Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 28. Fra side 200 | ren side tilbage |
(200) 31.januar, 1895. (201) Deres hjerter som taler for denne sag må blive fyldt med Jesu ånd. Den Store Læge kan alene påføre Gileads balsam. Lad disse mennesker læse Nehemias bog med ydmygt hjertet der er berørt af Helligånden, og deres falske ideer vil blive omdannet, (201) og rigtige principper vil kunne ses, og de nuværende tings orden vil blive forvandlet. Nehemias bad til Gud for hjælp, og Gud hørte hans bøn. Gud bevægede de hedenske konger for at komme til hans hjælp. Når hans fjender arbejdede ivrigt mod ham, arbejdede Herren gennem konger for at bringe hans hensigt ud, og for at besvare de mange bønner som var blevet sendt til ham for den hjælp de behøvede så stærkt. ret (201) Yderliggående standpunkter (201) Forvis jer at Gud ikke lader dem som bliver væk fra disse udenlandske arbejdsmarker kritiserer dem der er på stedet hvor arbejdet bliver gjort. Dem som ikke er på stedet ved intet om situationens behov, og hvis de ikke kan sige noget til deres hjælp som er på stedet, så nægt dem ikke i at hjælpe, men vis deres visdom ved afdæmpet tale, og følg det arbejde op der er lige ved hånden. Jeg protester mod den iver som de udviser der ikke er efter hvad de kender til, når de lufter deres tanker om udenlandske marker. ret (202) Lad Herren arbejde med mennesket på stedet, og lad dem som ikke er på stedet vandre ydmygt med Gud, så de ikke kommer væk fra deres sted, og (202) mister deres betydning. Gud har ikke sat kritikkens byrdes arbejde på dem som har taget denne byrde, og han giver dem ikke sin Helligånds billigelse. Mange teer sig efter deres egen menneskelige bedømmelse, og søger nidkært at ordne ting som Gud ikke har lagt i deres hånd. Lige så langt som vi er i verden, er vi nød til at gøre et særligt arbejde for verden; advarsels budskabet skal til alle lande, tungemål, og folk. ret (202) Herren rør ikke ved sine arbejdere for at få dem til at tage en retning der vil fremkalde trængsels tider før tiden. Lad dem ikke bygge en adskillelsesmur mellem dem selv verden, ved at fremme deres egne ideer og forestillinger. Der er nu i det hele taget meget af dette hos vore brødre. Advarselsbudskabet har ikke nået ret mange i verden i de mange byer der er lige ved hånden, og at tælle Israel er ikke et arbejde efter Guds plan. ret (202) Begunstigede antages så vel som uvildige (203) Vi finder eksempler i Guds ord om denne særlige sag. Kyros, konge af Persien, lavede en (203) proklamation udover hele hans rige, lod det nedskrive og sagde: »Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle jordens riger har Herren, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans folk, med ham være hans Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge Herrens, Israels Guds, hus.« En anden befaling var udstedt af Darius for opbygningen af Herrens hus, og det står optegnet i Ezra det sjette kapitel. ret (203) Herren Israels Gud har sine goder i de utroendes hænder, men de bliver brugt til fordel for det som skal gøres for en falden verden. De repræsentanter gennem hvem disse gaver kom kan åbne veje hvor sandheden kan gå. De kan ikke have sympati med arbejdet, og ingen tro i Kristus, og ingen udøvelse af hans ord; og deres gaver vil ikke blive afvist af den grund. ret (203) Det er meget mærkeligt at nogle af vore brødre skulle føle at det er deres pligt at fremkalde en situation der vil binde de midler Gud ellers ville sætte fri. Gud har ikke pålagt dem ansvar for at komme i konflikt med verdens magter og myndigheder i denne sag. Guds medvirkende hånd er endnu ikke blevet trukket tilbage fra jorden. Lad lederne af arbejdet få deres chance, skjule sig i Kristus, og udvikle sig og arbejde med stor klogskab. Lad dem være snilde som slanger og enfoldige som duer. Jeg er gentagende gange blevet vist at vi må modtage langt mere velvilje end vi gør på mange måder hvis vi skal komme mennesker nærmere med visdom, og gøre dem bekendt med vort arbejde, og give dem en anledning til at gøre de ting som det er vort privilegium at få dem til at gøre for Guds værks fremme. ret |