Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 1. Fra side 15 | ren side tilbage |
(15) Melbourne Australien, 23 december 1892 (16) Prædikanter og hele menigheden, lad dette blive vores sprog, fra hjerter som svarer på den store godhed og kærlighed fra Gud til os som folk og som enkeltpersoner. »Israel bi på Herren fra nu og til evig tid!« »I som står i Herrens hus, i vor Guds huses forgårde! Pris Herren, thi god er Herren, lovsyng hans navn, thi lifligt er det. Thi Herren udvalgte Jacob, Israel til hans ejendom. Ja, jeg ved, at (16) Herren er stor, vor Herre er større end alle guder.« Læg jer på sinde mine brødre og søstre, at Herren har et folk, et udvalgt folk, hans menighed, som er hans egne, hans egen fæstning, som han har i en syndsbefængt, oprørsk verden; og han påtænker at ingen andre autoriteter skal kendes i den, ingen andre love skal den vedkende sig, end hans egne. ret (16) Satan har en stor sammensværgelse, hans menighed. Kristus kalder dem Satans synagoge fordi medlemmerne er syndens børn. Medlemmerne af Satans menighed har hele tiden arbejdet for at forkaste den guddommelige lov, og forvirre forskellen mellem godt og ondt. Satan arbejder med stærk kraft i og gennem ulydighedens børn at kunne ophøje forræderi og frafald som med sandhed og loyalitet. Og på dette tidspunkt vil hans satanisk inspirerede kraft bevæge de levende til at udføre det store oprør mod Gud som begyndte i himlen. ret (17) Klare afgjorde forskelle (18) Herren har givet hans menighed evner og velsignelser, så den kan give verden et indtryk af hans egen almagt, og så skal hans menighed forenes i ham, en stadig og gensidig proces, selv i den evige verden, hvor lovene er sat over jordiske love. Hans menighed skal være et tempel opbygget efter Guddommeligheden, og arkitektengle har fremskaffet en gylden målestok fra himlen, så hver sten må blive tilhugget og formet med de guddommelige mål og poleret så det skinner som et emblem fra himlen, udstrålene i alle retninger, med funklene, klare stråler fra retfærdighedens sol. Menigheden skal fødes med manna fra himlen og skal tages under den enestående beskyttelse ved hans nåde. Klædt i lysets og retfærdighedens fulde rustning, går hun til sin sidste kamp. Slagger, og de ubrugelige ting vil (18) forgå, og de sande vidner vil påvirke verden ved deres hellighed og forædlede karakter. ret (18) Guddommelige eksperimenter (18) Kristus har givet hans menighed store muligheder, så han kan modtage en stor indtægt af herlighed fra hans forløste og erhvervede ejendom. Menigheden, organet der udstyres med Kristi retfærdighed, hans opbevarin sted, i hvilken rigdomme af hans barmhjertighed, hans kærlighed, hans nåde, vil vise sig i fuld og endelig udfoldelse. Erklæringen i hans mæglende bøn, at Faderens kærlighed er så føjelig mod os som mod ham selv, den enbårne Søn, at vi skal være dér hvor han er, for evigt ét med Kristus og Faderen, er en forundring til den himmelske vært, og det er deres store glæde. Hans Helligånds gave, fyldige, fuldstændige, og rigelige, er som en omkransende ildmur omkring hans menighed, hvor helvedes kraft ikke skal tage overhånd. I deres ubesmittede renhed og uplettede fuldkommenhed, ser (19) Kristus på hans folk som belønningen for al hans lidelse, hans ydmygelse, hans kærlighed og hans ærbarhed - Kristus, det store midtpunkt hvorfra al ære udstråler. »Salige er de, som er indbudt til lammets bryllupsmåltid. til videre studium: Evangeliets Tjenere -norsk - side 147, 247, 371, (Gospel Workers , side 200, 331, 501, 502), Den Store Mester, side 301, 466, (The Desire of Ages, side 441, 680) ret |