| Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 29. Fra side 256 | ren side tilbage |
(256) Sabbaten et tegn på verdensloyalitet. - Ud af skystøtten sagde Jesus til Moses: "Sig til israelitterne: I skal holde mine sabbatter, for Sabbaten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, Herren, som helliger jer." (2.Mos 31,12.13) Sabbaten er et pant fra Gud til mennesker, - et tegn på forholdet mellem Skaberen og Hans skabninger. Ved at overholde erindringsmærket fra verdens skabelse på seks dage og Skaberens hvile på den syvende dag, og holde Sabbaten hellig, efter hans anvisninger, skulle israelitterne erklære deres loyalitet til den eneste sande og levende Gud, universets Suverænitet. ret (256) Ved at overholde den sande sabbat vil kristne altid kunne frembære verden trofaste vidner om deres kendskab til den sande og levende Gud, som udmærker sig fra alle falske guder, for Sabbatens Herre er himlens og jordens Skaber, Den som er ophøjet over andre guder. ret (256) I skal holde Sabbaten, for den er hellig for jer. Den, som vanhelliger den, skal lide døden; enhver, som udfører arbejde på den, skal udryddes fra sit folk. I seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile; den er hellig for Herren. (257) Enhver, der udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israelitterne skal holde Sabbaten, så de fejrer sabbat slægt efter slægt som en eviggyldig pagt. Den er et tegn mellem mig og israelitterne til evig tid; for på seks dage skabte Herren himlen og jorden, men på den syvende dag hvilede han og pustede ud. (vers14-17) Manusskrift 122, 1901. Tidlige råd om Sabbaten og børnene. - Guds hus er vanhelliget og Sabbaten overtrådt af sabbatstroende børn. De løber rundt om huset, leger, taler og viser deres onde natur til de møder, hvor de hellige skal samles for at forherlige Gud og dyrke Ham, i hellighedens skønhed. Det sted som burde være helligt, hvor en hellig stilhed burde herske, og hvor der burde være perfekt orden, nethed og ydmyghed, gøres til et fuldstændigt Babylon og et sted hvor forvirring, uorden og usorignering hersker. Dette er nok til at lukke Gud ud fra vore forsamlinger og lade hans vrede tænde op, så Han ikke er glad for at gå ud med Israels hære og føre krig mod vore fjender. Gud vil ikke give sejren ved ___-mødet. Vor tros fjender jubler. Gud var ikke tilfreds. Hans vrede optændes da Hans hus bliver ligesom Babylon. . . . . Frem for alt, tag jer af jeres børn på Sabbaten. Lad dem ikke overtræde den, for så kan I lige så godt selv overtræde den, som lader jeres børn gøre det. Når I lader jeres børn lege om Sabbaten, ser Gud på jer som lovbrydere. I overtræder Hans sabbat. - Manusskrift 3, 1854. Ingen højrøstede stemmer og forvirring. - Kom til bordet uden letsindighed. Højrøstet tale og strid burde ikke tillades nogen dag i ugen; men om Sabbaten bude alle være stille. Ingen højtlydende kommandoer burde kunne høres på noget tidspunkt; men om Sabbaten er dette helt borte. Det er Guds hellige dag, og den dag Han har sat til side til at (258) mindes hans skaberværk, en dag Han har helliget og indviet. - Manusskrift 57, 1897. Søge vore egne fornøjelser. - Jeg siger til dem, som hævder at være Syvende-dags Adventister: Kan I kræve den levende Guds segl? Kan I hævde at I er helliget ved sandheden? Som et folk, har vi ikke givet Guds lov den førsteplads som vi skulle give den. Vi er i fare for at gøre vor egen fornøjelser på sabbatsdagen. - Brev 258, 1907. Ingen dag for fornøjelser, svømning eller fodboldspil. - Gud vil have at alle hans gaver værdsættes. Alle brudstykker, punktummer og tøddeler skal bevares omhyggeligt, og vi skal blive nøje bekendt med andre nødvendigheder. Alt hvad vi har af bibelsandhed er ikke blot for vort bedste, men for at videregive andre sjæle, og dette skal indprentes hos andre mennesker, og ethvert venligt talt ord, bereder vejen for den kanal, hvori sandheden skal flyde i rige strømme til andre sjæle. Enhver Kristi gerning i mirakler er nødvendig, og skulle åbenbare verden at der er et stort arbejde at gøre på Sabbatsdagen for at hjælpe den lidende menneskehed, men det almindelige arbejde skulle ikke gøres. Fornøjelsessøgning, boldspil, svømning, var ikke en nødvendig, men er en syndig forsømmelse af den hellige dag, som er helliggjort af Jehova. Kristus udførte ikke blot miraklerne for at vise sin kraft, men altid for at møde Satan i den plagede og lidende menneskehed. Kristus kom til vor verden for at imødekomme den lidendes behov, hvem Satan forpinte. - Brev 252, 1906. Vaske op om Sabbaten. - Vi vil formane alle til ikke at vaske op om Sabbaten, hvis det kan undgås. Gud vanæres ved ethvert unødigt arbejde der udføres på Hans hellige dag. Det er ikke selvmodsigende, men passende, at opvasken overlades uvasket indtil afslutningen til Sabbaten, hvis dette kan gøres sådan. - Brev 104, 1901. Sabbaten en dag til gudstjeneste. - Den første sabbat i bedeugen blev til en dag med alvorlig aktivitet. Fra (259) Sunnyside og skolen, blev to spand heste og en båd sendt til Dora Creek for at få dem til møderne som ikke var i stand til at gå så langt. Folkene var blevet inviteret til at medbringe middagen, og komme til møde, klar til at bruge hele dagen, og de tog pænt imod invitationen. Nogle var meget overrasket over at vi ville anstrenge os selv om Sabbaten med at bringe dem til mødet. De havde lært at søndagshelligholdelse indebar for det meste fysisk passivitet; og de tænkte at fordi vi var ivrige for sabbatshelligholdelsen, skulle vi holde dem efter farisæernes lære. Vi fortalte vore venner at vi i sabbatshelligholdelsen, bestræbte os på Kristi eksempel og lære, hvis sabbater ofte blev brugt på store anstrengelser på at helbrede og lære; at vi troede at den af vore søstre som sørgede for en syg familie, holdt Sabbaten ligeså meget som dem, der førte en deling til sabbatsskolen; at Kristus ikke skulle behage farisæerne på Hans dag, og at vi ikke forventer at vore anstrengelser for at tjene Herren ville tilfredsstille farisæerne på vor dag. - The Review and Herald, 18. okt., 1898. Hellige og verdslige aktiviteter. - Præsterne i templet udførte et større arbejde om Sabbaten end på andre dage. Det samme arbejde verdslige forretninger, ville være syndigt; men præsternes arbejde var i Guds tjeneste. - The Desire of Ages, s. 285. Menigheden i hovedkvarteret giver et vidtrækkende eksempel. - Mit sind har været bebyrdet med hensyn til menighedens tilstand på dette sted. . . . Der er meget brug for at højne standarden på dette sted i mange henseender, før en korrekt og frelsende indflydelse kan komme ud til andre steder. Idet sandheden er blevet præsenteret her, har denne hentet personer fra verden og fra menighederne og bragt dem sammen i menighedsfællesskabet; men ikke alle, som har bekendt sig til at tro sandheden, helliges ved den. . . . Gud kalder på medarbejderne i denne mission, til at hæve (260) standarden, og vise deres hensyn til Hans pålæg om at ære Sabbaten. . . . Fra dette sted er der blevet sendt publikationer ud, og medarbejdere går frem for at proklamere Guds bud; og det er af største betydning, at der kommer en rigtig indflydelse fra denne menighed, både i forskrift og eksempel. Standarden må ikke sættes så lav, at dem som accepterer sandheden skal overtræde Guds bud, selvom de bekender sig til at adlyde dem. Det ville være langt bedre at lade dem være i mørke, indtil de kan modtage sandheden i dens renhed. Syvende-dags Adventister bliver overvåget. - Der er dem som overvåger dette folk for at se den påvirkning sandhedsindlydelsen på dem udvirker. Denne verdens børn er klogere i deres slægt, end lysets børn; når det fjerde buds krav sættes foran dem, ser de efter hvordan dem, som bekender til at adlyde dette bud, betragter budet. De studerer dets forsvarers liv og karakter, for at vide om disse er i harmoni med deres trosbekendelse; og se på de meninger der dannes, som mange påvirkes meget af, ved at acceptere eller forkaste sandheden. Hvis dette folk vil tilpasse deres liv til Bibelens standard, vil de faktisk selv være et lys i verden, en by på et højt bjerg. - Manusskrift 3, 1885. Sabbatens betydning og herlighed. - I går [10. august, 1851], som var sabbat, havde vi en liflig og herlig stund. Herren møder os med en Guds herlighed, der spredes over os og vi glædede os og ærede Gud for Hans overmådelige godhed mod os . . . . Jeg blev taget bort i et syn. . . . Jeg så at vi sansede og indså en lille betydning af Sabbaten, hvilket vi ser mere og kender mere til dens betydning og herlighed. Jeg så at vi ikke vidste hvad det vil sige at flyde over på høje steder på jorden og få næring fra Jakobs arv. Men når vi opfriskes og sildigregnen skal komme fra Herrens nærhed og hans krafts herlighed så skal vi vide hvad det vil sige at ernæres af Jakobs arv og flyde over på jordens højeste steder. Så skal vi se Sabbaten bedre i dens store betydning og herlighed. Men vi skal ikke se den i al sin herlighed og betydning før fredens pagt indgås for os, med Guds stemme, og det Ny Jerusalems perlebeskinnede porte slås op og slås ud på deres glitrende hængsler og den glade stemme fra elskede Jesus høres rigeligeligere end nogen musik nogen sinde har lydt i et dødeligt øre. [Jeg så] at vi havde en fuldstændig rettighed i byen, for vi holdt Guds bud, og himlen, liflige himmel, er vort hjem, for vi havde holdt Guds bud. - Brev 3, 1851. Nogle få sabbatter sammen med White familien. Om aften fulgte menigheden deres Herres eksempel, og vaskede hinandens fødder, og tog da del i Herrens nadver. Der var glade og gråd i dette hus. Dette sted var ærefrygtindgydende og dog så herligt, i kraft af Herrens nærvær. - Manusskrift 5, 1859. [Otsego, Michigan] Sabbaten, d. 8. januar, 1859. Rejste til møde med kane. - Det er den hellige sabbat. Måtte vi dog ære og forherlige Gud i dag. Vi tog med bror Leighton i hans kane til Otsego, seks og en halv kilometer. Det var meget koldt; vi kunne knapt nok holde os varme. (262) Bror Loughborough talte om dommen. Så sagde jeg nogle få ord. Ikke så frie. Menigheden gav så deres vidnesbyrd meget hurtigt. - Manusskrift 5, 1859. [Battle Creek] Sabbaten, d. 5. marts, 1859. Blev hjemme for at passe James White. - Deltog ikke i mødet i dag. Min mand var syg. Er blevet hos ham for at passe ham. Herren mødte os og velsignede os denne morgen. Jeg havde en usædvanlig frihed i bønnen. Bror John Andrews forkyndte to gange i dag. Han tilbragte aften og natten hos os. Vi nød besøget meget. - Manusskrift 5, 1859. [Battle Creek] Sabbaten, 19. marts, 1859. Deltog i mødet og læste for Børnene. - Deltog i mødet om formiddagen. Bror Loughborough talte med stor frihed over dødens søvn og de helliges arv. Blev der hjemme om aftenen. Læste for mine børn, skrev et brev til bror Newton og hustru, opmuntrede dem i åndelige ting. Om aftenen deltog jeg i en nadvergudstjeneste og tvættede fødder. Var ikke så fri som jeg kunne ønske at være ved sådanne anledninger. - Manusskrift 5, 1859. [Adelia Patten, som i flere år var assistent i White hjemmet i Battle Creek, som døde i december, 1863, som i sin bog Livsfortællinger, erfaring, og i Henry N. Whites sidste sygdom, gjorde følgende udtalelse om Ellen Whites behandling af sine børn: For adskillige år siden har deres mor brugt megen tid på dem om Sabbaten, fra sin store mængde udvalgte materiale om moralske og religiøse sager, en del som hun for nylig har publiceret i værket med titlen: Sabbats læsninger. Hun læste op for dem, før de kunne læse dem selv, og gav dem en kærlighed for nyttig læsning og de har selv brugt mange studietimer, især på sabbatstimerne, når der ikke var en sabbatsskole og et møde, i gennemgang af gode bøger, med hvilke de blev godt forsynede. - Appel til unge, s. 19] ret (262) [Convis, Michigan] Sabbath, 9. April, 1859. Vogte og tjente i Convis. - Stod tidligt op og red omkring nitten kilometer til Convis for at mødes med de hellige der. Rideturen var opfristende. Kaldte på Bror Brackett's. De fulgte os med til mødestedet, omkring tre km fra hans hus. En lille gruppe sabbatsholdere var samlet i en stor, rummelig skolebygning. James havde stor frihed (263) til at tale til folkene. Jeg sagde nogle få ord. Mødet varede til omkring to-tiden. Næsten alle bar vidnesbyrd til sandheden. Efter aftensmaden, idet de hellige timer var til ende, havde vi en opfriskende bønnestund. James talte til børnene, før de bøjede sig i bøn. - Manusskrift 6, 1859. ret (263) [Battle Creek] Sabbaten, d. 23. april, 1859. Deltog i mødet og beværtede gruppen. - Søster Brackett, Søster Lane og hendes datter, Søster Scott, og Søster Smith kom fra Convis til mødet i Battle Creek. De spiste mad i vort hus. [Sabbatsmåltidet i Whites hjem i de senere år beskrives af hendes svigerdatter i en udtalelse fra 16. oktober, 1949: "Alt hvad der kunne forberedes blev gjort om fredagen, beredelsesdagen, for sabbatsmåltiderne. Om sabbaten blev maden til både morgenmand og middagsmad serveret varmt. Det blev varmet umiddelbart før servering af måltidet. Al unødigt arbejde blev undgået om Sabbaten, men på intet tidspunkt overvejede mrs. White om det var en overtrædelse af ordentlig sabbatshelligholdelse, for at yde almindelig livs-velvære såsom at starte en ild for at varme huset op eller varme maden op til måltiderne. - (underskrevet) mrs. W.C. White.] Møderne var interessante denne dag. Bror Waggoner talte om formiddagen. Hans prædiken var velplaceret. Ved pausen blev fire døbt: Søstrene Hide, Scott, og Agnes Irving, og bror Pratt. Om eftermiddagen var møderne meget interessante. Min mand har aldrig talt med større frihed. Herrens Ånd var ved mødet. Herren gav mig frihed til formaningstaler. Om aftenen blev forordningerne i Herrens hus afviklet. Det var en højtidelig og interessant anledning. Jeg var ude af stand til at deltage, da jeg var meget udmattet. - Manusskrift 6, 1869. ret (263) [Denver] Sabbaten, d. 20. juli, 1872. Tog en gåtur, skrev og læste. - Det var en skøn morgen. Dette er Herrens hviledag og vi ønsker at holde Sabbaten, så Gud kan acceptere vore anstrengelser, og at vore egne sjæle på blive fornyede. Vi gik ud, søgte et tilbagetrukket sted i en lund, hvor vi kunne bede og læse, men det lykkedes os ikke. Vi brugte dagen på at tale over (264) religiøse emner, skrive og læse. - Manusskrift 4, 1872. ret (264) [Battle Creek] Sabbaten, d. 12. april, 1873. Gør mange missionsbesøg. - Min mand talte til folk om formiddagen. Jeg blev hjemme fordi jeg ikke følte mig i stand til at tage del. Om eftermiddagen deltog jeg ved mødet. . . . . ret (264) Efter mødets afslutning besøgte jeg Ella Belden. Havde en liflig bønnestund med hende. Så besøgte jeg bror og søster W. Salisbury. Vi havde en dyrebar bønnestund sammen med familien. Bror og søster W. Salisbury forenede deres bønner med mine. Vi mærkede alle at Herren havde velsignet os. Så besøgte jeg bror og søster Morse. . . . Jeg besøgte bror og søster Gardner. Han nærmer sig afslutningen af sin rejse. Sygdom har gjort ham meget svag. Han var overmægtig glad for at se mig. Vi gik sammen i bøn og de forpintes hjerter blev trøstet og velsignet. - Manusskrift 6, 1873. ret (264) [Battle Creek] Sabbaten, d. 17. maj, 1873. Red nogle få km, sov nogle. - Vi red nogle få km til i egelunden. Hvilede omkring en time. Vi sov i nogle. . . . Vi havde en bønnestund, før vi tog hjem igen. Om eftermiddagen tog vi til mødet. - Manusskrift 7, 1873. ret (264) [Washington, Iowa] Lørdag, 21. juni, 1873. Skrev om Kristi lidelser. - En skøn dag; ganske varm. Tog et omslag. Følte det bedre. Skrev femten sider om Kristi lidelser. Jeg blev mere interesseret i mit emne. Bror Wheeler, Hester, og bror Van Ostrand tog til mødet. Vi havde udsigt til regn. Kaldte familien sammen og læste det som jeg havde skrevet. Alle lod til at være interesseret. - Manusskrift 8, 1873. ret (264) [Walling's Mills] Fredag, d. 12. september, 1873. Underholdt en ikke-adventist. - Vi kom hjem lidt før solnedgang. Modtog breve fra bror Canright, også Mary Gaskill og Daniel Bourdeau, der gav os en redegørelse for lejrmødet. Da vi nåede hjem fandt vi John Cranson der. Vi var kede af at (265) han kom og besøgte os om Sabbaten. Vi vil ikke underholde gæster om Sabbaten, som ikke har respekt for Gud eller Hans helligdag. - Manusskrift 11, 1873. ret (265) En rute fra Colorado til Battle Creek, sabbaten d. 8. november, 1873. - Rejste fortrydelsesvis om Sabbaten. [Se Vidnesbyrdene, bd. 6, s. 360]. Sov vel i vognen i løbet af natten. Vi havde ikke lyst til at fortælle om os selv, på vognene denne morgen, men omstændighederne i betragtning og Guds værk påbød at vi var til stede ved generalkonferensen. Vi måtte ikke komme for sent. Hvis vi skulle passe vor egne forretninger ville vi føle at der var et brud på det fjerde bud, at rejse på Sabbaten. Vi gik ikke ind i overfladiske samtaler. Vi bestræbte os for at holde vore tanker i et helligt mønster, og vi nød Guds nærhed en del, skønt vi dybt beklagede nødvendigheden at rejse om Sabbaten. - Manusskrift 13, 1873. ret (265) [Sydney, N.S.W., Australien] D. 4. februar, 1893. - Talte om formiddagen, gik ombord på skibet om eftermiddagen. - Vi rejste i en drosche til menigheden i Sydney, og jeg talte ud fra Hebræerne 11 om tro. Herren styrkede mig ved Sin nåde. Jeg følte mig meget styrket og velsignet. Helligånden var over mig. Jeg fik styrke, både fysisk og åndeligt, i stort mål. . . . . . ret (265) Om eftermiddagen omkring klokken to gik vi ombord på damperen og begav os på den rejse, som vi længe havde været bange for. Al vor bagage blev opmagasineret om fredagen. Vi kunne ikke lide at rejse så meget om Sabbaten, men arbejdet må gøres for at give budskabet til verden, og vi kan holde vore tanker og hjerter opløftet til Gud og kan skjule os i Jesus. Når vi ikke kan kontrollere disse ting, må vi overlade alt til vor himmelske Fader. Hvis vor tillid er til Gud, vil han hjælpe os. - Manusskrift 76, 1893. ret |