Organisation og udvikling

(24)  Det er henved fyrre år siden organisationen blev introduceret blandt os som folk . Jeg var en af de mange som havde oplevelsen at etablere den fra start. Jeg kender besværlighederne som skulle komme, det dårlige som ellers skulle retlede, og jeg har vogtet over dets indflydelse i forbindelse med årsagen til vækst. På et tidligt stadium i arbejdet, gav Gud os et specielt lys på et punkt, og dette lys, sammenfattet med erfaringerne oplevelsen havde lært os skulle overvejelserne gøres med varsomhed. ret

(24)  Fra starten af var vores arbejde aggressivt. Vores medlemmer var få, og de fleste fra lavere samfundslag. Vi havde næsten ingen kendskab til omverdenen. Vi havde ingen gudsdyrkelseshuse, men få traktater, og ret begrænsede faciliteter for at udbrede vores arbejde. Flokken blev spredt ud på hovedveje, og på sideveje, på steder, i byer, i skove. Guds bud og troen på Jesus var vores budskab. ret

(24)  Enhed i tro og læresætning
Min husbond, med ældre Joseph Bats, Stephen Pierce, Hiram Edson, og andre som var ivrige, pæne og sande var blandt dem som, efter perioden i 1844, søgte efter sandheden som en skjult skat. ret

(25)  Vi ville samles bebyrdet i sjæl, i bøn for at vi må blive ét i tro og lære; for vi vidste at Kristus ikke er splittet. Engang var et punkt gjort til genstand for nærmere undersøgelse. Skrifterne blev åbnet med et sus af ærefrygt. Ofte fastede vi, så vi måtte blive bedre egnede til at forstå sandheden. (25) Efter alvorlig bøn, hvis et punkt ikke kunne forstås men det blev diskuteret, og enhver udtrykte sit argument frit; da måtte vi igen bøje os i bøn, og alvorlige ydmyge bønner gik op til himlen så Gud kunne hjælpe os til at se øje for øje, så vi må blive ét som Kristus og Faderen er ét. Mange tårer blev fældet. ret

(25)  Vi brugte mange timer på denne måde. Nogle gange blev hele natten brugt til grundig undersøgelse af skriften, så vi kunne forstå sandheden for vor tid. Ved nogle lejligheder kom Guds ånd over mig, og svære dele blev gjort klare ved Guds fastlagte vej. Vi er alle af ét sind og én ånd. ret

(25)  Vi undersøgte så alvorligt at skriften ikke skulle fordrejes til at passe noget menneskes mening. Vi prøvede at gøre vore forskelligheder så små så mulige ved ikke at dvæle ved punkter af mindre betydning, på hvilke der var varierene meninger. Men hver sjæls byrde var at skabe betingelser blandt brødrene som ville besvare Kristi bøn at hans disciple må blive ét som han og Faderen er ét. ret

(26)  Nogle gange ville en eller to af brødrene hårdnakket sætte sig imod det fremførte synspunkt, og ville handle ud fra hjertets naturlige følelser; men når denne tilbøjelighed viste sig, så indstillede vi vores udforskning og udsatte vores møde, så enhver enkelt kunne få en anledning til at gå til Gud i bøn, og uden at tale med andre, studere det delte synspunkt, spørge efter lys fra himlen. Med venskabelige udtryk delte vi os, for at mødes hurtigt igen til videre udforskning. Nogle gange kom Guds kraft over os på en tydelig måde, og når klart lys åbenbarede sandhedens synspunkter, måtte vi græde og (26) glæde os sammen. vi elskede Jesus; vi elskede hverandre. ret

(26)  Vores medlemstal steg gradvist. Frøet som var blevet sået var blevet vandet af Gud, han gav os væksten. Først samledes vi for tilbedelse, og gav sandheden til dem som ville komme og høre, i private hjem, i store køkkener, i lader, i små lunde, og i skolebygninger; men der var ikke langt før vi kunne få rigtige bygninger til tilbedelsen. ret

(26)  Kirkeorden indføres
Som vores medlemstal steg, var det klart at uden nogen form for organisering ville der blive en stor forvirring, og arbejdet ville ikke få heldig fremgang. For at skaffe prædikanterne underhold, for at føre arbejdet ud i nye områder, for at beskytte menighederne og præsteskabet mod uværdige medlemmer, for at fastholde menighedernes ejendomme, for at offentliggøre sandheden fra trykkeriet, og meget andet er organisation absolut nødvendigt. ret

(26)  Endnu var der stærke følelser imod det blandt vores folk. Første dags Adventisterne* modstod at organisere sig, og de fleste af syvende-dags Adventisterne nærede de samme ideer. Vi søgte Herren med alvorlig bøn for vi måtte forstå hans vilje, og lyset blev givet ved hans ånd at der måtte være orden og grundige disciple i menigheden - så organisering var uundværlig. System og orden har manifesteret sig i hele Guds arbejde overalt i universet. Orden er Himlens lov, og den skulle være loven for Guds folk på jorden. ret

(27)  Vi havde en hård kamp med organisations etablering. Til trods for at Herren gav os vidnesbyrd efter vidnesbyrd på dette punkt, var modstanden stærk, og det gjorde at vi mødtes igen og igen. Men vi vidste (27) at Herren Israels Gud ledte os, og førtes ved hans forsyn. Vi engagerede os i organisationsarbejdet, og mærkede et medfølgende held på dette fremadgående tidspunkt. ret

(27)  Som arbejdet udvikledes blev vi kaldt til at arrangere os i nye foretagender, vi blev beredte til at gå ind i dem. Herren styrede vores tanker til vigtigheden af det uddannelsesmæssige arbejde. Vi så behovet for skoler, så vores børn frit kunne belæres om det dårlige i den falske filosofi, så deres oplæring må blive i harmoni med principperne i Guds ord. Behovet for en helseinstitution har været drivkraft i os, både til hjælp og undervisning af vores egne folk og som et middel til velsignelse og oplysning til andre. Denne virksomhed blev også overført. Alt dette var missionsarbejde af højeste rang. ret

(27)  Resultatet af forenede anstrengelse
Vort arbejde blev ikke støttet af store gaver eller legater; for vi havde få velhavende mennesker blandt os. Hvad er hemmeligheden ved vore besiddelser? Vi havde bevæget os inden for ordrerne fra vor frelsene leder. Gud havde velsignet vore forenede anstrengelser. Sandheden var blevet spredt og havde floreret. Institutionerne var blevet mangedoblet. Sennepsfrøet er vokset til et træ. Organisations systemet har vist sig at være en stor succes. Ifølge bibelplanen var der systematisk godgørenhed* ved tilmelding. »Hele legemet vokser i sin vækst« »Idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen,« Som vi har oparbejdet vores organisationssystem, har det stadig vist sig at være effektivt. ret

(28)  Lad ingen nære den tanke at vi kan dele ud af organisationen. Det har kostet meget studium og mange bønner om visdom, at vi er klar over at Gud har svaret, så denne struktur oprejses. Den har været bygget op ved hans (28) forordning, ved mange ofre og megen kamp. Lad ingen af vores brødre blive så bedraget så det fører til at det rives ned, for du vil således bringes under sådanne forhold som du ikke vil drømme om. I Herrens navn jeg erklærer dig at den må stå stærk, befæstet, og ordnet. Ved Guds bud »gå frem« gik vi frem når vanskelighederne skulle overvindes gjorde at fremskridt synes umulig. Vi ved hvor meget det har kostet at arbejde i Guds planer førhen, hvilket har gjort os til det folk som vi er. Lad da enhver i høj grad være forsigtig ikke at gøre sindene uklare i lyset af de ting som Gud har forordnet for vores lykke og held i arbejdet for hans sag. ret

(28)  Engle arbejder harmonisk. Perfekt orden karakteriser deres færd. Jo mere vi ligner harmonien og ordnen i englehæren, des mere ville disse himmelske væsner arbejde for vores bedste. Hvis vi ikke ser nødvendigheden for harmonisk virksomhed, og er uordentlige, udisciplinerede, og uorganiserede i vores fremgangsmåde, så kan engle, som er fuldstændigt organiserede og bevæger sig i perfekt orden, ikke arbejde vellykket for os. De vender bort i sorg, for de er ikke sat til at velsigne forvirring, forstyrrelse, og uorganisation. Alle som beslutter sig for at samarbejde med de himmelske budbringere må arbejde i enighed med dem. Dem som har salvningen fra det høje vil i deres anstrengelser opleve orden, disciplin, samstemmene handling, og så kan Guds engle samarbejde med dem. Men aldrig, aldrig vil disse himmelske budbringere sætte deres godkendelse på uregelmæssighed, uorganisering og uorden. Alle disse onder er resultatet af Satans anstrengelser for at svække vore kræfter, ødelægge vort mod, og forhindre vellykket handling. ret

(29)  Satan ved godt at medgang kun kan ledsages med ordentlig og harmonisk handling. Han ved godt at alt som er forbundet med himlen er perfekt orden, bevægelserne i englehæren viser den underkastelse og fuldendte disciplin. Det er hans omhyggeligt forberedte forsøg at lede bekendene kristne lige så langt fra himmelens ordning som han kan; derfor bedrager han selv det bekendne Guds folk og får dem til at tro at orden og disciplin er fjender af det åndelige, så det eneste sikre for dem er at lade enhver klare sin egen sag, og igen være tydelig adskilt fra kristne organer som er forenede og arbejder hårdt på at etablere disciplin og harmonisk virksomhed. Alle bestræbelser på at skabe orden betragtes som farlige, en indskrænkning af retmæssig frihed, og som følge frygtes som papisme. Disse fraskilte sjæle betragter det som en dyd at prale af deres frihed til at tænke og handle uafhængigt. De vil ikke tage imod noget menneskes ordre. De er ikke føjelige over for noget menneske. Det blev vist at det er Satans specielle opgave at forlede mennesker til at føle at det er Guds ordre til dem at vende dem mod dem selv og vælge deres egen fremgangsmåde uafhængigt af deres brødre. ret

(30)  Personlig ansvarlighed og kristen enhed
Gud leder et folk ud fra verden på den evige sandheds ophøjede platform, Guds bud og troen på Jesus. Han vil opdrage og udruste sit folk. De vil ikke være i strid, de har én tro og i det hele taget har tro og modsat helhedssyn, enhver bevægelse er uafhængig af kroppen. Men den forskellighed af begavelser og ledelser som han har sat i menigheden, vil de alle komme til troens enhed. Hvis en mand tager sit (30) syn på bibelsandheden uden at imødekomme hans brødres synspunkter, og retfærdiggør hans fremgangsmåde, påberåber han at han har ret til hans mærkelige synspunkter, og presser dem da ned over andre, hvordan kan han da opfylde Jesu bøn? Og hvis en anden og endnu én kommer frem, hver hævder sin ret til at tro og tale hvad han finder for godt uden forbindelse med troens legeme, hvordan vil den harmoni da blive som er mellem Kristus og hans Fader, og som Kristus bad være blandt sine brødre? ret

(30)  I det hele taget har vi et personligt arbejde og en personlig ansvarlighed over for Gud, vi skal ikke følge vores uafhængige dømmekraft, meningernes hensynsløshed og vore brødres følelser; for den fremgangsmåde vil lede til uorden i menigheden. Det er prædikanternes pligt at respektere deres brødres bedømmelser, men deres forhold til hinanden, såvel som trospunkterne de lærer, skulle blive brugt som en prøve på loven og vidnesbyrdet; da, hvis hjerterne er modtagelige, vil der ikke blive opsplitninger blandt os. Nogle er tilbøjelige til at være uordentlige, og drives bort fra troens store milepæle; men Gud rør på hans prædikanter så de bliver ét i lære og ånd. ret

(30)  Det er nødvendigt at vor enhed i dag bliver af en karakter som har en efterfølgene prøve..... Vi har mange ting at lære, og meget, meget at glemme. Gud og himlen alene er ufejlbarlig. De som troede at de aldrig skulle opgive et velbevaret synspunkt, aldrig få lejlighed til at skifte mening, vil blive skuffet. Så længe vi holder på vores egne ideer og opfattelser med fast hårdnakkethed, kan vi ikke eje den enhed Kristus beder om. ret

(31)  Når en broder får et nyt lys fra skriften, skulle han forklare sit standpunkt rent ud, og enhver (31) præst skulle søge skrifterne med åbenhedens ånd for at se om det frembragte lys kan blive bekræftet af det inspirerede ord. »En Herres tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle, dygtig til at lære fra sig, rede til at finde sig i ondt. Han bør med sagtmodighed tilrettevise de genstridige, om Gud dog engang ville give dem omvendelse, så de kommer til erkendelse af sandheden.« 2Timoteus 2,24-25 ret

(31)  Hvad har Gud udrettet!
I tilbageblik på vor tidligere historie, hvor den har gået skridt for skridt fremad til vores nuværende stadium, kan jeg sige: pris Gud! Når jeg ser hvad Gud har udrettet, er jeg fyldt med forbavselse, og med tillid til Kristus som leder. Vi har intet at frygte for fremtiden medmindre vi vil glemme den vej Herren har ledt os på. ret

(31)  Vi er nu et stærkt folk, hvis vi vil sætte vor lid til Herren; for vi arbejder med de mægtigste sandheder fra Guds ord. Vi har alt at være taknemmelig over. Hvis vi vandrer i lyset som skinner på os fra Guds levende orakler, får vi en stor ansvarsfølelse, svarerne til det store lys som er givet os fra Gud. Vi har mange pligter at udføre fordi vi er gjort til den indviede sandheds forvaltere som skal give den, i al dets skønhed og ære, til verden. Vi skylder Gud at bruge alle fortrin som han har betroet os for at forskønne sandheden ved karakterens hellighed, og for at sende advarselsbudskaber, og for trøst, for håb og kærlighed, til dem som er i syndens og falskhedens mørke. ret

(32)  Tak Gud for hvad der allerede er blevet gjort for vore unge i muligheder for religiøs og intellektuel oplæring. Mange er blevet uddannet til at medvirke i de forskellige grene af arbejdet, ikke kun (32) i Amerika men også i udenlandske områder. Trykkeriet har leveret litteratur som har spredt kendskabet til sandheden langt og vidt omkring. Lad alle gaverne, der som en å forøger strømmen af velvilje, blive erkendt som en grund til at lovprise Gud. ret

(32)  Vi har en hær af unge i dag som kan gøre meget hvis de er rigtig rettede og opmuntrede. Vi ønsker at vore børn skal tro sandheden. Vi ønsker at de skal blive velsignet af Gud. Vi ønsker at de skal medvirke i velorganiserede planer for at hjælpe andre unge. Lad alle blive sådan oplærte at de på rigtig måde kan repræsentere sandheden, ved at give begrundelsen for det håb som er i dem, og ære Gud i enhver gren af værket hvor de er udrustet til udføre arbejdet.... ret

(32)  Som Kristi disciple er det vores pligt at sprede det lys vi ved at verden ikke har. Lad Guds folk »øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.« 1Timoteus 6,18-19 til videre studium: Det er et godt land, -norsk-, side 72-81 (Early Writings, side 97-107); Vejledning for menigheden, bd 1 side 366-370, bd 2 side 218-221, (testimonies, vol 4 side 16-20, vol 5 side 617-621); Selected Messages bd 1 side 206-208. ret

næste kapitel