| Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 50. Fra side 342 | ren side tilbage |
(342) Det sker at der fortælles om det som skete i forbindelse med Guds folks tidlige erfaring, og fortælle det sådan at deres erfaring virker latterlig og anstødelig. Det er ikke rimeligt at tage nogle træk af dette arbejde og sætte dem til side fra det store hele. En blanding af sandhed og vildfarelse kan vise sig, hvis det gøres sådan, hvorved vore fjender vil handle stærkt til ulempe mod sandheden og til hinder for Guds arbejde og sag. . . . ret (342) Lad ingen af vore brødre tro at de gør Guds tjeneste ved at vise de menneskers mangler, som har gjort et godt, stort og acceptabelt arbejde i bestræbelserne for at åbne op for nådesbudskabet for faldne mennesker, for fortabte menneskers frelse. Hvis disse brødre har svage karaktertræk som de har arvet fra deres mangelfulde forfædre, skal disse mangler så ribbes op og gøres fremtrædende? ret (342) Skal mennesker som Gud har udvalgt til at gennemføre reformationen mod pavedømmet og afgudsdyrkelse fremstilles i et anstødeligt lys? Banneret fra herskeren over Satans synagoge blev løftet højt, og vildfarelsen marcherede tilsyneladende i sejrsrus, og reformatorerne blev, gennem den nåde Gud havde givet dem, belønnet med en succesrig krig (343) mod mørkets hære. Begivenhederne i reformatorernes historie blev præsenteret for mig. Jeg ved at Herren Jesus og Hans engle har med intens interesse iagttaget slaget mod Satans magt, der kombinerede hans hære med onde mennesker i den hensigt at slukke det guddommelige lys, ilden fra Guds rige. De led hån og foragt for Kristi skyld, og hadet fra mennesker som ikke kendte Gud. De blev bagtalt og forfulgt helt til døden, fordi de ikke ville frasige deres tro. Hvis nogen begynder med at tage disse mennesker i hånden, og lægge deres fejl og fejltagelser frem for verden, lade ham erindre at han har med Kristus at gøre i form af hans hellige. . . . ret (343) En irettesættelse til en adventistredaktør. - Du har offentliggjort Guds folks fejl og mangler, og derved har du vanæret Gud og Jesus Kristus. Jeg ville over hovet ikke have skrevet det som du skrev. Du har ikke været klar over hvilken indflydelse dit arbejde har. . . . ret (343) Herren kaldte dig ikke til at bringe disse ting til offentligheden som en korrekt historie om vort folk. Dit arbejde gør det nødvendigt for os at vise hvorfor disse brødre tog disse ekstreme synspunkter som de gjorde, og fremkalde omstændighederne der forsvarer dem, hvem dine artikler har påført hån og foragt. ret (343) Du har givet et forvrænget billede. - I den tidlige erfaring var du ikke af det folk som du har skrevet om, og som er blevet lagt til hvile fra deres hårde arbejde. Du har kun givet et delvist billede; for du har ikke sagt at Guds kraft virkede i forbindelse med deres arbejde, selvom de begår nogle fejltagelser. I har fremhævet brødrenes fejl over for verden, men I har ikke vist at Gud arbejdede på at rette disse fejl, og sætte de ubehagelige ting rigtigt op. Modstanderne vil være glade for at gentage den sag som de har fået i deres hænder af vort folk. Du lavet en liste over de jordiske apostles fejltagelser, deres fejl som var (344) dyrebare i Herrens øjne på Kristi dage. ret (344) Når de ekstreme standpunkter som Guds budbringere er blevet taget og bliver vist frem, - tror du så at Guds arbejde for denne tid vækker tillid? Lad Gud, under inspiration, opspore sit folks fejl efter deres belæring og formaning; men lad ingen ufuldendte læber og penne dvæle ved trækkene for Guds folks erfaring som vil have tendens til at forvirre og omtåge sindet. Lad ingen henlede opmærksomheden på Guds medarbejderes fejltagelser, som i det hele taget er blevet accepteret af Gud. De artikler I har fremvist er ikke af en karakter der giver et sandt og rimeligt indtryk hos dem, som læste dem i forbindelse med vort værk og vore medarbejdere. . . . ret (344) Guds børn er meget dyrebare i Hans øjne, og dem som ved pen og stemme svækker indflydelsen fra de allersidste af dem, der tror på Jesus, er registreret i himlen som skadevoldere for Herren selv. "For det som I har gjort imod de mindste af mine brødre her, det har I gjort imod mig." Vi må huske på at vi bør vogte omhyggeligt om vore tanker, vore følelser, vore ord, vore handlinger så vi ikke sårer og slår på Frelseren i form af Hans hellige; for Han har fortalt os tydeligt at Han identificerer Sig med den lidende menneskehed. Ingen af Guds trofaste vil få æren fra en livets krone i herlighedens rige, uden at de har gået igennem hårde konflikter og prøvelser. Enhver som vinder i væddeløbet efter den evige krone, vil have stræbt ærligt efter den. ret (344) Vend ikke våbene mod Kristi soldater. - Vi skal rette våbene i vor krig mod vore fjender, men aldrig vende dem mod dem som parrerer ordre fra kongernes Konge, som mandigt kæmper herrernes Herres slag. Lad ingen sigte på en soldat som Gud genkender, som Gud har sendt ud for at frembære et særligt budskab til verden og gøre et særligt arbejde. ret (344) Kristi soldater kan ikke altid åbenbare fuldkommenheden på deres trin, men deres fejltagelser bør ikke fremkalde (345) et ord fra deres kammarater, der vil svække, men ord der vil styrke, og vil hjælpe dem til at komme sig over deres tab. De må ikke vende Guds ære til vanære, og give de bitreste fjender til deres konge fortrin. ret (345) Lad ikke medsoldaterne være strenge og upålidelige dommere over deres kammerater, og få det meste ud af alle mangler. Lad dem ikke vise sataniske egenskaber ved at blive brødrenes anklager. Vi må finde os selv fejlfremstillet, og forfalsket af verden, medens vi fastholder sandheden og forsvarer Guds nedtrådte lov; men lad ingen vanære Guds sag ved at offentliggøre nogle fejltagelser som Kristi soldater kan have gjort, idet denne fejltagelse betragtes og rettes af ham som har taget en falsk position. . . . ret (345) Gud vil tilregne dem, som uklogt udstiller deres brødres fejltagelser en synd der er af langt større orden end Han vil pålægge ham, som gør et fejltrin. Brødrenes kritik og fordømmelse regnes som kritik og fordømmelse af Kristus. - brev48, 1894. ret (345) Større lys medfører større ansvar (345) Men kendsgerningen at vi har vokset i lyset, retfærdiggør ikke at vi adskiller og dømmer menneskers karaktertræk hvem Gud har oprejst i tidlige tider til at gøre et bestemt arbejde og til at fortrænge verdens moralske mørke. ret (345) I fortiden kæmpede Guds tjenere mod myndigheder og magter, og på samme måde kæmper vi det i dag, med sandhedens banner højt, mod herskerne af denne verdens mørke, og åndelig ondskab på høje steder. Disse mennesker var Guds adelsmænd, Hans levende agenter, gennem hvem Han har arbejdet på en forunderlig måde. De var forvaltere af den guddommelige sandhed i det omfang at Herren så det rigtigt at åbenbare den sandhed verden kunne bære at høre. De proklamerede sandheden på et tidspunkt hvor falsk og fordærvet religion fremhævede sig selv i verden. ret (346) Ingen anledning til at nedvurdere karakteren eller undskylde synd. - Jeg kunne ønske at forhænget blev rullet til side, og at dem der ikke har et åndeligt øjesyn kunne se disse mennesker, sådan som de ser ud i Guds øjne; for du ser dem som træer der går. Så ville de ikke tillægge deres menneskelige form på de menneskers erfaringer og gerninger som adskilte mørket fra vejen og beredte vejen for fremtidige generationer. ret (346) Når vi lever os ind i vor egen generation, kan vi fælde dom over mennesker som Gud har oprejst til et særligt arbejde, efter det lys som de har fået for deres tid. Ved at de har overvundet fristelser, har de angret deres synder; og vi får ingen anledninger til at nedvurdere deres karakter eller undskylde synd. Deres historie er et advarende fyrtårn for os, og udpeger en sikker sti for vore fødder, hvis vi blot vil undgå deres fejltagelser. Disse pæne mennesker søgte nådestolen og ydmygede deres sjæle for Gud. ret (346) Lad ikke vore stemmer og penne vise at vi vanrøgter Herrens højtidelige formaninger. Lad ingen nedvurdere dem, som er blevet udvalgt af Gud, som har kæmpet Herrens kamp på mandig måde, som har indvævet hjerte, sjæl og liv i Guds sag og arbejde, som døde i troen, og som har del i den store frelse, som er blevet købt til os gennem vor dyrebare syndbærende og syndstilgivende Frelser. ret (346) Tal ikke forkert om levende og døde. - Gud har ikke inspireret noget menneske til at gengive deres fejltagelser, og til at frembringe deres fejl for en verden som ligger i ondskab, og for en menighed som består af mange der er svage i troen. Herren har ikke lagt byrder på mennesker for at genopfriske levende eller dødes fejltagelser og vildfarelser. Han ønsker at Hans medarbejdere skal overbringe sandheden for denne tid. Tal ikke om dine brødres fejltagelser, som (347) lever, og vær tavs med hensyn til de dødes fejltagelser. ret (347) Lad deres fejltagelser og vildfarelser blive der, hvor Gud har sat dem - kastet i havets dyb. Jo mindre der er sagt af dem som bekender til at tro den nærværende sandhed, om Guds tjeneres tidligere fejltagelser og vildfarelser, des bedre vil det være for deres egne sjæle, og for deres sjæle som Kristus har købt med Sit eget blod. Lad enhver stemme proklamere de første og sidste ord, alfa og omega, begyndelsen og enden. Johannes hørte en stemme sige: "Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem." (Åb. 14,13). - The Review and Herald, 30. nov., 1897. [Dette råd blev skrevet til en medarbejder som havde udgivet to artikler i The Review and Herald (3. og 10. april, 1894) under titlen "Fare for at adoptere ekstreme synspunkter." - Udgiverne. ] ret |