Tab af selvet

(246)  Granville, Australien, 13.september, 1895
Der må helt sikkert ske en forandring med vore prædikanter. I hjerte og karakter må der være mere af Kristus og mindre af selvet. Vi må være vor Herres repræsentanter. Dem som har haft lyset og dyrebare anledninger står til regnskab overfor Gud, der har givet ethvert menneske hans arbejde. De må aldrig bedrage den indviede tillid, men skal faktisk være verdens lys. ret

(246)  »Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.« Her er sprog der udtrykker hans tanker mod et fordærvet og afguderisk folk: »Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade (246) dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig som Zebojim? Mit hjerte vender sig i mig, al min medynk er vakt.« Måtte han give afkald på det folk hvor en sådan bestemmelse er blevet gjort, selv hans enbårne Søn der udtykte hans eget billede? Gud lod sin Søn blive udleveret til vor forargelse. Han selv påtager sig for syndbæreren dommens karakter, afklæder sig selv fra en faders elskelige kvaliteter. ret

(246)  Heri overgiver hans kærlighed sig selv på den mest utrolige måde til den oprørske slægt. Hvilket syn for englene at skue! Hvilket håb for mennesket, »at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere«! Den retfærdige led for uretfærdige; han bar vore synder i hans egen krop på træet. »Han som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt med ham?« ret

(246)  Som vidner udvalgt af Gud, værdsætter vi da Kristi tilkøbte ejendom? Er vi klar til at gøre nogle, eller alle ofre inden for vor egen kraft, til at sætte os selv under Kristi åg, at samarbejde med ham og være arbejdere sammen med Gud? Alle der bærer Guds prøve, lyder hans bud, og elsker den fortabte menneskeslægt som Kristus elskede dem. De følger Kristi eksempel i mest alvorligt, og selvopofrende arbejde, for at søge ud på hovedveje og gærder og den svage, den rige og den fattige og bringe budskabet ud til alle, at de er genstand for Kristi særlige kærlighed og beskyttende omsorg. ret

(247)   Arbejd for alle
Så stor er den naturlige blindhed og uvidenhed hos mennesker i forhold til Gud og til Frelseren at enhver der elsker Jesus kan finde arbejde at gøre. Ingen der har den sande kærlighed til Kristus vil forblive uanfægtet (247) og magelig. Der er en mærkbar forskel mellem karakteren og livet hos dem som er lydige mod alle Guds bud, og dem der er ulydige. ret

(247)   Forældre har ikke behersket selviskheden hos deres børn. Vellevned har været det efterstræbte mål. Gennem selvtjeneste, er mange bundet i trældom til Satan. De er slaver af deres egne indskydelser og lidenskaber, som er under den ondes styring. Ved at kalde dem til hans tjeneste, tilbyder Gud dem frihed. Lydighed mod Gud er frihed fra syndens trældom, befrielse fra menneskelige indskydelser og lidenskaber. ret

(247)   Men vi må møde og kæmpe med mennesker der bruger alle deres kræfter på at bagtale dem der er tro til Gud. Deres forstand og deres gudgivne fornuft er viet til at gøre det klart at lydighed mod Guds bud er en trættende affære. Men dem der forsvarer Guds lovs krav bevidner, »Megen fred har de, der elsker din lov, og intet bliver til anstød for dem.« »Herrens lov er fuldkommen, kvæger sjælen.« Herren giver sandheden i kontrast til vildfarelse, og overbringer også den modtagne sandheds sikre resultater, den erfaring der altid følger villig lydighed. Det er fred og hvile. ret

(248)   Arbejdet der ligger for Guds tjenere er at fremstille Jesus. Arbejdet for Kristi prædikanter er at hænge deres hjælpeløse sjæle på Kristi fortjeneste. Mennesker, der vender sig væk fra lydighedens sti og gør Guds lovs overtrædelser et fortrin, er under indspiration af ærkebedrageren. De er blændet af hans kraft. De behøver at have for dem en fremvisning af hvad sandhed kan sætte mennesker i stand til, for at sikre en Kristi lig natur, når de er fristet til at blive herskesyge og utålmodige. Sandhedens fjender (248) ønsker at irritere dem der lærer Guds lovs bindende krav. Hvis der er hævn på vor side, triumferer Satans hære. Han fandt et svagt punkt på rustningen. Ved deres fremgangsmåder prøver Satans repræsentanter at friste sandhedens talsmænd til at sige og gøre ting der ikke vil være prisværdige. ret

(248)   Modstridende behandling
Fine erkendelser, sjælens ædelhed, skal beskyttes; sandhedens og retfærdighedens ånd skal styre vor optræden, vore ord, og vore skrivemåder. »Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt.« Hvis prædikanten i sin ser menighedensforsamling et tvivlene smil på en af modstandernes ansigter, lad ham være som en han ikke ser. Hvis nogle skulle blive så uhøflige så de leer og rynker på næsen, lad da ikke prædikanten, med stemme eller indstilling, kaste tilbage med den samme ånd. Vis at du ikke handler med sådanne våben. Pennen skriver så ofte ord der er skarpe, og ved at gentage meddelelser fra vildfarelsens talsmand, giver vore brødre nogle gange vildfarelsen frit løb. Lad din pen skrive fremadskridende sandhed. ret

(248)   Helligånden arbejder ikke med mennesker der elsker at være skarpe og kritiske. Den ånd har været bevaret ved debatmøder, og nogle har udviklet en firkantet stil for kamp. Gud er vanæret i dette. Hold de skarpe angreb tilbage, lær ikke i Satans skole hans krigsførende metoder. Helligånden indgyder ikke kritiske ord. En trængselstid er foran os, og enhver ærlig sjæl der ikke har haft sandhedens lys vil da tage standpunkt for Kristus. Dem der tror sandheden skal på ny forvandle sig hver dag. Så vil de blive kar til ære. ret

(249)  (249)Mødemodstandernes pæne måder
Gentag ikke dine modstanderes ord, eller gå i polemik med dem. Du møder ikke blot mennesker, men Satan og hans engle. Kristus gav ikke en udskældene anklage mod Satan omkring Moses´ legeme. Selv om verdens forløser, som forstod Satans krogede og bedrageriske handlinger, ikke vovede at bringe en udskældene anklage mod ham, sagde han i hellighed og ydmyghed, »Herren true dig, Satan,« er det da ikke klogt af hans tjenere at følge hans eksempel? Vil begrænsede menneskelige væsner tage en kurs som Kristus undgik fordi det ville give Satan anledning til at forvrænge, fordreje, og forfalske sandheden? ret

(249)  Personligheder undgås
I denne periode af verdenshistorien har vi i det hele taget et temmelig stort arbejde med at begynde en ny slags krigsførelse når de sataniske agenters overnaturlige kræfter mødes. Vi må sætte særheder til side, alligevel kan vi blive fristet til at tage fordel af ord eller handling. Med tålmodighed må vi styre vore sjæle. Brødre, gør det klart at I er helt på Herrens side. Lad Guds hellige ords sandhed åbenbare overtrædelse og synd og vise sandhedens helliggørende kraft over kødelige hjerter. En hovmodig ånd må ikke komme ind og ødelægge Guds ord. Vi har ethvert øjeblik grund til taknemmelighed for Gud så vi har den forret at forbinde os med Gud. ret

(250)   Der er brug for sjælens anger hver dag, og Herren erklærer det store fortrin af enhver der vil ydmyge hans hjerte og skjule sig i Jesus. »Så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hans havn er »Hellig«: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at (250) kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerter til live.« »Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust ånd, og den, som bæver for mit ord.« »Herren er nær hos dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er brudt.« »Her er en arm, der råbte, og Herren hørte, af al hans trængsel frelste han ham.« ret

(250)   Lad dem der hader Herrens lov rase og udøse deres forbandelser mod sådanne som har tapperhed til at modtage og efterleve sandheden. Herren er vor styrke. Det er sikkert for os, ikke at bygge selvet op, men at lade Herren arbejde hans vilje ind og ved og gennem os. Lad os sikre os en sønderknust og ydmyg ånd, som Herren vil genoplive. ret

(250)   Rådslagningens og rådenes værdi
Selvfølelse og selv-smiger vil uden tvivl oprøre hjertets harme mod enhver som vover at stille spørgsmål om ens fremgangsmåde. Alt hvad der ligner rådslagning og anvisning er taget ilde op, som om det skulle støde og såre. Med denne ånd vil det lede til et antal onder. Ingen vil vove at fortælle dig det når du fejler, fordi den trofaste vil blive betragtet som en fjende. Således bliver den venlighed der skulle være blandt brødre i troen kvalt, fordi den skinsyge fordom er over den gudfrygtige varsomhed. For stor en vægt bliver lagt på ordene, indbildning overdriver sagen og skaber fremmedgørelse. ret

(251)   Ikke desto mindre må vi ikke tillade uret over en bror. Indbildskhed kan sejre. Bifaldets kærlighed må ses som en snare. Der er altid en fare for at gøre alvorlige bommerter ved (251) at smigere vor egen klogskab og kvalifikationer. Lad disse kvalifikationer vise deres sande værdi, og de vil blive påskønnet. ret

(251)   Enhedens ånd og ligelighed blandt arbejdere
Jeg er tilskyndet af Guds ånd til at råde mine brødre til at forene sig med hinanden i arbejdet. Elsk som brødre, vær medlidende, vær venlige, vær sande som stål for hinanden, men knus den overlegenheds følelse over jeres medprædikanter der får én til at føle at han ikke kan tilslutte sig andre i arbejdet. Intet menneske skal føle at han må gøre hele arbejdet. Hvor erfaren eller velkvalificeret han en måtte være, er der brug for andre talenter til at forene sig med hans. Det er en misforståelse at tro at ét menneskes tanke, kan, ved en religiøs anstrengelse, fuldende arbejdet i alle hjerter. Mennesker af forskellige sindelag behøves, mennesker hvis hjerte nænsomt ledes ud for at vinde sjæle. Forskellige arbejdsmetoder er faktisk væsentlige når sandhedens frø sås og høsten samles. Det er ofte tilfældet at mennesker af den mest beskedne dygtighed vil nå hjerter som har stået hårdt mod andre menneskers arbejde. Megen bøn er absolut nødvendig. Sjælens dragen nærmere til Gud i fællesskab betyder Guds dragen nærmere til den sjæl der søger ham. Der behøver at blive større opofrelse af hjerte og liv i tjeneste for Gud. Til videre studium: Den Store Mester, side 11-17, 227, 228, 284, 296, 297, 299-301, (The Desire og Ages, side 19-26, 408, 409, 417, 435, 436, 439, 440). ret

næste kapitel