En Hjerteforandring hos Lærere og Elever.

(38)  Enhver Lærer i Sabbatsskolen bør være en Kristi Efterfølger, og de, der ikke har taget Standpunkt som Kristi Disciple og i deres Vandel bevist, at de er Kristne, hør ikke anmodes om at være Lærere i Sabbatsskolen; de trænger til, at nogen først lærer dem Grundprincipperne i Guds Kjærlighed og Frygt. "Uden mig siger Kristus, "kan I slet intet gjøre." Til hvad Nytte vilde så dens Undervisning være, som af personlig Erfaring intet Kjendskab har til Kristi Kraft? Det vilde være ganske selvmodsigende at tilskynde en sådan til at tage en Klasse i Sabbatsskolen; men det er endnu værre at tillade en Klasse at være under Indflydelsen af en Lærer, hvis Påklædning og Opførsel er en Fornægtelse af Frelseren, hvem han udgiver sig for at tjene. ret

(38)  De, som underviser i Sabbatsskolen, må have deres Hjerter opvarmet og styrket ved Guds Sandhed, idet de ikke alene er Ordets Hørere, men også dets Gjørere. De bør hente Næring fra Kristus, ligesom Grenene næres af Vintræet. Den himmelske Nådes Dug må falde på dem, for at deres Hjerter kan være Ug dyrebare Planter, hvis Knopper åbner og udvider sig og udsender en liflig Duft som Blomster i Guds Have, Lærere bør være flittige Granskere af Guds Ord og stadig gjøre det åbenbart, at de daglig modtager Undervisning i Kristi Skole og er i Stand til at meddele andre det Lys, de bar modtaget fra barn, som er den store Lærer, Verdens Lys. ret

(39)  Lærere bør føle deres Ansvar og udnytte enhver Anledning til Fremgang, så at de må kunne yde den bedste Tjeneste på en Måde, som vil have Sjæles Frelse til Følge. Både Lærere og Elever bør vågne av og indse Betydningen af at vise Flid og Udholdenhed i Læsningen af Guds Ord. De bør flittigt pleje Samfundet med Gud, hvor små Fristelser ikke vil beherske dem, og hvor de vil kunne modstå Magelighed og Ligegyldighed, De, som bekjender sig til at være Kristi Arbejdere, bør ikke give Plads til nogen som helst Dovenskab eller Svaghed overfor Selvet. ret

(39)  Sandheden bør granskes Punkt for Punkt; thi Guds Sandhed er uden Grænse, og i dens Granskning bør både Lærere og Elever udvise den mest levende Interesse for at komme til Kundskab om, hvad Gud bar sagt. I Årevis har Guds Røst lydt til os: "Undersøg, undersøg, undersøg!" Sæt eder ind i hvert eneste Sandhedspunkt, for at I selv må kunne have en personlig Vished for, hvad der er Sandhed i Modsætning til Vildfarelse. Lad Eleverne undersøge på egen Hånd, så at de må kjende Guds Dybder. Lad dette Arbejde blive udført i Kristi Ånd. Læg intet Bånd på Eleverne. ret

(40)  I Granskningen af den hellige Skrift er der stor Trang til et ydmygt Sind og et bodfærdigt Hjerte og til at søge Gud alvorligt. De, som kommer i en sagtmodig Ånd, søgende efter Sandhed, vil i deres Søgen erholde Hjælp af Guds Engle. ret

(40)  Herren vil oprejse Mænd til at bringe sandhedens Budskab til Verden og til hans Folk. Hvis de, der beklæder ansvarsfulde Stillinger, ikke går fremad, når Guds Forsyn åbner Vejen, og forkynder et Budskab, som svarer til denne Tid, så vil Advarslens Ord blive overladt til andre, som vil udføre deres Kald med Troskab. Endog unge Kristne vil blive udvalgt til at råbe af Struben og ikke spare (Es. 58, 1). . . . ret

(40)  Hvad Sagen trænger mest til, er gudhengivne unge Mænd og Kvinder, som føler et personligt Ansvar for Værkets Fremme, og som vil samarbejde med guddommelige Redskaber for at sprede Lys i Verdens moralske Mørke. ret

(40)  Mange, der bekjender sig til at være Kristne, nærer kun en halv Tro på Guds Ord. De studerer det ikke med Alvor, men ødsler kostbar Tid med Læsning af Romaner og Eventyrbøger. En blot og bar intellektuel Forståelse af Guds Ord vil ikke være nok til at påvirke Livsvanerne, thi Livet bestemmes af Hjertets Tilstand. Når Lærerne i Sabbatsskolen har givet Undervisning om den udvortes Åbenbarelse, så er deres Arbejde kun lige begyndt, og de 'bør ikke afbryde deres Virksomhed, før de har Beviser for, at Guds Befalinger ikke alene har fået Plads i Elevens Forståelse, men er bleven skrevet i Hjertet. - S. S. W., April 1892. ret

næste kapitel