Kap. 37 - Syvende-dags Adventister og retssager.

(299)  (299) Introduktion.
Af en eller anden grund har flere linier i Ellen Whites råd kommet frem i løbet af årene og har påkaldt vor opmærksomhed. Disse lysglimt går på få punkter fra havebrug til syndfrihed og frelse. Alle synes at være egnet til sammenfatning i en bog fra "Udvalgte Budskaber". De udfylder denne sektion men kan ikke give mere end et knebent glimt af organisering. ret

(299)  Så længe de fleste af emnerne vil være af interesse og være til tjeneste for næsten alle læsere, henledes opmærksomheden specielt til flere af de sidste emner, inkluderet "nedtoning af pionererne" og "angreb på Ellen White og hendes arbejde." Var der plads til det, kunne der medtages andre emner. - White Trusters. ret

(299)  Åbenbare vanskeligheder i menigheden for ikke-troende. - Når der rejser sig problemer i menigheden skal vi ikke finde hjælp hos advokater, som ikke er af vor tro. Gud ønsker ikke at vi skal åbenbare menighedens vanskeligheder for dem, som ikke frygter Ham. Han vil ikke have at vi skal være afhængig af deres hjælp som ikke adlyder hans krav. Dem som stoler på sådanne rådgivere viser at de ikke har tro på Gud. Ved deres manglende tro er Herren vanæret, og deres arbejdsmetoder er til stor skade for dem selv. Ved appel til ikke-troende om at bringe vanskelighederne i orden i menigheden, bider og slider de hinanden, og "æder hinanden helt" (Gal. 5,15). ret

(299)  Disse mennesker sætter de råd til side, som Gud har givet, og gør de ting som Han har påbudt dem ikke at gøre. De viser at de har valgt verden som deres dommer, og i himmelen er deres navne registeret som een med ikke-troende. Kristus er korsfæstet på ny, og sættes til åben skam. Lad disse mænd vide at Gud ikke hører deres bønner. De forhåner Hans hellige navn, og Han vil efterlade dem til Satans anslag indtil de ser deres tåbelighed og søger Herren i bekendelse af deres synd. ret

(299)  Sager i forbindelse med menigheden skal holdes (300) inden for dens egne grænser. Hvis en kristen bliver mishandlet, må han tage det tålmodigt; hvis han bedrages skal han ikke appellere til domstolene. Lad ham hellere lide tab. ret

(300)  Gud vil tage sig af det uværdige menighedsmedlem som bedrager sin bror eller Guds sag; den kristne behøver ikke at kæmpe for sin rettigheder. Gud vil tage sig af den, som overtræder disse rettigheder. "Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde, siger Herren." Rom.12,19 Et regnskab skal aflægges for alle disse sager, og for alle erklærer Herren at Han vil hævne. Han vil føre enhver gerning til dommen. ret

(300)  Usikre rådgivere
Interesserne i Guds sag skal ikke betros mennesker, som ikke har forbindelse med himmelen. Dem som er illoyale over for Gud kan ikke være sikre rådgivere. De har ikke den visdom som kommer ovenfra. De skal ikke betros dom i sager som har med Guds sag at gøre, sager som har store følger. Hvis vi følger deres bedømmelse, vil vi visselig komme ud i meget store vanskeligheder, og vil forhale Guds arbejde. ret

(300)  Dem som ikke er knyttet til Gud er knyttet til Guds fjende, og selvom de kan være ærlige i den rådgivning de giver, er de selv forblændede og bedragede. Satan lægger antydninger i sindet og ord i munden som er fuldstædig imod Guds tanke og vilje. Sådan virker han igennem dem og lokker os ind på falske stier. Han vil mislede og omvikle os, og ruinere os hvis han kan. ret

(300)  I gamle dage var det en stor synd for Guds folk at give sig selv bort til fjenden, og enten vise deres rådvildhed eller vise deres velstand for dem. Under den gamle økonomi var det en synd at sende ofre på det forkerte alter. Det var en synd at sende røgelse tændt med en forkert ild. ret

(300)  Vi er i fare for at blande det hellige med det almindelige. Den hellige ild fra Gud skal bruges under vore anstrengelser. Det sande alter er Kristus; den sande ild er Helligånden. (301) Det er vor inspiration. Det er kun sådan som Helligånden leder guider et menneske at dette menneske kan være en sikker rådgiver. Hvis vi vender bort fra og fra Hans udvalgte til at forhøre ved de fremmede altre, skal vi besvares efter vore gerninger. ret

(301)  Lad os vise fuldstændig tillid til vor Leder. Lad os søge visdom fra visdommens Kilde. Lad Guds folk samtykke i alle forvirrende og prøvende situationer idet de rører ved den ting de ønsker, og lad dem da forene sig i at sende bøn til Gud, og vedholde sig i bøn for den hjælp de behøver. Vi skal anerkende Gud i alle vore råd, og når vi beder til ham, skal vi tro at vi modtager de velsignelser vi søgte. - Udateret manusskrift 112. ret

(301)  Råd til en troende der arbejder med retssager.
Når du går ind i retssager mod R, siger jeg hvis S har gået så vidt som at gå ind i den forretning, vil det være en plet på hans liv. Jeg er bedrøvet på grund af jeres handlemåde i dette; jeg ved at det ikke er rigtigt, og det vil på ingen måde lindre situationen for dig. Det er blot en manifestation af den visdom som ikke kommer ovenfra. ret

(301)  Jeg fik at vide at du havde i sinde at lægge en sag imod mig, fordi du, i dit tilfælde, var blevet forurettet af vidnesbyrdene. Et brev kom til mig, omhandlende at hvis jeg ikke anerkender at jeg havde forurettet dig, ville der blive lagt retssag. Nuvel, jeg har svært ved at tro at du ville være gået så besluttet på fjendens grund, når du kender mit livsværk så godt som du gør. ret

(301)  Alt hvad jeg har skrevet til dig, hvert ord af det, var sandt. Jeg har intet at trække tilbage. Jeg har kun gjort det som jeg ved er min pligt at gøre. Mit eneste motiv for at publicere denne sag, var i håb for at frelse dig. Jeg havde ingen andre tanker end oprigtig medlidenhed og forkærlighed for din sjæl. . . . . ret

(301)  Hvis nogen skal søge at forhindre mig i arbejdet med at (302) appellere til loven, skal jeg ikke fortie den mindste tøddel fra vidnesbyrdene. Det arbejde som jeg er involveret i er ikke mit arbejde. Det er Guds arbejde, som Han har givet mig at gøre. Jeg troede ikke at du ville gøre noget så forfærdeligt som at løfte din begrænsede hånd mod himlens Gud. Hvem som skal gøre dette arbejde, så lad det ikke være dig. . . . ret

(302)  Jeg ønsker at sige til dig: Aftving ikke penge fra nogen, fordi der tales ord imod dig. Gør du det, skader du dig selv. Hvis vi ser på Jesus, vor tros ophav og fuldender, vil vi være i stand til at bede: "Herre, tilgiv os vore overtrædelser, ligesom vi tilgiver dem som har forurettet os." Jesus appellerede ikke loven for genopretning, selvom han blev anklaget uretmæssigt. Da han blev udskældt, skældte han ikke igen; da Han blev truet, gjorde han ikke gengæld. - Brev 38, 1891. ret

(302)  Netop den ting som Gud sagde de ikke skulle gøre. - Jeg har hovedsagligt skrevet om kristne som tror sandheden, men som sender deres sager til retssale for at opnå genoprejsning. Gør de dette, bidder og fortærer de hinanden i ordets fulde forstand: "At blive fortæret af hinanden." De tilsidesætter de inspirerede råd som Gud har givet, og med det budskab Han har givet, gør de netop de ting, Han har fortalt dem ikke at gøre. Sådanne mennesker kan ligeså godt stoppe med at bede til Gud, for Han vil ikke høre deres bønner. De forhåner Jehova, og Han vil overlade dem til at blive undersåtter under Satan, indtil de indser deres tåbelighed og søger Herren ved at bekende deres synder. . . . ret

(302)  Hvad appeller i retssalene afslører. - Verden og uomvendte menighedsmedlemmer er i harmoni. Nogle gange irettesætter Gud dem, for at de vil gå deres egen vej, sætte deres lid til verden, og bringe menighedssager frem til afgørelse for verden. Så kommer der en kollision og strid, og Kristus korsfæstes på ny, og sættes til åbenlys skam. De menighedsmedlemmer der appellerer i verdens retssale, viser at de har valgt verden som deres dommer, og deres navne er registreret i (303) himlen som dem blandt ikke-troende. Hvor ihærdigt ville verden ikke gribe deres udtalelser som bedrager de hellige tillidssager! ret

(303)  Dette, at appellere i menneskelige retssale, som Syvende-dags Adventister tidligere er gået ind, er nu sket. Gud har tilladt dette, så du, som er blevet bedraget, kan forstå hvilken kraft der hersker over dem, som har fået betroet dem store ansvar. Hvor er Guds vagtsoldater? Hvad gemmer de mennesker i deres hjerte, som vil stå skulder ved skulder, hjerte til hjerte, med sandheden, nærværende sandhed for denne tid? - Manusskrift 64, 1898. ret

(303)  De hellige til at dømme verden.
De hellige skal dømme verden. Og så skal disse være afhængige af verden og afhængige af at verdens advokater udreder deres vanskeligheder? Gud ønsker ikke at de skal tage deres problemer med til fjenden, for at få dem afgjort. Lad os have tillid til hinanden. - Manusskrift 71, 1903. ret

(303)  Advokater og laodikæaerne.
At støtte sig til lovens arm er en vanære for kristne; alligevel er dette onde bragt ind og næres blandt Herrens udvalgte folk. Verdslige principper har sneget sig ind, indtil mange af vore medarbejdere i praksis er blevet som de halvhjertede laodikæaere, fordi de er så afhængige af advokater, og lovmæssige dokumenter og aftaler. En sådan tilstand af tingene er en forhånelse mod Gud. - Manusskrift 128, 1903. ret

(303)  En advokat mod Forlagshuset.
"Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold? Men når I nu har sådanne sager, (304) hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere? Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre? I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende! Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab? I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre! Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige?" (1.Kor.6,1-9) . . . . Når menighedsmedlemmer har denne kundskab, vil deres praksis være af en karakter der anbefaler deres tro. Ved et velordnet liv, og gudfrygtig omgang, vil de åbenbare Kristus. Der vil ikke være retssager mellem naboer eller brødre. ret

(304)  Jeg kalder jer, i Kristi navn, at trække den sag tilbage som I har begyndt og aldrig bringe andre til retten. Gud forbyder jer at vanære Hans navn på den måde. I har fået stort lys og mange anledninger, og I kan ikke give jer til at forene jer med verdslige og følge deres metoder. Husk på at Herren vil behandle jer efter det standpunkt I tager i dette liv. . . . . . ret

(304)  Jeg siger jer højtideligt at hvis I handler på den måde I gør nu, vil I aldrig komme jer over følgerne af det. Hvis I åbner de fejl op for verden som I mener at jeres brødre har gjort mod jer, vil der blive sagt nogle ting fra den anden side. Jeg advarer jer. ret

(304)  Med hensyn til deres sag som delte store ansvar med jer på Review and Herald, og som har vendt sig til værkets fjender, ville I ikke ønske at I hørte kendelsen som skal udsiges over dem, når dommen skal stå og bøgerne åbnes, og ethvert menneske dømmes efter de ting der står skrevet i bøgerne. Jeg ønsker at redde jer fra en handlemåde som vil binde jer til dem som har bundet sig selv med faldne engle, for at gøre al den skade de kan på dem som elsker Gud, (305) og som, under store vanskeligheder, bestræber sig for at proklamere den nærværende sandhed for verden. ret

(305)  Forlags huset er ikke ulasteligt. - Dem som du bringer dine sager imod, ved at jeg ikke har billiger deres behandling af jer, og at jeg har irettesat dem for deres ufølsomme ledelse af jeres sag. Der er dem, som ikke har handlet ærligt. De har ikke gjort sådan som de ville behandles. Men på grund af dette, burde du da, i lyset af de givne advarsler, bevæge dig så tydeligt imod instruktionerne? Jeg anmoder dig om, at du ikke afskærer dig selv fra dine brødres tillid og tager del i forlagsarbejdet. ret

(305)  Jeg ville hellere dele dit tab, end at du gennemtvinger denne sag, til skade for din egen sjæl, giver Satan en anledning til at fremstille din sag for ikke-troende i det mest latterlige lys, og fremholde forlagskontoret i et nedsættende lys. . . . ret

(305)  Guds sag er skadet.
Tag denne sag ud af advokaternes hænder. Det virker forfærdeligt på mig at du vil gå direkte imod Guds klare ord, og vil åbne dit grusomme arbejde mod Guds lovlydige folk for verden. Hvis din handlemåde kun skulle tale imod dem, som har gjort uret, ville skaden ikke være så vidtrækkende; men kan du ikke se at det vil vække fordomme mod Guds folk som et legeme? Derved vil du kvæste og såre Kristus i skikkelse af Hans hellige, og få Satan til at juble, fordi han, gennem dig, kan arbejde imod Guds folk og imod Hans institutioner, og gøre dem stor skade. - Brev 301, 1905. ret

næste kapitel