Forældres og Læreres Ansvar.

(22)  Jeg føler en dyb interesse for vore Sabbats skoler overalt i Landet, fordi jeg tror, at de er Guds Redskaber til at lære vor Ungdom Bibelen" Sandheder. Både Forældre og Lærere bør stadig stræbe efter at interessere de unge for de Ting, der har Evighedsbetydning. Sabbatsskolen er en Missionsmark, og i dette betydningsfulde Arbejde bør der udvises langt mere Missionsånd, end Tilfældet tidligere har været. I alle Års klasser såvel blandt Begyndere som iblandt de mere fremskredne behøver Lærerne stedse at se hen til Lysets store Kilde for der at hente Visdom, Nåde og Kraft til at danne deres Elevers Hjerter, og for at de må. kunne 'handle forstandigt med dem, som er kjøbt med Kristi Blod. Enhver Lærer bør være en ydmyg Efterfølger af ham, som er ydmyg og sagtmodig af Hjertet. Ingen bør granske eller arbejde i den Hensigt at blive betragtet som en overlegen Lærer eller en usædvanlig dygtig Person, men for at kunne vinde Sjæle for Kristus. Man vil ,blive fristet til at indflette Selvet i alt, hvad man gjør; men hvis dette sker, vil det fordærve Arbejdet, thi det vil føre til, at man kommer med tørre, langtrukne Bemærkninger, der ikke interesserer eller gavner Børnene. ret

(23)  På samme Tid som det er af Betydning, at Læreren gjør tålmodige Bestræbelser, så må Gjerningen ikke overlades helt til Sabbatsskolens eller Menighedens Arbejde, men have sit Grundlag og sin Støtte i det Arbejde, der udføres i Hjemmet. Forældrene har et helligt Ansvar og en hellig Opgave, og det påhviler dem at være deres Opgave tro og at bære deres Ansvar i Guds Frygt, vågende over deres Børns Sjæle som de, der skal aflægge Regnskab. . . . ret

(23)  Kristi Undervisning til Israels Børn fra Skystøtten påpeger Forældrenes Pligt og er ikke uklar eller vanskelig at forstå. Denne Undervisning er given til Formaning og Gavn for os. "Så læg da disse mine Ord på eders Hjerte og på eders Sjæl og bind dem til et Tegn på eders Hånd og lad dem være til en Tankerem mellem eders øjne." I enhver Gjerning, som deres Hænder udførte, skulde de komme Herrens Befaling i Hu. Den skulde bindes på deres Hænder, ikke bogstavelig talt, men for at øve Indflydelse over enhver Handling i deres Liv. Den skulde være som en Tankerem mellem deres øjne. Deres sind skulde dvæle ved Sandheden i Guds Befalinger, og de skulde lade sig lede af deres Grundsætninger. "Og lær eders Børn dem ved at tale om dem, når du sidder i dit Hus, og når du går på Vejen, og når du lægger dig, og når du står op, og skriv dem på Dørstolperne M dit Hus og i dine Porte, for at eders Dage og eders Børns Dage må blive mange i det Land, Herren tilsvor eders Fædre at ville give dem, så mange, som Himmelens Dage er over Jorden." . . . ret

(24)  Lær Beskedenhed og Ydmyghed.
Den Anvisning, Guds Søn gav Moses angående Undervisning til Israels Børn, er lige så nødvendig nu som dengang, og Forældrene i vor Tid bør give lige så nøje Agt på den, som Guds Folk gjorde fordum. Hvis vi Ønsker at se de Resultat.", som Gud bar påpeget som Frugten af at følge hans Vej, så må Kristendommen indflettes i alt, hvad der hører med til Livet i Hjemmet. Stolthed, Overmod og Mangel på Beskedenhed er Karaktertræk, som kjendetegner Børnene nu til Dags, og de er en Tidens Forbandelse. Når jeg ser disse ukristelige, utiltalende Træk komme til Syne på alle Hold, og jeg dernæst ser Forældre og Lærere søge at stille Børnenes og Elevernes Dygtighed og Fremgang til Skue, piner det mit Hjerte; thi jeg ved, at dette er netop det modsatte af den Fremgangsmåde, man skulde følge. ret

(24)  Forældre og Lærere, ,som henter deres Kundskab fra Bibelen, og hvis Sind og Handlinger bestemmes af dens hellige Grundsætninger, behøver ikke at fare vild og findes på Afveje og forbudne Stier. Ydmyghed og Beskedenhed er overmåde dyrebare Egenskaber, som man ,bør lære Børnene både i Hjemmet og i Sabbatsskolen. Man skal undervise dem om Guds Lovs ophøjede Krav og om deres Ansvar overfor Herren. Den Undervisning, man giver dem, bør være af en sådan Art, at den kan gjøre dem skikkede til at være til Nytte her i Livet og til at få en Plads i det evige, uforkrænkelige Rige. . . . ret

(25)  Hvorledes man skal undervise.
Hvor vigtig er ikke den Undervisning, som man kan give Børnene og de unge ved at oplade Skriften med samme Ligefremhed, som Kristus gjorde! Lad Læreren efterlade alle sine vanskelige, højtflyvende Udtryk hjemme og kun anvende de enkleste Ord som de unge let kan formå. Men for at være en dygtig Lærer må man ikke alene undervise på en enkel Måde; man må også bringe Sympati og Kjærlighed med sig ind i Sabbatsskolen. Børnene vil erkjende disse Egenskaber og påvirkes deraf. Mænd og Kvinder er kun voksne Børn. Påvirkes vi ikke af Ord og Blik, der vidner om virkelig Sympati og Kjærlighed? Jesus, den guddommelige Lærer, forsikrede sine Disciple om sin Kjærlighed til dem. Han påtog sig ikke Menneskenaturen i nogen anden Hensigt end den at kunne vise Menneskene Guds Miskundhed, Kjærlighed og Godhed ved at tilvejebringe Frelse og Lykke for dem, han havde skabt. I denne Hensigt var det, at han døde. På samme Tid som han udtalte ,sin inderligste Medlidenhed, frydede han sig i Bevidstheden om, at han havde i Sinde at gjøre langt overflødigere", end .hvad de var i Stand til at bede om eller tænke på. I sin Gjerning til Menneskenes Velsignelse åbenbarede han daglig, hvor stor hans Ømhed og Kjærlighed var til den faldne Slægt. Hans Hjerte varen uudtømmelig Kilde af Medlidenhed, hvorfra det længselsfulde Hjerte kunde fyldes med Livets Vand. . - S.S.W., April 1889. ret

næste kapitel