er i ham." (vers 16) Vi må vokse i tro. Vi må kende Åndens helligelse. I alvorlig bøn må vi søge Gud, at den guddommelige Ånd må arbejde i os. Da vil Gud blive forherliget ved menneskets eksempel. Vi skal være medarbejdere sammen med Gud. ret

(200)  Sjælens, legemets, og åndens helligelse, vil omgive os med himlens atmosfære. Hvis Gud har valgt os (201) fra evigheden af, er det at vi må være hellige, vor samvittighed renses for døde gerninger for at tjene den levende Gud. Vi må på ingen måde gøre selvet til vor gud. Gud har givet Sig selv til at dø for os, så Han kan rense os fra al uretfærdighed. Herren vil videreføre dette fuldkommenhedsværk for os, hvis vi vil lade os selv kontrollere af Ham. Han fører dette arbejde for vort bedste og til Hans eget navns ære. ret

(201)  Vigtigheden af enkel og ubetinget tro. - Vi må frembære et levende vidnesbyrd for folk, frembringe troens enkelhed for dem. Vi må tage Gud på Hans ord, og tro at Han vil gøre præcis hvad Han har sagt. Hvis han revser os, er det dér, hvor vi kan få del i Hans guddommelige natur. Det går igennem alle Hans fortsæt og planer for at gennemføre en daglig helligelse hos os. Skal vi ikke kunne overskue vort arbejde? Skal vi ikke viderebringe andre, hvad der er deres pligt, det privilegium de har med at vokse i nåden og i kundskaben til Jesus Kristus? ret

(201)  Dette er Guds vilje, end også jeres helligelse. (1.Tess. 4,3) Vi har ikke presset på for at vise vort høje kald. Selvet har fået for meget plads. Oh, lad arbejdet blive gjort under Helligåndens særlige anvisninger. Herren gør krav på hele sindets kræfter. Det er Hans vilje at vi skal tilpasses efter Ham i vilje, i temperament, i ånd og i alle vore overvejelser. Retfærdighedens gerninger kan ikke gennemføres medmindre vi udviser en ubetinget tro. ret

(201)  Arbejd hver dag under Guds mægtige virkende kraft. Retfærdighedens frugt er evig sindsro og forvisning. Hvis vi havde udvist mere tro på Gud og stolet mindre på vor egne idéer og visdom, ville Gud have manifesteret Sin magt på en markant måde i menneskehjerterne. Ved en union med ham, ved en levende tro, er det vort privilegium at nyde dyden og virkningen af Hans mellemkomst. Herfra er vi korsfæstede med Kristus, døde med Kristus, oprejste med Kristus, vandre i et nyt liv sammen med Ham. - Brev 105, 1898. ret

(202)  Der er brug for sand helligelse - 1902 - For to nætter siden (202), vågnede jeg op klokken ti, stærkt bebyrdet af Helligåndens manglende virke blandt vore folk. Jeg stod op og gik rundt i lokalet, og bad Herren om at komme nærmere, meget nærmere, til Sit folk, og udstyre dem med en sådan kraft at de kan gøre Hans arbejde så mægtigt at Kristi overmådelige nåde vil blive åbenbaret ved dette. . . ret

(202)  Under bjegprædiken, gav Kristus en definition på sand helligelse. Han levede et hellighedens liv. Han var en levende lektie på hvad Hans efterfølgere skal være. Vi skal korsfæstes med Kristus, begraves med Ham, og derefter oplives ved Hans Ånd. Da er vi fyldte med Hans liv. ret

(202)  Et livslangt arbejde - Vor helligelse er Guds mål med alt hvad Han gør med os. Han har valgt os fra evigheden af, at vi må være hellige. Kristus gav Sig selv for vor forløsning, at vi, ved vor tro på Hans frelserkraft fra synd, kan blive en helhed i Ham. Idet han giver os Sit Ord, har han givet os brød fra himlen. Han erklærer at, hvis vi spiser hans kød og drikker Hans blod, vil vi få evigt liv. ret

(202)  Hvorfor dvæler vi ikke mere ved dette? Hvorfor bestræber vi os ikke på at gøre det nemt at forstå, når det betyder så meget? Hvorfor åbner de kristne ikke deres øjne for at se det arbejde Gud forlanger at de skal gøre. Helligelse er et livslangt stadigt voksende værk. Herren erklærer: "Dette er Guds vilje, endog for jeres helligelse" (1.Tess. 4,3) Er din vilje at dine ønsker og tilbøjeligheder skal bringes i overensstemmelse med den guddommelige vilje? ret

(202)  Som kristne, har vi lovet os selv at erkende og opfylde vore ansvar og vise verden at vi har en tæt forbindelse med Gud. Således vises Kristus frem, ved Hans disciples gudfrygtige ord og gerninger. ret

(202)  Gud forlanger fuldstændig lydighed mod Hans lov - udtrykket af Hans karakter. "Sætter vi da loven ud af kraft ved troen? Nej langt fra: vi stadfæster loven." (Rom. 3,31) Denne lov er ekkoet fra Guds røst, som siger: Helliger, ja mere hellig. Ønske om Kristi (203) nådes fylde; ja, længes - hungrer og tørster - efter retfærdighed. Løftet lyder: "I skal blive fyldte." Lad jeres hjerte blive fyldt med en inderlig længsel efter denne retfærdighed, det værk, som Guds Ord kalder for fred, og dens følgevirkning er evig sindsro og forvisning. ret

(203)  Del i guddommelig natur. - Det er vort privilegium at få del i guddommelig natur, undfly fordærvet der er i verdens lyster. Gud har tydelig sagt at han forlanger at vi skal være fuldkomne; og fordi Han kræver dette, har han banet vej så vi kan få del i guddommelig natur. Kun derved kan vi få succes i vor stræben efter evigt liv. Kraften gives af Kristus. "Så mange som tog imod ham, dem gav han kraft til at blive Guds sønner." (Joh. 1,12) ret

(203)  Gud forlanger at vi går over til Hans billede. Hellighed er spejlbilledet af Hans folk i klare stråler fra Hans herlighed. Men for at genspejle denne herlighed, må mennesker arbejde med Gud. Hjerte og sind på tømmes for alt der fører til uretten. Guds Ord må læses og studeres med et alvorligt ønske om at få åndelig kraft ud af det. Himlens brød må spises og fordøjes, så det må blive en del af livet. Derved får vi evigt liv. Derved besvares Frelserens bøn: "Hellig dem ved din sandhed, dit ord er sandhed." - Brev 153, 1902. ret

(203)  Anskuelser og fremgangsmåder må tilpasses Guds Ord. - Der er mange som hævder at de er blevet helliget til Gud, og alligevel bliver de meget oprørt og viser en ånd som viser at de ikke ved hvad det vil sige at helliges når de får fortalt den store standard for retfærdighed. De har ikke Kristi sindelag; for dem som er sandt helligede vil have ærbødighed for Guds Ord og adlyde det, lige så hurtigt som det åbnes for dem, og de vil udtrykke et stærkt ønske om at vide hvad sandheden er på alle lærepunkter. En triumferende følelse er ikke bevis på helligelse. Påstanden om at "Jeg er frelst, jeg er frelst," beviser ikke at sjælen er frelst eller helliget. ret

(204)  (204) Mange som er stærkt oprørte for at vide om de er helligede, selvom de ikke har nogen forstandsmæssig idé om hvad dette begreb betyder, for de kender ikke Skriften eller Guds kraft. De bilder sig selv ind at de er i overensstemmelse med Guds vilje fordi de føler sig lykkelige; men når de prøves, når Guds Ord bringes ind i deres erfaring, lukker de ørerne for at høre sandheden, og siger: "Jeg er helliget", og dette sætter en stopper på kontroversen. De vil ikke have noget at gøre med ransagelsen af Skriften for at vide hvad sandhed er, og beviser at de har bedraget sig selv så frygteligt. Helligelse betyder meget mere end en flyvsk følelse. ret

(204)  Henrykkelse er ikke helligelse. Fuldstændig overgivelse til vor himmelske Faders vilje, er alene helligelse, og Guds vilje udtrykkes i Hans hellige lov. Helligelse er at holde alle Guds bud. Vise jer selv som lydige børn mod Guds Ord, dette er helligelse. Guds ord skal være vor vejleder, ikke menneskers meninger og idéer. - The Review and Herald, 25. marts, 1902. ret

(204)  Helligelse, en erfaring i stadig vækst - 1908 - Hvis vi holder vore tanker fæstnet på Kristus, vil han komme til os, som regnen, som tidlig- og sildigregnen over jorden. Som Retfærdighedens Sol, vil Han stå op med helbredelse i Sine vinger. Vi vokser som liljen, spire op som frøet, og vokse som vintræet. ret

(204)  Ved at hele tiden se på, og efterligne Kristus som vor personlige Frelser, skal vi vokse op til Ham i alle ting. Vor tro vil vokse, vor samvittighed vil helliges. Mere og mere vil vi blive som Kristus i alle vore ord og gerninger. Tak Gud, vi skal tro Hans Ord. "Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, ydmyghed, mådehold: loven er ikke imod dette." - Brev 106, 1908. ret

næste kapitel