(293) Forældrenes konsekvens over for børnene ved spisebordet
Nu er vort arbejde et meget højtideligt og alvorligt arbejde. Vi kan ikke undgå det. Der er det største behov for uddannelse i flere linier end i een. Det store behov I begge har, er at mærke at I må være under Guds vejledning. I er Hans ejendom. Jeres børn er Hans ejendom der skal oplæres som unge medlemmer af Herrens familie, der ikke betragter dem selv som særlig eftergivne for nogen indfald og ingenting fornægtede. Så I andre gøre den opdragelse, ville I kritisere dem hårdt. Jeg siger igen, giv ikke efter, og spred mange forskellige slags mad ved bordet, og fordi I nyder disse ting, spiser dem foran jeres børn og siger: Nej, I kan ikke få dette. Det kan I ikke have, det vil skade jer, medens I spiser meget af de ting, som I har forbudt dem at røre. Jeres opdragelse på dette område behøver at forandres og principperne praktiseres. ret (293) Det er en forbandelse at I selv sidder ned til det tredje måltid, og nyder at I selv spiser det, medens at jeres børn sidder ved siden af og ikke spiser noget, viser den fremragende opdragelse jeres børn er under, og lade dem overvåge jeres måltid og ikke gøre oprør (294) imod jeres myndighed. De gør oprør. Nu er de unge, men fortsættelse med den slags opdragelse vil ødelægge jeres myndighed. ret (294) Tilskynde unge børn til at overspise sig.
Atter syndes I at være bekymret for jeres børn ved bordet, at de ikke spiser nok, og tilskynder dem til at spise og drikke. Du behøver ikke at have den mindste bekymring og vise den uro I har får at de ikke har spist nok. Deres maver er små og kan ikke holde på megen mad. Lad dem langt hellere få tre måltider end to af denne grund. I lader dem få en stor mængde mad ved eet måltid. Grundlaget lægges for maveudvidelse, hvilket fører til fordøjelsesvanskeligheder. ret (294) At spise og drikke det som ikke er behageligt for dem, er ikke visdom. Forvis jer atter, og sæt det mad foran dem som I ønsker de skal spise. Den mad som er af sund kvalitet for dem er sundt for jer. Men mængden af endog sund mad, bør nøje granskes, så at maven ikke introduceres for en stor mængde fra eet måltid. Vi må selv moderere os i alle ting, hvis vi skal give vore børn de rette lektier. Når de bliver ældre vil der lægges mærke til alle ubetænksomheder fra jeres side. - Brev, 12. 1884. ret (294) Sæt ikke en regel.
Det må ikke tillades at spises mellem vore måltider. Jeg har spist to måltider hver dag i de sidste femogtyve år. Jeg bruger ikke selv smør, men nogle af mine medarbejdere, som sidder ved mit bord spiser smør. De kan ikke klare mælk; den gør maven sur, medens de kan klare små mængder smør. ret (294) Vi kan ikke regulere kostspørgsmålet ved at sætte regler. Nogle kan spise bønner og tørrede ærter, men for mig er denne kost tung. Nogle har appetit og smag for visse ting, og fordøjer dem godt. Andre har ingen appetit for disse ting. Så ingen kan regel kan gøres for nogen. - Manusskrift 15, 1889. ret næste kapitel
|