Vidnesbyrd om sabbatsskolen kapitel 13. Fra side 58ren side   tilbage

Kjærlighed er den dragende Kraft.

(58)  Der er alt for lidt Medfølelse indflettet i vort Arbejde for Sjæle. Der er ikke den tryglende, overtalende, dragende Kraft, som Gud kræver, at vi skal anvende, for at Sjæle kan blive forligte med ham. Hvis vi fremholder Sandheden, som den er, Jesus, vil Kristendommen ikke blive betragtet som en Plage, men som en Glæde. Lad Lærerne bringe Solskin, Taknemmelighed og en Fylde af kristelig ømhed og Medlidenhed med ind i deres Gjerning og gjennemsyre Elevernes Hjerte,: med en uegennyttig Kjærlighedens Ånd; thi det er denne Ånd, som råder i Himmelen. Vil ikke de, der arbejder i Sabbatsskolen, bort lægge al Stolthed og Selvkjærlighed. og af Hjertet blive Ordets oprigtige Gjørere? "Ifør eder den Herre Jesus Kristus, og drag ikke Omsorg for Kjødet, så Begjæringer vækkes!" Sand Tro forlader sig på Kristus i ubetinget Underkastelse, villig til at følge ham, hvor som helst han går. Når dette som en Følge af vel tilrettelagt Arbejde sker, vil mange Sjæle blive ført som dyrebare Neg til Mesteren. ret

(59)  Forældre og Lærere bør søge at påvirke Børnenes Sind fra deres tidligste År og vise dem, hvor vigtigt det er at blive frelst. De bør lære Børnene, at Gud er deres himmelske Fader, at hans Kjærlighed til dem er kommet til Udtryk deri, at han gav sin enbårne Søn, og at Verdens Frelser åbenbarede sin Kjærlighed til dem, idet ,han kom til Verden og døde, for at vi kunde leve. Dersom disse Sandheder fremholdes i Kjærlighed og Ømhed så vil de efterlade et varigt Indtryk på de unges Sind og Hjerter. Ligesom Billeder og Gjenstande gjenspejles fra Spejlglassets Overflade, når Sollyset skinner på dem, således vil disse Emner gjenspejles i Sindet, når de bestråles af Lyset fra Kristi Kjærlighed. ret

(59)  Indflydelsen i Hjemmet.
Hjemmet bør gjøres til en Skole, hvor der undervises, og ikke til et Sted for ensformig Trællegjerning. Aftenerne bør udnyttes som kostbare Anledninger til at undervise Børnene om Retfærdighedens Vej. Men hvor mange Børn bliver ikke i sørgelig Grad forsømt! De opdrages ikke i Hjemmet til at forstå Guds Sandhed, og oplæres ikke til at elske Retfærdighed og til at gjøre Ret. De bør undervises med Tålmodighed, så at de må kunne forstå de Love, de skal rette sig efter, og kjende de Kilder, hvorfra deres Handlinger udspringer. De bør bringes i Overensstemmelse med Himmelens Love og lære at holde fast ved Sandheden, som den er i Jesus. På denne Måde vil de blive skikkede til at være i Englenes Selskab og til at bestå for den tilbedelsesværdige Forløsers Åsyn. ret

(60)  I enhver Menneskesjæl kan der indplantes Håb og Længsler, som er af den rette Slags, og de unge vil kunne ledes til at se det skjønne ved Herlighedens Vej. I ethvert Tilfælde kan det blive nødvendigt at tage faste Forholdsregler under Behandlingen af de unge, for at de kan oplæres, udvikles og fuldkommes til at gjøre den største Nytte i Livet. Hvor få der et, som forstår Værdien af de Talenter, Gud har givet dem! Hvor få Forældre og Opdragere der er, som indser den Sandhed, at en fuld Udvikling af Sind og Hjerte kun kan finde Sted, hvor der er en levende Forbindelse med ham, som er Kilden til al Visdom, Kraft og Herlighed! Sandheden er ubegrænset, og den, hvis Sind oplyses og ledes af Guds Ånd, vil gå frem fra Kraft til Kraft og finde, at hans Sti bliver klarere og klarere indtil højlys Dag. ret

(60)  Men medens det er muligt for os at forfremmes i Kundskab og Sandhed, så lad os heller ikke tabe det forhold af Syne, at vi kan gå tilbage såvel som fremad. Vi kan vandre mod Jorden såvel som mod Himmelen. Der er mange Sjæle, der svinger mellem den himmelske og den jordiske Retning. Der gives lumske og forføriske Indflydelser, der drager Sjæle bort fra Gud og de himmelske Ting. Det er påkrævet, at der passes på hver eneste en fra den tidligste Barndom til Ungdommens og Manddommens År. Navnlig bør de som kjender Faren ved det onde og som har Kjendskab til den Kjærlighed og Interesse, Gud nærer for hver eneste Sjæl, gjøre det til deres Opgave at våge over Sjæle som de, der skal aflægge Regnskab. Ligesom Abraham bør Forældre befale deres Hus efter sig at kjende Herrens Vej. Hvis dette ikke sker, vil Satan med Glæde påtage sig Forældrenes Hverv og oplære Barnet, som det behager ham; og o, hvor meget af dette Arbejde overlades der ikke til ,ham! Lad Forældrene gjøre deres Pligt overfor disse, som er afhængige af dem, og danne deres Karakter efter det guddommelige Mønster. Lad Forældrene med levende Tro og fuld Tillid til Gud udføre den Del, som er dem anvist, så vil Gud udføre sin Del, og Tusinder af Børn, som nu er uden Gud og uden Håb i Verden, vil blive lagt til Menigheden. ret

(61)  Når de unges Omvendelse bliver den store Byrde, som hviler på Forældres og Læreres Hjerter, så vil man til Stadighed bestræbe sig for at uddanne Karakteren og lede deres Smag og deres Ønske ind på det himmelske Spor. I enhver Sjæl er det muligt at udvikle stærke Dyder. Enhver kan nå frem til Højder og dybder og Bredder i Kundskab om åndelige Ting og blive skikket til et højere Liv. Når Forældrene tager det første Skridt, indretter deres egne Skikke og Sædvaner med Hensyn til Spise, Påklædning og Vandel så enkle og naturlige som muligt, alt sammen med Guds Ære alene for øje, så vil der blive Orden i Hjemmet, og Børnene vil ikke have forsømt; man vil give sig Tid til at tage sig af deres Undervisning og Udvikling. ret

(62)  Børnenes Omgivelser hør være de bedste, hvad Indflydelse og Selskab angår. Forælde, som optager denne Gjerning i Guds Frygt og Kjærlighed, vil våge over hvert eneste Ord, for at de intet må få at høre, der vilde kunne -smerte dem, når Børnene begynder at efterligne deres Tale, De vil søge at udfylde Børnenes Svaghed, Ukyndighed og Mangler ved en høj moralsk Undervisning, for at disse kan vokse op, stærke i Renhed og med vel befæstede Vaner, der vil bidrage til Sundhed og Lykke. Under en sådan Opdragelse vil de indhente den Kundskab, der vil udvikle en stærk og vel balanceret Karakter. ret

(62)  Dersom det bliver overladt til de unge selv at samle sig Kundskaber, så vil det vise sig, at de får enhver mulig Anledning. Fra mangehånde Kilder vil Kundskaben om det onde tilføres Sindet og senere aldrig helt kunne udviskes, Når Forældrene forsømmer deres Pligt med Hensyn til at nedlægge Karakterens Grundvold hos deres Børn og tilvejebringe de allerbedste Principper som Materiale til Opbyggelsen af deres Karakter, så vil Guds og Menneskets Fjende benytte sig af denne Forsømmelse, og de unge vil stille sig ligegyldige overfor Sandhed og Dyd. Man bør gjøre Hjemmet til det mest tiltrækkende Sted i Verden. Hvad Værdi .har det ydre og det kunstige sammenlignet med det virkelige og det naturlige? Herren har givet Børnene Evner, der kræver den omhyggeligste Opdragelse både fra Forældres og Læreres Side. ret

(63)  De, hvem Gud har overladt det Ansvar at opdrage de unge, bør være i Stand til at samarbejde med ,ham i Udviklingen af Sindets og Hjertets dyrebare Em'er, for at de unge må tilegne sig den Kundskab, som vil ,bringe forøget Kraft, og som vil betyde en Erhvervelse, der kan bringes med ind i det tilkommende, uforkrænkelige Liv. . . . ret

(63)  Den Gjerning at præge og tildanne Børnenes og Ungdommens Karakter er en Opgave af den allerstørste Betydning, og i denne Gjerning er det nødvendigt at fremstille Kristus i hans uforlignelige Kjærlighed for deres Sind, så at hans ophøjede, himmelske Ynde kan overskygge og modvirke den Tiltrækning, som Verden øver. De unge må ikke blot se en Teori, hvor logisk denne end måtte være de må se Kristi elskelige Karakter og Herlighed. De må ledes til at beskue den tilkommende Verdens evige Skatte, indtil det lykkes at opmuntre, begejstre og vinde dem. Jesu Kjærlighed må være Drivfjederen i enhver Bestræbelse. Den tilskynder, den tvinger, den fængsler. - S. S. W., Aug. og Septbr. 1896. ret