Til Formænd og Lærere i Sabbatsskolen.

(5)  Vejen til Fremgang.
Der er alvorligt Arbejde at udføre i vore Sabbatsskoler, og de, som har Ledelsen, bør udvise Forstand og Takt. Det er en vanskelig og vigtig Opgave at arbejde med Menneskesindet, at efterlade rigtige Indtryk og påvirke Menneskene på rette Måde. Den er en forstandig Lærer, der søger at, sætte Elevernes Evner i Virksomhed i Stedet for stadig at søge at meddele Oplysning. ret

(5)  Fra Tid til anden har jeg modtaget Breve med spørgsmål angående de Pligter, der påhviler Sabbabskolens Formand. En, der følte sig bekymret, fordi han ikke kunde vække større Interesse hos Lærere og Medlemmer, sagde, at han brugte megen Tid til at tale med dem og forklare alt, som han mente kunde være af Betydning for dem at forstå, og alligevel, syntes der at herske en stor Mangel på Interesse. De blev ikke åndelig påvirkede. Jeg ønsker her at sige til denne oprigtige Broder og til andre, der måtte arbejde under lignende Vanskeligheder: Undersøg, om I ikke for en stor Del er ansvarlige for denne mangel på åndelig Interesse. Mange søger at gjøre for meget og undlader at opmuntre deres Lærere og Elever til at gjøre, hvad de kan. De er i stort Behov af Ligefremhed og åndeligt Alvor. De holder lange, tørre Taler i Sabbatsskolen og i Lærermødet og trætter derved både Lærere og Elever. Sådanne Bemærkninger forfejler ganske deres Hensigt. Undervisningen afpasses ikke efter Skolens virkelige Trang, og de vinder ikke de andres Hjerter, fordi deres egne Hjerter ikke er fulde af åndelig Medfølelse. De indser ikke, at de ved deres langtrukne, trættende Bemærkninger dræber Interessen for og Kjærligheden til Sabbatsskolen. . . . ret

(6)  Når Arbejdernes Hjerter stemmer overens med Kristus, og når han bor i dem ved levende Tro, så vil de ikke tale halvt så længe eller udvise Halvdelen af den Kløgtighed. som nogle nu gjør; men hvad de siger i Kjærlighed og Ligefremhed vil påvirke Hjertet, og de vil komme i nøje Berøring med Lærere, Elever og Menighedsmedlemmer. ret

(6)  En virkelig Lærer vil få sine Tilhørere til at følge med. Hans Ord vil være få men alvorlige, og fordi de udgår fra Hjertet, vil de vidne om Sympati og om inderlig Kjærlighed til dyrebare Sjæle. Hans Uddannelse kan måske være begrænset, og han har måske kun ringe naturlige Evner, men Kjærlighed til Gjerningen og Villighed til at arbejde i Ydmyghed vil sætte ham i Stand til at vække en dyb Interesse både hos Lærere og Elever. De unges Hjerter vil drages til ham. Hans Arbejde vil ikke blot være en Formsag. Han har måske den Evne at kunne fremdrage dyrebare åndelige og intellektuelle Sandheder både hos Lærere og Elever, og medens han således lærer andre, vil han også selv lære. Eleverne bliver ikke betaget af den dybe Lærdom, han lægger for Dagen, og med enkle, ligefremme Ord omtaler de, hvilket Indtryk Lektien har gjort på dem. Følgen bliver en dyb og levende Interesse for Skolen. Ved Kristi Evangeliums Enfoldighed har han nået dem der, hvor de står. Deres Hjerter bliver blødgjort, og nu kan han danne dem efter sin Mesters Billede. ret

(7)  En skarp Forstand kan være en Fordel; men en Lærers Kraft ligger i hans Hjerteforbindelse med ham, som er Verdens Lys og Liv. Han vil elske Menneskene og altid søge at højne dem. Han vil ikke stadig bebrejde andre, men hans Hjerte vil være fyldt med Medlidenhed. Han vil ikke være stor i sine egne Tanker, ej heller vil han hele Tiden søge at styrke og opbygge sin egen Værdighed; men Jesu Ydmyghed vil vise sig i ham Liv. Han vil fornemme Sandheden af Jesu Ord: "Uden mig kan I slet intet gjøre." Sådanne Lærere trænges der hårdt til. Gud vil samarbejde med dem. "Lær af mig," siger Kristus, "thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet." Mange, der virker i Sabbatsskolen, behøver guddommelig Oplysning. De mangler den åndelige Indsigt, der gjør det muligt for dem at forstå deres Trang, som de arbejder for. ret

(8)  Nogle Fejl påpeget.
Ledet på rette Måde er Sabbatsskolen et af Guds store Redskaber til at bibringe Sjæle til Kundskab om Sandheden. Det er ikke heldigt, at Lærerne taler hele Tiden, men de Dør lede Eleverne til at fortælle, hvad de ved. Derefter bør Læreren med nogle få korte, ligefremme Bemærkninger eller Eksempler understrege det, som de har lært. Under ingen Omstændigheder må Læreren gjennemgå Lektien på en mekanik Måde og så sætte sig ned og lade Børnene sidde og se sig om eller hviske og lege, som vi har set dem gjøre. Sådan Undervisning gavner ikke, men er ofte skadelig. Hvis Læreren er forberedt, som bør være, så kan hvert eneste Øjeblik anvendes med Fordel. Børnenes virksomme Sind bør stadig holdes beskjæftiget. Man bør lede dem til at udtale deres Meninger og så rette på eller bifalde disse, efter som det måtte være påkrævet. Men aldrig bør Læreren sætte sig ned og sige: "Nu er jeg færdig." Man bliver aldrig færdig med Lektien. ret

(8)  I Sabbatsskoleformænd, skjæld aldrig ud og klag aldrig overfor eders Lærere eller Elever. Ønsker I at påvirke Skolen til det gode, så læg Pisken til Side og øv en himmelsk, inspirerende Indflydelse, der vil gribe alle. Når der lægges Planer og Regler for Skolen, så lad disse såvidt mulig være et Udtryk for Skolens Ønske. I nogle Skoler hersker der en skarp, kritisk Ånd. Der gjøres meget Væsen af Former og Regler, medens de vægtigere Anliggender. Guds Barmhjertighed og Kjærlighed, bliver forsømt. Lad alle være glade. Hvis nogen bar en Sky omkring sin Sjæl, så lad en 'sådan arbejde sig ud i Sollyset, inden han træder ind i Sabbatsskolen. En Moder, der hele Tiden taler om sine Vanskeligheder og klager til Børnene over deres Mangel på Forståelse, 'kan ikke have det rette Herredømme over dem. PM samme Måde vil det være med eder, I Lærere og Formænd i Sabbatsskolen. Ser I nogen. Mangel i denne Henseende, så svæk ikke eders Indflydelse ved at tale derom, men sæt på en stille Måde Indflydelser i Gang, der vil afhjælpe Ondet. Overvej og læg Planer for hvorledes I kan få en velorganiseret, vel disciplineret Sabbatsskole. ret

(9)  Vi bør føle større Byrde for Sjæle og daglig hede om Styrke og Visdom til Sabbaten. Lærere, kom sammen med eders Klasser! Bed med dem og lær dem at bede. Lad Hjerterne blive påvirkede, og lad de opsendte Bønner være korte og ligefremme, men alvorlige. Lad eders Ord være få og velvalgte, og lad Eleverne af eders Læber og eders Eksempel lære, at Guds Sandhed må slå Rod i deres Hjerter, ellers vil de ikke kunne bestå i Fristelsens Prøve. Vi ønsker at se hele Klasser af unge Mennesker blive omvendt til Gud og udvikles til nyttige Medlemmer i Menigheden. - S. S. W., Oktober". 1885. ret

næste kapitel