Kap. 5 - Erfaringer med at modtage syner

(34)  Første syn. - medens jeg bad ved familiealteret, faldt Helligånden over mig. Budsk til menigh, (eng udg) , s. 14 ret

(34)  Fem af os, alle kvinder, knælede stille ved familiealteret. Medens vi bad, kom Guds kraft over mig, som jeg aldrig har mærket det før. Det var som om jeg var omgivet af lys, og det vendte sig højere og højere op fra jorden. På det tidspunkt fik jeg et syn om de Adventtroendes erfaring, Kristi komme, og belønningen til de trofaste. - Vidnesbyrdene, bd. 5, s. 654, 655. ret

(34)  Erfaringen fortælles. - Da glimtene fra Guds herlighed kom over mig første gang, troede de at jeg var død, og de vågede og råbte og bad så længe, men for mig var det himlen, det var liv, og da blev verden bredt ud for mig og jeg så mørket som dødens ligklæde. ret

(34)  Hvad betød det? Jeg kunne ikke se noget lys. Så, så jeg et lille lysglimt, da et andet, og disse lysglimt blev større og klarere, og der kom flere og voksede sig stærkere og stærkere indtil de var verdens lys. Disse var de troende i Jesus Kristus. . . . ret

(34)  Jeg troede aldrig at jeg skulle komme til verden (35) igen. Da jeg begyndte at ånde igen, kunne jeg ikke høre noget. Alt var mørkt. Lyset og herligheden som mine øjne havde hvilet i, havde fordunklet lyset og sådan var det i mange timer. Så begyndte jeg gradvist at genkende lyset, og jeg spurgte hvor jeg var. ret

(35)  Du er nu her i mit hus, sagde husejeren.

Hvor, her? Er jeg her? Ved du ikke noget om det? Da kom alt tilbage til mig. Skal dette være mit hus? Har jeg været her før? Oh, vægten og byrden kom over min sjæl. - Manusskrift 16, 1894. ret

(35)  Helt væk fra jordiske ting. - Da Herren fandt det rigtigt at give et syn, er jeg taget i Jesu og englenes nærhed, og er helt væk fra jordiske ting. [Dette fortæller at Ellen White sjældent taler om et fysisk fænomen der følger med i mange af synerne. Hun måtte selv bero sig på øjen-vidnesbyrd for at kende til disse fænomener som hun havde i 1906 da hun refererede til tegnene på hendes kald og arbejde. Se noten i slutningen af dette kapitel.] Jeg kan ikke se en fader end den englen anviser mig. Min opmærksomhed blev ofte henledt til scenerne der kom frem på jorden. ret

(35)  Til tider er jeg ført langt ud i fremtiden og får vist hvad finder sted. Da får jeg atter vist ting, som de er sket tidligere - Spiritual Gifts, vol. 2, p. 292 (1860). ret

(35)  Nogle gange modtages syner under bevidsthed. - Fredag, d. 20. marts vågnede jeg tidligt, omkring halv fire om morgnen. Medens jeg skrev over det femtende kapitel i Johannes, kom der pludselig en forunderlig fred over mig. Det var som om hele rummet blev fyldt med himlens atmosfære. Der synes at være et helligt, indviet nærvær i mit lokale. Jeg lagde min pen ned og blev afventende efter at se hvad Ånden ville sige til mig. Jeg så ingen person. Jeg hørte ingen hørebar stemme, men det var som en himmelsk vagtmand stod tæt ved siden af mig; jeg følte at jeg var i Jesu nærhed. ret

(35)  Den liflige fred og lyset, som synes at være i mit lokale, er det umuligt for mig at forklare eller beskrive. En (36) indviet, hellig atmosfære omgav mig, og mine tanker og forståelse blev præsenteret for sager af yderste vigtighed og interesse. En handlingsvej blev lagt frem for mig, som om den usynlige nærhed talte med mig. Det som jeg sad og skrev om, synes at komme ud af mit sind og andre sager åbne sig tydeligt for mig. En stor ærefrygt synes at være over mig, idet sagerne blev indprentet i mit sind. - Manusskrift 12c, 1896. ret

(36)  Et andet syn medens jeg skrev. - Jeg stod op tidlig torsdag morgen, omkring klokken to, og skrev ihærdigt om den Sande Vin, da jeg mærkede en tilstedeværelse i mit lokale, som jeg mange gange før havde, og jeg huskede intet af det jeg var i gang med. Det var som om jeg var i nærheden af Jesus. Han viderebragte mig det, som jeg skulle belæres med. Alt var så tydeligt at jeg ikke kunne misforstå. ret

(36)  Jeg skulle hjælpe een som jeg troede jeg aldrig skulle kaldes til at hjælpe igen. Jeg kunne ikke forstå hvad det betød, men ønskede umiddelbart ikke at ræsonnere over det, men blot følge anvisningerne. Der blev ikke sagt et hørebart ord til mit øre, men til mit sind. Jeg sagde: "Herre, jeg vil gøre som du befaler." - Brev 36, 1896. ret

(36)  En underfuld fremstilling medens jeg skriver og taler. - Det er ikke kun når jeg står foran store forsamlinger at jeg får en særlig hjælp; men når jeg bruger min pen, at jeg får forunderlige fremstillinger for fortid, nutid og fremtid. - Brev 86, 1906. ret

(36)  Ellen White kunne ikke kontrollere synerne. - Det er fuldstændigt forkert at jeg nogensinde skulle have ladet som om at jeg har fået et syn, når jeg fandt det passende. Der er ikke en skygge af sandhed i dette. Jeg har aldrig sagt at jeg kan drage mig selv i synerne, når jeg vil, for det er simpelthen umuligt. Jeg har i årevis følt at hvis jeg kunne vælge og behage Gud derved, ville jeg hellere dø end at få et syn, for hvert syn sætter mig under stort ansvar for at bære irettesættelses og advarselsvidnesbyrd, som altid har været (37) imod mine følelser, og givet mig sjælekvaler som ikke kan beskrives. Jeg har aldrig tragtet efter min position, og alligevel tør jeg ikke modstå Guds Ånd og søge en lettere position. ret

(37)  Guds Ånd er kommet over mig adskillige gange, på forskellige steder, og under forskellige omstændigheder. [Ældre. J. N. Loughborugh beretter at det sidste syn, som var ledsaget af fysisk phenomenon, var på lejerpladsen i Portland, Oregon, i 1884. Han var tilstede og han nævnte dette i en tale han holdt den 20. januar, 1883, om "Studiet af Vidnesbyrdene," til Generelkonferensesamlingen, i Battle Creek. Se genrelkonferense bullletin, 1883, s. 19,20. - Udgiverne.] Min mand har ikke haft kontrol over disse manifestationer af Guds Ånd. Mange gange var han langt væk da jeg havde haft synerne. - Brev 2, 1874. ret

(37)  Turde ikke tvivle. - I min forvirring blev jeg nogle gange fristet til at betvivle min egen erfaring. Under familiebønnerne en morgen, begyndte Guds kraft at hvile over mig, og tanken hev I mit sin, at det var dyrisk magnetisme, og jeg modstod den. Straks blev jeg målløs. . . . Efter dette vovede jeg ikke at tvivle eller modstå Guds kraft et øjeblik, uanset hvad andre måtte tænke om mig. - Early Writings, s. 22, 23. ret

(37)  Ellen White gør status over beviserne for hendes kald og arbejde. - I vor verden er der en troens ånd, men også en vantroens ånd. I de sidste dage skal nogle forlade troen, og lader sig forlokke af djævelernes ånder og lærer. Vi forventer at dem som nægter at harmonisere sig med Kristus vil udvikle sig til advarende eksempler; men vi tænker ikke over at dette vil skade os. Vi må huske på at de er mere for os, end dem som er imod os. Deri er mit håb og styrke og kraft. Jeg tror på Gud. Jeg ved hvem jeg tror på. Jeg tror på de budskaber som Gud har givet sin restmenighed. Fra barndommen af har jeg mange, mange beviser på at Han har styrket min tro på det arbejde som Gud har givet mig at udrette. ret

(37)  I stand til at skrive. - Tidligt i mit offentlige arbejde blev jeg påbudt af Herren: "Skriv, skriv de ting som åbenbares for dig." Samtidigt kom dette budskab til mig: Jeg (38) kunne ikke holde min hånd stabil. Min fysiske tilstand gjorde det umuligt for mig at skrive. Men igen kom ordet: "Skriv de ting som er åbenbaret for dig." Jeg adlød; og som følge deraf gik der ikke lang tid før jeg relativt nemt kunne skrive side efter side. Hvem fortalte mig hvad der skulle skrives? Hvem beroligede min højre hånd, og gjorde det muligt for mig at bruge en pen? Det var Herren. ret

(38)  Når vi kommer i direkte forhold til Ham, og giver os selv helt til Ham, vil vi se Guds mirakel-udøvende kraft i ord og handling. ret

(38)  Synerne bekræftede konklusioner fra bibelstudier. - I budskabets tidlige dage, da vi ikke var så mange, studerede vi omhyggeligt for at få betydningen af mange skriftsteder. Nogle gange var det som om at der ikke kunne gives en forklaring. Det var som om at min forståelse af ordet låste sig fast; men når vore brødre, som forsamlede sig til bibelstudium, ikke kunne gå længere, og tyede til alvorlig bøn, hvilede Guds Ånd over mig, og jeg blev taget bort i syn, og blev belært om indbyrdes forhold mellem skriftstederne. Disse erfaringer gentog sig igen og igen. Derved blev mange sandheder fra den tredje engels budskab funderet, punkt for punkt. ret

(38)  Tænk om min tro på dette budskab nogen sinde vil vakle? Tænk, om jeg stadig forbliver tavs, medens jeg ser at der arbejdes på at feje vor tros grundpiller bort? Jeg er så grundigt funderet i disse sandheder, som det overhoved er muligt for et menneske. Jeg kan aldrig glemme den erfaring som jeg har været igennem. Gud har bekræftet min tro, ved mange beviser på hans magt. ret

(38)  Det lys som jeg har fået, har jeg skrevet ned, og meget af det skinner frem fra de trykte sider. Mine trykte værker, har en harmoni med min nuværende lære. ret

(38)  Under synet åndede hun ikke. - Noget af den lære jeg fandt i disse sider, blev givet under så usædvanlige omstændigheder at beviset for Guds mirakuløse virkende kraft er til gavn for Hans sandhed. (39) Medens jeg nogle gange var i et syn, nærmede mine venner sig mig, og udbrød: "Hun ånder slet ikke!" Satte de et spejl foran mine læber, fandt de at der ikke samlede sig dug på glasset. Det var medens at der ikke var tegn på ånden at jeg begyndte at tale om ting som blev fremstillet for mig. Disse budskaber blev givet for at dokumentere alles tro, så vi i de sidste dage må have tillid til Profetiens Ånd. ret

(39)  Stemmen bevaret mirakuløst. - Jeg takker Gud for at han har bevaret min stemme, som læger og venner i min tidlige ungdom erklærede ville forstummes indenfor tre måneder. Himlens Gud så at jeg havde brug for at gå en prøvende erfaring igennem, for at blive beredt for det arbejde, han havde til mig at udføre. I det sidste halve århundrede er min tro, på den tredje engels budskabs ultimative sejr og alt hvad hører til, blevet underbygget af underfulde erfaringer, som jeg har været igennem. Det er derfor jeg er ivrig efter at få mine bøger udgivet og runddelt i mange sprog. Jeg ved at lyset i disse bøger er himlens lys. ret

(39)  Studér belæringen. - Jeg beder jer at studere belæringen som er skrevet i disse bøger. Den aldrende apostel fik budskabet. " Skriv det, du har set, og det, som er, og det, som siden skal ske." Herren har påbudt mig at skrive det ned, som er blevet åbenbaret for mig. Det har jeg gjort, og nu er det i trykt form. . . . ret

(39)  Lad os, midt blandt de vildfarelser som breder sig over hele Jorden, stræbe efter at stå fast på den evige sandheds platform. Lad os tage Guds fulde rustning på; for vi er blevet fortalt at Satan selv vil udføre mirakler for folk, i denne tid; og idet vi ser disse ting, må vi være beredte til at modstå denne bedrageriske indflydelse. Hvad der end frembringes af sandhedens fjende, må det ikke påvirke os; for vi bør være under belæring af al sandheds store Ophav. - The Review and Herald, 14. juni, 1906. ret

næste kapitel