(289) (289) Forandringer på grund af kødspiser
Kødet af døde dyr var ikke menneskets oprindelig føde. Mennesket fik lov at spise det efter Vandfloden, fordi al vegetation var blevet ødelagt. Men forbandelsen der var erklæret over mennesket og jorden og alt levende har gjort besynderlige og forunderlige forandringer. Siden vandfloden har menneskeslægten afkortet sin eksistensperiode. Fysisk, mental og moralsk degeneration øges hurtigere i disse sidste dage. - Manusskrift 3, 1897. ret (289) Smagsbedømmelsen fordærves.
Du kender ikke faren ved at spise kød, kun fordi din appetit beder om det. Ved at tage del i denne kost, sætter mennesket sin mund i det som stimulerer uhellige lidenskaber. Uhellige følelser fylder sindet, og det åndelige øje omtåges; for tendensen til selvtilfredsstillelse fordærver smagen og dømmekraften. Ved at forsyne dit bord med den slags mad, vil du gå imod Guds vilje. En tilstand af tingene kommer ind som vil føre til vanrøgt af forskrifterne i Guds lov. . . . ret (289) Men det er ikke en nem sag at overvinde nedarvede og opdyrkede tilbøjeligheder til fejl. Selvet er dominerende og stræber efter at sejre. Men for "ham der overvinder" gives der løfter. Herren fremviser den rette vej, men Han tvinger ingen til at adlyde. Han overlader dem, som Han har givet lyset til, at modtage eller nægte det, men deres handlemåde følges af visselige resultater. Årsagen må afføde virkning . . . . ret (290) Forældre har en højtidelig forpligtelse på sig, at tilpasse sig til de rigtige spise- og drikkevaner. Sæt den enkle og sunde mad foran jeres børn, undgå alt der kan pirre stimulansen. Den virkning som en kød-diæt har på nervøse børn, gør dem ikke rolige og tålmodige, men vrantne, irritationens, lidenskabens og utålmodighedens bånd lægges. Kyskhedens metoder går tabt, og fordærvelse ødelægger sind, sjæl og legeme. - Manusskrift 47, 1896. ret (290) Åndelig helse opofres.
Spise kødet af døde dyr er ødelæggende for kroppens sundhed, og alle som bruger kødspiser øger deres dyriske lidenskaber og formindsker sjælens fintføling til at erkende sandhedens kraft og nødvendigheden af at den bringes ud i deres praktiske liv. - Brev 54, 1896. ret (290) Religiøst og fysisk liv hænger sammen.
Spise kød af døde dyr har en skadelig effekt på det åndelige liv. Når kød gøres til hovedartiklen i maden, overbebyrdes de højere evner af lavere lidenskaber. Disse ting er en forhånelse mod Gud, og er årsagen til forfald i det åndelige liv. . . Uanset hvad vi gør med hensyn til spise og drikke, så bør det gøres med dette fortsæt at give legemet næring, så vi kan tjene Gud til hans navns ære. Hele legemet er Guds ejendom, og vi må give vor fysiske velvære nøje opmærksomhed, for det religiøse liv er i tæt forhold til fysiske levevaner og praksis. - Brev 69, 1896. ret (291) Herren har lært Sit folk at det er for deres åndelige og fysiske bedste at afstå fra kødspiser. Der er ikke brug for at spise kød af døde dyr. - Brev 83, 1901. ret (291) Faren ved bevidst uvidenhed.
Hvad vi spiser og drikker har en betydelig forbindelse med vore liv, og kristne burde bringe deres spise- og drikkevaner i overensstemmelse med naturens love. Vi må have fornemmelse for forpligtelse over for Gud i disse sager. Lydighed mod helsens love burde være en sag, der studeres alvorligt; for bevidst uvidenhed om dette emne er synd. Enhver bør nære en personlig forpligtelse for at gennemleve lovene for sund levevis. ret (291) Hvem af dem tilhører vi?.
Mange vender sig bort fra lyset, ansporet af at de har fået et formanende ord, og spørger: "Må vi ikke gøre det, som det behager os selv?" Har I skabt jer selv? Har I betalt forløsningsprisen for jeres sjæle og legemer? Har I det, så tilhører I jer selv. Men Guds ord erklærer: "I er købt for en pris," "Kristi dyrebare blod." Guds ord fortæller os tydeligt at vore naturlige levevaner skal bevogtes strengt og styres. "Afstå fra kødelige lyster, som fører krig mod sjælen." Skal vi gøre dette? Guds ord er fuldkomment, omvender sjælen. Hvis vi giver nøje agt på dets forskrifter, bliver vi tilpasset fysisk og åndeligt til Guds billede. - Brev 103, 1896. ret (291) Hindringer for mentale fremskridt og helligelse af sjælen.
Gud kræver en stadig vækst hos Sit folk. De må lære at eftergivenhed for appetitten er den største hindring for mentale fremskridt og sjælens helligelse. Som et folk, med al vor bekendelse til (292) helsereformen, spiser vi for meget. Eftergivenhed for appetitten er den største årsag til fysisk og mental svaghed, og ligger for det meste ved fundamentet for svaghed og for tidlig død. Umådeholdenhed begynder ved vore borde, når vi bruger en uforstandig sammensætning af mad. Lad hver enkelt, som søger at besidde åndens renhed, have i sinde at i Kristus er der kraft til at styre appetitten. - Manusskrift 73, 1908. ret (292) Idet vi nærmer os afslutningen på denne Jords historie, er selviskhed, vold og kriminalitet fremherskende, ligesom på Noas dage. Og årsagen er det samme - den øgede eftergivenhed for appetitten og lidenskaber. I denne tid er der særligt brug for en reform i livsvanerne, for at gøre et folk egnet for Kristi komme. Frelseren selv advarer menigheden: "Tag jer selv i at, for at jeres hjerte ikke på noget tidspunkt skal overbebyrdes med frådseri og drukkenskab, og bekymringer for dette liv, og at dagen således kommer som en overraskelse for jer." ret (292) Hygiejnereformen er et emne som vi behøver at forstå, for at være beredt for begivenhederne, der er tæt på os. Det er en gren af Herrens værk som ikke har fået den opmærksomhed som det kræver, og meget er gået tabt på grund af forsømmelse. Den burde have en fremtrædende plads; det er ikke en sag der skal spøges med, og forbigås som mindre væsentlig, eller behandles som en vittighed. Hvis menigheden ville vise større interesse for denne reform, ville deres indflydelse for det gode, øges væsentligt. ret (292) For dem som venter på Herrens komme, for dem som er kaldet til at være arbejdere i Hans vingård - for alle som bereder sig til et sted i det evige rige, - hvor vigtigt vil det ikke være for dem, at hjernen er klar og legemet er så fri så mulig for sygdomme. - Udateret manusskrift. 9. ret næste kapitel
|