Kap. 40 - Spørgsmål om dato-linien

(317)  Sabbaten er gjort for en rund verden
Gud hvilede på den syvende dag, og satte den til side for at mennesker skal holde den, til ære for Hans skabning i himlene og på Jorden i seks bogstavelige dage. Han velsignede og helligede og gjorde hviledagen hellig. Når mennesker er så omhyggelige med at søge og grave for at se hvad den præcise periode er, må vi sige at Gud gjorde sabbaten for en rund verden; og når den syvende dag kommer til os i den runde verden, styret af solen der hersker om dagen, er det tid til at alle lande at overholde sabbaten. I lande hvor der i nogle måneder ikke er solnedgang, men også ingen solopgang i nogle måneder, vil tidsperioden beregnes af de optagede optegnelser. . . . ret

(317)  Herren accepterer al lydighed fra alle skabninger han har gjort, efter forholdene i solopgangs og solnedgangsverdens tidspunkter. . . . Sabbaten blev gjort for en rund verden, og således forlanges der lydighed af folk som er i fuldstændig konsekvens med Herrens skabte verden. - Brev 167, 1900. ret

(317)  Datolinie problemet
Søster T har omtalt dig for mig. Hun siger at du er noget forvirret med hensyn til dag-linien. Nuvel, min kære søster, denne snak om daglinien, er kun (318) Satan har fundet på som en snare. Han forsøger at fortrylle sanserne, som han gør ved at sige: "Se her er Kristus, eller dér." Her vil der gøres alle opspind for at lede mennesker på afveje, men Ordet siger: "Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke." (Matt.24,23-26) ret

(318)  Syvende dags sabbaten efterlades ikke i usikkehed. - Vi har Guds udtrykkelige ord med hensyn til sabbaten. [2. Mos. 31,12-18 citeret] ret

(318)  Er det muligt at en så stor betydning kan samle sig omkring dem som holder sabbaten, og alligevel kan ingen fortælle hvornår sabbaten kommer? Hvor er da det folk som bærer Guds mærke eller tegn? Hvad er tegnet? Syvende dags sabbaten, som Herren har velsignet og helliget, og erklæret hellig, med store straffe for at overtræde den. ret

(318)  Syvende dags sabbaten er ikke uvisselig. Det er Guds erindringsmærke for Hans skabelsesværk. Den er sat op som en himmelsk-givet erindring, der skal overholdes som et tegn på lydighed. Gud skrev hele loven med Sin finger på to stentavler. . . . ret

(318)  Nuvel min søster, . . . jeg skriver . . . for at fortælle dig, at vi ikke har den mindste tiltro til datolinie-teorien. Det er en af Satans snarer som hans medhjælpere har indført for at forvirre. Du ser hvor helt umulig denne ting er, at verden helt rigtigt helligholder søndagen, og at Guds restfolk er helt forkert. Denne teori om datolinien vil gøre hele vor historie de sidste femogfyrre år til fuldstændig vildfarelse. Men vi ved hvor vi står. . . ret

(318)  At stå fast ved vor fane - Min søster, svigt ikke din tro. Vi skal stå fast ved vor fane, Guds bud og Jesu tro. Alle dem som holder fast ved deres bekendelses begyndelse helt til (319) enden vil holde syvende dag dags sabbaten, som kommer til os, ved at solen viser det. Datoliniens vildfarelse er en fælde Satan har sat for at gøre os modløse. Jeg ved hvad jeg taler om. Tro på Gud. Udstrål hvor du er, som en levende sten i Guds bygning. ret

(319)  Guds børn vil sejre. De vil komme ud som sejrherrer og mere end sejrherrer over al modstand og forfølgende elementer. Frygt ikke. Ved bibelsandhedens kraft og kærligheden eksemplificeret på korset, og hjembragt ved Helligånden, skal vi få sejren. Hele slaget vi har foran os, afhænger af helligholdelsen af Jehovas sande sabbat. . . . ret

(319)  Jeg kan ikke skrive mere nu, men jeg siger: Læg ikke øre til kætteri. Hold dig til et tydeligt: "Så siger Herren." Han vil trøste og velsigne dig, og vil glæde dig i dit hjerte. Pris Herren for at vi har et klart lys, og et tydeligt og udtrykkeligt budskab at frembære. - Brev 118, 1900. ret

næste kapitel