| Udvalgte budskaber bind 3 kapitel 7. Fra side 48 | ren side tilbage |
(48) Instruktion til Ellen White. - Idet Guds Ånd åbnede Sit Ords store sandheder for mit sind, og scener fra fortiden og fremtiden, er jeg blevet pålagt at gøre det kendt for andre, som er blevet åbenbaret således. - Den store strid, s. xi. ret (48) Fra begyndelsen af mit arbejde. - Jeg er kaldet til at frembære et klart og tydeligt vidnesbyrd, til at irettesætte fejl, og ikke spare. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 678. ret (48) Frembære vidnesbyrd - hjulpet af Guds Ånd. - Lige efter at jeg har haft et syn husker jeg ikke alt det jeg har set, og tingene er ikke så klare før jeg skriver, så kommer scenen frem som jeg fik den i synet, og jeg kan skrive frit ud. Nogle gange er de ting jeg har set blevet skjult for mig efter at synet er afsluttet, og jeg kan ikke genkalde det før jeg kommer frem for en forsamling, som skal bruge synet, hvor tingene jeg har set tvinges frem i mit sind. ret (48) Jeg er ligeså afhængig af Herrens Ånd med at fortælle eller skrive synet, som jeg er med at få synet. Det et umuligt for mig genkalde de ting som jeg fik vist medmindre Herren bringer dem for mig på det (49) tidspunkt Han synes at jeg skal fortælle det eller skrive dem ned. - Åndelige Gaver, bd. 2, s. 292, 293. ret (48) Må indprentes af Helligånden . - Af egen impuls kan jeg ikke tage et arbejde op, eller kaste mig ud i det. Jeg skal indprentes af Guds Ånd. Jeg kan ikke skrive medmindre Helligånden hjælper mig. Nogle gange kan jeg slet ikke skrive. Da er jeg oppe allerede klokken elleve, tolv og et; og jeg kan skrive ligeså hurtigt som min hånd bevæger sig over papiret. - Brev 11, 1903. ret (48) Når pennen kommer i hånden. - Ligeså snart at jeg har fået pennen i hånden er jeg ikke mørklagt for hvad jeg skal skrive. Det er ligeså tydeligt og klart som en stemme, der taler til mig: "Jeg vil instruere og belære jer om den vej I skal gå." "Anerkend ham på alle dine veje, og han skal vise (jævne) dine stier." - Manusskrift 89, 1900. ret (49) Jeg har meget travlt med at skrive. Tidligt og sent skriver jeg ud fra ting, som Herren åbner for mig. Min arbejdsbyrde er at berede et folk, til at stå på Herrens dag. - Brev 371, 1907. (Udgivet i skrift og sendt ud i Vidnesbyrd for menigheden, s. 15.) ret (49) Renheden i hendes budskab. - Jeg taler ud fra det jeg har set, og som jeg ved er sandt. - Brev 4, 1896. ret (49) Linien i mit arbejde er at jeg siger de ting Herren giver mig. Og i mine ord til jer ville jeg . . .[ikke] turde sige at Herren ikke bevæger mig til at give de bemærkninger som jeg gør i at tale helt igennem. - Brev 18d, 1890. ret (49) Jeg skriver alt det som Herren giver mig at skrive. - Brev 52, 1906. ret (49) Vidnesbyrd udtrykt med hendes egne ord. - Selvom jeg er ligeså afhængig af Herrens Ånd i at skrive mine syner, som jeg er i at modtage dem, er de ord jeg bruger til at beskrive det jeg har set, dog mine egne, medmindre de er talt til mig af en engel, som jeg altid markerer som et citat. [Generalkonferensesamlingen om inspiration: "Vi tror at det lys som Gud giver sine tjenere, er ved oplysning af sindet, derved videregives tankerne, og ikke (undtagen i sjældne tilfælde) de ord tankerne skal udtrykke ved." Generalkonferensens meddelelser, Review and Herald, 27. nov. 1883.] - Review (50) and Herald, 8. okt, 1867. ret (50) Jeg må skrive disse ting igen og igen. - Jeg har nøje nedskrevet de advarsler Gud har givet mig. De er blevet trykt i bøger, alligevel kan jeg ikke afholde mig. Jeg må skrive de samme ting igen og igen. Jeg beder ikke om hjælp. Så længe Herren sparer mit liv, må jeg fortsætte med at frembære disse alvorlige budskaber. - Manusskrift 21, 1910. ret (50) Ellen Whites forståelse af sine skrifter. - (50) b. Konfliktserien: Søster White er ikke ophavsmanden til disse bøger. De indeholder den belæring som Gud har givet hende i løbet af hendes livsværk. De indeholder det dyrebare og trøstende lys, som Gud allernådigst har givet Sin tjener til verden. - Colporteur ministry. s. 125. ret (50) c. Artikler: Jeg skriver ikke en eneste artikel i bladet som udtryk for mine egne meninger. De er, hvad Herren har åbenbaret for mig i syner - de dyrebare lysstråler, der skinner fra tronen. Vejl f menigh bd. 2 side 22. ret (50) d. Brevene (Vidnesbyrdene): Svag og skælvende stod jeg op klokken tre om morgenen for at skrive til jer. Gud talte gennem et lerkar. I vil måske sige, at denne skrivelse var et brev. Ja, det var et brev, men skrevet ved Guds ånds tilskyndelse, for at fremholde for jer noget, som var blevet vist mig. I disse breve, som jeg skriver, i de vidnesbyrd, jeg bærer, fremlægger jeg for jer, hvad Herren har fremlagt for mig. Vejl f menigh bd. 2 side 22. ret (51) (51) e. Interviews: Han [Ældre G. A. Irwin] har en lille notebog med sig, hvori han har nedskrevet vanskelige spørgsmål, som han bringer frem for mig, og hvis jeg har et lys over disse punkter, skriver jeg dem, til gavn for vort folk, ikke kun i Amerika, men også i dette land [Australien]. - Brev 96, 1899. ret (51) f. Der ikke var noget lys: Jeg har ikke noget lys over dette emne [om hvem er de 144 000] . . . Fortæl venligst mine brødre at jeg ikke har fået noget fremvist om omstændighederne, som de skriver om, og at jeg kun kan fremsætte det for dem, som er overbragt mig. - citeret af C. C. Crisler. Til E. E. Andross 8.i Dec., 1914. (I White Estatetsv document-arkiv, numme 164.) ret (51) Jeg føler mig ikke fri til at skrive til vore brødre om jeres fremtidige arbejde. . . . Jeg har ikke fået instruktion om stedet du bør placere det. . . . Hvis Herren giver mig tydelig instruktion om dig, vil jeg give den til dig; men jeg kan ikke påtage mig et ansvar som Herren ikke giver mig at bære. - Brev 96, 1909. ret (51) Gudsgivne fremstillinger, som er genskabt så tydeligt så mulig. - Jeg ønsker at ethvert punktum og enhver titel af min kraft genskaber de fremstillinger Herren har givet mig, og gør dem så tydelige som jeg kan. - Brev 325, 1905. ret (51) Helligånden giver de rette ord. - Herrens godhed mod mig er meget stor. Jeg priser hans navn for at mine tanker er klare i bibelspørgsmål. Guds Ånd arbejder med mine tanker og giver mig de rette ord til at udtrykke sandheden. Jeg er også stærkt styrket når jeg står foran store forsamlinger. - Brev 90, 1907. ret (51) Åndens hjælp til at vælge de rette ord. - Jeg prøver at gribe de ord og udtryk, som gøres i denne sag, og når min pen tøver et øjeblik, kommer de rette ord i mit sind. - Brev 123, 1904. ret (52) Idet jeg skriver disse dyrebare bøger, om jeg end tøver, (52) fik jeg tanken til præcis de ord jeg ønskede at udtrykke. Brev 265, 1907. ret (52) Vælge ordene omhyggeligt. - Jeg er ret bekymret for at bruge ord der ikke giver nogen en chance til at understøtte fejlagtige synspunkter. Jeg må bruge ord som ikke vil blive misforstået og kommer til at betyde det modsatte af det de egentlig skulle betyde. - Manusskrift 126, 1905. ret (52) Ikke een kætterisk sætning. - Jeg ser nu i mine dagbøger [Se fodnote, s. 32.] og kopier af breve skrevet for flere år siden. . . . Jeg har de mest dyrebare sager at gengive og fremlægge i form af vidnesbyrd. Så længe jeg er i stand til dette, må folk have noget fra den tidligere historie, så de kan se at der er en lige sandhedskæde, uden een kætterisk sætning, i det jeg har skrevet. Jeg er blevet instrueret at dette skal være et levende brev med hensyn til min tro. - Brev 329a, 1905. ret (52) Først en generel præsentation, derefter en specifik henvendelse. - Jeg blev ført fra det ene sygeværelse til det andet hvor Dr. B. var læge. Nogle gange blev jeg bedrøvet over at se en stor utilstrækkelighed. Han havde ikke tilstrækkelig kundskab til at forstå hvad det krævede og hvad var nødvendigt at gøre for at dæmme op for sygdom. ret (52) En myndighedsperson, som ofte har instrueret mig, sagde: "Unge mand, du studerer ikke grundigt nok. Du er kun overfladisk. Du må studere nøje, gøre brug af dine anledninger og lære mere. De lektier du lærer, lær dem grundigt. Du bliver alt for let bebyrdet. Det er en alvorlig sag at have menneskeliv i jeres hænder. Laver I en fejltagelse, forsømmer I den dybe indsigt fra jeres side, kan I afkorte deres liv som måtte leve. Denne fare vil formindskes, hvis lægen har mere forstand på at hjælpe den syge." ret (52) Jeg har aldrig skrevet dette til jer, men jeg har bragt alt frem, på en generel måde, uden at det gælder i jeres (53) tilfælde. Nu fornemmer jeg at du må vide disse ting, at lyset der er givet medarbejderne på sanatoriet i visse situationer, også gælder dig. Jeg siger det i kærlighed for din sjæl, og med interesse for din succes som praktiserende læge. Du må drikke dybere af kundskabens kilde, før du er klar til at være den første eller eneste på en institution for syge. - Brev 7 1887. ret (53) Uden at der er pyntet på sagen - I det sidste syn jeg fik, blev din sag vist for mig. . . . Ud fra det der blev vist mig, så har du overtrådt det syvende bud. Hvordan kan dit sind da være i harmoni med Guds dyrebare Ord; sandheder som du afskærer dig fra, for enhver pris? Hvis du er blevet uforvarende bedraget i denne tåbelighed, kunne det undskyldes bedre, men det er du ikke. Du er blevet advaret. Du er blevet irettesat og rådgivet. . . . ret (53) Min sjæl er oprørt inde i mig. . . . Jeg vil ikke dække over din sag. Du er i en frygtelig tilstand og du behøver at blive forvandlet fuldstændigt. - Brev 52, 1876. ret (53) Ikke altid et særligt syn. - Jeg skriver dette, for jeg tør ikke tilbageholde det. Du er langt fra at holde Guds vilje, langt fra Jesus, langt fra himlen. Det forundrer mig ikke at Gud ikke har velsignet dit arbejde. Du kan sige: "Gud har ikke givet søster White et syn for mit vedkommende, hvorfor skriver hun så som hun gør?" ret (53) Jeg har set andre tilfælde, hvor tingene forsømmes ligesom hos dig. Jeg har set mange ting hos dig i din tidligere erfaring. Og når jeg kommer hos en familie og ser en opførsel som Gud har irettesat og fordømt, er jeg i stor sorg og nød, uanset om de særlige synder er blevet vist mig eller om det er andre, som har forsømt lignende pligter. Jeg ved hvad jeg taler om, jeg føler noget stærkt for denne sag. Jeg siger da for Kristi skyld, skynd jer at komme på rette grund, og spænd op for kamp. - Brev 52, 1886. ret (53) Vidnesbyrdenes råd er baseret på mange syner. - Gud har givet mig et irettesættelsesvidnesbyrd til forældre som behandler deres børn ligesom du gør med dine små. - Brev 1, 1877. ret (54) (54) Denne sag er blevet bragt frem for mig, i andre sager hvor personer har påberåbt at have budskaber til Syvende-dags Adventistmenigheden af en særlig karakter, og disse ord er givet mig: "Tro dem ikke." - Brev 16, 1893. (Citeret Selected messages bd. 2 63, 64.) ret (54) Frembærer Vidnesbyrdene uventet. - Tidlig sabbats morgen tog jeg til møde, og Herren gav mig dem et vidnesbyrd direkte, helt uden at jeg havde ventet det. Jeg udgød det over dem, og viste dem at Herren sendte sine tjenere med et budskab, og det budskab de bragte var de redskaber Gud havde forordnet skulle nå dem, men de følte sig fri til at rive det i stykker og sætte Guds Ord ud af kraft. . . Jeg kan fortælle dig at der var stor forbavselse og forundring da jeg vovede at tale sådan til os. - Brev 19, 1884. ret (54) At frembære irettesættelser er en ubehagelig opgave for Ellen White. - Da jeg gik til generalkonferensesamlingen, blev jeg tvunget til at tage et standpunkt, som vil såre nogle. Det sårer mig meget at gøre det, og der går lang tid før jeg kommer mig over en skade, en sådan erfaring påfører mig. - Brev 17, 1903. ret (54) Arbejdet befæstes ved både mundtlige og skriftlige budskaber. - De budskaber Gud har givet mig er blevet meddelt Hans folk både med mundtlige ord og i printet form. Således er mit arbejde blevet dobbelt så sikkert. ret (54) Jeg er blevet instrueret at Herren, med sin uendelige kraft, har beskyttet Sin budbringers højre hånd i mere end et halvt århundrede, for at sandheden må blive nedskrevet sådan som han byder mig skrive det til udgivelse i tidsskrifter og bøger. - Brev 136, 1906. ret (54) Uanset om du er fortiden eller fremtiden kan hun ikke sige det. - Jeg er blevet tilskyndet af Herrens Ånd til at advare vort folk til fulde, om gifte mænds utilbørlige omgang med kvinder, og kvinder med mænd. Denne elskovsyge sentimentalisme var i bymissionen i ___ før du blev knyttet til den. Jeg fik vist at du sammen med andre viser samme ånd; om det var i (55) fortiden eller i fremtiden kan jeg ikke sige, for ofte fremstilles tingene for mig, lang tid før det finder sted. - Brev 17, 1891. ret (55) Vist som om arbejdet var gjort. - Efter at vi begyndte sanatoriearbejdet i Battle Creek, har jeg tænkt over hvorfor, at det brev vist i synet hvad sanatoriebygningerne skulle bruges til. Herren har instrueret mig på hvilken måde arbejdet, i disse bygninger, skal ledes på, for at udøve en frelsende indflydelse på patienterne. ret (55) Alt dette virkede meget realistisk på mig, men da jeg vågnede, så jeg at arbejdet stadig skulle gøres, og at der ikke var rejst nogen bygninger. ret (55) En anden gang fik jeg vist en stor bygning som kom op på den side, hvor Battle Creek-sanatoriet senere blev bygget. Brødrene havde store problemer med hvem skulle tage sig af dette arbejde. Jeg græd inderligt. En myndig person stod op blandt os, og sagde: "Ikke nu. I er ikke parat til at sætte midler i den bygning, eller planlægge dens fremtidige ledelse. ret (55) På det tidspunkt blev fundamentet til sanatoriet lagt. Men vi behøvede ikke at lære lektien at vente. Brev 135, 1903. ret (55) Paulus viste på forhånd hvilke farer kommer. - Paulus var en inspireret apostel, dog åbenbarede Herren ham ikke altid lige sit folks tilstand. Dem som var interesserede i menighedens fremgang og så onder krybe ind, fremlagde sagen for ham og ud fra det lys han tidligere havde fået, kunne han bedømme denne udviklings sande karakter. Fordi Herren ikke havde givet ham en ny åbenbaring for denne særlige tid, forkastede de som virkelig søgte efter lyset, ikke hans budskab og blot så det som et almindeligt brev. Nej, faktisk ikke. Herren har vist ham de vanskeligheder og farer som menighederne vil komme ud for, og udvikler de sig i menighederne, ved han lige hvordan de skal ordnes. - Vidnesbyrdene bd. 5. s. 65 ret (56) Ellen White kunne tale nu. - Denne formiddag deltog (56) jeg til et møde hvor nogle få udvalgte var samlet for at overveje nogle spørgsmål de havde fået i et brev, der anmoder indtrængende om overvejelse og tilrettevisning af visse spørgsmål. Nogle af disse spørgsmål kunne jeg tale om, fordi mange ting mange ting er blevet fremstillet for mig, flere gange og på forskellige steder. . . Idet mine brødre læser uddrag fra breve, vidste jeg hvad jeg skulle sige til dem; for denne sag er blevet fremstillet for mig igen og igen med hensyn til det sydlige område. Jeg har ikke følt mig fri til at skrive denne sag ud før nu. . . Det lys som Herren har givet mig flere gange har været, at de sydlige områder, hvor der bor flest farvede mennesker, og hvor der ikke kan arbejdes efter samme metoder som andre områder. - Brev 73, 1895. (Udgivet i The Southen Work, s. 72) ret (56) Når tiden er opfyldt. - Jeg må ikke skrive mere nu, selv om jeg har meget mere at skrive, når jeg ved at tidens fylde er kommet. - Brev 124, 1902. ret (56) Udskudt et år. - Herren hjalp og velsignede mig på en tydelig måde under konferensen i Melbourne. Før jeg kom til den, arbejdede jeg meget hårdt med at give de personlige vidnesbyrd som jeg nedskrev et år tidligere, men følte mig ikke klar til at sende dem. Jeg tænkte på Kristi ord: "Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu." (Joh.16,12) Allerede da jeg lukkede for brevvekslingen, var det som om en stemme sagde til mig: "Ikke endnu, ikke endnu, de vil ikke tage imod dit vidnesbyrd." - Brev 39, 1893. ret (56) Synerne forstås ikke altid første gang. - Ved en lejlighed da vi talte sammen om din erfaring med dit arbejde, spurgte du mig: "Har du fortalt mig alt?" Jeg kunne ikke sige mere den gang. Ofte får jeg fremstillet noget som jeg først ikke forstår, men efter en tid bliver det klarere, ved gentagende fremstillinger af de ting ikke forstod først, og på en måde der gør dem klare og umiskendelige. - Brev 329, 1904. ret (57) (57) Hvad jeg skrev synes nyt. Om natten vågnede jeg op af min søvn, og skrev mange ting i min dagbog som virkede nye for mig da det blev læst, for mange som hører dem. Hvis jeg ikke så tingene i min egen håndskrift, kunne jeg ikke tro at min pen havde skrevet det. Brev 118, 1898. ret (57) Tidligere skrifter til rette tid. - Jeg har en del værdifulde sager, skrevet i Cooranbong [Australien], og dateret 20. december, 1896, som er det der netop er brug for nu. Jeg vil få det kopieret i dag, og om muligt få det af sted med aftenposten. Jeg havde glemt alt om disse manuskripter, men denne morgen fik jeg øje på en række kopier, som jeg ved nærmere eftersyn, overraskende fandt hvad jeg manglede. - Brev 262, 1907. ret (57) Folks sind må beredes åndeligt. - Jeg har forsøgt ikke at undgå at give vore folk alle Guds råd, men nogle gange er det blevet udskudt med indvendingen: "De kan ikke bære dem nu." Endog sandheden kan ikke fremstilles i sin fylde for folk, som ikke er åndeligt beredte til at modtage den. Jeg har mange ting at sige, men de personer budskaberne er rettet til, kan ikke bære dem i deres uhellige tilstand. - Brev 55, 1894. ret (57) Hvorfor Paulus ikke kunne sige alt. - Den store apostel havde mange syner. Herren viste ham mange ting, som et menneske ikke har lov at sige. Hvorfor kunne han ikke fortælle de troende hvad han havde set? Fordi de ville misbruge de store sandheder de fik. De ville ikke kunne forstå disse sandheder. Og dog formede alt hvad Paulus fik vist, budskaberne som Gud gav ham at bringe menighederne. - Brev 161, 1903. ret (57) Intet krav om særligt lys for de biografiske skrifter. - Under forberedelsen af de følgende sider [Åndelige Gaver, bind. 2, som er en selvbiografisk redegørelse], har jeg arbejdet under meget uheldige forhold, idet jeg i mange tilfælde var nød til at stole på min hukommelse, og har ikke ført journal inden for få år. I flere tilfælde har jeg (58) sendt manuskripterne til venner, som var tilstede da beretningerne udspillede sig, til deres korrektur, før de blev sat i trykken. Jeg har gjort det omhyggeligt, og har brugt megen tid, på at få de enkle og klare kendsgerninger så korrekte så muligt. ret (58) Jeg er dog blevet hjulpet meget med at komme frem til datoer, til mange breve som jeg skrev. - Forord til Åndelige Gaver, bd. 2. ret (58) En særlig opfordring bringes, hvis nogen finder forkerte udtalelser i denne bog, om de vil informere mig straks. Udgaven vil være færdig omkring den første oktober; send det før det tidspunkt. - Samme, Appendiks i de første 500 kopier. ret (58) Adskillelse mellem verdslige og religiøse emner. - Der er tidspunkter hvor verdslige ting må anføres, verdslige tanker kan optage sindet, verdslige breve må skrives og information gives som er gået fra den ene til den anden af medarbejderne. Sådanne ord, en sådan information, er ikke givet under Guds Ånds særlige inspiration. Nogle gange stilles der spørgsmål som overhovedet ikke er over religiøse emner, og disse spørgsmål må besvares. Vi taler om huse og lande, erhverv som skal udføres, og placering af vor institutioner, deres fordele og ulemper. - Manusskrift - 107, 1909. (Udgivet i Selected Messages, bd 1, s. 39.) ret (58) Pointen illustreres. - Jeg har ikke fået budskabet, som Bror C har fået tilsendt, om at komme til Australien. Nej; derfor siger jeg ikke: Jeg ved at dette er stedet for dig. Men det er mit privilegium at udtrykke mine ønsker, selvom jeg siger: Jeg taler ikke gennem befalinger. ret (58) Men jeg ønsker ikke at du skal komme på grund af en af mine overtalelser. Jeg ønsker at du skal søge Herren på det alvorligste, og derfra følge hvor han leder dig. Jeg ønsker at du skal komme når Gud siger: Kom, ikke et øjeblik før. ret (59) Det har ikke desto mindre været mit privilegium at overbringe behovene for Guds værk i Australien. Australien er ikke mit land som det er i Herrens forsyn. Landet er (59) Guds; folket er Hans. Et arbejde skal udrettes her, og hvis du ikke er den som skal udføre det, skal jeg være helt ydmyg for at høre at du er til et andet sted. - Brev 129, 1897. (Fra et brev om det australske sanatoriums behov og muligheden for at denne mand kommer til Australien for at gå i gang med en sådan virksomhed.) ret (59) Information fra dem som burde vide. - Information om antallet af rum i Paradise Valley Sanitarium er angivet, ikke som en åbenbaring fra Herren, men simpelthen som en menneskelig opfattelse. Det er aldrig blevet åbenbaret for mig hvor mange rum der skal være i nogle af vore sanatorier; og den kundskab jeg har fået om disse ting, har jeg fået ved at spørge dem, som menes at vide det. Når der er tale om almindelige spørgsmål, er der intet i mine ord, der får folk til at tro at jeg får kundskab i et syn fra Herren, og at jeg begynder på dette. - Manusskrift 107, 1909. (Citeret i Selected Messages, bd 1, s. 38.) ret (59) To slags breve. - Kære børn [Edson og Emma]: Jeg har fået mange sager at skrive om, og jeg har haft et hårdt arbejde. Mit hjerte er fikseret på at stole på Herren. Vi skal på ingen måde tvivle, men være håbefulde. ret (59) Denne morgen fandt jeg jeres brev under min dør. Jeg var glad for at høre fra jer. I går skrev jeg et brev om almindelige hverdagsemner. [se næste citat] Dette brev vil blive sendt i dag. Jeg har skrevet et langt brev om det spørgsmål der tales om i jeres brev, og har sendt det videre til kopiering. Dette vil hurtigt sendes til jer. . . . ret (59) Ud fra den belæring som Herren har givet mig fra tid til anden, ved jeg at der bør være arbejdere, som gør læge-evangeliske rejser i byerne og landsbyerne. Dem som gør dette arbejde vil samle en rig sjælehøst, både blandt højere og lavere klasser. - Brev 202, 1903. ret (60) Brevet har med almindelige sager at gøre. - Kære børn Edson og Emma. - Det har været langt tid siden jeg har skrevet til jer. Jeg har været meget (60) glad for at besøge jer I jeres eget hjem. Willie skriver til mig at han er meget til freds med jeres situation. Jeg har ikke hørt fra jer i langt tid. Jeg har været så glad for at få et brev fra jer, også hvis det blot er nogle få linier. Og husk at I til hver en tid er velkommen at aflægge os et besøg, at rådføre om jeres arbejde og om bøgerne vi prøver at få ud, vil jeg være mere end glad for at se jer. ret (60) Det lader til at være lang tid siden at Willie har forladt os. Han tog af sted sidst i juni, og det er nu den tiende september. Han vil ikke være hjemme om en uge. . . . - Brev 201, 1903. ret (60) Søster Whites dømmekraft. - Du har vist din mening om din egen dømmekraft - at den var mere pålidelig end søster Whites. Har du tænkt over at søster White har haft med netop sådanne sager at gøre i løbet af hendes livstjeneste for Mesteren, at sager som ligner din og mange forskellige andre sager har gået forbi hende, som gør hende bekendt med hvad der er rigtigt og forkert i disse ting? Er en dømmekraft som har været under Guds oplæring i mere end halvtreds år at foretrække for dem som ikke har fået denne disciplin og uddannelse. Overvej venligst dette. - Brev 115, 1895. ret (60) Vovede ikke at tale når der ikke er noget særligt lys. - Ofte finder jeg mig selv der hvor jeg hverken tør give eller bifalde eller være uenig med de planer jeg får forelagt; for der er fare for at det jeg vil sige, skal opfattes som noget Herren har givet mig. Det er ikke altid så sikkert for mig, at udtrykke min egen bedømmelse; for nogle gange, når nogen ønsker at føre sin egen mening igennem, vil han betragte ethvert godt ord jeg siger, som et særligt lys fra Herren. Jeg må være forsigtig med alt hvad jeg gør. - Brev 162, 1907, s. 2. ret (60) [Note: Undtagen det som er af dagligdags eller biografisk art, af det som Mrs. White lægger frem for folk, var baseret på synerne hun fik, uanset om hun brugte ordene "jeg så" eller ej. I sine dage, og vi i vore, trak hun linien ikke mellem bøger og brev ect., men (61) mellem det hellige og det almindelige. Ingen grund til at være forvirret. ret (61) Mrs. White brugte bevidst udtryk som "jeg så" og "jeg fik vist", i bøger skrevet til generel offentlig læsning, for at læseren, uden kendskab til hendes erfaring, ikke skulle få deres tanker ledt bort fra budskabet selv. Man ser forgæves gennem de fem bind af konfliktserien for et sådant udtryk, dog i sin introduktion af Den Store Strid, det første i serien som udkom i 1888, og andre steder, gør hun det klart at hun bevidner om begivenheder der finder sted og var blevet "pålagt at gøre det kendt for andre, som er blevet åbenbaret" (s. XI). Se også "Vejen til Kristus" , "Uddanelse" og "I den store længes fodspor". "Søster White er ikke ophavet til disse bøger," skrev hun. ret |