Vidnesbyrd om sabbatsskolen kapitel 4. Fra side 18 | ren side tilbage |
(18) Vore Sabbatsskoler er intet mindre end Bibelforeninger, og i den hellige Opgave at undervise om Guds Ords Sandheder kan de udrette langt mere, end de hidtil har gjort. Når Sabbatsskolen ledes på rette Måde, har den en vidunderlig Kraft og er egnet til at kunne udføre et stort Arbejd"; men den er ikke nu, hvad den kan og bør være. Den Indflydelse, der udgår fra Sabbatsskolens Virksomhed, bør udvikle og forøge Menigheden. Men i intet Tilfælde bør den tilades at afvige fra Menighedens Interesser. I Sabbatsskolen er der en overmåde dyrebar Missionsmark, og hvis der nu viser sig Tegn til det gode, så er disse kun Antydninger og tilløb til, ,had der kan udrettes. ret (18) Den store Opgave at fremholde Bibelen i Hjemmene ved Hjælp af Bibbellæsninger giver Sabbatsskolevirksomheden en forøget Betydning og gjør det klart, at Lærerne bør være gudhengivne Mænd og Kvinder, der forstår Skriften og rettelig kan lære Sandhedens Ord. Den Tanke at holde Bibellæsninger er en himmelfødt Tanke og åbner Anledninger til at sende Hundreder af unge Mænd og Kvinder ud i Missionsmarken for at udføre et vigtigt Arbejde, der ellers ikke vilde blive udført. ret (19) Bibelen er løst fra Lænkerne. Den kan bringes til hver eneste Mands Dør, og dens Sandheder kan fremholdes for hvert eneste Menneskes Samvittighed. Der er mange, der lig de ædle fra Berøa daglig vil ransage Skrifterne for sig selv, når Sandheden fremholdes, for at se, om disse Ting ,bar sig således. Kristus har sagt: Ransag Skrifterne, thi i dem mener I at have evigt Liv, og disse er det, som vidner om mig." Jesus, Verdens Frelser, byder Menneskene ikke blot at læse, men at Ransage Skrifterne". Dette er et stort og vigtigt Arbejde, som er overladt til os; og Udførelsen deraf vil gavne os i høj Grad; thi Lydighed mod Kristi Befaling vil ikke blive belønnet. Denne Lydighedshandling i Efterfølgelsen af det Lys, som er åbenbaret i hans Ord, vil Kristus krone med særskilte Beviser på sin Gunst. . . . ret (19) Hvilken Undervisning der bør gives. (20) Et er sikkert: der er for lidt af Kjærligbedens Ånd iblandt Syvende-Dags Adventisterne, både i Menighedens og i Sabbatsskolens Virksomhed. Både Arbejdere og Elever sætter Målet for lavt. Alle trænger til mere Højsindethed; de trænger til ,at få højere og helligere Aspirationer, trænger til at indånde en renere Atmosfære. Fra vore Sabbatsskoler og Højskoler skal der udgå unge Mænd og Kvinder for at blive Missionærer i Guds Værk. De trænger den allerbedste undervisning og kristelige Opdragelse. Som Tillæg til deres Kundskab behøver de den Kraft, som kommer fra Gud, og som vil udruste dem til prøvende og ansvarsfulde Stillinger. Den intellektuelle og åndelige Vækst bør være ligeså udpræget som Udviklingen af de fysiske Kræfter. De unge bør indse Nødvendigheden af at være stærke og kompetente såvel intellektuelt som åndeligt. Mange undlader at erhverve sig denne Kraft, ikke fordi de mangler Evner, men fordi de ikke udviser Bestemthed og Flid i deres Stræben. De bør udnytte deres Anledninger til det yderste og være omhyggelige for at blive i Stand til at bære Byrden. og dele Ansvaret med de udslidte og overbebyrdede. Den vigtigoste af al Missionsgjerning er at oplære Arbejdere til at gå ud i Missionsmarkerne og forkynde Evangeliet for al skabningen. ret (21) Sabbatsskolelæreren hør være et Eksempel i Tro, i Kjærlighed, i Lære og i Opførsel. Han bør være enkel i sin Påklædning. Han bør påvise Skjønheden i det naturlige og sande i Modsætning til det falske og kunstige. Han bør lære sine Elever at elske Gud, idet han giver dem Linje på Linje og Bud på Bud, og lidt efter lidt føje nye Sider af Sandheden til, indtil den fremtræder for Sindet så tiltrækkende og skjøn, som den er. Han bør bede og arbejde, indtil han ser dem, der er ham betroet, knyttet til Sandheden, ser dem i Besiddelse af Guds Kjærlighed, som overgår al Kundskab. - S. S. W., Januar 1889. ret |