Sabbats helligholdelse tegnet på trofasthed

(131)  Sunnyside, Cooranborg, 12.Januar 1898. Jeg henvender mig til alle der har forenet sig i en fremgangsmåde, der i princippet er forkert, til at gøre endelig reformation, og derefter for evigt vandre ydmygt med Gud. Verden skal snart dømmes. En retfærdig Gud må hævne hans Søns død. I dag vælger mennesker Barabbas, og siger, korsfæst Kristus! De vil gøre det i hans helligheds person. De vil gå over det samme sted som de jødiske præster og myndigheder gjorde, ved deres behandling af Kristus. Han, Guds Søn, og en uskyldig mand, var myrdet fordi han fortalte mennesker sandheder det ikke behagede dem at høre. Stadig var han Søn af den grænseløse Gud. ret

(132)  (132) Dem som i dag foragter Jehovas lov, viser ingen respekt for hans bud, tager side med det store frafald. De kundgør en syndsforvirret verden at Guds lov er ugyldig og tom. Dem som erklærer dette for sandt bedrager folket, og har i realiteten naglet Jehovas lov til korset mellem to røvere. Hvilken tanke! ret

(132)  For verdens ufaldne og himmelens univers, vil verden have lagt et regnskab for Dommeren for hele jorden, den eneste ene de fordømte og korsfæstede. Hvilken regnskabens dag det vil blive! Det er den store dag for Guds hævn. Kristus står da ikke ved Pilatus´ domstol. Pilatus og Herodes, og alle dem der hånede, foragtede, forkastede og korsfæstede ham vil da forstå hvad det betyder at føle Lammets vrede. Deres gerninger vil vises for dem i deres sande karakter. ret

(132)  Et forfærdeligt bedrag
Hvilket forfærdeligt bedrag er over sindene på dem som tror at verden bliver bedre! Kristus erklærer, »Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage.« »Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort - sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.« En sådan situation vil verden komme i ved afvisning af Guds lov. ret

(133)  »Og endnu en engel, den tredje, fulgte dem; han råbte med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på deres pande eller hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines (133) med ild og svovl for de helliges engles og for Lammets øjne. Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver, der tager dets navn som mærke.« ret

(133)  Johannes var kaldt til at iagttage et folk der er tydeligt fra dem der tilbeder dyret eller dets billede ved at holde ugens første dag. Helligholdelsen af denne dag er dyrets mærke. Johannes siger, »Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.« ret

(133)  »Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.« Vi er tydeligt vist at to partier vil eksistere ved Herrens og vor Frelser Jesus Kristi´ tilsynekomst. I hvilket selskab ønsker vi blive fundet? »Se, jeg kommer snart,« sagde Kristus, »og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.« Dette er ankomststedet for lovlydige. Skulle vi ikke alle ønske at blive blandt dem der har ret til livets træ, og som går gennem portene ind i staden? ret

(134)  Adam og Eva og deres lykke mistede, deres ret til livets træ på grund af deres ulydighed. »Men Gud Herren sagde: »Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!« Så forviste Gud Herren ham fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, (134) som han var taget af.« Adam og Eva overtrådte Guds lov. Det gjorde det nødvendigt for dem at blive fordrevet fra Eden og være adskilte fra livets træ. Og spise af det efter overtrædelsen ville bevare synd til eftertiden. »Og han drev mennesket ud, og østen for Edens have satte han keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.« Mennesket var afhængigt af livets træ til udødelighed, og Herren tog disse forholdsregler for ikke at mennesker skulle spise af det træ »og leve evindelig!« - og blive udødelige syndere. ret

(134)  Død kom ind i verden på grund af overtrædelse. Men Kristus gav hans liv så mennesket fik noget andet at slæbe på. Han døde ikke på korset for at ophæve Guds lov, men for at sikre mennesket en anden prøvetid. Han døde ikke for at tillægge synd en udødelig egenskab; han døde for at sikre retten til at tilintetgøre ham der havde dødens kraft, djævlen. Han led hele den brudte lovs straf for hele verden. Det han gjorde, var ikke for at mennesker skulle fortsætte i overtrædelser, men for at de skulle gå tilbage til deres trofasthed og holde Guds bud og hans lov som deres øjesten. ret

(135)  Et tegn på lydighed er sabbats-helligholdelsen fra det fjerde bud. Hvis mennesker holder det fjerde bud, vil de holde alle de andre. Det var ingen menneskelig stemme der talte til Moses, om at give ham sabbatten som et tegn. »Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Du skal tale til israelitterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine sabbatter, thi sabbatten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder. I skal holde sabbatten, thi den skal (135) være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide døden, ja enhver, som udfører noget arbejde på den, det menneske skal udryddes af sin slægt.« ret

(135)  Herren giver ikke en så betydningsfuld forskrift som dette uden nærmere beskrivelse. »I seks dage må der arbejdes, men på den syvende-dag skal I holde en fuldkommen hviledag, helliget Herren; enhver, som udfører arbejde på sabbatsdagen, skal lide døden. Israelitterne skal holde sabbatten, så at de fejrer sabbatten fra slægt til slægt som en evig gyldig pagt.« ret

(135)  Menneskelig livsanskuelse kontra guddommelig åbenbaring
Menneskelig filosofi siger at der er gået en ubegrænset tidsperiode under verdens skabelse. Forklarer Gud det således? Nej; han siger, »Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israelitterne. Thi i seks dage [ikke seks ubegrænsede tidsperioder; for da vil der ikke være nogen mulighed for mennesker at se dagene bestemt i det fjerde bud] gjorde Herren himmelen og jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.« Læs venligst det femte kapitel i femte Mosebog omhyggeligt. Gud siger igen, »Kom hviledagen i hu, [glem ikke] så du holder den hellig!.... Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende-dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den.« ret

(136)  Dog med de levende mirakler foran dem, overbragte dem der påstod at prædike ordet de menneskelige tankeganges forudsætninger, menneskers påbud og grundsætninger. De gør Guds lov ugyldig ved deres overleveringer. Raffinementer set i verdens væsen fra en ubestemt periode er en af Satans forfalskninger. (136) Gud taler til den menneskelige slægt i et sprog de kan fatte. Han lader ikke sagerne være så uklare at menneskelige væsner kan behandle dem i tråd med deres egne teorier. Når Herren erklærer at han gjorde verden på seks dage og hvilede på den syvende-dag, mener han fireogtyve timers dagen, som han har markeret ved solens opgang og nedgang. ret

(136)  Gud ville ikke frembringe dødsdommen for en ligegyldighed mod sabbatten hvis ikke han havde overbragt en klar forståelse for sabbatten til mennesket. Efter at han havde skabt vor verden og mennesket, så han på arbejdet han havde udført, og erklærede at det var rigtig godt. Og da jordens grundlæggelse var lagt, blev sabbattens grundlæggelse også lagt. »Men morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudesønner råbte af glæde.« Gud så at en sabbat var betydningsfuld for mennesket, selv i paradis. Ved at give sabbatten, tog Gud hensyn til menneskets åndelige og fysiske helse. ret

(136)  Ikke hvilken som helst dag af de syv
Gud gjorde verden på seks bogstavelige dage, og på den syvende bogstavelige dag hvilede han fra al det arbejde han havde gjort, og blev fornyet. Således har han givet mennesket seks dage til arbejde. Men han helligede sin hviles dag, og gav den til mennesker for at blive fritaget fra al timelig arbejde. Ved at sætte sabbatten til side, gav Gud verden et minde. Han satte ikke bare en af syv dage til side, men en særlig dag, den syvende-dag. Og ved helligholdelse af sabbatten, viser vi at vi genkender Gud som den levende Gud, himlens og jordens skaber. ret

(137)  Der er intet i sabbatten der begrænser den til særlige klasser af mennesker. Den er givet til alle slags mennesker. Den skal bruges, ikke til magelighed, men til (137) Guds arbejdes beskuelse. Disse mennesker skal gøre hvad de må kende, »at jeg, Herren, er den, som helliger dem.« ret

(137)  Herren rykkes meget nærmere til sit folk på den dag som han har velsignet og helliget. »Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide.« Sabbatten er Guds mindedag, der viser mennesker hen til deres skaber, som gjorde verden og alt hvad der i den. I de evige høje, i de knejsende træer, i enhver åben knop og blomsterne planter, må vi se den store Kunstmesters arbejde. Alt taler til os om Gud og hans herlighed. ret

(137)  Ethvert trofast Guds barn vil søge at kende sandheden. Johannes forklarede sandheden så tydeligt at et barn måtte forstå den. »Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens Ånd, som verden ikke kan tag imod, fordi den ikke ser og ikke kender den.« Vælger vi at blive regnet blandt dem som ikke kan erkende sandheden, som er så forblændet af fjendens bedragene kraft så de ikke ser ham som er det udtrykte billede af Faderens person. ret

(138)  Kristi efterfølgere er alle sammen af en anden klasse. »Men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig; thi jeg lever, og I skal leve.« »Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« »Om nogen (138) elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, som ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord; og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.« Ordet fra et menneskeligt væsen kan ikke modtages og tros uden spørgsmål. Vi må først spørge: Taler vi i harmoni med ordet? Afviser de et »Så siger Herren« fordi de ser at det involverer et kors? ret

(138)  På hvilken side er du?
Er vi på deres side der afviser at være trofaste mod Gud. De har ingen interesse i at kende Gud. De afviser den guddommelige Guds Søn, personificeringen af al menneskelig godhed. De sætter dem selv sammen med dem der, helt uden fejl kunne sættes op imod Kristus, og foretrækker i stedet en tyv og en morder. Dette bekræfter verdens moral. Skal vi være på verdens side, eller på Kristi side, som sagde, »Jeg har holde min Faders bud«? ret

(139)  Jehovas ord vil stå for evigt. »I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. I det var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det... Han var i verden, og verden er blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands (139) vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.« ret

(139)  Dem som tager imod Kristus ved tro som deres personlige Frelser kan ikke blive i harmoni med verden. Der er to tydelige grupper: En er trofast mod Gud, og holder hans bud, mens den anden taler og handler som verden, slår Guds ord til side, som er sandt, og tager imod de frafaldnes ord, som forkastede Jesus. ret

(139)  Hvem vil du vælge?
På hvilken side er vi? Verden smed Kristus ud; himlene tog imod ham. Mennesker, begrænsede mennesker, forkastede livets Fyrste; Gud, vores Højeste Myndighed, tog imod ham i himlene. Gud har ophøjet ham. Mennesker kronede ham med en tornekrone, Gud har kronet ham med en kongelig majestæts krone. Vi må alle tænke ærlig. Vil du have denne mand Kristus Jesus til at herske over dig, eller vil du have Barabbas? Kristi død medfører afståelsen af hans barmhjertighed Guds vrede og domme, ublandet med barmhjertighed. Dette er Lammets vrede. Men Kristi død er håb og evigt liv til alle der tager imod ham og tror på ham. ret

(140)  Gud vil ganske bestemt kalde verden til dom for at hævne hans enbårne Søns død, netop ham der stod ved Pilatus og Herodes domstole. Netop han er nu i de himmelske gårde og gør mellemkomst for folket der afviste ham. Skal vi vælge verdens præg, eller skal vi vælge at blive Guds fraskilte, særlige folk? Skal vi modtage et »Så siger Herren« fremfor menneskers "så siger"? (140) Den pavelige kraft, det syndige menneske, besluttede at den Romerske katolske kirke har forandret Guds lov. På den syvende-dags sted har de døbt og overbragt verden et pavedømmets barn, ugens første dag, for at blive overholdt som hellig hvile dag. Den protestantiske verden har taget imod dette pavedømmets barn, og lagt det i vuggen, og givet det den ære som Gud har sat på den syvende-dag. ret

(140)  »Se, jeg har lært eder anordninger og lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det land, I skal ind og tage i besiddelse; hold dem og følg dem! Thi det skal være eders visdom og eders kløgt i de andres folks øjne. Når de hører om alle disse anordninger, skal de sige: »Sandelig, det er et viist og klogt folk, dette store folk!« Thi hvor er der vel et folk, som har guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; og hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag? Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne øjne har set, og at det ikke viger dig fra dit hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine sønner og dine sønners sønner derom. Glem ikke den dag, du stod for Herren din Guds åsyn ved Horeb, da Herren sagde til mig: »Kald mig folket sammen, for at jeg kan kundgøre dem mine ord, så de kan lære at frygte mig, så længe de lever på jorden, og lære deres sønner det samme!« Da trådte I frem og stod ved bjergets fod, medens bjerget brændte i lys lue helt ind i himmelen, hyllet i mørke, skyer og mulm; og da Herren talede til eder ud fra ilden, hørte I kun ordene, men nogen skikkelse så I ikke, kun en røst fornam I. Da kundgjorde han eder sin pagt, som han bød eder at holde, de ti ord, og han skrev dem på to stentavler.« ret

(141)  »Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Og (141) du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om de, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op; du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande, og du skal skrive dem på dørstolperne af dit hus og på dine porte.« ret

(141)  »Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden. Det er ikke, fordi I er større end alle de andre folk, at Herren har fattet velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle folk; men fordi Herren elskede eder, og fordi han ville holde den ed, han tilsvor eders fædre, derfor var det, at Herren med stærk hånd førte eder ud.... Derfor skal du omhyggeligt handle efter det bud, de anordninger og lovbud, jeg i dag giver dig!« Læs venligst hele femte Mosebog syvende kapitel omhyggeligt, og tænk over Herrens ord. ret

(141)  Vil du forlade et tydeligt »så siger Herren« efter at have læst beretningen om Adams synd og fald? Han faldt fordi han lagde Herrens ord fra sig, og gav agt på Satans ord. Vil det betale sig at overtræde? Ved overtrædelse mistede Adam eden. Ved overtrædelse af Guds bud vil mennesker miste himlen, og en evighed af lyksalighed. Dette er ikke intetsigende historier, men sandhed. Igen spørger jeg, På hvilken side står du? »Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er Ba´al Gud, så hold eder til ham!« ret

næste kapitel