Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 32. Fra side 276 | ren side tilbage |
(276) Udpegede spørgsmål besvares. (276) Svar: Det var ved Bro. A. Hillards hus, i Otsego, Mich., 6. juni, 1863, at det store emne om Helsereform blev åbnet for mig i et syn. ret (276) Jeg besøgte ikke Dansville indtil August, 1864, fjorten måneder efter jeg fik synet. Jeg læste ikke i nogen værker om helse før jeg havde skrevet "Åndelige gaver", bind 3 og 4, "Appel til mødre", og fik udfærdiget de fleste af mine seks artikler i de seks numre af "How to live." ret (276) Jeg vidste ikke at et sådant papir eksisterede som "The Laws of Life", udgivet i Dansville, N.Y. Jeg har ikke hørt om flere værker om helse, skrevet af Dr. J. C. Jackson, og andre forlæggere i Dansville, på det tidspunkt jeg nævnte ovenfor. Jeg vidste ikke at et sådant værk eksisterede før september, 1863, da min mand i Boston, Mass., så dem annonceret i et tidsskrift ved navn "Voice of the Prophets", udgivet af ældre J. V. Himes. Min mand beordrede værkerne fra Dansville og modtog dem i Topsham, Maine. Hans forretninger gav ham ikke tid til at gå dem igennem, og da jeg besluttede mig for at ikke læse dem, før jeg havde skrevet mine syner ned, blev bøgerne i deres indpakning. ret (277) Idet jeg introducerede helseemnet for venner som hvor jeg arbejde i Michigan, New England, og i New York-staten, og talte imod narkotika og kødspiser, og for vand, ren luft og en rigtig kost, lød reaktionen ofte: "Du taler meget tæt op ad "Laws of Life" og andre publikationer fra dr. Trall, dr. Jackson og andre. Har du læst dette blad og disse værker? ret (277) Mit svar var at jeg ikke har dette, jeg skulle heller ikke have læst dem før jeg havde skrevet mine syner helt ned, for at det ikke skal siges at jeg har modtaget mit lys om helse-emnet fra læger, og ikke fra Herren. ret (277) Og efter jeg havde skrevet mine seks artikler til "How to Live", søgte jeg forskellige værker om hygiejne og blev overrasket over at de var så nær i harmoni med det som Herren har åbenbaret for mig. Og for at vise denne harmoni, og for at fremlægge emnet for mine brødre og søstre, som frembragt af dygtige skrivere, besluttede jeg at udgive "How to live", hvorfra jeg drog de refererede værker. ret (277) Hvordan klædereformen blev åbenbaret. [Til en informativ fremstilling af "Reformklæder" er dette taget med som reaktionen på dette syn, og fremherskende forhold, som gør en sådan ændring ønskværdig, se "Beretningen om vort helsebudskab, s. 112-130.] (277) Svar: Den rigtige afstand fra klædernes bund til gulvet har jeg ikke fået i tommer (længdemål) . . . . ret (278) (278) Men tre grupper kvinder gik forbi mig, med deres klæder angående længdemål: ret (278) Den første var med længde efter moden. Benene var ikke påklædt, klæderne forhindrede skridtene, og fejede gaden og samlede dens støv; det dårlige resultat som jeg har fortalt til fulde. Denne gruppe, som var slaver af moden, så svage og trætte ud. ret (278) Den anden gruppe som kom forbi mig, var i mange henseender som den burde være. Benene var vel påklædt. De var fri fra byrder som den tyraniske mode har påtvunget den første gruppe; men de har gået til yderligheder i korte klæder for at for at vække afsky og fordomme hos gode folk, og ødelægger i stort mål deres egen indflydelse. Dette er den "amerikanske skik"s indflydelse, som mange i "Our Home", Dansville, N.Y. lærer. De når ikke ned til knæet. Jeg behøver ikke at sige at denne klædestil, der blev vist mig, var for kort. ret (278) En tredje gruppe gik forbi mig med glade ansigter, og frie, elastiske skridt. Deres klæder var den længde jeg beskrev, som propre passende og sunde. De var fri fra støvet på gaden og stierne og nogle få tommer fra, under hele skridtforløbet, sådan som nedstigning og opstigning, osv. ret (278) Jeg har før sagt at jeg ikke fik opgivet længden i tommer. . . . ret (278) Forholdet mellem det nedskrevne syn og praksis. (278) Når jeg skriver om klædespørgsmålet, kommer synet med de tre grupper, klart frem i mit sind gående, på samme måde, som så jeg dem i et syn; men jeg var ofte overladt til at længden af de rette klæder til mit eget sprog, så godt jeg kunne, som jeg har gjort ved oplyse (279) at bunden af klæder skulle nå nær toppen af damens støvle, så det nødvendigvis ville holdes fri fra gadens støv, under førnævnte omstændigheder. ret (279) Jeg tager klæder på, i en længde lige så tæt på det jeg har set og beskrevet, som jeg vurderer. Mine søstre i nordlige Michigan har også antaget det. Og når spørgsmålet om centimeter kommer frem for at sikre ensartethed i længden overalt, blev en regel bragt ind, og det viste sig at længden af vore klæder strakte sig fra tyve til femogtyve centimeter fra gulvet. Nogle af disse var lidt længere end det mønster jeg fik vist, medens andre var lidt kortere. - The Review and Herald, 8. okt., 1867. ret (279) Helseskrifter fra den 6. juni, dagen for synet. [Se vidnesbyrdene bd. 3, s. 13 for en del af dette.] ret (279) Jeg så at vi nu skulle vise særlige hensyn til den helse Gud har givet os, for vort arbejde var ikke gjort endnu. Vort vidnesbyrd må stadig frembæres og have indflydelse. Jeg så at jeg havde brugt for meget tid og for mange kræfter på at sy og opvarte og underholde andre. Jeg så at hjemmepligterne skulle lægges bort. Forberedelse af klæder er en snare; og andre kan gøre det. Gud har ikke givet mig styrke til et sådant arbejde. Vi bør bevare for styrke til at arbejde for hans sag, og frembære vort vidnesbyrd når det er nødvendigt. Jeg så at vi bør være omhyggelige med vore kræfter, og ikke påtage os selv byrder, som andre burde bære. ret (279) Jeg så at vi burde opmuntre til et muntert, håbefuldt, og fredfuld tankesæt, for vor helse er afhængig af om vi gør dette. Jeg så at det var enhvers pligt, at have omsorg for sin helse, men især bør vi vende vor opmærksomhed til vor helse, og tage tid til at hellige vor helse, så vi i en grad kan gendanne os fra overbelastning af sindet. Det arbejde Gud forlanger af os, vil ikke udelukke os fra at passe på vort helbred. Jo mere perfekt vor helbred er, des mere perfekt vil vort arbejde være. ret (280) (280) At overholde og lære helsereform principperne. - Jeg så at når vi bebyrder vor styrke, overbelaster og trætter os selv meget, så kan vi besvime og nogle er i fare for at sygdommene tager en farlig form. Vi må ikke skippe vor egenomsorg, for at Gud kan se og tage sig af det, som han har overladt til os at våge og sørge for. Det er ikke sikkert eller behageligt for Gud at overtræde helselovene og så bede Ham om at tage sig af vor helse og holde os fra sygdomme, medens vi lever direkte i modsætning til vore bønner. ret (280) Jeg så at det var en hellig pligt at tage os af vor sundhed, og vække andre til deres pligt, og dog ikke tage byrden af deres sag på os. Vi har dog en pligt til at tale, og til at imødegå enhver slags umådeholdenhed, - umådeholdenhed i arbejde, i spise, i drikke og i medicinering - og så vise dem hen til Guds store medicin: Vand, rent blødt vand, for sygdomme, for sundhed, for renhed og for et vellevned. ret (280) En glad og taknemmelig indstilling. - Jeg så at min mand ikke skulle belaste sine tanker med at dvæle på den forkerte side, den mørke og dunkle side. Han skulle lægge de sørgelige tanker og sørgelig emner fra sig, og være munter, glad, taknemmelig og bør få en fast tillid til Gud og en urørlig tro og tillid til Ham. Hans helbred vil blive meget bedre hvis han kan kontrollere sit sind. Jeg så at min mand, frem for alle andre, skulle have den hvile han kunne få om Sabbaten, når han ikke prædikede. . . . ret (280) Jeg så at vi ikke skal være tavse om helseemnet men bør vække vore sind op om dette emne. - Manusskrift 1, 1863. ret (280) Et tilbageblik i 1867 om at skrive om Helsereformen. (281) Jeg blev forbavset over tingene der blev vist mig i et syn. Mange ting kom direkte på tværs af min egen opfattelse. Sagen var til stadighed i mit sind. Jeg omtalte det for alle som jeg havde anledning til at tale med. Mine første skrifter om synet om sagens substans står i "Åndelige Gaver" bind IV og i mine seks artikler i "How to live" med overskriften, "Sygdom og dens årsager." ret (281) Vi blev overraskende kaldet til besøge Allegan for at deltage i en begravelse [23.juni,1863], og derefter tog vi ud på vor østlige rejse [19. aug.], med sigte på at afslutte mit bogarbejde på rejsen. Idet vi besøgte menighederne, er de ting som er blevet vist mig, med hensyn til fejlene, krævede det næsten al min tid uden for møderne, at skrive disse sager ned for dem. Før jeg vendte hjem fra øststaterne havde jeg skrevet henved 500 sider ned til enkeltpersoner og til menighederne. ret (281) Efter at vi var vendt hjem fra Øststaterne [21.dec. 1863], begyndte jeg at skrive "Åndelige gaver" bind III, med sigte på at få en bog på en størrelse, som kan indlemmes i vidnesbyrdene, som har hjulpet med sammensætningen af "Åndelige gaver" bind IV. Idet jeg skrev, åbnede sagen sig for mig og jeg så at det var umuligt at få alt, som jeg havde at skrive, på så få sider, som jeg først havde planlagt. Emnet åbnede sig op, og bind III blev fyldt op. Så begyndte jeg på bind IV, men før jeg havde fuldendt mit arbejde, blev jeg kaldet til at tage til Montery, medens helseemnet var trykklar. [Bind IV fortsatte, den gammeltestamentlige beretning fra bygning af helligdommen, til Salomon, 119 sider, efterfulgt af et 40-sider stort kapitel med titlen "Helse" og da udvalg fra Vidnesbyrdene, et genoptryk af store dele af nr. 1 til 10, 160 sider i det hele.] Vi rejste, og kunne ikke afslutte arbejde der, så hurtigt som vi havde forventet det. Jeg var nød til at vende tilbage for at afslutte materialet til trykken, og vi omgjorde en aftale for den næste uge. ret (281) Disse to rejser i varmt vejr var for meget for mine kræfter. Jeg havde skrevet næsten hele tiden i det ovennævnte år. Jeg begyndte almindeligvis at skrive fra syv om (282) morgnen og fortsatte til syv om aften, og så forlod jeg skriveriet for at læse korrektur. Mit sind har været for hårdt belastet, og i tre uger har jeg ikke kunnet sove, i mere end to timer om natten. Jeg havde hele tiden hovedpine. ret (282) Jeg sammendrog derfor de vigtigste punkter i synet om helse i bind IV, med sigte på at få et andet vidnesbyrd ud hvori jeg kunne tale mere frit om ægteskabets lykke og ulykke. Med dette i tanke, afsluttede jeg Bind IV 23. aug., 1864, så det kan spredes blandt folk. Jeg ventede med nogle vigtige ting om helse, som jeg ikke havde tid eller kræfter til at forberede i dette bind, og det kom ud i tide til vor [1864] østlige rejse. ret (282) Skrevet uafhængig af andres bøger og synspunkter (282) Efter det syn jeg fik, vækkedes min mand på helsespørgsmålene. Han fik bøger, på vore rejser i Øststaterne, men jeg ville ikke læse dem. Mit syn var klart, og jeg ønskede ikke at læse noget, før jeg havde fuldendt mine bøger. Mine syner blev skrevet uafhængig af andres bøger eller meninger. - Manusskrift 7, 1867. ret |