| Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 45. Fra side 330 | ren side tilbage |
(330) [Se Selected Massages bog 2, s. 318-320](330) Det er en vanskelig sag for mænd og kvinder at sætte sig retningslinier for at gøre sig billeder. Nogle har begået angreb mod billeder, daguerreotypier og billeder af enhver slags. Alt må brændes op siger de, og fremhæver at det er forbudt ved det andet bud at lave billeder overhovedet; at de er en afgud. ret (330) En afgud er alt hvad mennesker bringer kærlighed og tillid til, i stedet for at elske og sætte lid til Herren deres Skaber. De jordiske ting mennesker ønsker sætter sin lid til, som kraft til at hjælpe dem og gøre dem godt, lede dem bort fra Gud, er for dem en afgud. Hvad der end deler hengivenheden, eller borttager sjælen Guds højeste kærlighed, eller lægge sig imellem for at forhindre ubegrænset tiltro og total tillid til Gud, påtager sig karakter og tager sig form af en afgud i sjælstemplet. ret (330) Det første store bud er: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og af hele din sjæl, og af hele dit sind." (Matt. 22,37) Her tillades ingen adskillelse fra Guds hengivenhed. I 1.Joh. 2,15-17 læser vi: "Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, (331) er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden og dens begær går til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid." Hvis de billeder der laves har en tendens til at adskille hengivenheden fra Gud, og dyrkes i stedet for Gud, så er de afguder. Har dem, som hævder at være Kristi efterfølgere, ophøjet disse ting over Gud, og givet dem deres hengivenhed? Har deres kærlighed for rigdomme taget den plads i deres hjerter som Jesus skulle have haft? ret (331) Har dem som har opbrændt alle deres billeder af venner og enhver slags billeder de kunne have, kommet op til en højere helligelse i denne handling, og lader de til at de i ord, i optræden, i sjæl, at være mere forædlet, ophøjet og være mere himmelsindet? Er deres erfaring rigere end før? Beder de mere, og tror med en mere fuldkommen tro, efter det fortærende offer som de har gjort? Er de kommet frem til bjerget? Har den hellige ild, som er blevet optændt i deres hjerter, givet ny iver og større helligelse til Gud og Hans arbejde end tidligere? Har et levende kul fra opofrelsens alter berørt deres hjerter og deres læber. Ved deres frugter kan du tælle karakteren af deres arbejde. - Manusskrift 50,1886. ret |