Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 37. Fra side 352 | ren side tilbage |
(352) Det største arbejde ligger foran os. Den fare der truer vor nyttighed, og som vil vise sig at være vor undergang hvis den ikke indses og overvindes, er selviskhed sat i en højere vurdering over vore planer, vore opfattelser, og vore medarbejdere, og arbejder uafhængigt af vore brødre. "Rådfør hinanden" har været ordene gentaget af englene igen og igen. ret (352) Satan kan arbejde sig igennem et menneskes sind for at fordreje tingene ud af deres rette sammenhæng; han kan være heldig med to personer der ser tingene i samme lys; men med flere deltagende sind hos sig er der en større sikkerhed mod hans bedrag. Ethvert initativ vil blive mere udsat for at blive set fra alle sider og ethvert fremskridt vil nøjere blive undersøgt, så at ingen aktivitet vil blive så lovende at gå ind i, og således bringes der uorden og forviklinger og tilintetgører det arbejde som vi har været i gang med. ret (352) Gud leder et folk ud og gør dem egnede til forvandling. Står vi, som gør en del af dette arbejde, som skildvagter for Gud? Forener vi vore kræfter? Er vi villige til at blive alles tjenere? Efterligner vi det store Forbillede? ret (253) Rigtige metoder i arbejdet (253) Selv om himlens majestæt vogtede alle hans ord så han ikke kunne oprøre Satans ånd og de faldne engle, hvor forsigtige skulle vi så ikke være i alle disse ting! ret (254) Rigtige principper (254) Vor pligt at udvide arbejdet (255) Folk er opmuntret til at samle sig på Battle Creek, og de betaler deres tiende og giver deres indflydelse til at bygge et moderne Jerusalem op der ikke er efter Guds (255) ordre. Dette arbejde på andre steder er afskåret fra faciliteter som de skulle have. Gå ud og lav indflydelsesrige centre på steder hvor intet, eller næsten intet, har været gjort. Bryd jeres fastlåste ting og sager op; spred de frelsende lysstråler og udbred lys til jordens formørkede hjørner. Et arbejde behøver at blive gjort næsten ligesom det er beskrevet med en ørn der ser op til sit bo. »Moab var tryg fra sin ungdom, lå roligt på sin bærme; det hældtes ikke fra fad til fad og vandrede ikke i landflygtighed; derfor holdt det sin smag, og dets duft tabte sig ikke.« Det er rigtigt at mange kristne er kommet ind i Battle Creek. Mange har en krampagtig iver, det er ligesom et meteor der lyner henover himlen og går ud. ret (255) Lad Guds egne arbejdsfolk der har hans sag i hjertet gøre noget for de sydlige marker. Lad ikke Guds tjenere blive tilfredsstillet med bare at røre det med fingerspidserne. Lad dem med arbejdets hjerte planlægge for marken i alvor. I skal have talt om det; men hvad gør I som forvaltere for Guds midler? ret (256) Har Gud givet os et arbejde at udføre? Har Gud budt os at gå midt iblandt modstand og omdanne mennesker fra vildfarelse til sandhed? Hvorfor har mænd og kvinder der så tit har samles i den store forsamling på Battle Creek ikke ført sandheden som de har hørt ud i livet. Hvis de havde videregivet det lys som de har modtaget, hvilken en karakterforvandling ville vi have set! For enhver nåde der videregives ville Gud have givet nåde. Det arbejde der har været gjort for dem, har ikke været værdsat som det burde have været, ellers ville de have gået frem til jordens formørkede steder og spredt det lys ud som Gud har spredt over dem. De ville have givet verden gennem tro Kristi retfærdigheds budskab, (256) og deres eget lys ville blive klarere og klarere, for Gud ville have arbejdet med dem. Mange er gået i graven i vildfarelse, ganske enkelt fordi dem der bekendte sig til sandheden fejlede i at overbringe den kostbare kundskab som de havde taget imod. Hvis lyset der har skinnet i overflod på Battle Creek havde været spredt ville vi have set mange stå op og blive arbejdere sammen med Gud. til videre studium: Vejledning for menigheden, bd 2, side 138-139; bd 3, side 356-359, (Testimonies, vol 5, side 463; vol 9, side 357-261). ret |