Kap. 24 - Råd om alder for skolestart

(214)  Referat om interviewReferat fra et møde i Sanatoriet [Cal.]-menighedens skolebestyrelse, som blev afholdt i "Elmshaven" Sanatoriet, Cal., torsdag formiddag, 14. januar, 1904. ret

(214)  Søster White talte en gang, som følger: ret

(214)  I årevis har jeg fået megen instruktion om at det er vigtigt at fastholde en fast disciplin i hjemmet. Jeg har prøvet at skrive denne instruktion ned, og give den til andre. I et af de kommende bind af mine skrifter [Uddannelse] vil der blive udgivet anseligt mere materiale om børneopdragelse. ret

(214)  Dem som påtager sig forældrenes ansvar bør først overveje om de vil være i stand til at omgive deres børn med den rette indflydelse. Hjemmet er både en familiemenighed og en familieskole. Hjemmets atmosfære bør være så åndeligt at alle familiemedlemmerne, forældre og børn, vil blive velsignet og styrket af deres omgang med hinanden. Himmelsk indflydelse uddanner. Dem, som er omgivet af en sådan påvirkning, beredes til at komme ind i skolen deroppe. ret

(214)  Mødre bør kunne undervise deres små (215) forstandigt i deres barndoms tidligste år. Hvis enhver moder var i stand til dette, og ville tage tid til at lære sine børn de lektier de bør lære i deres tidlige liv, så kunne alle børn holdes i hjemmeskole indtil de er otte eller ni eller ti år gamle. ret

(215)  Men mange som går ind i ægteskabet indser ikke alle disse hellige ansvar, som moderforholdet fører med sig. Mange har en sørgelig mangel på disciplinærkraft. I mange hjem er der kun lidt disciplin, og børnene får lov til at gøre hvad det behager dem. Sådanne børn drives hid og did; der er ingen i hjemme som er i stand til at vejlede dem rigtigt, ingen som med klog takt kan lære dem hvordan faderen og moderen hjælpes, ingen som kan lægge et ordentligt fundament for deres fremtidige uddannelse. Børn som er omgivet af disse ulykkelige omstændigheder skal der faktisk ynkes over. Hvis der ikke gives en rigtig anledning til ordentlig oplæring uden for hjemmet, er de udelukket fra mange privilegier, som ethvert barn egentligt burde nyde. Dette er det lys jeg har fået overbragt. ret

(215)  Dem som ikke er i stand til at oplære deres børn rigtigt, burde aldrig have forældreansvaret. Men selv om de har en fejlslagen dømmekraft, skal vi da ikke anstrenge os for at hjælpe deres små til at forme en rigtig karakter? Gud ønsker at vi skal behandle disse problemer med omhu. ret

(215)  Menighedsskoler sættes i forbindelse med sanatorier. - På alle vore sanatorier skal standarden holdes højt. Disse institutioner bør, ligesom læger, ledere og hjælpere, kun blive tilknyttet dem som har deres hjem i orden. Opdragelsen af børn har en indflydelse som bevidner alle der kommer på disse sanatorier. Gud har planlagt at denne indflydelse skal være reformerende. Og sådan kan det være; men der er omhuen nødvendigt. Faderen og moderen må være særlig opmærksom på hver enkelt barns opdragelse. Men I må vide hvordan familierne er omkring denne bakkeskråning. Patienterne forstår hvordan det er. Den vej der er blevet vist mig, er at det er en skam, at der ikke er den indflydelse på unge børn, som (216) der burde være. Enhver af dem bør beskæftiges i noget nyttigt. De er blevet fortalt hvad der er at gøre. Hvis faderen ikke kan være hos dem, bør moderen oplæres i at undervise dem. ret

(216)  Men siden jeg har været der, har jeg fået det lys at de allerbedste ting der kan gøres er at få en skole. Jeg havde ikke nogen tanke om at de allermindste skulle ind i skolen - ikke de allermindste. Men det vil være bedst at få denne skole for dem som kan undervises og få en betvingende indflydelse på dem, som en skolelærer skal udøve. Vi har en skole her fordi der ikke kan blive undervist i Guds Ord i andre [folke]skoler. Vor bror [Anthony] lærer at skolen er helt i stand til at drive en skole, der underviser i Ordet. Han er i stand til at gøre dette. Han har sin position, de har hyret ham, og så længe som de lader ham stå uforstyrret, er det bedre at han står der. ret

(216)  Skoleprivilegier for yngre børn. - Men her er et arbejde som må gøres for familierne, og for børn som har nået syv-, otte-, niårs alderen. Vi bør have en lavere afdeling, som er en anden afdeling, hvor disse børn kan oplæres. De vil lære i skolen det som de ofte ikke lærer uden for skolen, undtagen i selskaber. . . . ret

(216)  Nu virker det som om, at det drejer som om disse går i skole eller ej. Jeg ønsker at vide fra forældrene, enhver af dem, hvem af dem som er helt tilfredse med deres børn, sådan som de er, uden at sende dem til skolen, - til en skole der har Bibellektier, som har orden, disciplin og forsøger at finde noget til dem at gøre, der optager deres tid. Jeg tænker ikke at der er nogen, hvis de forstår det, som har indvendinger. ret

(216)  Det første råd nedsættes. - Men når jeg hører at der var indvendinger, at børn ikke kunne gå i skole til de var ti år gamle, ønsker jeg at sige jer at der ikke er en sabbatsholdende skole da (217) lyset blev givet mig at børnene ikke skal gå i skole før de var gamle nok til at få undervisning. De burde oplæres derhjemme til at vide hvad rette manerer er, til de går i skole og ikke ledes på afveje. Ondskaben vokser i de almindelige skoler til det næsten ubegribelige. ret

(217)  Det er sådan det er, og mit sind er blevet meget oprørt ved tanken: "Hvorfor, søster White har sagt sådan og sådan, og søster White har sagt sådan og sådan; og derfor må vi rette os efter dette." ret

(217)  Gud ønsker at vi alle skal have vore sanser i behold, han ønsker at vi skal forstå ud fra sund fornuft. Omstædighederne forandrer betingelserne. Omstændighederne ændrer tingenes forhold. ret

(217)  En menighedsskole i forhold til dårlig styring i hjemmet. - Her er et sanatorium, og det sanatorium må udøve den højest mulige indflydelse indefra og udefra. Hvis de så ser børnene som kommer, med skarpe øjne, gå omkring, og ikke har noget at gøre, begynder at lave lømmelstreger, og alle disse ting, så er det smerteligt for deres sanser, som behøver skolens omdømme. Derfor erklærer jeg, ud fra det lys Gud har givet mig, at hvis der er en familie der ikke har kapaciteterne til at uddanne eller opdrage eller herske over deres børn, afkræve lydighed, så er den allerbedste ting at sætte dem et sted hvor de vil adlyde. Sæt dem på et sted hvor der forlanges lydighed af dem, fordi lydighed er bedre end offer. God opførsel må ind i enhver familie. ret

(217)  Vi uddanner Guds små i vore hjem. Hvilken slags uddannelse giver vi dem? Vore ord! Er de løsagtige, uden omtanke og slappe? Er der en hoven natur i dem? Er der en udskælden og irritation i dem fordi forældrene ikke har magt til at styre? Herren ønsker at vi skal tage alle disse ting i øjesyn. Alle forældre har et regnestykke i deres hænder at aflægge: Hvordan er mine børn? Hvor er de? Vokser de op for Gud eller for djævelen? Alle disse ting må der tages højde for. ret

(218)  Bogen der kommer ud vil have meget at sige om (218) de store principper der skal igennem i oplæringen af børn, helt fra spæd af i armene. Fjenden vil arbejde meget i disse børn, medmindre de er opdragede. Nogle opdrager dem. Hvis moderen eller faderen ikke gør det, så vil djævelen gøre det. Sådan er det bare! Han har kontrollen. . . . ret

(218)  Jeg skal ikke sige så meget nu, fordi jeg ønsker at forstå det som jeg skal tale om. Jeg ønsker nogle indvendinger frem, hvorfor børn ikke skal have en uddannelse. ret

(218)  Børnehaven i Battle Creek
Vi kunne gøre det samme som de har gjort i Battle Creek. De tog mig fra sted til sted på forældreløses hjem [Haskell Home] i Battle Creek. Der var deres små borde, der var deres små børn fra fem år og opefter. De blev uddannet efter planen for børnehaven: hvordan det gøres og hvordan det styres. De havde en stor bunke sand af god kvalitet og de lærte børnene hvordan de skulle arbejde sammen, hvordan Noahs ark blev bygget, og hvordan dyrene, der gik ind i Noahs ark, blev lavet. De gjorde alle den slags arbejde. Det giver noget . . . . ret

(218)  Nu har jeg fuldstændig tillid til søster Pecks undervisning, men hvis hun fortsætter med det hun er i gang med, og jeg er tilfreds, er der blot en ting der burde gøres: Der burde være en ekstra lærer; mener du ikke dette? ret

(218)  Søster Peck: [En af Ellen G. Whites litteratur-medhjælpere, der tjener som menighedsskolelærer.] Jeg tænker at hvis vi gjorde arbejdet på en tilfredsstillende måde, og hvis vi har flere børn, burde vi få noget ekstra hjælp. ret

(218)  Lys gives over "disse ting".
Søster White: Mine tanker er komme ud på en lidt uordentlig måde, bare en punktum her og et punktum der. Jeg har skrevet det ned, men ikke alt. Jeg har mere at skrive. Jeg ønsker at du skal tage dig af (219) det som jeg har sagt. Først, forstå det. Dette er lyset som jeg har fået om disse ting. ret

(219)  Her er børn som er kvikke. Der er fem år gamle børn som kan uddannes lige så godt som tiår gamle børn, så vidt det angår evnerne, at tage fat i moderens sager og opgaver. ret

(219)  Nu ønsker jeg, at så længe Willies børn er her, [Alder: Henry og Herbert, tvillinger, 7 år; Grace, 3 år. På det tidspunkt gik alle i den skole.] og de bor her, ønsker jeg at de skal have en skoles oplæring. Hvis der kan tilføjes en sidebygning til skolen, et lokale for disse studerende, bør enhver af os nære et ansvar for at udfylde den plads. De mødre der ønsker at holde deres børn hjemme, og er helt kompetente og foretrækker at oplære dem selv, hvorfor skulle nogen da have noget imod det. De kan gøre dette. Men der skal gøres noget for at alles børn, som har en forbindelse med denne fødevarefabrik og sanatorium og disse ting som sker her, at disse bliver uddannet. Vi må få det til at nå de højeste standarder. ret

(219)  Ældre C. L. Taylor: Søster White, der er et spørgsmål som jeg gerne vil stille om forældrenes ansvar og forholdet til ansvaret for menighedsskolen. Nu, har jeg en lille dreng, jeg har en, syv år gammel. Vi er helt i stand til at lære ham op, vi har oprustet os selv til dette. Men nu vælger vi nok ikke at tage dette ansvar, og forsømme drengen, og lade ham løbe rundt. Så bliver det menighedens ansvar at gøre hvad jeg kunne gøre, hvis jeg ville? Dette er spørgsmålet. Hvis jeg ikke tager mig af min dreng når jeg kan, når jeg er i stand til at gøre det, vil jeg spørge menigheden om at gøre det, i stedet for mig? ret

(219)  Søster White: Du kan tage omsorg for ham, men gør du det? ret

(219)  Ældre W. C. White: Hun afviser at tage din særlige erfaring? ret

(220)  Søster White: Menigheden her på denne bakke er en (220) ansvarsbevidst menighed. Den er bundet op af ydre påvirkninger. Disse påvirkninger kommer hele tiden ind for at prøve os. Spørgsmålet er: Skal det være forenet, og skal der, om nødvendigt, forberedes et lokale - som ikke koster så meget - et lokale så disse børn kan komme og få oplæring, og få en lærer, og blive opdraget så de er forberedt for en højere læreanstalt? Nu dette er spørgsmålet. ret

(220)  Den slags uddannelse som børnene har brug for
Jeg siger, disse små børn, som er små, burde få en uddannelse, ligesom de ville få i skolen. De burde få skoledisciplinen under en person som forstår at have med børn at gøre, efter deres forskellige temperamenter. De burde prøve at få disse børn til at forstå deres ansvar for hinanden og deres ansvar overfor Gud. De burde få deres tanker fæstnet på de principper som gør dem egnet til et højere trin og den højere skole. ret

(220)  Der er en højere skole som vi alle går i, og hvis disse børn ikke opdrages til rette levevaner og rette tanker, og den rette disciplin, vil jeg undres over hvordan de nogen sinde vil komme ind i skolen deroppe? Hvor er deres ærefrygt? Hvor er deres gode tanker, som de skal opelske? Og alle disse ting. Det må være en daglig erfaring. ret

(220)  Idet moderen går omkring, er hun ikke så irriteret og skælder så meget ud at hun siger: "Du er på min måde, og jeg ønsker at du ville gå bort, jeg ønsker at du vil gå udendørs", eller noget sådant. Hun skal behandle sine børn ligesom Gud vil behandle Sine ældre børn. Han kalder os børn i Sin familie. Han ønsker at vi uddannes og oplæres efter grundsætningerne i Guds Ord. Han ønsker at denne uddannelse skal begynde med de små børn. Hvis moderen ikke har taktfølelse, snildhed, hvis hun ikke ved hvordan man skal behandle tænkende mennesker, må hun sætte dem under nogen der vil opdrage dem og forme og danne dem efter deres sind. ret

(221)  Har jeg nu fremstillet det sådan at det kan forstås? Er det et punkt, Willie, som jeg har i bogen, som jeg ikke har berørt her? ret

(221)  W. C. White: Jeg ved det ikke. Jeg finder, mor, at vort folk som er udover staterne og udover verden, må jeg sige, nogle gange sker der vidtrækkende afgørelser baseret på en isoleret udtalelse. ret

(221)  Nuvel, i mit studie af Bibelen og i mit studie af dine skrifter, er jeg kommet til at tro, at der ligger et princip under hver enkel forskrift, og at vi ikke kan forstå forskriften helt uden at tage fat i princippet. ret

(221)  I nogle af udtalelserne som har skabt en god del af stridighederne, som dine råd om brug af smør, og din udtalelse at den eneste lære at et barn bør have, indtil det er otte eller ti år gammelt, er at det er vort privilegium at tage fat i princippet, tror jeg. Jeg har troet at i studiet af disse udtalelser, bør vi erkende at enhver forskrift af Gud, er givet i barmhjertighed, og under betragtning af omstændighederne. ret

(221)  Gud sagde: "Hvad Gud har sammenføjet må et menneske ikke adskille"; og dog forklarer Kristus at skilsmisseloven er givet på grund af deres hjerters hårdhed. På grund af folkets degenerering var en skilsmisselov ikke befæstet i Guds oprindelige plan. Jeg tror at principperne bør forstås med henblik på sådanne isolerede udtalelser, ligesom din protest mod brug af smør, og udtalelsen at børn ikke skal have nogen anden lærer end moderen indtil det bliver otte eller ti år gammelt. ret

(221)  Nu, da det syn blev givet dig om smør, blev tingenes tilstand også vist for dig - folk bruger smør fyldt med bakterier. De steger og koger i det, og dens brug var skadelig. Men senere da vore folk studerede principperne i tingene, fandt de ud af, at når smør ikke er godt, er det ikke så dårligt, som andre onder; og således bruger de det i nogle tilfælde. ret

(222)  Jeg mener at disse skolespørgsmål er de samme. Den ideelle plan er at moderen er læreren, en forstandig lærer som den, du har beskrevet denne formiddag. Men jeg har følt at det er en stor ulykke for vor sag, fra Maine til Californien, og fra Manitoba til Florida, at vore folk tager udtalelsen at børn ikke skal have en lærer, men forældre indtil barnet er otte eller ti år, er ligeså definitivt et forbud som de børn, der har skolegang. Som jeg forstår det, er det virkelige spørgsmålet vi har for os denne formiddag. ret

(222)  Da brødrene studerede denne sag ud fra barnets tarv, ud fra forældrenes retfærdighed, så vidt jeg kan se, anerkender de alle, at der er forhold hvor det var bedre for barnet at få skolegang, end at blive udelukket. Men her er forskriften: et barn skal ikke have en lærer men forældrene, indtil det er otte eller ti år gammelt; dette må være konklusionen. . . . ret

(222)  Søster White: Nuvel, hvis forældre ikke har fået det ind i dem, kan I ligeså godt stoppe hvor I er. Der må vi gøre noget for dem, fordi der er ganske mange forældre der ikke selv har taget sig sammen. . . . ret

(222)  Jeg tror at folk her som har mulighederne kan hver i sær gøre lidt for at støtte en skole for andre. Jeg er villig til at gøre det. Jeg tror ikke at det overhovedet skal overvejes. [Vi taler om] omkostninger, omkostninger, omkostninger, det er slet ikke noget at tale om, en smugle omkostninger. ret

(222)  Sætte et mønster
W.C. White: Idet mine børn er blevet nævnt, vil jeg gerne sige lidt om dette. Min interesse for dette interview er slet om mine egne børn. Mine interesse for dette interview er for indflydelsen af vort arbejde udover verden. Min interesse for denne skole, fra (223) begyndelsen af indtil nu har ikke hovedsagligt været om mine børn. . . ret

(223)  Enhver ved at søster Peck har haft en bred erfaring i undervisning, og at hun har haft fire års erfaring sammen med mor, arbejdet med hendes skrifter, hjulpet til at forberede bogen "uddannelse". Min største interesse for skolen har ikke været min egen interesse, det har ej heller blot været St. Helena-menigheden. ret

(223)  Min interesse for denne skole ligger i det faktum, at det er vort privilegium at sætte et forbillede. Denne skoles medgang og modgang og styrelse vil påvirke vort menighedsskolearbejde udover Californien og meget længere, på grund af Søster Pecks lange erfaring som en lærer og hendes arbejde sammen med dig, mor, med at hjælpe til at forberede bogen om uddannelse. Alle disse ting har gjort denne skole, hvor det er blevet til en by på en bakkeskrænt. ret

(223)  Nuvel, min bekymring for afgørelsen med hensyn til de yngre børn, har ikke hovedsaligt været afgørelsen om mine børn, men at tage en beslutning hvor jeg ser det er meget forfærdeligt. Det er blevet brugt på en måde, der skader vore yngre børn meget. ret

(223)  Spørgsmålet om en børnehave
Verden gør et stort arbejde for børn ved hjælp af børnehaverne. På steder hvor vi har institutioner, og begge forældre arbejder, vil de med glæde sende deres børn i børnehave. Jeg er overbevist om at i mange af vore menigheder vil en velstyret børnehave, i nogle få timer om dagen, være til stor velsignelse. Jeg har ikke fundet noget i din lære eller afgørelser, mor, eller råd til vore folk som vil være i mod dette. Men afgørelser fra vore skole-forstandere har ødelagt, fuldstændigt ødelagt, i de fleste dele af landet, enhver anstrengelse mod at støtte børnehavearbejdet for vore børn. ret

(223)  Der er nogle få tilfælde hvor de står ved, at støtte det. Dr. Kellogg gør det i hans forældreløses skole, som du har set og værdsat, og nogle få andre steder gør de det. I Berrien Springs vovede de sidste (224) sommer at indsætte en lærer i en børnehave og tillade den del af værket at få lidt opmærksomhed; men generelt, i hen ved ni tiendedele af arbejdet, har disse afgørelser fra vore skoleforstandere ødelagt den del af værket fuldstændigt. ret

(224)  Søster White: Nuvel, der må reformeres på dette område. ret

(224)  W. C. White: Og afgørelsen for denne skole her, og grundene jeg altid har fået for denne afgørelse, er baseret på din udtalelse, at et barns moder skal være dets eneste lærer, indtil det er otte eller ti år gammelt. Jeg har troet at den bedste interesse for vort skolearbejde udover verden, er det vort privilegium at få en sådan samtale som vi har fået denne morgen, og også studere principperne som ligger under for sådanne ting. ret

(224)  Søster White: Ja, det er rigtigt at det bør stå klart over for folk. Du vil aldrig få det bedre end at få søster Peck til at have ledelsen, - også over de yngre børn. Det er bedst om der en slags blanding. ret

(224)  Hvad angår et lokale, og der bør være et lokale, spørger jeg hvad er bedst, er jeg i tvivl hvad er bedst, om det skal være i direkte forbindelse med bygningen, eller om den skal være separat. Jeg hælder mest til at det skal være en bygning for sig selv. Jeg ved ikke hvad vil være bedst. Dette må overvejes, fordele og ulemper. Jeg tænker at søster Peck, ligeså godt eller bedre end nogen af os andre, kan fortælle hvad det skal være. . . ret

(224)  Kan skolen være til skade? ret

(224)  C. L. Taylor: Vi har talt om dette: At menighedsskolen ikke vil være til velsignelse for et fællesskab, for den kommer for at tage et ansvar som forældrene selv skulle have taget. Og når vi går ud og sætter vore penge i en bygning, gør det ingen forskel om det er en bygning eller et lokale. Men når vi tager det ansvar, som forældrene kunne tage, så bliver menighedsskolen mere en forbandelse eller en forhindring end (225) til en velsignelse. Det er alt hvad jeg har hørt , når vi kommer til dette punkt. . . . ret

(225)  Søster Peck: Jeg har tænkt over spørgsmålet om dette, søster White, hvad vor opgave som lærer er: Om det er at forsøge at hjælpe forældrene til at se og tage deres ansvar op, eller om tage det bort fra dem, ved at tage deres børn ind i skolen. ret

(225)  Søster White: Hvis de ikke har følt deres ansvar ud fra bøger, skrifter og prædikener, må du rulle det op for dem, fra nu af til Herren kommer, og de vil ikke have nogen byrde. Det er ikke gavnligt at tale om ansvar, når de aldrig har næret det. ret

(225)  En skole der gør et godt indtryk.
Vi ønsker at få en skole i forbindelse med sanatoriet. Det blev vist for mig at hvor der var et sanatorium, må der være en skole, og at skolen må drives på en sådan måde at den gør indtryk på alle som besøger sanatoriet. Folk vil komme til den skole. De vil se hvordan den skole styres. Det bør ikke være så langt fra Sanatoriet, så at de kan få forstand på det. ret

(225)  Under ledelsen af skolen skal der være den allerbedste form for disciplin. Under oplæringen, kan de studerende ikke have deres egen metode. De må opgive deres egen måde at disciplinere sig på. Dette er en lektie der stadig skal læres af ret mange familier. Men vi hører dette: "Oh, lad dem bare gøre det. De er ikke andet en børn. De vil lære når de bliver ældre." ret

(225)  Nuvel, når et barn i min varetægt begynder at vise lidenskaber, og kaste sig selv til gulvet, gør han det aldrig mere end een gang, skal jeg fortælle dig. Jeg vil ikke lade djævelen arbejde direkte gennem det barn og tage det i besiddelse. ret

(225)  Herren ønsker at vi skal forstå tingene. Han siger: Abraham befalede sine børn og sit hus efter ham, og vi ønsker at forstå hvad det vil sige at befale, og vi ønsker at forstå at vi må gå i gang med arbejdet, hvis vil skal modstå djævelen. ret

(226)  Nuvel, jeg ved ikke om vi er kommet længere end da vi begyndte. ret

(226)  C. L. Taylor: Jo, det mener jeg vi er. ret

(226)  Søster White: Men nogle ting er blevet sagt. ret

(226)  L, M, Bowen: Jeg mener vi ved, hvad vil må gøre. ret

(226)  Søster Gotzian: Der er blevet sagt nok for at få os til at tænke, og gøre noget. ret

(226)  Søster White: Herren mener os det alvorligt. Ja; vi må være et eksempel. Og nu ser du at der er så mange sanatorier, og så mange skoler der må knyttes til dem. Vi må komme til sans og samling og indse at vi må udøve en indflydelse, som er en indflydelse af hensyn til børnene. . . . ret

(226)  Jeres skole skal være en mønsterskole. Det skal ikke være et forbillede efter nutidens skoler. Det må ikke være noget sådant. Jeres skoler skal være efter en plan, der er langt forud for disse andre skoler. Det skal være en praktisk ting. Lektionerne skal udøves i praksis, og ikke blot en teoretisk overhøring. ret

(226)  C. L. Taylor: Jeg er tilfreds, så når vi begynder at gå i den retning, vil vi se det rette lys komme ind. - Manusskrift 7, 1904. ret

næste kapitel