(181) Nogle har en byrde med henblik på at bære en vielsesring, og føler at vore prædikanters hustruer skulle tilpasse sig denne skik. Alt dette er unødvendigt. Lad vore prædikanters hustruer have den gyldne ring der binder deres sjæle til Jesus Kristus, med en ren og hellig karakter, med den sande kærlighed og sagtmodighed og gudfrygtighed der bærer frugterne på det kristne træ, og deres påvirkning vil blive sikker hvor som helst. Det faktum at en ignorering af skikken giver anledning til bemærkninger er ingen god grund til at indføre den. Amerikanere kan gøre deres stilling forstået ved klart at erklære at skikken ikke er nødvendig i vores land. Vi behøver ikke at bære det tegn, (181) for vi er ikke falske i vort ægteskabsløfte, og med ringen på ville ikke være noget bevis for at vi var sande. Jeg føler noget stærkt over for denne gennemsyrende proces der lader til at gå over os, og som følger skik og brug. Ikke en penny skulle bruges til en guldring for at bevidne at vi er gifte. I lande hvor skikken er nødvendig, har vi ingen byrde for at fordømme dem som har deres vielsesring; lad dem bære den hvis de kan gøre det samvittighedsfuldt; men lad ikke vore missionærer føle at det at bære ring vil forøge deres indflydelse en kende eller tøddel. Hvis de er kristne, vil det vise sig i deres Kristi lig karakter, i deres ord, i deres arbejde, i hjemmet, i selskab med andre; det vil blive udvist ved deres tålmodighed og langmodighed og venlighed. De vil vise Mesterens Ånd, de vil have hans karakters skønhed, hans kærlige natur, hans forstående hjerte. til videre studium: Testimonies, vol 4 side 630, 631, 640-648; Evangelism, side 269-272. ret næste kapitel
|