Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 4. Fra side 33ren side   tilbage

Levningen af menigheden ikke Babylon

(33)  Jeg blev gjort meget bedrøvet under læsningen af skriftet som har været udgivet af bror S* og ved dem som samarbejdede med ham i det arbejde som han gjorde. Uden mit samtykke, har de taget uddrag fra Testimonies, og havde indsat dem i det skrift de havde udgivet, for at vise at mine skrifter støtter og billiger det som de er talsmænd for. I dét de har gjort er der ikke ret eller retfærdighed. (33) Ved at tale om uberettigede privilegier har de givet folket en teori som har en karakter af at bedrage og ødelægge. I tidligere tider gjorde mange andre den samme ting, og fik det til at se ud som om at Testimonies støttede synspunkter som er tomme og falske. ret

(33)  Jeg har fået lys som faktisk viser at standpunktet bror S og hans sympatisører har taget er ikke sandt, men en af »se her« og »se der« som vil karakterisere dagene vi lever i. Som et mønster på den måde bror S har udarbejdet denne pjece, vil jeg fortælle følgene episode: Jeg skrev et privat brev til en af vore prædikanter, og i venlighed, i tro om at det måtte være til hjælp for bror S, sendte denne bror en kopi af dette til ham; men i stedet for at læse det som en sag for hans personlige hjælp, satte han dele af det i bladet som et uoffentliggjort vidnesbyrd, for at understøtte det standpunkt han havde taget. Er dette ærligt? Der var intet i vidnesbyrdet som kunne understøtte bror S‘ holdepunkter; men han misbrugte det, som mange gør med skrifterne, til skade for hans egen sjæl og andres sjæle. Gud vil dømme dem som tager uberettigede friheder og gør brug af uærlige meninger ligesom de giver karakteren og indflydelsen hvad de ser som sandt. Ved brug af et privat brev sendt til en anden, har bror S misbrugt venligheden fra én som besluttede sig for at hjælpe ham. Selskaberne som udgiver skriftet om det høje råb, og alle kirkers fald, giver tegn på at Guds Helligånd ikke arbejder med dem. »Af deres frugter skal I kende dem.« ret

(34)  Dem som modtager disse skrifter støtter disse falske synspunkter, vil få indtrykket at jeg støtter disse synspunkter, og jeg er enig med at disse arbejdere i proklameringen hvad de kalder det "nye lys". Jeg ved at deres budskab er blandet med sandhed, men sandheden (34) er misbrugt og fordrejet ved dets forbindelse med falskhed. Jeg ville sige til broderen som sendte disse mennesker en kopi af et brev jeg havde skrevet til ham, jeg har ikke én kritisk tanke til dig, og ingen skal kaste den mindste skyld på dig på grund af denne sag. Hvis jeg skulle miskende og kritisere dig, når dine motiver og intentioner er gode, ville jeg pådrage mig Guds mishag. Hvis broderen du ønsker at hjælpe har taget friheder, og har forrådt din tillid, så giv ikke dig selv skylden og græm dig over hans utrofastheds følger. ret

(35)  Undervisning til disciplene
Der er emner i Testimonies som er skrevet, ikke for verden i sin helhed, men for Guds troende børn, og det er ikke bestemt for at undervise, advare, irettesætte eller til at råde af den karakter som er kendt i verden. Verdens Forløser, Guds sending, den største lærer menneskebørnene nogen sinde har kendt, præsenterer nogle emner til belæring, ikke for verden, men for hans disciple alene. Når han har udformet talemåder til de store skarer som går i hans spor, har han også noget specielt lys og undervisning at tildele hans følgere som han ikke tildeler den store menighedsforsamling, da ingen vil forstå ej heller blive værdsat af dem. Han sendte sine disciple ud for at prædike, og når de kom tilbage fra deres første missionsgerning og havde forskellige erfaringer at berette med hensyn til deres fremgang i forkyndelsen af evangeliet om Guds rige, sagde han til dem: »Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt.« På et afsondret sted gav Jesus hans følgere en sådan undervisning, rådgivning, advarsler, og korrigeringer, som han kunne se manglede, ved den måde de arbejdede på; men undervisningen han da gav dem var ikke til (35) for at rundsprede til forskellige grupper, men hans ord var kun tilegnet for hans disciple. ret

(35)  Ved forskellige lejligheder hvor Herren havde udført helbredelser, formanede han dem han havde velsignet ikke at fortælle hans gerning til nogen. De burde give agt på hans pålæg og forstå at Kristus ikke uden grund behøvede tavshed fra deres side, men der var fornuft med hans påbud, og de skulle på ingen måde misforstå hans klare ønske. Det burde have været tilstrækkeligt for dem at vide, at han ønskede at de skulle holde det for dem selv, og havde gode grunde for hans inderlige ønske. Herren vidste at ved helbredelse af syge, ved at gøre mirakler som at give blinde synet igen, og ved rensningen for spedalskheden, bragte han sit eget liv i fare; for hvis præsterne og myndighederne ikke ville modtage tegnene som han gav dem ved hans guddommelige mission, ville de mistyde, forfalske og lave pålæg mod ham. Det er sandt at han gjorde mange åbenlyse mirakler, dog i nogle tilfælde anmodede han dem som han havde velsignet om ikke at fortælle nogen hvad han havde gjort for dem. Når fordommene blev vakt, og, misundelse og jalousi blev passet og plejet, og man ville ikke tage klart standpunkt til hans vej, så forlod han byerne, og opsøgte dem som ville lytte til og påskønne den sandhed han kom for at tildele. ret

(36)  Herren Jesus anså det for nødvendigt at gøre mange ting klart for sine disciple som han ikke gjorde for de store skarer. Han afslørede klart overfor dem hvorfor hadet viste sig mod ham fra de skriftkloge, farisæerne, og præsterne, og fortalte om hans lidelse og død; men til verden gjorde han ikke disse emner så tydelige. Han havde advarsler at give sine ledsagere, og han udbredte for dem den sørgelige udvikling som ville finde sted, og hvad de kunne (36) forvente. Han gav sine ledsagere udførlig undervisning som de selv ikke ville fatte før efter hans død, opstandelse, og himmelfart. Når Helligånden blev udgydt over dem, vil alle ting bringes til deres erindring, hvad end han har sagt til dem. ret

(36)  Et fortrolighedens forræderi
Det var et forræderi af indviet tillid, at tage det som Jesus havde som hemmeligt, og offentliggøre det til andre, og bringe skam og skade over sandhedens sag. Herren havde givet hans folk bestemte budskaber til advarsel, irettesættelse, råd og undervisning, men det er ikke blevet bestemt at tage disse budskaber ud af sin sammenhæng og sætte dem der hvor de synes at fremtvinge et forkert budskab. I det blad der er udgivet af bror S og hans medarbejdere, beskylder han Guds menighed at have Babylons væsen, og ville egentlig ønske en adskillelse fra menigheden. Dette er et arbejde som hverken er ærligt eller rigtigt. Under udførelsen af dette arbejde, har de brugt mit navn og mine skrifter for at underbygge det som jeg er imod og fordømmer som falskhed. Folkene som vil modtage dette tidsskrift vil komme og drage mig til ansvar for dette falske standpunkt. Det er i aldeles modsætning til hvad mine skrifter lærer og lyset som Gud har givet mig. Jeg har ingen betænkelighed ved at sige at dem som fremskynder dette arbejde er meget bedraget. ret

(37)  Et falsk budskab
I nogle år hvor jeg har ført mit vidnesbyrd ud i livet, har nogle fremkommet med en påstand om at have det store lys, og kæmper alligevel for at rive det ned som Herren gennem hans menneskelige arbejdere har bygget op, de er bedraget meget, og arbejder ikke alene (37) på den linie hvor Kristus arbejder. Dem som påstår at syvende-dags Adventist menighederne udgør Babylon, eller en del af Babylon, bør hellere blive hjemme. Lad dem stoppe og overveje hvad budskabet er som skal kundgøres i denne tid. Der hvor der arbejdes med guddommelige kræfter for at berede et folk til at stå på Herrens dag, de vil have deres standpunkt hos ham som er en anklager for de brødre, der anklagede dem for Gud dag og nat. Sataniske udsendinge kommer nedenfra, og de har påvirket mennesker til at forene sig med det ondes forbund, så de kan forvirre, pine, og forårsage Guds folk stor nød. Den hele verden bliver opblandet med fjendskab mod syvende-dags Adventister, fordi de vil ikke give hyldest til pavedømmet, ved helligholdelsen af søndag, den antikristlige krafts institution. Det er Satans hensigt at gøre dem usynlige på jorden, på bekostning af at han er verdens ubestridte overhoved. ret

(38)  Satans beskyldninger
Scenen med Satans beskyldning var blevet vist for profeten. Han siger, »Derpå lod han mig se ypperstepræsten Josua, og han stod foran Herrens engel, medens Satan stod ved hans højre side for at føre klage mod ham.« Jesus er vores store ypperstepræst i himlen. Og hvad gør han? han går i forbøn og udsoner for hans folk som tror på ham. Gennem hans tillagte retfærdighed, er de accepterede af Gud som dem der viser verden at de anerkender troskab mod Gud, og holder hans bud. Satan er fuld af ondskabsfuld had mod dem, og viser dem den samme ånd som han viste Jesus Kristus da han var på jorden. Da Jesus var for Pilatus, den romerske embedsmand søgte han at løslade ham, og ønskede at (38) folket skulle vælge at løslade Jesus fra ildprøven som han var ved at gennemgå. Han viste foran den skrigene skare Guds søn og forbryderen Barabbas, og spurgte, »Hvem vil I at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?« de svarede »Barabbas. Pilatus spørger dem så: Hvad skal jeg da gøre med Jesus, der kaldes Kristus? De svarede alle; Lad ham blive korsfæstet!« ret

(38)  Verden er oprørt ved Satans fjendsk , og når spørgsmålet om at vælge mellem Guds søn og kriminelle Barabbas, valgte de hellere en røver end Jesus. De uvidende skarer blev ledt, ved bedrageriske fornuftslutninger fra dem i høje embeder, til at forkaste Guds Søn, og vælge en røver og morder i hans sted. Lad os huske at vi alle stadig er i en verden hvor Jesus, Guds Søn, blev forkastet og korsfæstet, og foretrak en røver frem for det pletfrie Guds Lam, og hvor foragtelsens brøde stadig hviler. Hvis vi ikke hver især angrer os til Gud, på grund af overtrædelse af hans lov, og udøver tro på vor Herre Jesus Kristus, hvem verden har forkastet, skal vi ligge under fuld fordømmelse og vælge Barabbas i stedet for Kristi fortjenestfuldhed. Hele verden står i dag ladet med overlagt forkastelse og mord på Guds Søn. Ordet bærer det bevis at jøder, hedninger, konger, guvernører, levitter, præster, og folk - alle klasser og sekter som viser dem samme misundelsens, hadets, den i forvejen dømmende, og utroens ånd der er tydeliggjort af dem som lagde Guds Søn i døden - ville handle på samme måde, hvor anledningen gav sig, som jøder og folk gjorde på Kristi tid. De vil tage del i den samme ånd som gjorde fordring på døden af Guds Søn. ret

(39)  På scenen som repræsenterer Kristi arbejde for os, og den oprørerne anklage fra Satan mod os, (39) står Josua som ypperstepræsten, og gør anmodninger til bedste for Guds lovlydige folk. På dette tidspunkt fremviser Satan Guds folk som store syndere, og viser overfor Gud den liste af synder hvor han har fristet dem til at forøve gennem deres livstid, og drive der på grund af deres overtrædelser, så de bliver givet i hans hænder for at ødelægges. Han beder om at de ikke vil blive beskyttet af tjenene engle mod det ondes forbund. Han er fuld af vrede fordi han kan ikke binde Guds folk i bunder i verden, for at afgive ham fuldstændig lydighed. Konger og øverster, og guvernører har sat antikrist-mærket på sig selv, og repræsenterer dragen som går ud og fører krig mod de hellige - med dem som holder Guds bud og som har troen på Jesus. I deres fjendskab mod Guds folk, ser de dem selv skyldige også i valget af Barabbas i stedet for Kristus. ret

(39)  Verden sættes til regnskab
Gud har en strid med verden. Når dommeren tager sæde, og bøgerne åbnes, har han en ærefrygtindgydene beretning at ordne, hvilket nu vil gøre verden frygtsom og skælvene så mennesker ikke forblændes og fortrylles af sataniske illusioner og bedrag. Gud vil sætte verden til regnskab for hans enbårne Søns død, til hvem alle intentioner og hensigter for verden har korsfæstet påny, og sætte til åbenlys skam ved forfølgelsen af hans folk. Verden har forkastet Kristus i hans personlige hellighed, har afvist hans budskaber ved at afvise profeternes, apostlenes og budenes budskaber. De har forkastet dem som har været samarbejdene med Kristus, og for dette har de et regnskab at aflægge. ret

(40)  Satan standser for at høre alle (40) brødrenes beskyldninger; men når han fremlægger synderne fra Guds folk, hvad vil Herren da svare? Han sagde, »Herren true dig[ikke Josua, som er et eksempel fra det prøvede og udvalgte Guds folk, men] Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden? Josua havde snavsede klæder på og stod foran englen;« Satan havde repræsenteret det udvalgte og trofaste Guds folk som et væsen fyldt med besmittelse og synd. Han kunne påvise de særlige synder ved hvilke de har været skyldige. Havde han ikke sat hele det ondes forbund i arbejde for at lede dem, ved hans forførene kneb, til disse store synder? Men de havde angret, De havde taget imod Kristi retfærdighed. De stod derfor foran Gud iklædt Kristi retfærdigheds klædning, og »denne tog til orde og sagde til dem, som stod ham til tjeneste: »Tag de snavsede klæder af ham!« Og til ham sagde han: »Se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.« Enhver synd, i hvilken de var skyldige, var tilgivet, og de stod foran Gud som udvalgte og sande, som uskadelige, som fuldendte, ligesom de aldrig havde syndet. ret

(41)  Det opmundrene ord
»Og han sagde: »Sæt et rent hovedbind på hans hoved!« Og de [Guds engle] satte et rent hovedbind på hans hoved og gav ham rene klæder på. Så trådte Herrens engel frem [Jesus deres forløser], og Herrens engel vidnede for Josua og sagde: Så siger den Hærskarers Herre: Hvis du vandrer på mine veje og holder mine forskrifter, skal du både råde i mit hus og vogte mine forgårde, og jeg giver dig gang og sæde blandt dem (41) som står her.« Jeg ville ønske at alle som gjorde krav på at tro den nærværende sandhed ville tænke alvorligt over de vidunderlige ting som er vist i dette kapitel. Hvor svage og omgivet af skavanker Guds folk end måtte være, vil de som vender sig fra troløshed mod Gud i deres onde og perverse slægt, og kommer tilbage til deres lydighed, stå og forsvare den hellige Guds lov, gøre bruddet op af det syndige menneske under Satans ledelse, vil blive regnet for Guds Børn, og ved Kristi retfærdighed vil stå fuldendte over for Gud. Sandhed vil ikke altid ligge i støvet for at blive trampet under fode af mennesker. Den vil blive storslået og gjort ærefuld; den vil stadig opstå og skinne videre ud i alle dens naturlige lyster, og vil blive der for al evighed. ret

(42)  Beskyldningens ord ikke fra Gud
Gud har et folk som hele himlen interesser sig for, og de er det folk på jorden som er dyrebar for Guds hjerte.* Lad enhver som læser disse ord give dem fuldstændig betydning, for i Jesu navn ville jeg presse enhver sjæl hjem. Når nogen fremstår, hvadenten det er blandt os eller uden for os, som er bebyrdet med et budskab som erklærer at Guds folk regnes for Babylon og påstår at det høje råb er et kald til at komme ud fra hende, skal vide at han ikke bærer sandhedens budskab. Tag ikke imod ham, ejheller byd ham lykke til; for Gud har ikke talt ved ham, ingen har givet et budskab til ham, men løb før han blev sendt. Budskabet som er indeholdt i skriftet som hedder "the Loud Cry" - det høje råb, er et bedrag. Sådanne budskaber vil komme, og det vil blive påberåbt for dem at de er sendt af Gud, men påberåbelsen vil være falsk; for de er ikke fyldt med lys, men med mørke. (42) Der vil komme budskaber med anklager mod Guds folk, i lighed med arbejdet udført af Satan i anklagen af Guds folk, og disse budskaber vil klinge på netop det tidspunkt hvor Gud siger til hans folk, »Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans herlighed ses.« ret

(43)  Et bedraget arbejde
Det vil blive således at dem som bærer de falske budskaber ikke vil have en høj sans for ærlighed og retskaffenhed. De vil bedrage folket, og blande op med deres fejltagelser af testimonies - Søster Whites vidnesbyrd, og bruge hendes navn for at få indflydelse i deres arbejde. De laver sådanne udpluk fra Testimonies så de tror at de kan fordreje for at understøtte deres synspunkter, og sætte dem i falskhedens ramme, så at deres fejltagelse må have vægt og blive modtaget af folket. De mistyder og misbruger det som Gud har givet menigheden som advarsel, at give råd, irettesætte, trøste, og opmuntre dem som skal udgøre Guds levning. De som modtager Testimonies som et budskab fra Gud vil blive hjulpet og velsignet derefter; men de som udtager dele fra dem, simpelthen for at understøtte nogle af deres egne teorier og ideer, for at forsvare dem selv på grund af fejltagelse, vil ikke blive velsignet og få gavn af det de lærer. At påberåbe sig at syvende-dags Adventist menigheden er Babylon, er at gøre den samme påberåbelse som Satan gør, som anklager for brødrene og anklager dem for Gud nat og dag. Ved dette misbrug af (43) Testimonies, er sjæle sat i rådvildhed, fordi de kan ikke se sammenhængen mellem Testimonies og så det standpunkt som er taget af de fejlene; for Gud har tiltænkt at Testimonies altid skal have en ramme i sandhedens struktur. ret

(43)  De som støtter vildfarelse vil sige, »Så siger den Herre Herren!« uden at Herren har talet.« De vidner til falskheden og ikke til sandheden. Hvis dem som har forkyndt det budskab at menigheden er Babylon, har sat penge i offentliggørelse og sat denne fejltagelse i omløb, i at bygge op, i stedet for at rive ned, ville de have gjort det klart at de er folket som Gud leder. ret

(43)  Der er et stort arbejde som skal gøres i verden, et stort arbejde som skal gøres i udlandet. Skoler må etableres i rækkefølge så unge, børn, og dem af mere moden alder kan blive uddannet så hurtigt så muligt for at komme ud i missionsmarken. Der er mangel ikke kun på prædikanter på de udenlandske marker, men på vise og kloge arbejdsfolk af alle slags. Det makedonske råb lyder fra alle dele af verden, »Kom over... og hjælp os!« Med hele ansvaret på os for at gå og prædike evangeliet til hele skabningen, er der et stort behov for mennesker og midler, og Satan arbejder på enhver tænkelig måde for at binde midlerne, og at hindre mennesker i at engagere sig i det store arbejde som de skulle gøre. Pengene som skulle bruges i det gode arbejdes udførelse, ved at bygge huse til gudsdyrkelse, ved at etablere skoler med henblik på at uddanne arbejdsfolk til missionsmarken, ved at føre unge mænd og kvinder frem så de må gå foran og arbejde tålmodigt, og forstandigt, og med al udholdenhed så de må blive forvaltere ved et folk der skal være beredte til at stå på den store Guds dag, er omledt fra en nyttighedens og velsignelsens kanal til en ondskabens og forbandelsens kanal. ret

(44)  (44) Den store Guds dag er over os, og har stort hastværk, og der er et stort arbejde som skal gøres, og det må gøres hurtigt. Men vi finder at midt i arbejdet der skal gøres, er der dem der hævder at tro den givne sandhed som ikke ved hvordan man bruger de midler der er betroet dem, og på grund af mangel på hjertets ydmyghed og beskedenhed ser de ikke hvor stort arbejdet er som skal gøres. Alle dem som lærer af Jesus vil blive medarbejdere sammen med Gud. Men dem som går foran og forkynder vildfarelse, bruger tid og penge på et tomt arbejde, belaster de sande medarbejdere på nye marker med tiltagene byrder; i stedet for at hellige deres tid med at kæmpe for sandhed, er de forpligtet til at modvirke arbejdet for dem som forkynder falsk lære og påberåber at de har budskabet fra himlen. ret

(44)  Hvis dem som har prøvet at gøre den slags arbejde har følt nødvendigheden for besvarelse af Kristi bøn før han blev ofret til hans Fader forud for hans korsfæstelse, - for at Kristi disciple kunne blive ét som han var ét med Faderen, - de ville ikke forspilde midlerne som er betroet til dem og har således stort behov for at fremme sandheden. De ville ikke spilde værdifuld tid og evner med at udbrede vildfarelse, og således nødvendiggøre at arbejderen helliger tid til at modvirke det og undertrykke dets indflydelse. Et arbejde af denne karakter er inspireret, ikke fra oven, men neden fra. ret

(45)  »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i (45) kval skal I ligge.« Budskabet som var blevet fremført af dem som forkyndte at menigheden er Babylon har givet indtrykket af at Gud ikke har nogen menighed på jorden. ret

(45)  En levende menighed
Har Gud ingen levende menighed? Han har en menighed, men det er den kamplystne, ikke den sejrene menighed. Vi er kede af at der er mangelfulde medlemmer, som rajgræs midt iblandt. Jesus sagde: »Med Himmeriget er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark. Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort.... så kom husbondens tjenere til ham og sagde: ‘Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet? Han sagde til dem: ‘Det har et fjendsk menneske gjort.‘ Så spørger tjenerne ham: ‘Vil du da have, at vi skal gå hen og samle rajgræsset fra?‘ Men han siger: ‘Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: ‘Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!‘« ret

(46)  I lignelsen om hveden og rajgræsset, ser vi årsagen til hvorfor rajgræsset ikke blev revet op; det var ikke for at rykke hveden op med rajgræsset. Menneskelige anskuelser og bedømmelser ville gøre alvorlige fejlgreb. Men hellere det end have gjort et fejlgreb, og et enkelt hvedestrå trækkes op, Mesteren siger, »Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten;« da vil englene samle rajgræsset fra, som vil blive bestemt til destruering. Selv om der i vore menigheder, hvor der gøres fordring på at tro større sandheder, er nogle der er mangelfulde og vildfarende, som rajgræs imellem hveden, er Gud langmodig (46) og tålmodig. Han irettesætter og advarer de fejlene, men han tilintetgør ikke dem der er lang tid om at lære de lektioner han vil lære dem; han rykker ikke rajgræsset op med rode fra hveden. Rajgræs og hvede skal gro sammen til høsten; når hveden er kommet til sin fulde vækst og udvikling, og på grund af dens karakter ved modningen, vil den blive fremtrædene fra rajgræsset. ret

(46)  Kristi menighed på jorden vil være ufuldendt, men Gud tilintetgør ikke hans menighed på grund af dens ufuldendthed. Der har været og vil være dem som er fyldt med nidkærhed ikke efter kundskab, som vil rense menigheden, og rykke rajgræsset op med rode midt iblandt hveden. Men Kristus har givet et særligt lys for hvordan der skal handles med dem som fejler, og med dem som er uomvendte i menigheden. Der skal ikke være nogen krampagtig, ivrig, overilet handling taget af menighedsmedlemmer ved at skære dem væk som de tror har en mangelfuld karakter. Rajgræsset vil vise sig blandt hveden; men det vil gøre mere skade at luge rajgræsset væk, medmindre Gud viser måden, end at lade dem være alene tilbage. Når Herren bringer dem ind i menigheden som er rigtige omvendte, bringer Satan samtidig personer ind som ikke er omvendte til sit fællesskab. Når Herren sår den gode sæd, sår Satan rajgræsset. Der er vedvarende to modstridende påvirkninger som udøves over menighedens medlemmer. En påvirkning der arbejder for renselse af menigheden, og den anden for fordærvelse af Guds folk. ret

(47)  Anledninger Judas havde
Jesus vidste at Judas var mangelfuld i karakter, men på trods af det, tog han imod ham som en af disciplene, og gav ham de samme anledninger og privilegier som han gav til de andre som han havde (47) udvalgt. Judas var forladt uden at være fritaget for, det onde forløb han derefter udøvede. Judas kunne have været en ordets handlingsmand, ligesom Peter og Jacob og Johannes og de andre disciple blev til sidst. Jesus gav værdifulde undervisningslektioner, så de der var forenet med ham har været forvandlet, og havde ingen brug for at klynge sig til manglerne der ødelagde deres karakter. ret

(47)  Menigheden ikke fuldkommen
Nogle folk lader til at tro at ved at komme ind i menigheden vil de få deres forventninger opfyldt, og kun møde dem som er rene og fuldkomne. De er ivrige i deres tro, og når de ser fejl hos menighedsmedlemmer, siger de, "Vi forlod verden med ordre på ikke at have forbindelse med en ond karakter, men her er det onde også", og de spørger, som tjenerne gjorde i lignelsen, »Hvorfra er rajgræsset kommet?« Men vi behøver ikke at være deres skuffelse, for Herren har ikke berettiget os til at komme til den konklusion at menigheden er fuldkommen; men al vor iver for tjeneste vil ikke blive vellykket ved at gøre menigheden kamplysten, når den triumferer så uskyldigt. Herren har forbudt os at gå frem på en voldsom måde mod dem som vi tror fejler, og vi er ikke til for at dele ud af bandlysninger, og anklager til dem som fejler. ret

(47)  Begrænsede mennesker er tilbøjelige til at fejlbedømme karakter, men Gud overlader ikke arbejdet med at bedømme og udtale sig om karakter til dem som ikke er egnede til det. Vi kan ikke sige hvad udgør hveden, og hvad rajgræsset. Høsttiden vil til fulde afgøre karakteren af de to klasser vist i lignelsen om rajgræsset og hveden. Arbejdet med adskillelsen er givet til Guds engle, og ikke lagt i hænderne på noget menneske. ret

(48)  Falske læresætninger er en af de sataniske indflydelser som (48) arbejder i menigheden, og bringer det ind i dem som er uomvendte i hjerte. Mennesker adlyder ikke Jesu Kristi ord, og således søge efter enhed i tro, ånd og lære. De arbejder ikke for enhed med ånden for hvilken Kristus bad, som ville gøre vidnesbyrdet for Kristi disciple virkningsfuldt i overbevisningen af verden da Gud havde sendt sin Søn ind i verden, »for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv«. Hvis den enhed Kristus bad om eksisterede blandt Guds folk, ville de bære et levende vidnesbyrd, ville de sende et klart lys foran sig til at skinne midt iblandt verdens moralske mørke. ret

(48)  Satan tillod at friste
I stedet for den harmoni der skulle være blandt troende, er der en splittelse; for Satan har fået lov til at komme ind, og ved hans besnærende bedrag og vildfarelser leder han dem som ikke lærer Kristi ydmyghed og beskedenhed af hjertet, til at tage en anden linie i menigheden, og bryde, om muligt, menighedens harmoni. Mennesker fremsiger trodsige ting for at trække disciple med sig. De påstår at Gud har givet dem et stort lys; men hvordan vil de virke under deres indflydelse? Går de den samme vej som de to disciple gjorde på deres vandring til Emmaus? Når de modtog lys, gik de tilbage og fandt dem hvem Gud havde ledt og stadig ledte, og fortalte dem hvordan de havde set Jesus og havde talt med ham. ret

(49)  Har mennesket som har påstået at have lys angående menigheden gået denne vej? Har de gået til dem som er Guds udvalgte for at bære et levende vidnesbyrd, og givet dem klarhed så dette lys bedre udruster dem til at berede et folk til at stå på (49) Guds store dag? Har de søgt råd hos dem som har og stadig bærer sandheden, og giver verden det sidste advarselsbudskab? Hvorfor var disse mennesker, så fulde af nidkærhed for sagen, ikke tilstede ved General Konferensen holdt i Battle Creek, som de oprigtige mennesker fra Jerusalem ved Helligåndsudgydelses tiden? Ved vækets store hjerte, åbnede mennesker for deres lys rigdomme; og selvom Herren udgydte sin Ånd over folket, modtog disse mennesker så den himmelske salvning? Selvom Guds Ånds dybe virkninger viser sig blandt folket, og sjæle bliver omvendte, og hårde hjerter brydes, er der dem som lytter til Satans forslag, og de var optændt med iver nedenfra til at gå frem og proklamere at de er det flok der modtager Helligånden og sildigregnen, og herligheden som skal lyse til hele jorden, de er Babylon. Gav Herren disse budbringere deres budskab? Nej, for det var ikke sandhedens budskab. ret

(50)  Menigheden lyset for verden
Endskønt der har eksisteret onder i menigheden, og vil være der indtil verdens ende, skal menigheden i disse sidste dage være et lys for verden som er besmittet og demoraliseret af synd. Menigheden, svækket og ufuldstændig, mangler at blive irettesat, advaret, og rådgivet, er det eneste på jorden Kristus giver sin største opmærksomhed. Verden er et værksted i hvilket Jesus, gennem samarbejde af menneskelige og guddommelige organer, laver eksperimenter ved hans nåde og guddommelige barmhjertighed på menneskelige (50) hjerter. Engle er forbløffede når de ser karakterens forvandling fremkaldes i dem som overgiver sig selv til Gud, og de udtrykker deres glæde i sange af henrykt pris til Gud og til lammet. De ser dem som af naturen er verdens børn, omvendte og arbejder passende sammen med Kristus i at drage sjæle til Gud. De ser dem som var i mørket klædes i lys for at skinne midt igennem den onde og trodsige slægts moralske nat. De ser dem iklædes en Kristi lig erfaring til at lide med deres Herre, og derefter blive deltagere med ham i hans herlighed deroppe i himlen. ret

(50)  Gud har en menighed på jorden som løfter den nedtrådte lov op, og giver verden Guds Lam der tog synden væk fra verden. Menigheden er den som ligger inde med et væld af rigdomme af Kristi nåde, og selv om menigheden til sidst vil blive gjort åbenbar skal Guds kærligheds endeligt og fulde udfoldelse til verden blive oplyst med dens herlighed. Kristi bøn om at hans menighed må blive ét som han var ét med hans Fader bliver endeligt besvaret. Helligåndens rige medgift vil blive givet, og gennem dens uafbrudte tilførsel til Guds folk vil de blive vidner i verden ved Guds frelses dragende kraft. ret

(51)  Der er dog en menighed i verden som lige for tiden står i bruddet, opfører hegn, og bygger de gamle øde steder op; og for ethvert menneske der kalder på verdens opmærksomhed og andre menigheder til denne menighed, erklærer hende som værende Babylon, er at gøre et arbejde i harmoni med ham som er brødrenes anklager. Er det muligt at mennesker vil fremstå blandt os, som taler trodsige ting, og lægger stemme til de mange følelser som Satan ville have udbredt til verden med henblik på dem (51) som holder Guds bud og har troen på Jesus? Er der ikke arbejde nok til at tilfredsstille din tjenesteiver i at give sandheden til dem som er i vildfarelsens mørke? Når dem der er blevet til midlernes og evnernes forvaltere, har du misbrugt din Herres goder ved at udbrede vildfarelse. Den hele verden er fyldt med had til dem som fortæller om de bindene krav fra Guds lov og at menigheden som er loyal over for Jehova ikke må involvere sig i nogen unødig kamp. »Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod Kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.« Den som har nogen forståelse for hvad denne krigsførelse betyder vil ikke rette deres våben mod menighedens kamplyst, men vil med al deres kraft kæmpe med Guds folk mod det ondes forbund. ret

(51)  Dem som begynder med at forkynde et budskab på deres eget personlige ansvar, som, selvom de påstår at blive lært og ledt af Gud, stadig gør deres særlige arbejde med at rive det ned som Gud i årevis har bygget op, gør ikke Guds vilje. Lad det være kendt at disse mennesker er på den store bedragers side. Tro dem ikke. De har forbundet dem selv med Guds og sandhedens fjender. De vil håne præsteordnen som et system med intriger og politik. Derfra går de væk, har intet til fælles med deres budskab, hvor meget de end citerer Testimonies og søger at forskanse dem selv bag dem. Tag ikke imod dem, for Gud har ikke givet dem dette arbejde at gøre. Resultatet af sådant arbejde vil være mangel på tro på Testimonies, og, i værste fald, vil de virkningsløst udføre det arbejde som jeg har gjort i årevis. ret

(52)  Næsten hele min livstid har været hengivet til dette (52) arbejde, men min byrde er ofte blevet gjort tungere ved fremkomsten af mennesker der gik foran for at forkynde et budskab som Gud ikke havde givet dem. Denne slags af onde arbejdere har udtaget brudstykker fra Testimonies, og har sat dem i vildfarelsens struktur, i overensstemmelse med denne ramme at give indflydelse til deres falske vidnesbyrd. Når det er blevet åbenlyst at deres budskab er vildfarelse, da vil Testimonies, bragt i vildfarelsens følgeskab, være med til den samme domfældelse. Og verdens folk, som ikke ved at Testimonies citaterne er taget ud fra private breve brugt uden mit samtykke, tager disse emner som vidnesbyrd for at mit arbejde ikke er fra Gud eller sandheden, men som løgn. De som på denne måde bringer Guds arbejde i dårligt ry må svare for Gud for det arbejde de gør. ret

(52)  En guddommelig bestemt gerning
Gud har en menighed, og hun har en guddommelig bestemt gerning. »Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, eftersom vinden blæser, ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse. Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv.« ret

(53)  Herren har hans bestemte repræsentanter, og en menighed som har levet med forfølgelse, kamp, og mørke. (53) Jesus elskede menigheden, og gav sig selv hen for den, og han vil genfylde, rense, forædle, og ophøje den, så at den skal stå fast i blandt denne verdens fordærvede indflydelser. Mennesker som er blevet bestemt af Gud er blevet udvalgt til at vogte med nidkær omhu, med vagtsom udholdenhed, så menigheden ikke må blive nedtrådt af Satans onde opfindelser, men så hun skal stå i verden og arbejde for Guds herlighed blandt mennesker. Der vil altid være heftig kamp mellem menigheden og verden. Sind vil komme i berøring med sind, grundsætninger med grundsætninger, sandhed med vildfarelse; men i kriserne der hurtigt vil nå deres højdepunkt, som allerede er begyndt, vil erfaringens mennesker gøre deres gudsbestemte arbejde, og passe på sjæle som dem der må aflægge et regnskab. ret

(53)  Dem som bærer dette vildfarelsens budskab, anklager menigheden for at være Babylon, forsømmer deres gudsbestemte arbejde, er i modsætningsforhold til organisering, er i modsætningsforhold til den klare Guds-befaling talt ved Malakias i forbindelse med at bringe al tienden til forrådskammeret i Guds hus, og bilder sig ind at de har et arbejde at gøre ved at advare dem Gud har udvalgt til at fremskynde hans sandheds budskab. Disse arbejdere giver ikke større virkekraft til sagen og Guds rige, men er beskæftiget i et arbejde ligesom det fjenden for al retfærdighed er beskæftiget med. Lad disse mennesker som sætter sig op mod metoderne og midlerne fastsat af Gud til at fremskynde hans arbejde i disse risikoens dage afklæde dem selv fra alle ubibelske betragtninger med hensyn til naturen, styrelse, og Gudsbestemte repræsentanters magt. ret

(54)  Lad alle forstå ordene som jeg nu skriver. Dem som er arbejdere sammen med Gud er kun hans instrumenter, og i dem selv besidder de ingen egentlig nåde eller hellighed. Det er kun når de (54) samarbejder med himmelsk forstand at de får mange resultater. De er kun jordiske kar, forvaltere i hvilken Gud sætter hans sandheds rigdomme. Paulus kan plante, og Apollos vande, men det er Gud alene som giver væksten. ret

(54)  Gud taler gennem hans bestemte repræsentanter, og lader intet menneske, eller menneskeligt forbund, forhåne Guds Ånden ved at afvise at høre budskabet fra Gud, og mennesker lukker sig selv ind i et mørkets kammer. De udelukker deres egne sjæle fra umådelige velsignelser og frarøver Kristus den herlighed som skulle komme til ham, ved at vise respektløshed imod hans udvalgte repræsentanter. ret

(55)  Tag i agt for falske lærere
Gud er ikke forvirringens ophavsmand, men fredens. Men Satan er en vagtsom, søvnløs fjende, der hele tiden arbejder på menneskelige sind, der søger en jord i hvor han kan så hans rajgræs. Hvis han kan finde nogen som han kan presse ind i hans tjeneste, vil han fremkalde ideer og falske teorier, og gøre dem ivrige i at støtte vildfarelse. Sandheden ikke bare forvandler, men udfører også renselse for dens modtager. Jesus har advaret os om at tage os i agt for falske lærere. Fra begyndelsen af vort arbejde har mennesker stået frem fra tid til anden, talt for teorier som var nye og har overrasket. Hvis dem som påberåber sig at tro sandheden vil gå til dem som har erfaring, vil gå til Guds ord i en modtagelig og ydmyg ånd, og afprøve deres teorier i sandhedens lys og med brødrenes hjælp, som har været flittige bibelforskere, og samtidig gå i ydmyg bøn til Gud, spurte: Er dette Guds vej, eller er det en falsk sti hvor Satan vil lede (55) mig? Vil de modtage lys, og vil slippe ud af fuglefængerens net. ret

(56)  Lad alle vore brødre og søstre tage sig i agt for enhver som vil sætte et tidspunkt for Herrens fuldførelse af hans ord med hensyn til hans komme, eller med hensyn til nogen andre løfter han har givet af speciel betydning. »Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt.« Falske lærere kan vise sig at være meget nidkære for Guds arbejde, og må bruge midler for at bringe deres teorier frem for verden og menigheden; men idet de blander vildfarelse med sandhed, er deres budskab et bedrag, og vil lede sjæle på falske stier. De skal imødekommes og modstilles ikke fordi de er dårlige mennesker, men fordi de er falskhedens lærere og bestræber sig for at sætte falskhed på sandhedens mærke. ret

(56)  Hvor er det synd at mennesker vil gøre sig en sådan ulejlighed at opdage nogle vildfarelsens teorier når der er en hel guldgrube af sandhedens kostelige ædelstene ved hvilket folket kan blive beriget i den mest hellige tro. I stedet for at lære sandhed lader de deres indbildning dvæle på det som er nyt og ukendt, og trækker dem selv ud af harmonien med dem som Gud bruger til at bringe folket op på sandhedens platform. De tilsidesætter alt som har været sagt med hensyn til enighed for indstilling og følelser, og tramper ovenpå Kristi bøn som om enheden, for hvilken han bad, var uvæsentlig, og der var ingen behov for at hans efterfølgere blev ét, endda som han blev ét med Faderen. De går over i en anden tankegang, og, Jehulike, kalder på deres brødre for at følge deres ivrige eksempel for Herren. ret

(56)  Hvis deres tjenesteiver ledte dem til arbejde i de samme spor som deres brødre der arbejder under dagens møje og besvær, hvis de var ligeså (56) ihærdige til at komme over modløshed og hindringer som deres brødre har været, så ligner de dem godt, og Gud ville tage imod dem. Mennesker som starter med at forkynde et underfuldt lys skal dømmes, og alligevel drages de væk fra de repræsentanter som Gud leder. Det var på den måde som Kora, Datan, og Abiram gjorde, og deres handling er optegnet som en advarsel til andre. Vi skal ikke gøre det som de har gjort - anklage og fordømme dem hvorpå Gud har lagt arbejdets byrde. ret

(56)  Dem som har erklæret syvende-dags Adventist menigheden for at være Babylon, har gjort brug af Testimonies for at give deres standpunkt en tilsyneladende støtte; men hvordan kan det være at de ikke giver det som i årevis har været mit budskabs byrde - menighedens enhed? Hvorfor citerer de ikke englenes ord, "Stå sammen, stå sammen, stå sammen"? Hvorfor gentager de ikke påmindelsen og fremfører grundsætningerne, at »i sammenhold er der styrke, i opdeling er der svaghed«? Det er med budskaber som disse at mennesker har startet splittelse i menigheden, og sat os til skamme for sandhedens fjende; og i sådanne budskaber tydelig vist den store bedragers besnærende arbejde, som vil holde menigheden fra at opnå fuldendelse ved enhed. Disse lærere følger gnisterne fra deres egen optænding, bevæger sig efter deres egen uafhængige bedømmelse, og bebyrder sandheden med falske forestillinger og teorier. De afviser rådene fra deres brødre, og påtvinger det på deres egen måde lige til de bliver til hvad Satan vil ønske at de skal være - uligevægtighed i sind. ret

(57)  Jeg advarer mine brødre om at vogte sig mod Satans arbejde i enhver form. Den store modstander til Gud og mennesker jubler i dag fordi han har haft held med at bedrage sjæle, og i at aflede deres midler og evner til onde veje. Deres penge skulle have været (57) brugt til at fremme sandhedens udbringelse, men i stedet for dette er de blevet spenderet til udbringelse af forestillinger der ikke er funderet på sandhed. ret

(57)  Et andet eksempel
I 1845 en mand ved navn Curtis* gjorde et lignende arbejde i Massachusetts staten. Han gav en falsk lære, og indflettede sætninger og uddrag fra testimonies i sine teorier, og offentliggjorde hans teorier i Day Star, og i plakatform. Efter nogle år bar disse frembringelser deres fordærvelige frugter, og bragte skændsel over testimonies der, som en helhed, på ingen måde støtter hans arbejde. Min husbond skrev til ham, og spurgte ham hvad han ville sige med at udgive testimonies sammenfiltret med hans egne ord, til understøttelse af det vi er modstandere af, og anmodede ham om at rette det indtryk som hans arbejde havde givet. Han afviste blankt at gøre sådan, og sagde at hans teorier er sande, og at synerne skulle have bekræftet hans betragtninger, og det at de i virkeligheden understøttede dem, men at jeg havde glemt at skrive om sagerne blev hans teorier gjort tydelige. ret

(57)  Lige siden begyndelsen af arbejdet, har én efter én sat sig op og gjort den slags ting, og jeg har måttet gribe til pennen og have den ulejlighed at modsige disse usandheder. De har offentliggjort disse teorier og har bedraget mange sjæle, men må Gud lede fåret til hans græsgange. ret

(58)  Jeg anmoder dem som påberåber sig at tro sandheden, at vandre i enhed med deres brødre. Prøv ikke at give verden lejlighed til at sige at vi er yderliggående, når vi er uenige, så én lærer en ting og én noget andet. Undgå splid, lad enhver være på vagt, og pas på ikke at blive fundet i kløften for at gøre bruddet, i stedet for at stå ved muren og søge (58) at gøre et brud. Lad alle være forsigtige med ikke at gøre et skrig mod det eneste folk som opfylder den beskrivelse der er givet om levningens folk der holder Guds bud og har troen på Jesus, der ophøjer standarten for retfærdighed i disse sidste dage. ret

(58)  Gud har et særskilt folk, en menighed på jorden, uovertruffen, bedre end andre i deres færdigheder til at lære sandheden, til at forsvare Guds lov. Gud har guddommeligt bestemte repræsentanter - mennesker som han leder, som har båret dagens møje og besvær, som samarbejder med himmelske redskabsførere for at fremme Kristi Rige i vor verden. Lad alle forene sig med disse udvalgte medarbejdere, og til sidst blive fundet blandt dem som har de Helliges udholdenhed, som holder Guds bud, og har troen på Jesus. ret

(58)  Brevet
følgende er brevet sendt til bror S.*:
"Napier, New Zealand, 23.marts 1893
"Kære bror S.:
Jeg sender dig nogle få linjer. Jeg er ikke i harmoni med det standpunkt du har taget, for jeg er blevet vist af Herren at netop sådanne standpunkter vil blive taget af dem som er i vildfarelse. Paulus har givet os advarsler om denne virkning: »Men Ånden siger med klare ord, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme,« ret

(59)  Min bror, jeg erfarer at du taler for det synspunkt at syvende-dags Adventist menigheden er Babylon, og det at alle som ville frelses må komme ud af hende. Du er ikke det eneste menneske som djævlen har bedraget i dette spørgsmål. I de sidste fyrre år, har det ene menneske efter (59) det andet stået op, påberåbt sig at Herren har sendt ham med det samme budskab; men lad mig fortælle dig, som jeg har fortalt dem, at det budskab som du forkynder er et af de sataniske bedrag udformet til at skabe forvirring i menighederne. 59 Min bror, du er bestemt afsporet. Den anden engels budskab var tilegnet Babylon [menighederne] for at kundgøre hendes fald, og kalde folket ud fra hende. Det samme budskab skal forkyndes den anden gang. »Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed.« Og jeg hørte en anden røst sige fra Himmelen: Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobet sig op, så de når Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdighed i hu.« ret

(60)  (60) "Det får mig faktisk til at føle mig bedrøvet at du skulle blive bedraget på nogen måde af fjendens antydninger; for jeg ved at den teori du taler for ikke er sand. I fremførelsen af de idéer du gør dig, vil du gøre stor skade for dig selv og andre. Prøv ikke at mistyde, og fordreje Testimonies til at bevise et sådan vildfarelsens budskab. Mange har passeret over denne grund, og har forvoldt stor ødelæggelse. Som andre har begyndt forkynder de dette budskab fulde af iver, igen og igen, er jeg blevet vist at det ikke er sandt. ret

(60)  Jeg forstår at du også forkynder at vi ikke skulle betale tiende. Min bror, tag dine sko af dine fødder; for det sted hvorpå du står er hellig grund. Herren har udtalt sig med hensyn til at betale tiende. Han har sagt: »Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.« Men mens han udtaler en velsignelse over dem der bringer deres tiende ind, udtaler han en forbandelse over dem som holder den tilbage. Ganske fornylig har jeg fået direkte lys fra Herren omkring dette spørgsmål, at mange syvende-dags Adventister frarøver Gud tiender og gaver, og det blev tydeligt vist mig at Malakias startede det hele den virkelig var. Hvordan turde noget menneske endda tro i sit hjerte at en antydning om at holde tiende og gaver tilbage er fra Herren? Hvad, min bror, er du gået væk fra stien? Oh, sæt dine fødder tilbage på den lige sti igen. 61 Vi er nær enden, men hvis du eller nogen andre mennesker skal forføres af fjenden, og forledes til at sætte en (61) tid for Kristi komme, vil han gøre det samme onde arbejde som har forårsaget ødelæggelsen af sjæle af dem som har gjort det i fortiden. ret

(61)  Hvis du tager Kristi åg, hvis du løfter hans byrde, vil du se at der er mange som gør det i de samme rækker hvori Guds tjenere arbejder - ved at prædike Kristus og hans korsfæstelse. Men nogen begynder at forkynde et budskab hvor der fastsættes timen, dagen eller året for Kristi tilsynekomst har taget et åg på sig og forkynder et budskab som Herren aldrig har givet ham. 61 Gud har en menighed på jorden som er hans udvalgte folk, som overholder hans bud. Dem han leder, er ingen udløbere, er ikke en her og en der, men ét folk. Sandheden er en helliggjort kraft; men menighedens kamplyst er ikke menighedens sejer. Der er rajgræs iblandt hveden. »Vil du da have, at vi skal... samle det fra?« var spørgsmålet fra tjenerne; men Herren svarede, »Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det.« Evangeliets net trækker ikke kun gode fisk op, men lige så godt dårlige, og kun Herren ved hvem der er hans. ret

(62)  Det er vores personlige pligt at vandre ydmygt med Gud. Vi skal ikke søge noget fremmed og nyt budskab. Vi skal ikke tro at Guds udvalgte som prøver at vandre i lyset sættes sammen med Babylon. De faldne sekteriske menigheder er Babylon. Babylon har været opfostret med giftige læresætninger, vildfarelsens vin. Denne vildfarelsens vin er fremstillet af falske læresætninger, såvel som sjælens naturlige udødelighed, ondskabens evige pinsel, nægtelsen af Kristi tidligere eksistens førend hans fødsel i Bethlehem, og forsvarer og ophøjer den første dag i ugen over Guds hellige og indvigede dag. Disse og beslægtede fejltagelser er overdraget (62) til verden af de forskellige menigheder, og således går skrifterne i opfyldelse der siger, »Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket«. Det er en harme som er opstået ved falske læresætninger, og når konger og præsidenter drikker denne utugts harmes vin, bliver de oprørt med vrede mod dem som ikke vil i harmoni med disse falske og sataniske kætterier der ophøjer den falske sabbat, og leder mennesker til at trampe Guds bønskrift under fode.

Faldne engle i forbund med onde mennesker er på jorden. I denne antikristelige tidsalder vil den vise sig som den sande Kristus, og da vil Guds lov blive gjort helt ugyldig i vor verdens nationer. Oprør mod Guds lov vil blive fuldmoden. Men den egentlige leder i hele dette oprør er Satan klædt som en lysets engel. Mennesker vil blive bedraget og vil ophøje ham i Guds sted, og forgude ham. Men almagt vil lægge sig imellem, og for de frafaldne kirker der forener sig i ophøjelsen af Satan, vil dommen gå foran, »derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.« Til videre studium: Det er et godt land, -norsk- side 210, 211, (Early Writings, side 278, 279); Vejledning for menigheden bd 1 side 363-364, bd 2 side 14-16, (Testimones vol 4 side 13, vol 5 side 103-105), Testimonies vol 5 side 81-84, 202-203; Selected Messages, bd 2 side 52-71, 396-397. ret

(62)  Bestanddelene i forkyndelsen skal ikke alene overbringe informationer, ikke kun for at overbevise forstanden. Forkyndelsen af ordet skulle appellere til fornuften, og skulle bibringe kundskaber, men den skulle gøre mere end det. Prædikantens ord skulle nå tilhørernes hjerter. - Review and Herald, 22. December 1904. ret

næste kapitel