Vidnesbyrd om sabbatsskolen kapitel 12. Fra side 53ren side   tilbage

Ingen Fremgang uden Guds Ånd.

(53)  Embedsmænd og Lærere i Sabbatskolen behøver den Helligånds Vejledning og Undervisning for virkelig at kunne undervise, inspirere Tanken og bringe i Erindring det, som de har lært deres Elever. Det er den Hellig: ånds Gjerning i klare Træk at minde om Kristi Ord og Gjerninger, således at de, der giver Undervisning om Verdens Frelser, må have Kraft til at ophøje Kristus for Elevernes Sind. I al Ordning med Sabbatsskolen er der Trang til den Helligånds Hjælp, for at de Mænd og Kvinder, der vælges til at beklæde ansvarsfulde Stillinger som Ledere, Embedsmænd og Lærere, må være Guds Mænd og Kvinder. ret

(53)  Det er ikke heldigst altid at lade Sabbatsskolen stå under en Mands Ledelse; thi han vil præge Skolen efter sit eget Sind og sine egne Forestillinger. Der bør i Sabbatsskolen være Arbejdere, ,som vil kunne meddele friske Tanker og fremme dens åndelige Liv. Skolen kan måske føle sig knyttet til en, som har udført lang og trofast Tjeneste; men der må tages større Hensyn til Skolens Bedste end til, hvad Lærere eller Elever personlig måtte foretrække. Når det bliver klart, at Skolen vilde have Gavn af en Forandring ved Tilgang af Arbejdere, som ved, hvad det vil sige at have en Byrde for Sjæle, så lad intet stå til Hinder for Forandringen. De, som er blottet for ærgjerrig Tragten efter Selvophøjelse, vil, selvom de ved en sådan Ordning kommer til at fratræde en Stilling, begjærligt gribe enhver Hjælp, der kan betyde Fremgang og Højnelse for Sabbatskolens Elever. De, som er gamle og erfarne i Virksomheden, har fået fat på det, som vilde kunne befordre Guds Sag, og yngre Mænd, der ikke helt egner sig til Arbejdet, bør tage Eksempel af de ældre Brødre, der har udvist Troskab i det, som er blevet overladt til dem, og således tilegne sig Visdom og Taktfuldhed for at kunne gjøre den Fremgang, samer nødvendig til Udførelsen af et godt Arbejde. ret

(54)  I Sabbatsskolens Virksomhed er der et vidstrakt Område, der trænger til at dyrkes med Flid, nemlig dette at .inspirere de unge iblandt os til at give sig helt til Herren, så han kan bruge dem i sin Sag. I vore Sabbatsskoler bør der være nidkjære, trofaste Arbejdere, der med et vågent Blik vil lægge Mærke til, hvem Guds Ånd påvirker, og samarbejde med Guds Engle i at vinde Sjæle for Kristus. Sabbatsskolens Arbejdere er betroet hellige Ansvar, og Sabbatsskolen bør være det Sted, hvor Mænd og Kvinder, Ungdom og Børn ved en levende Forening med Gud kan således oplæres, at de bliver en Kraft og en 'Velsignelse i Menigheden. De bør hjælpe Menigheden opad og fremad, så vidt det står i deres Magt, idet de går frem fra Kraft til end større Kraft. ret

(55)  Nogle vigtige Spørgsmål.
Hvad er Grunden til, at der i vore Menigheder findes mange, som ikke er rodfæstet og grundfæstet i Sandheden? Hvorfor findes der i Menigheden sådanne, som vandrer i Mørket og ikke har Lysets Skin, hvis Vidnesbyrd er sløve, kolde og fulde af Klage? Hvorfor er der nogle, hvis Fødder synes at være færdige til at træde ind på Sideveje og forbudne Stier, og som altid har en bedrøvelig Beretning at fortælle om Fristelse og Nederlag? Har Menighedens Medlemmer følt deres Ansvar? Har Menighedens Forstandere og Tjenere taget sig af de svage og vildfarende? Og har de indset, at de vaklende står i Fare for at tage Skade på deres Sjæle? Har I både ved Formaning og Eksempel søgt at sætte de vildfarendes Fødder på den evige Klippe? Har Sabbatsskolens Lærere og Embedsmænd forstået, at de har et Arbejde at gjøre med at lede de unges Fødder ind på sikre Stier, og at de må agte enhver egen Interesse for intet for at kunne vinde Sjæle for Mesteren? Der er afgjort Trang til en Reform i enhver Gren af Arbejdet. ret

(56)  Vidunderlige Anledninger bliver upåagtet i vor Sabbatsskolevirksomhed. Lad Mænd og Kvinder med forskjellige Evner komme ind i Arbejdet og i Guds Frygt gjøre deres bedste for at frelse vore unge. Lad ikke dem, der udfører deres Hverv på en mekanisk Måde, fuldstændig tage Ledelsen af Skolen og danne den efter visse Former, efter bestemte Sædvaner og kvæle alt Liv i en Mangfoldighed af Forordninger. Det er nødvendigt at have Orden; men sammen med vore Regler og Forordninger behøver vi en hel Del mere åndelig Kundskab. Vi trænger til en livgivende Kraften varm Begejstring, en virkelig Livsstrøm, for at vore Skoler kan blive fyldt med en Luftning af sand Gudsfrygt og Renhed, for at der må ske virkelig åndelig Fremgang, for at Herrens Frygt må gjennemtrænge Skolen, og for at Formanden og Lederne ikke må lade sig nøje med en livløs Fastholden ved bestemte Former, men sætte ethvert Redskab i Virksomhed, så at Skolen kan blive den bedste og mest forædlende Skole i Verden. Dette bør være det Formål og den Opgave, som enhver Arbejder i Skolen har sat sig. ret

(56)  De ledende i vore Sabbatsskoler bør være Mænd og Kvinder med en hurtig Opfattelse, sådanne, som har Guds Ånds Hjælp til at læse Menneskers Karakter, som kan styre, som forstår de forskjellige Sider af Karakteren, og som kan udvise Takt og Visdom i Behandlingen af de forskjellige Naturer. Der er mange, som i Navnet kan fylde en Formands Plads; men det, som behøves, er Mænd, der kan fylde Pladsen i Ordets virkelige Forstand. Der er mange, som med fornøden Kløgt kan gjennemgå Formerne; men de formår ikke at vække Mod og Håb, inspirere Tanken, anspore til Kraft og bibringe Liv af sådan Art, at Skolen bliver en levende, voksende Kraft til det gode. ret

(57)  Også for Lærerne ligger et stort Arbejdsfelt åbent, og de bør søge at forslå, hvorledes de kan virke på en Måde, som vil lede og udvikle Børnenes Sind og Hjerter. For at kunne arbejde med Held for Ungdommen og Børnene må de have den Visdom som kommer fra det høje. Mange Lærere er kortsynede og følger en Fremgangsmåde overfor de unge, som ikke bringer gode Resultater, og i Stedet for Fremgang bliver det Tilbagegang. Det, som både Arbejdere og Elever behøver, er den Helligånds Meddelelse, så at der ikke blot bliver rykvise Forbedringer, men en jævn Fremvækst i Nåden en stadig Tilgang af åndeligt Liv og åndelig Kraft. - S. S. W., Marts 1896. ret

næste kapitel