At kende Gud

(259)  »Simon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel, sender hilsen til dem, der ved vor Guds og vor frelsers Jesu Kristi retfærdighed har fået den samme tro som vi. Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende.« Disse vidunderlige ord er talt til dem der har vundet en lige så stor og værdifuld tro som os gennem Guds og vor Frelsers Jesu Kristi retfærdighed. For at indse dette løftes storhed, må vi ved erfaringsmæssig kundskab vide hvem der står bag dette løfte. »Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, (259) Herren, øver miskundhed ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren.« ret

(259)  Forudsætninger er af stor betydning i Guds arbejde
I hans ord opregner Herren de gaver og begunstigelser der er uundværlige for alle der er tilknyttet hans arbejde. Han lærer os ikke at overse lærdom eller foragte uddannelse; for ved Guds kærligheds og frygts ledelse, er åndelig opdyrkelse en velsignelse; og alligevel er det ikke fremstillet som den vigtigste forudsætning for Guds tjeneste. Jesus gik uden om de kloge folk for hans tid, mennesker af uddannelse og stilling, fordi de var så stolte og indbildske i deres pralene overlegenhed at de ikke kunne sympatisere med den lidende menneskehed og blive virksomme med Manden fra Nazareth. I deres blinde tro afviste de med foragt at blive lært af Jesus. Herren Jesus vil have mennesker i forbindelse med hans arbejde der vurderede arbejdet som indviet; så kan de samarbejde med Gud. De vil være uhindrede kanaler hvor igennem hans nåde kan flyde. Kristi karakters egenskaber kan kun blive tildelt dem der ikke tror på sig selv. Den højeste videnskabelige uddannelse kan ikke i sig selv udvikle en Kristi lig karakter. Den sande klogskabs frugter kommer alene fra Kristus. ret

(259)  Enhver arbejder bør prøve hans egen duelighed ved Guds ord. Har de mennesker der omgås de uindviede ting en klar forståelse, en rigtig erkendelse af ting der er af evig interesse? Vil de samtykke i at yde til Helligåndens arbejde? eller tillader de dem selv at blive styret af deres egne nedarvede og opdyrkede tendenser? Det tilkommer alle at undersøge sig selv om de bliver i troen. ret

(260)  (260)Embede og ansvar
Dem der besidder betroede stillinger i Guds arbejde bør altid have i tankerne at disse embeder medfører stort ansvar. Den rigtige udførelse af det alvorlige arbejde for denne tid, og de sjæles frelse der på nogen måde er forbundet med os, afhænger i en høj grad af vor egen åndelige tilstand. Alle bør opdyrke en levende sans for deres ansvar; for deres eget nuværende velbefindende og deres evige skæbne vil blive bestemt af den ånd de værner om. Hvis selvet er indflettet i arbejdet, er det som fremmed ilds offer på det indviede sted. Sådanne arbejdere udsætter sig for Herrens mishag. Brødre, fjern jeres hænder fra arbejdet, medmindre I kan erkende og skelne ilden fra det almindelige. ret

(260)  Dem der har stået som representanter er ikke alle kristne dannede mennesker. Der er kommet en ånd frem der søger herredømme over andre. Mennesker betragter sig selv som en autoritet, de udtrykker deres meninger og gør beslutninger om spørgsmål som de ikke har nogen erfaringsmæsseig kundskab til. Nogle der er tilknyttet forlagshuset i ___ går forbi styrelsen og taler med forskellige personer, og giver dem anvisninger som de formoder at det er rigtigt af dem at give, skønt de ikke forstår hvad de taler om. ret

(261)   Uretfærdighed og uærlighed
Stor uretfærdighed og selv uærlighed har været begået ved møderne i de første sager, for dem der ikke havde erfaring nok til at gøre dem til at være kvalivicerede dommere. Manuskripter er blevet lagt i menneskers hænder for at kritisere, hvor øjne for deres forståelse var så forblændede at de (261) ikke kunne skelne den åndelig betydning af det emne de behandlede. Mere end det, de havde ikke noget reelt kendskab til bogproduktion. De havde heller ikke læst eller arbejdet med litteratur produktioner. Mennesker har i bedømmelsen af bøger og manuskripter uklogt taget det i deres hænder hvor de i stedet for skulle have afslået at tjene på en sådan plads. Det ville have været ærligt af dem at sige: "Jeg har ikke haft nogen erfaring med den salgs arbejde, og ville sikkert udøve uretfærdighed mod mig selv og andre ved at give min opfattelse til udtryk, Undskyld, mig brødre; i stedet for at lære andre, behøver jeg at nogle lærer mig." Men dette var langt fra deres tanker. De udtrykker sig selv frit med hensyn til spørgsmål de intet ved om. Konklusioner har været godtaget som anskuelser fra kloge mennesker, hvor de ganske enkelt var anskuelser fra nybegyndere. ret

(261)   Tiden er kommet hvor menigheden i Guds navn og styrke må virke for sjælenes bedste og for Guds ære. En mangel på fast tro og på skarpsindighed for indviede ting burde blive betragtet som tilstrækkelig til at udelukke nogle mennesker fra forbindelse til Guds arbejde. Således viser også en hurtig vredes tilfredsstillelse, en hård, overlegen ånd at dens indehaver ikke skulle have været sat hvor han vil blive kaldt til at afgøre tunge spørgsmål der vedrører Guds arv. Et voldsomt menneske bør ikke have del i at virke med omgangen af menneskelige tanker. Han kan ikke blive betroet at tilpasse emner der har en forbindelse til dem hvem Kristus har købt for en uendelig pris. Hvis han påtager sig at behandle mennesker, vil han såre og støde deres sjæle; for han har ikke den fine kontakt, den fintfølende følsomhed, som Kristi nåde tildeler. Hans eget hjerte behøver at blive blødgjort, kuet af Guds ånd; stenhjertet er ikke blevet til et kødhjerte. ret

(262)  (262)Alle må repræsentere Kristus
Dem som fejlfremstiller Kristus sætter et forkert præg over arbejdet, for de opmuntrer alle dem der er i forbindelse med dem til at gøre som de gør. For deres sjæles skyld, for deres skyld som er i fare ved deres indflydelse, burde de trække sig tilbage fra deres embeder; for optegnelsen vil vise i himlen at den der forser sig har mange sjæles blod på sine klæder. Han har forårsaget at nogle bliver forbitret, så de må opgive deres tro; andre har været gennemsyret med hans egen sataniske egenskaber, og med det onde er det umuligt at bedømme noget. Kun dem som gør det klart at deres hjerter er helliggjort gennem sandheden bør beholdes deres betroede embeder i Herrens arbejde. ret

(262)  Lad alle tænke over hvilken beskæftigelse de end har, så skal de fremstille Kristus. Lad ethvert menneske søge med det urokkelige mål at få Kristi sindelag. Især skulle dem der har påtaget sig leder eller rådgiver embeder føle at det er dem pålagt at have enhver form for kristen belevenhed. Når der handles med andre skal vi altid være trofaste, vi bør ikke blive uhøflige. De sjæle som vi har at gøre med er Herrens tilegnede ejendom, og vi må ikke lade hastige, overlegne udtryk slippe ud af vore læber. ret

(263)   Brødre, behandel mennesker som mennesker, ikke som tjenere der skal indrette sig efter jeres behag. Ham der har en hård, overlegn ånd skulle hellere blive et lydefrit lam som Moses, og således lære hvad det vil sige at være en sand hyrde. Moses opnåede i Ægypten en erfaring som en mægtig statsmand og som en leder for hærene, men dér lærte han ikke lektionerne for grundlæggende sand storhed. Han behøvede en erfaring i mere beskedne pligter, så han måtte blive en opsynsmand, (263) og være øm imod alt levende. Ved at passe Jetros flokke var hans sympati kaldt frem til fårene og lammene, og han lærte at lede disse Guds skabninger med den mildeste omhu. Selv om deres stemmer aldrig kunne beklage sig over dårlig behandling, viste deres egenskaber dog meget. Gud bekymrer sig om alle de skabninger han har gjort. I Guds arbejde på dette beskedne sted, lærte Moses at blive en nænsom hyrde for Israel. ret

(263)   Afhængighed af Gud
Herren vil også have os til at lære en lektie fra Daniels erfaring. Der er mange der kunne blive mægtige mennesker hvis de ligesom denne trofaste hebræer ville hænge ved Gud og få nåde til at lade sig overvinde, og få styrke og kraft til deres arbejdere. Daniel viste den mest korrekte optræden, både over for sine ældre og mod de unge. Han stod som et vidne for Gud, og søgte at gøre en sådan fremgangsmåde at han ikke kunne blive til skamme for himlen der hører hans ord eller ser hans gerninger. Da Daniel var påbudt at tage del i kongens overdådige bord, flyede han ikke til lidenskab, han udtrykte heller ikke beslutning om at spise og drikke som det behagede ham. Uden et ord om trods tog han sagen til Gud. Han og hans venner søgte visdom fra Herren, og når de kom frem fra alvorlig bøn var deres afgørelse truffet. Med sand tapperhed og kristen belevenhed, femlagde Daniel sagen for officeren der havde dem i forvaring, og spurgte om de kunne få tildelt en enkel kost. Disse unge følte at deres religiøse principper var på spil, og de stolede på Gud, som de elskede og tjente. Deres ønske blev indfriet, for de havde opnået gunst hos både Gud og mennesker. ret

(264)   Mennesker i ethvert betroet hverv behøver at tage plads i Kristi skole, og give agt på den store (264) lærers formaning: »Lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Vi har ingen undskyldning for at vise et forkert karaktertræk. »Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.« I jeres omgang med andre, hvad I så end ser eller hører hvad der mangler at blive rettet, søg først Herrens visdom og nåde, så at I i forsøget på at blive trofaste ikke bliver grove. Spørg ham efter at give jer Kristi mildhed; så vil I blive tro overfor jeres pligt, tro overfor jeres betroede stilling, og tro over for Gud, en trofast tjener der overvinder de naturlige og tilegnede tilbøjeligheder til ondt. ret

(264)   Dog kan ingen helhjertet kristen blive et fuldkommen menneske; men hvis Kristus bliver i sjælen vil hans Ånd blive åbenbaret i optræden, ord og handlinger. Mildhed og kærlighed værdsat i hjertet vil vise sig i selvfornægtelse og i sand belevenhed. Sådanne medarbejdere vil blive verdens lys. til videre studium: Evangeliets Tjenere -norsk-, side 26-28, 307-310, (Gospel Workers, side 36-39, 414-419); Vejledning for menigheden, bd 2, side 277-284, (Testimonies, vol 5, side 737-746), Testimonies, vol 5, side 552-554, 503, 587, 32, 80, 81, 11. ret

næste kapitel