Ydmyghed

(221)   Når han som er en tilflytter med Kristus presser sandheden hjem til synderens hjerte i ydmyghed og kærlighed, taler kærlighedens stemme gennem den menneskelige virksomhed. Himmelske intelligenser arbejder med en indviet menneskelig repræsentant, og ånden virker (221) på den utroendens sjæl. Dygtigheden til at tro kommer fra Gud til Hjertet, og synderen tager imod Guds ords vidnesbyrd. Gennem Helligåndens nådige påvirkning er han forvandlet og bliver ét med Kristus i ånd og hensigt. Hans hengivenhed overfor Gud tiltager, han hungrer efter retfærdighed, og længes efter at blive mere lig sin Mester. Ved at se på Kristus, er han forvandlet fra herlighed til herlighed, fra karakter til karakter, og bliver mere lig Kristus. Han er omhyllet med kærlighed for Kristus og fyldt med en dyb urolig kærlighed for fortabte sjæle, og Kristus er dannet inden i, herlighedens håb. »Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« ret

(222)   Læs venligst det andet og tredje kapitel i Filipperne, og det første kapitel i Kolossenserne. Der er lektier der som vi alle skulle studere. Paulus skriver, »Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på andres. Lad det samme sindelag være i jer som var i Kristus Jesus: Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ej for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjernerskikkelse på og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors. Derfor har også Gud højt ophøjet navnet over alle navne,... arbejd... på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både i at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske. Alt skal I gøre uden knurren og betænkeligheder, for at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn (222) midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden, medens I holder fast ved livets ord, og derved skaffer mig den ros på Kristi dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller slidt forgæves.« »Dens tjener er jeg blevet ifølge den husholdergerning fra Gud, som blev mig givet, at jeg overalt skal forkynde jer Guds ord, den hemmelighed, der har været skjult igennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for Hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvilken rigdom på herlighed denne hemmelighed rummer blandt hedningerne, nemlig Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, idet vi påminder ethvert menneske og lærer ethvert menneske med al visdom, for at vi kan fremstille ethvert menneske som fuldkomment i Kristus.« ret

(222)   Tom provokation
Vore arbejdere burde bruge den største klogskab, så at intet kan blive sagt for at vække Satans hære og for at oprøre hans forenede onde forbund. Kristus vovede ikke at bringe en udskællende anklage mod ondskabens fyrste, og er det passende at vi skulle bringe en sådan anklage som vil sætte det onde organ i gang, menneskers forbund som er forenet med onde ånder? Kristus var den enbårne af den uendelige Gud, han var kommandør i de himmelske sale, og dog afholdte han sig fra at bringe anklage mod Satan. Da Esajas talte om ham, sagde han, »Et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader. Fredsfyrste.« ret

(223)   Lad dem som taler og skriver om den tredje engels budskab overveje det faktum at Fredsfyrsten ikke bragte en udskældene anklage mod fjenden, og lad dem lære den lektie som de burde (223) have lært meget tidligere i deres erfaring. De skulle bære Kristi åg, de skulle udøve Kristi medlidenhed. Den store lærer siger, »Lær af mig [jeg er ikke pralene, jeg skjuler min herlighed], thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.« Lær af mig, I skal »finde hvile for jeres sjæle.« Lad et sådant arbejde blive gjort i vore missioner som vil lede til den omvendelse som man ikke behøver at blive omvendt fra. Vi behøver at lære meget mere af Kristi ydmyghed for at blive en smag af liv til liv. ret

(223)   Lad ingen åbne vejen for fjenden så han kan gøre sit arbejde. Lad ingen hjælpe ham til at fremme hans tyranniske kræfter, for vi er endnu ikke rede til at møde dem. Vi behøver Helligåndens blødgørende, betvingende, lutrene indflydelse, til at forme vore karakterer, og til at bringe enhver tanke i fangenskab med Kristus. Det er Helligånden som vil sætte os i stand til at sejre, der vil lede os til at sidde ved Jesu fødder, som Maria gjorde, og lære hans hjertes ydmyghed og beskedenhed. ret

(223)   Vi behøver at blive helliggjort ved Helligånden hver time på dagen, for ikke at vi skal blive fanget af fjenden og vore sjæle bliver bragt i fare. Der er en stadig fristelse i at ophøje selvet, og vi må vogte os meget mod det onde. Vi behøver hele tiden at være på vagt så vi ikke viser overlegenhedens, kritikkens og fordømmelsens ånd. Vi burde søge at undgå det meget fremherskende onde, og ikke åbenbare noget der ligner Satans kendetegn der vil afskrække og tage modet fra dem hvem vi kommer i kontakt med. Vi skal arbejde som Kristus gjorde - drage, bygge op, ikke rive ned. Det er naturligt for nogle at være skarpe og diktatoriske, tyrannisere Guds arv; og på grund af at disse egenskaber vises, er værdifulde sjæle mistet for sagen. Årsagen til at mennesker har vist disse ubehagelige karaktertræk er fordi de ikke er forbundet med Gud. ret

(224)  (224)Omgang med dyrebare sjæle
Dem som besidder betydningsfulde stillinger, som er sat i kontakt med de sjæle som Kristus døde for, burde sætte den vurdering på mennesker som Gud har sat på dem og anse dem for værdifulde. Men mange har taget Kristi blods erhvervelse på en forhastet måde, der harmoner med menneskers tilbøjelighed, i stedet for at være i overensstemmelse med Kristi Ånd og sind. Til sine disciple siger Kristus, »I er alle brødre«. Vi skulle altid tage det slægtsforhold i tankerne som vi har til hverandre, og husk at vi må møde dem som vi omgås her, omkring Kristi dommersæde. Gud vil være dommeren, og han vil handle retfærdigt med enhver person. ret

(225)   Johannes siger, »Jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger.« Lad enhver som bekender Kristi navn se i øjene at ham må imødegå enhver uretfærdig handling, og aflægge regnskab for ethvert uovervejet ord, ved Kristi dommersæde. Det vil ikke være behageligt at se tilbage på de ord der er blevet sagt og har såret og stødt sjæle, og se tilbage på de bedrag der har arbejdet mod sjæle for hvem Kristus døde. Enhver handling vil komme til dom, og den ånd der har drevet det vil blive vist. Frugten for enhver selvisk, egenmægtig urimelighed vil blive gjort tydelig, og mennesker vil se resultatet af deres handlinger lige som Gud ser dem. De vil se at de har vendt værdifulde sjæle væk fra den rigtige sti ved at handle med dem på en ikke-Kristus lig måde. Vi lever på den store forsonings dag, og det er nu tid for at enhver skal omvende sig (225) for Gud, bekende hans synder, og ved at praktisere tro hvile på den korsfæstede og levende Frelsers fortjeneste. ret

(225)   Mine brødre og søstre, vil I have for tanke ved omgangen med Guds arv kan I ikke handle ud fra jeres naturlige kendetegn? Guds folk er Kristi købte ejendom, og hvilken pris har han ikke betalt for dem! Skal nogen af os gribes i af hjælpe Guds fjender og mennesker der ødelægger og tager modet fra sjæle? Hvad vil være gengældelsen på os hvis vi gør den slags arbejde? Enhver af os burde fjerne alt hvad der er overilet og hårdt fra vore samtaler og omgang. Vi skal ikke tillade os at dømme andre, og vi vil ikke gøre sådan hvis vi er ét med Kristus. Vi skal repræsentere Kristus i vor omgang med vore medmennesker. Vi skal være arbejdere sammen med Gud i at hjælpe dem som er fristet. Vi skal ikke opmuntre sjæle til at så tvivlens sæd; for den vil bære en fordærvende høst. Vi skal lære af Kristus, at udøve hans metoder, at åbenbare hans ånd. Vi er påbudt, »Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.« Vi skal uddanne os selv i at tro Guds ord der er så forunderligt og herligt fuldført. Hvis vi har den fulde forsikring for tro, vil vi ikke give tvivl frit løb for vore brødre og søstre. ret

(226)   Kristi karakter
Vi har den forret at se Jesus som han er, og kende ham som én der er fuld af medlidenhed, venlighed og vidunderlig høflighed. Han er god og nådig, og vil tilgive vore synder. Om ham er der skrevet: »Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der (226) selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristet.« ret

(226)   Vi skulle værne om kærlighed og taknemmelighed, vi skulle se på Jesus og blive omdannet til hans billede. Resultatet af dette vil blive forøget tillid, håb, tålmod og mod. Vi skal drikke af livets vand om hvilket Jesus talte til kvinden fra Samaria. Han sagde: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger dig: 'Giv mig noget at drikke!' så bad du ham, og han gav dig levende vand!.... men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.« Dette vand repræsenter Kristi liv, og enhver sjæl må have det for at komme i levende forbindelse med Gud. Da vil salig, ydmyg og glædelig fortrolighed blive en varig princip i sjælen. Utro frygt vil blive fejet væk for levende tro. Vi skal betragte hans karakter der først elskede os. ret

(226)   Ved beskuelse af Guds mageløse kærlighed, tager vi hans natur på os. Kristus var et eksempel for mennesker og for engle, af den himmelske Guds karakter. Han viste den kendsgerning at når menneskelighed afhænger sig helt af Gud, kan mennesker holde Guds bud og leve, og hans lov vil blive som en øjesten. ret

(227)   Dem der forhører sig efter livets vej behøver ikke at være rige, de behøver ikke at være kloge, lærde eller ærede; dog vil Gud fremskynde deres fatte evner så at de kan forstå hvad de kan gøre for at blive frelst. Himlens lys skinner på jorden fra Guds trone, og Kristus siger, »Og jeg - når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Hans nådige invitation sendes ud til hele menneskeheden, og dem som svarer på det vil finde liv og frelse. Peter skriver, »Nåde, og fred blive (227) eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende. Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, og derved har han skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur.« Til videre studium: Vidnesbyrd for menigheden, bd 1, side 424-425, (Testimonies, vol 4, side 373-375), Testimonies, vol 4, side 101, 138, 371-383, 527; Evangeliets tjenere -norsk-, side 238-240, (Gospel Workers, side 318-321). ret

næste kapitel