Trangen til gudhengivne Lærere.

(48)  De, der beskjæftiger sig med Sabbatskolegjerningen, bør være sådanne, som har overgivet sig til Gud. De bør være Mænd og Kvinder, som har en stærk Tro og varme Hjerter, er brændende i Ånden og interesserer sig for alt, hvad der henhører til Kristi sag. De bør hellige sig til Arbejdet i uegennyttig Stræben og uden Hensyn til, hvad Offer det måtte kræve, lægge sig på Alteret og bede med stærke Råb og Tårer om Omvendelse for de unge Mennesker, som er dem betroet. Lad al egennyttig Ærgjerrighed blive korsfæstet hos dem, der virker for Herren i Sabbatsskolen, og lad dem intet gjøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære men i Ydmyghed agte hverandre højere end sig selv. Den vigtigste Stræben hos den, der virker i Sabbatsskolen, bør være at oplære de unge til at udføre deres Pligt i Enfoldighed og Guds Frygt. ret

(48)  Det som Sabbatsskolen så meget mangler, er ikke Maskineri, men Kundskab om åndelige Ting. Hvor trænger ikke Arbejderne til en Åndens Dåb for at kunne blive sande Missionsarbejdere for Gud: De bør lære at anspænde deres Evner til det yderste for at få større Kjendskab til Bibelen, Sandheder. Lærerne i Sabbatsskolen bør daglig bede om Lys fra Himmelen, for at de må kunne oplade Ordets Skatte for de unges Sind. Hvorfor ikke ydmyge eder for Herren og lade de Indtryk, som den Helligånd gjør, komme til Syne i eders Karakter og Arbejde? Der er alt for megen Selvtilfredshed iblandt dem, der beskjæftiger sig med sabbatsskolegjerningen, for meget Maskineri, for megen Vanemæssighed, og alt dette bidrager til at lede Sjælen bort fra ham, som er den levende Vandkilde. . . . - S. S. W., September 1892. ret

næste kapitel