Appendiks B
W. C. White udtaleser til W. W. Østman

(445)  (445) [Østman er forlagsdepartementets sekretariat, sydvest union, konferens.]
4. November 1912. ret

(445)  Det forekommer mig, bror Østman, at vi må fastholde vor tillid til den store adventbevægelse af 1844, og vi bør ikke lade os rokke så nemt fra de positioner som lederne i den bevægelse havde og som vort samfunds pionererne havde. ret

(445)  Samtidig tror jeg at vi bør opmuntre vore redaktører, vore prædikanter og lærere på vore skoler, og de menige blandt vore folk, så vidt de har tid og anledning, til at være grundige bibelstuderende og trofaste historie-studerende at mange selv må have kundskab, så de kan bevise de punkter at vi fremholder som et folk, over for mennesker som ikke anerkender vort samfunds bøger som autoritet. Det er min overbevisning at dem som skriver i vort samfunds blade om profetien og dens opfyldelse burde opmuntres til at gøre et dybt og grundigt studie om de emner de skriver om, og bruge deres argumenterne referencer og citater fra de historikere som læserne anerkender som autoritet. ret

(445)  Det er helt rigtigt af taleren at bringe (446) bibelske redegørelser til hans forsamlinger, og citere fra Daniel og Åbenbaringen og Den Store Strid, så vel som at lægge eftertryk på hans synspunkter; men det vil ikke være klogt af ham at citere fra dem, som autoritative historikere der beviser hans pointer. Jeg tror du vil se fornuften i den plan. En presbyterianer som afprøvede fornuften i hans teorier for metodistmenigheden vil det ikke forventes at han beror sig mest på presbyterianske forfattere, for at bevise sine pointer, ej heller vil en metodist, som vover at overbevise en baptist om fornuften i metodismens religion, gøre det største fremstød ved at bruge metodist-forfattere som hans autoritet. I al vort arbejde, må vi søge at følge de metoder, som er mest effektive. ret

(446)  Når det kommer til at nedskrive læresætninger eller profetier, må skriveren gøre sig endnu større omhu, end forkynderen gør, med at udvælge de autoriteter som de kritiske og omhyggelige læsere accepterer som autoritet. ret

(446)  Hvis jeg forstår sagen rigtigt, har bror ____ skrevet artikler om profetier og dens opfyldelse, hvori han bruger Daniel og Åbenbaringen og Den Store strid som autoritet, til at bevise sine pointer. Det vil jeg betragte som en meget sølle fremgangsmåde. Nogle læsere vil acceptere det som sandhed der grundfæstes. Nogle læsere vil acceptere det som sandt, selvom de betvivler autoriteten. Hos andre vil brugen af disse bøger fra vort samfund, på denne måde udgøre en udfordring for dem som vover at bevise at der er vildfarelser i disse bøger, der bruges som autoritet. Vil det ikke være bedre for alle klasser, hvis vi i vore prædikener og artikler, vil bevise vore pointer ud fra autoriteter som accepteres i almindelighed? ret

(446)  Ellen G. Whites skrifter om historien
Med hensyn til mors skrifter og deres brug som autoritet på historiske og kronologiske punkter, har mor aldrig ønsket at vore brødre behandler dem som autoritet, når det gælder detaljer i historien eller historiske data. Store sandheder blev åbenbaret for mor angående striden (447) mellem godt og ondt, lys og mørke, er blevet givet hende i forskellige syner, men mest som lynglimt af store begivenheder i enkeltpersoners liv og i menighedernes, reformgruppers og nationers erfaringer. Hvad således er blevet åbenbaret for hende, er først skrevet ned i korthed, i "Budskaber til menigheden"; siden da mere fyldigt som i "Åndelige gaver" og i "Profetiens ånd", og til sidst i "Den store strid serie." ret

(447)  Da reformernes erfaringer blev skrevet ned i reformationstiden og i den store adventbevægelse i 1844, gav mor ofte først en delvis beskrivelse af de scener hun fik vist. Senere ville hun skrive dem mere fyldestgørende ned, og senere endnu mere fyldestgørende. Jeg kendte hende for at skrive om et emne fire eller fem gange, så begræde over at hun ikke kunne finde ord til at beskrive tingene bedre. ret

(447)  Da hun skrev kapitlerne til Den Store Strid, gav hun nogle gange delvise beskrivelser af vigtige historiske begivenheder, og når hendes afskriver, som forberedte manuskripterne til trykken, gjorde indsigelser om tid og sted, sagde mor at disse ting står nedskrevet af samvittighedsfulde historikere. Lad datoerne blive brugt af de historiske interesserede. Andre gange hvor hun skrev de ting ned hun havde fået vist, fandt mor så fuldkomne beskrivelser af begivenheder og præsentationer af fakta og af læresætninger, som blev skrevet i vore samfunds bøger, at hun kopierede ordene fra disse autoriteter. ret

(447)  Da Striden blev skrevet, tænkte mor aldrig over at læseren vil tage det som en autoritet for historiske data eller bruge det til at sætte Striden overfor historiske detaljer, og hun fornemmede heller ikke at det skulle bruges på den måde. Mor ser med stor respekt på disse trofaste historikeres arbejde, som har helliget årevis af deres tid til at studere Guds store plan, som den står fremstillet i profetien, og værket uden for om den plan, som står nedtegnet i historien. ret

(447)  I de senere år har mor taget sin position, uanset hvad det endelige resultat som skriverne af vor adventistlitteratur er kommet (448) frem til, for at rette de ting, som med klarhed fandtes forkerte. Da hun blev konsulteret om det arbejde der gøres for at retvise og korrigere den gode bog "Daniel og Åbenbaringen", har hun altid modsat sig at gøre mange ændringer, og har altid yndet at rette de ting, som viste sig tydeligt forkerte. ret

(448)  Kronologi
Det forekommer mig at vi skal passe på at ikke lægge for meget vægt på kronologien. Hvis den var væsentlig for menneskets frelse så det kan få en klar og harmonisk forståelse for verdens kronologi, vil Herren ikke have tilladt de uoverensstemmelser og modstridende ting som vi finder i bibelhistorikernes skrifter, og det forekommer mig at der i disse sidste dage ikke burde være en sådan strid om datoer. ret

(448)  For min egen del vil jeg sige dette: Jo mere jeg studerer adventistfolkets erfaring, des mere føler jeg at jeg må ære, prise og ophøje himlens Guds visdom, som gav et menneske som William Miller en klar forståelse om profetiernes store sandheder. Det er tydeligt for enhver, som vil studere hans forklaring af profetien at han havde sandhedsforståelsen i hovedtræk, at han først antog mange unøjagtige og ukorrekte fortolkninger om detaljer. Først blev disse antaget af hans tilhængere, men Gud oprejste videnskabsmænd, som nød godt af bredere studier end Miller foretog, og disse mænd fandt i deres studier af profetierne og historien at den sandhed som Miller på mange punkter redegjorde for, var forkerte. ret

(448)  Én som studerer denne erfaring fra troens ståsted i den store adventbevægelse, som den fremstilles i Daniel og Åbenbaringen, og i "Den Store Strid", kan ikke undgå at glæde sig over Guds godhed, sådan som de ser hvordan han blev bragt til sandheden og lyset gennem mange menneskers studier, og det virker på mig at vi, som elsker det arbejde som (449) blev bygget op fra grunden, burde behandle dette arbejde, som Gud hjalp Miller med at udrette, med velvilje, meget hensynsfuldt, meget ærbødigt. ret

(449)  Stil kun moderate krav
Men hvis vi hævder at Miller og hans tilhængere havde en perfekt og fuldkommen kundskab til sandheden i henhold til historien med profetierne, eller hvis vi hævder at pionererne i den tredje engels budskab havde en fuldkomme kundskab, hvis vi siger: "Aldrig i denne sags historie har vi været nød til at bekende os som vildfarne," skal vi da uklogt og unødigt udfordre kritik som verden fremviser os i et mangfoldigt og overdådigt lys som ufuldkomne og unøjagtige i vore fremstillinger, som er blevet tilrettet på grund af nøje granskning i de senere år. ret

(449)  Det virker sådan på mig, bror Østman, at vi har stor mulighed for at svække vor indflydelse, hvis vi lukker øjnene for, at vi alle er som små børn, der lærer fra dag til dag fra den Store Lærer, og at det er vort privilegium at vokse i kundskab og forståelse. Det virker sådan på mig at det er meget klogere af os, at overbevise verden om at Gud har ledt os, og at han leder os ved at give os uigendrivelige beviser, fra tid til anden, på sundheden i vor position, ved en klar fremstilling af forbindelsen mellem profetien og historien, ved brug af historiske data, som verden ikke kan betvivle, - i stedet for at vi anstrenger os til at bevise de standpunkter som ufejlbarlige og uforanderlige, som vi havde sidste år eller for ti, tyve eller tredive år siden. ret

(449)  Hvad angår mors skrifter, har jeg et overvældende bevis for og er overbevist om at de er beskrivelsen og skitsen for hvad Gud har åbenbaret for hende i syner, og hvor hun har fulgt historikernes beskrivelse eller adventistskrivernes fremstillinger, tror jeg at Gud har givet hende klarhed til at bruge det som var korrekt og i harmoni med sandheden om alt hvad er nødvendigt (450) for frelsen. Hvis grundige granskere skulle finde ud at hun har fulgt nogle profetiske fremstillinger som i nogle detaljer angår tidspunkter kan vi ikke harmonisere os med vor forståelse af verdslig historie. Det påvirker på ingen måde min tillid til hendes skrifter som et hele, end min tillid til at Bibelen er påvirket af det, som jeg ikke kan finde i overensstemmelse med de mange udtalelser om kronologien. ret

næste kapitel