Vidnesbyrd om sabbatsskolen kapitel 6. Fra side 27ren side   tilbage

Trangen til sand Gudsfrygt i vore Sabbatsskoler.

(27)  Vore Sabbatsskoler er ikke, hvad Herren ønsker at de skulde være idet man stoler altfor meget på den ydre Form og på det mere maskinmæssige, medens Guds livgivende Kraft ikke åbenbares til Sjæles Omvendelse, for hvem Kristus døde. Dette Forhold må forandres, hvis vore Sabbatsskoler skal svare til deres Hensigt. Vi må have gudhengivne Lærere, der elsker Gud over alle Ting og deres Næste som sig selv. Herren har truffet rigelig Foranstaltning til, at Lærerne kan tiltage i Dygtighed fra Sabbat til Sabbat, således at deres Undervisning må bære nogen Frugt, idet de arbejder med Tiden og Evigheden for øje. Vi behøver i vore Sabbatsskoler unge Mænd og Kvinder, der besidder lovende Gudsfrygt, ikke en værdiløs, overfladisk Erfaring, men en dyb indvortes Fromhed som er en Følge af, at de daglig lærer i Kristi Skole, så at de må kunne meddele andre de dyrebare Ting, som Kristus har lært dem. ret

(27)  De, som nøjes med at holde sig til en fastslået, tør Form og følge et bestemt Spor, vil ikke opnå Målet eller kunne udføre det Arbejde, der påhviler en Lærer i Sabbatsskolen; men hvis d_, 'der deltager i denne vigtige Gren i Guds Sag, er Kristne i Ordets fulde Betydning og i Herrens Frygt udfører deres af Guds anviste Gjerning med Kjærlighed til Sjæle, for hvem Kristus døde, så vil de være Guds Medarbejdere. Når Sabbatsskolens Ledere og Lærere overgiver sig til Gud uden Forbehold, ,så vil de' ikke alene fatte Beslutninger, men også før deres Beslutninger ud i Livet. Så snart de, der virker i Sabbatsskolen eller i den daglige Skolegjerning, tager fat som de bør, med en fuld Forståelse af deres Afhængighed af Gud, så vil Kristi Nåde blive skjænket som et Tillæg til deres menneskelige Bestræbelser. Det er af Betydning, at hver eneste Arbejder forstår, at Sjæles Overbevisning og Omvendelse følger Samabejdet mellem menneskelig Bestræbelse og guddommelig Kraft. Vedligeholdelsen af en fuldstændig Sjælens Hengivelse til Gud er ligeså nødvendig for Lærerne og Formændene i vore, Sabbatsskoler som for Prædikanten på Talerstolen, thi de er alle uden Forskjel delagtige i den Gjerning at lede Sjæle til Kristus. Ligesom Kristus gjorde, skal enhver på sin Plads virke i Kjærlighed for de vildfarende og "bodfærdige. Dette er, hvad Kristus ønsker at se i Sabbatsskolens Virksomhed. ret

(29)  Lærernes Eksempel.
Lærerne bør sætte det rette Eksempel for de unge både i Ånd, i Opførsel og i Klædedragt. Deres Klædning bør være enkel og ligefrem, og i Ånd bør de være ligeså beskedne som et Barn, men dog rene og ædle, thi de står for Guds Åsyn for at fremstille Kristi Karakter for deres Elever. Med en andægtig Stemning og med Hjertets Ømhed bør de, betragte dem, som er dem betroet, ihukommende, hvad Jesus sagde: "Se til, at I ikke foragter en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene ser altid min Faders Ansigt, som er i Himlene." Guds Engle, som beskuer Faderens Ansigt i Himmelen, ser på Børnene og de unge, hvem I som Guds levende Redskaber underviser om Frelsens Vej. Betænk dette, I Formænd og Lærere; I befinder eder i himmelske Engles Nærværelse og udfører en Gjerning, hvis Beskaffenhed vil vidne om eders Troskab eller Utroskab mod Kristus. ret

(29)  Dersom Lærerne altid vilde erindre, at det er den Helligånd, der må åbenbare Glimt af de himmelske Ting for Sjælen, og at denne himmelske Udsending påvirker ,Sindet med den guddommelige Sandhed, når de arbejder i Kristi Ånd, og dersom de altid forstod, at de er omgivet ,af Engle, og at de står på hellig Grund, ,så vilde der blive udført et langt mere virkningsfuldt Arbejde i vore Sabbatsskoler, Lærerne vilde ikke være så blottede for åndelig Kraft og Nåde, thi de vilde have en Forståelse af Guds Nærværelse; de vilde indse, at de kun var menneskelige Redskaber, ved hvem Kristus meddelte sit himmelske Lys. Deres Arbejde vilde være båret af Alvor og Kraft, og de vilde erkjende, at Ånden kommer deres Skrøbelighed til Hjælp. ret

(30)  Formændene og Lærerne i vore Sabbatsskoler må være omvendte, befriede for deres vanemæssige Ufølsomhed. Sandhedens dyrebare Lærdomme må ikke fremholdes på en slap, livløs Måde; ved dagligt Samfund med Herren og ved at modtage klare Stråler fra Retfærdighedens Sol må de nævnte Funktionærer erholde livgivende Kraft som en Hjælp i deres Bestræbelser for at vinde Sjæle for Kristus. De må stadig have Sindet fæstet ved Kristus, for at deres Tanker og Indskydelser kan være af åndelig Art, og for at deres Fremgangsmåde og Metode i Undervisningen kan være undergivet den Helligånds Ledelse. Den Helligånd i dens højeste Åbenbarelse for Menneskene må sætte dem i Stand til at gjøre Brug af deres Ypperste Evner, idet Gud virker i dem både at ville og at udrette eller sit eget Velbehag. . . . ret

(30)  Bøn og Tålmodighed kræves.Eleverne i din Klasse er måske fordærvede og' stivsindede, tilbøjelige til det onde; måske stiller de din Tålmodighed hårdt på Prøve; men deres Hjerter er alligevel en Jordbund, hvori du kan så himmelsk Sæd, der vil bære en god Høst. Hvis Læreren ikke er fyldt med Guds Ånd, så vil han blive mismodig, tabe sin Selvbeherskelse og kan da ved et utålmodigt Ord eller en streng irettesættelse ødelægge al sin Indflydelse, og hans Arbejde vil mislykkes. ret

(31)  Lærerne i Sabbatsskolen behøver at vandre for Gud i Forsigtighed og Bøn. De må virke som dem, der skal aflægge Regnskab. De ,har fået en Anledning til at vinde Sjæle for Kristus, og jo længere de unge fortsætter i Ubodfærdighed, desto mere stadfæstede bliver de i deres Modstand mod Guds Ånd. Efterhånden som Årene går, vil de efter al Sandsynlighed blive mindre modtagelige for det guddommelige, mindre påvirkelige af Kristendommens Indflydelse. Satan arbejder hver Dag for at binde dem i deres ulydige Vaner og i deres Ubodfærdighed, og der er mindre Sandsynlighed for, at de bliver Kristne. Og hvilket Regnskab vil ligegyldige Lærere til sidst måtte aflægge? Hvorfor binder moralsk Frygtsomhed Lærerens Sjæl og gjør ham uvillig til at gjøre de passende Bestræbelser for at omvende dyrebare Sjæle iblandt Børn og unge Mennesker? Hvorfor ikke lade den Helligånd omgive Sjælen med en Atmosfære, der vil fordrive moralsk Mørke og bringe himmelsk Lys til andre? ret

(31)  Den i Sandhed omvendte Sabbatsskolefunktionær vil ikke lade sig lede af Verdens Skikke og Sædvaner, men vil bevare en moralsk Selvstændighed. Han vil ,sætte et Eksempel, der svarer til hans Bekjendelse, idet han træder ud af Verden og ,holder sig adskilt fra dens Ånd og Skikke. Han vil ikke i mindste Måde lade sig rokke i sit faste Forsæt om at være et med Kristus, ej heller vige en Tøddel i sin Troskab mod Gud, i Kampen mod Stolthed, mod Deltagelse i egenkjærlige Fornøjelser, mod Anvendelsen af Penge for at tilfredsstille sine Tilbøjeligheder eller Lysten til at glimre, men han vil være et Eksempel i Ånd, i Opførsel og i Klædedragt. ret

(32)  Du, som virker i Sabbatskolen, vil du opfylde Kristi Krav eller Verdens Krav? O vil du sige: "Jeg vil tage Korset op og følge Jesus"? Vil du ikke udvikle den Ømhed og Alvor i Overtalelse og Formaning, som han lagde for Dagen, og være et Eksempel på Sandhedens ophøjede Grundsætninger, således at du i Liv og Karakter åbenbarer, hvad Kristi Religion har gjort for dig? Skal vi ikke alle agte på Apostelens Formaning: "Ifør eder den Herre Jesus Kristus, og drag ikke Omsorg for Kjødet, så Begjæringer vækkes!" ret

(32)  De unge trænger til, at man i sit Liv fremstiller for dem, hvad sand Kristendom er. En sådan Kristendom vil vise sig at 'Være en livgivende Kraft, en alt gjennemtrængende Indflydelse. Af en Hjertets Hengivenhed til Gud vil der udspringe Glæde, Friskhed og en stadig Fremvækst, og dette er den Kristendom, som de unge må få at se, om de skal drages til Jesus. En Kristendom af denne Slags vil efterlade sit guddommelige Indtryk på Menneskers Sjæle, og de, som besidder den, vil blive fornyet både intellektuelt og fysisk ved Guds vederkvægende Nåde. ret

(33)  Prøv det et År, I, som er knyttet til Skolegjerningen eller er Lærere i vore Sabbatsskoler, og ,se, om I ikke vil kunne sige: "Herren har virket underfuldt for os, thi mange Sjæle er bleven ført til Mesteren som dyrebare Neg til den himmelske Lade." - S. S. W., December 1891. ret

(33)  I Sabbatsskolen bør der udføres meget personligt Arbejde. Nødvendigheden af sådant Arbejde ,bliver ikke påagtet og påkjønnet som den burde. Med Hjertet fuldt af Tak for den Guds Kjærlighed, som Sjælen er bleven delagtig i, bør Læreren virke med Ømhed og Alvor for sine Elevers Omvendelse. Hvilket Bevis kan vi give Verden for, at Sabbatsskolens Virksomhed ikke blot er et Skin? Den vil blive bedømt efter sine Frugter. Den vil blive vurderet efter Elevernes Karakter og Arbejde. I vore Sabbatsskoler bør de kristne unge Mennesker blive betroet Ansvar, for at de må kunne udvikle deres Evner og erhverve åndelig Kraft. Lad de unge først overgive sig selv til Gud, og lad dem derpå i deres tidligste Erfaring blive oplært til at hjælpe andre. En sådan Virksomhed vil bringe deres Evner til Anvendelse og lære dem at lægge Planer og bringe disse til Udførelse til Bedste for deres Omgivelser. Lad dem søge deres Selskab, som behøver Hjælp ikke for at hengive sig til tåbelig Samtale, men for at kunne åbenbare Kristi Karakter og være Guds Medarbejdere og således vinde dem, der ikke har overgivet sig til Gud. S. S. W., Januar 1892. ret

næste kapitel