Praktisk undervisning i arbejde

(309)  Cooranbong, Australien, 14.Juni 1896.
Kære bror og søster ___:
Sidste fredag aften samtalede jeg med jer, I sagde noget med hensyn til jeres arbejds metoder. Den himmelske vogter stod ved siden af os, og jeg ville ønske at jeg kunne skrive ethvert ord han udtalte; men jeg er bange for at jeg ikke kan. I sagde: "Jeg ville ønske at jeg kunne det med hensyn til min pligt. På nogle måder føler jeg mig ikke overbevist ved resultatet af mit arbejde." Røsten fra Ham ved siden af os blev da hørt og han sagde: "Hav tro til Gud; lær af Jesus Kristus. Når du omgås de indviede sandheder i Guds ord, hold Kristus opløftet. Jeres store mangel er at lære Kristi måde at lære på. Når I lærer folket, frembring så kun få nødvendige punkter, og koncentrer jer om disse punkter. I bringer uvæsentlige tanker i jeres prædikener. Disse er ikke altid en 'smag af liv til liv', og har ingen reel forbindelse med jeres nærmeste. Ved at flakke fra de lige linier, og gå der hen hvor tankerne bringes væk fra emnet, svækker I alt det I har sagt tidligere." ret

(310)   Usammenhængende fremstilling af sandheden
Gud vil ikke have jer til at tro at I er påvirket af hans Ånd når I flygter fra jeres opgave, og bringer fremmede ting ind der ellers er til irettesættelse, og som ikke burde nævnes i forbindelse med ordene fra den højtidelige og hellige sandhed. Ved at gøre dette, mister I jeres betydning, og svækker virkningen af det, som er gavnlig for læren, dadelen, irettesættelsen, når der undervises i retfærdighed. I har gjort mange værdifulde tanker uden virkning, ved at blande dem med andre tanker som er kommet til jeres sind men (310) som ikke har nogen forbindelse med emnet. Det som er langt fra emnet må under ingen omstændigheder finde sted i jeres prædikener. ret

(310)   Der er i denne verden hjerter der råber højt efter den levende Gud. Men den hjælpeløse menneskenatur har været fødet med modbydelig mad; prædikener der ikke tilfredstiller sultne og hungrene sjæle er blevet givet til menighederne. I disse prædikener er der ikke den guddommelige tilkendegivelse der rør sindet og danner en glød i sjælen; tilhørerne kan ikke sige, "Brænder det ikke inden i vore hjerter, når han taler til os på denne måde, og når han åbner skrifterne for os?" En overflod af avner gives til folk, men dette vil ikke vække synderen eller kende sjæle skyldig i synd. De sjæle der kommer for, at høre, mangler en tydelig og ligefrem præsentation af sandhed. Dem der har smagt af Guds ord har i lang tid været i en atmosfære hvor der ikke er nogen Gud, og de længes efter den guddommelige nærværelse. ret

(310)   Gør dig rede i dit sind, så du kærkomment kan overbringe Guds sandhed. Forkynd sandheden i dens enkelhed, men lad dine prædikener være korte. Dvæl kun på få vigtige punkter. Erkend at du ethvert øjeblik må have Helligåndens nærværelse; for den kan gøre et arbejde som du ikke kan gøre af dig selv. Hvis du har en byrde af ubehagelig karakter i dit sind, bliv fri for den ved personligt arbejde og alvorlig bøn før du kommer frem for folk. Bed Gud indtrængende om at fjerne den byrde fra dit sind. Hold dig kun til få punkter. Giv folket ren hvede fuldstændigt renset fra alle avner. Lad ikke dine prædikener omfatte så meget at svaghed må blive set i stedet for en solid bevisgrund. Frembring sandheden som den var i Jesus, så dem der hører må få det bedste indtryk. ret

(311)  (311)Onder ved lange prædikener
Tal kort. Dine prædikener er generelt dobbelt så lange som de burde være. Det er muligt at behandle en god ting på en sådan måde at den mister sin smag. Når en prædiken er meget lang, vil den sidste del af prædiken nedsætte styrken og interessen for det der er gået forud. Strejf ikke rundt, men gå lige til punktet. Giv folk den gode manna fra himlen, og Ånden vil være vidne for din ånd så det ikke er dig der taler, men Helligånden der taler gennem dig. Læreren af Guds ord må først tale med Gud, og så kan han tale for folket med Helligånden arbejdende i hans sind. Hvis han trofast arbejder med Kristus, vil dette løfte blive fuldført, »Og se, jeg er med jer alle dage.« ret

(311)  Pas på ikke at miste sansen for nærværelsen af den guddommelige vogter. Husk på at du ikke kun taler til en uoplyst forsamling, men til Én du altid skulle erkende. Tal så som om hele himlens univers var foran dig, så vel som den hungrende og forsultne forsamling af Guds får og lam, der må fødes. ret

(311)  Prædik ordet
Dem der påberåber at prædike ordet skulle prædike ordet, og altid huske på at de er arbejdere sammen med Gud. Han er deres virkekraft, og hvis han har fået anledningen vil han arbejde for dem. Hvis de er ydmyge, hvis de ikke stoler på deres egen forudsatte klogskab og evne, vil Gud sætte vidnesbyrd i deres sind og tale gennem deres læber. Han vil også gøre indtryk på deres tilhøreres sind, og berede deres hjerter til at tage imod den sæd der er sået. ret

(312)  (312) Min bror, et dagligt arbejde må gøres for dig ved Guds kraft, ellers, vil Guds og menneskets fjende, i stedet for Helligånden, stå ved din side. Under hans indflydelse vil svaghed vise sig i dit arbejde. De mest dyrebare trospunkter som angår sjælens frelse vil blive skæmmet og lemlæstet i dine hænder. ret

(312)  Medmindre du ændrer din arbejdsmåde, vil du give en fejlagtig oplæring til dem der er forbundet med dig i arbejdet. Lad dit hjerte kæmpe og brydes for den længsel det har til Gud, den levende Gud. Lad intet aflede dit sind fra Guds arbejde til uvæsentlige sager. Arbejd med alle din Guds-givede kræfter alvorligt og i bøn, og kald menigheden til at samarbejde med dig. Hav ikke tillid til dig selv, men dvæl ved den forsikring at Gud er førstearbejderen. Du er kun hans tjener; og dit arbejde må stemme med hans ord, »Thi Guds medarbejdere er vi.« ret

(312)  Selvfornægtelse
Tag ingen ære til dig selv, lige meget hvad. Arbejd ikke med et delt sind, der samtidig prøver at tjene selvet og Gud. Tag selvet ud af syne. Lad dine ord lede de trætte og betyngede til at bringe deres byrder til Jesus. Arbejd som du ser ham der er ved din højre hånd, han er klar til at give hans virkeevne og almægtige kraft i enhver nødsituation. ret

(313)   Herren er vor rådgiver, din vejleder, din frelses anfører. Han går foran dit ansigt, sejrende og for at sejre. Indvi dig selv, sjæl og legeme, til ham, og forvis al selvtilfredsstillelse. Fornægt selvet; tag dit kors op, og arbejd alvorligt for Mesteren. Brug ikke din styrke unødigt ved at give lange prædikener. (313) Dette vil opbruge livskraften, så at utilstrækkelig styrke er overladt til den vigtigste del af arbejdet - dør til dør forkyndelse. ret

(313)   En evangelists arbejde
At lære skrifterne, bede i familierne - det er evangelistens arbejde, og dette arbejde skal sammenblandes med din forkyndelse. Hvis det forsømmes vil forkyndelse i stor udstrækning blive til en fiasko. Du behøver at være nidkær af dig selv. Du og din hustru behøver at komme tættere på folk ved personlig anstrengelse. Lær dem at Guds kærlighed må komme ind i hjemmelivets inderste helligdom. Ønsker du dette, må du have Helligåndens iboende kraft til at hjælpe i dit arbejde. ret

(313)   Vi bringer det sidste nådebudskab til en fortabt verden, og Gud kalder på os til at bringe fornyelse og kraft i vort arbejde. Vi kan kun gøre dette ved Helligåndens hjælp. Arvelige tilbøjeligheder og forkerte vaner må tugtes og ofte korsfæstes. Ydmyg dig selv under Guds hånd; for dine veje er ikke Guds veje, og I begge har meget at lære i Kristi skole. ret

(313)   Sidste aften blev disse belærene ord talt til jer: "Rådfør med jeres brødre. Jeres planer behøver andres omhyggelige overvejelse." Advarsler har været givet med hensyn til at stole på mennesker og have tillid til deres klogskab. De fristede mål er at lede mennesker på vildspor ved at få dem til at lade være med at se på Jesus efter styrke og dygtighed, og gøre kød til sit forsvar. Dette er blevet gjort i mange tilfælde. Satan har lagt hans fælde for at fange mennesker og vinde dem til hans side ved at forsøge at beherske dem til at være afhængige af deres begrænsede, fejlende medmennesker. ret

(314)  (314)En særlig fare for yderligheder
Men når en irettesættelse er blevet givet på dette punkt, tager fjenden dette råd for givet, og fremstiller det i et så forvrænget lys at dem der ønsker at følge deres egen bedømmelse føler det frit at planlægge og udtænke vigtige forholdsregler uden at rådføre sig med deres brødre. Således stræber andre fejlagtigt efter anerkendelse. Mennesker går til en yderlighed i en retning, og når de rettes, går til yderlighed i modsattat retning. ret

(314)  I vil være i fare for at gøre fejltagelser hvis I foretager jer noget i jeres egen formodede klogskab. I trænger til råd. I har ikke kræfterne for al slags arbejde, og I skulle ikke påbegynde arbejde på vigtige områder hvis der er fare for at I vil lægge et fundament som I ikke kan fuldende. Lys må udtrykkeligt gives af Gud, og pligt må være klar og umiskendelig før en eller to mennesker indtager nye og vigtige marker. I behøver at rådføre jer med jeres brødre; for der er fare for at I vil løbe meget hurtigt i at udtænke planer og metoder. ret

(314)  Ord der aldrig burde have været udtalt er blevet sagt til jer angående jeres brødre. De misforståelser der har været hos andre har været viderebragt til jer, og jeres sind er blevet ledt til en række spekulative tanker der er ikke er sikre og korrekte. Hold vagt over jeres tanker. Hold nøje vagt over jeres sinds og hjertes indskydelser. Ord er blevet talt der har ledt jer til at sætte mere tillid i jeres egne planer og metoder end det er rigtigt. Ord smutter ud af jeres læber der er ubefalet og ikke godkendte af Gud. Tag i agt for ikke, at når tiden kommer at du kan vise dig selv som en ven og fylde en vens opgave ved at give sunde råd, I er uberedte. ret

(315)  (315)Vigtigt at rådføre sig med brødre
I må ikke vandre uafhængigt af alle råd. Det er jeres pligt at rådføre jer med brødre. Det kan berøre jeres stolthed, men et sinds ydmyghed belært af Helligånden vil lytte til råd, og vil forvise al selvsikkerhed. Når der gives råd der er i modstrid med jeres personlige ønsker, må I ikke tænke at jeres egen klogskab er tilstrækkelig for jer til at give råd til andre, eller at I kan tillade jer at ignorere det råd der er givet. ret

(315)  Hvor I end måtte arbejde, er der brug for at I blander jeres anstrengelser med de andre virksomme arbejderes anstrengelser. I er ikke et fuldstændigt hele; I kan ikke vellykket gennemføre en serie af møder ved jer selv, men I kan gøre jeres del med andre medarbejdere. Det kan blive en ydmygelse for jer; men det behøver ikke, for Gud har givet en mangfoldighed af gaver, og han ønsker at disse gaver blandes i perfekt harmoni. ret

(315)  I behøver at indse faren i at se sagerne fra jeres eget standpunkt og med jeres egne øjne eller dømmekraft. Det vil være godt for jer slet og ret at fremstille jeres planer for jeres brødre, så I kan vide hvordan de forholder sig til dem når det ses fra deres ståsted; for omstændighederne kan være så livagtigt indprentet i jeres sind, at det er umuligt for jer at give en alsidig bedømmelse. Lad jeres planer blive grundigt undersøgt; og ved alvorlig bøn betro jeres sag til ham som kender alle ting. Giv råd til hinanden. Lad ikke jeres eget sinds eller andres sinds hvisken i krogende lukke jeres hjertes dør Herrens tjeneres råd. ret

(316)   Den 9.august, 1896. Jeg har skrevet dette til jer for det er en alvorlig sag, der medfører alvorlige konsekvenser, (316) som vil påvirke fremtidigt arbejde i andre lokaliteter. Bror ___ behøver ingen smigrerne ord fra jer; for han har en fuld vurdering for hans egen duelighed og gør den synlig ved at fornedre andre. Han fatter ikke at han søger at blive først. Han er ikke beredt til at tage en evangelie prædikants ansvar på sig selv; for han behøver en ydmyg og sønderknust ånd. Han behøver at fortsætte med at give bibellæsninger, og når hans brødre ser at han er egnet til at blive en evangelie forkynder, vil dette blive gjort tydeligt. I behøver forsigtighed. ret

(316)   Kolportør arbejdet
Jeg kan ikke se hvorfor kolportørarbejdet ikke skulle være et så godt og vellykket arbejde som det kunne gøres for Herren. De opsøgende kan blive bekendt med folk, de kan bede med dem, og kan forstå deres sande behov. Fra det lys som Gud har givet mig, er der et meget stort ansvar der hviler på de opsøgende. De skulle gå til deres gerning beredt til at udlægge skrifterne, og intet burde være sagt eller gjort for at binde deres hænder. Hvis de sætter deres tillid til Herren idet de rejser fra sted til sted, vil Guds engle være rundt omkring dem, og give ord til at tale der vil bringe lys og håb og opmuntring til mange sjæle. Var dette ikke kolportørernes arbejde, ville mange aldrig høre sandheden. ret

(316)   Kolportøren skulle tage bøger og tidsskrifter og traktater med sig for at give dem væk til dem der ikke kan købe bøger af ham. På den måde kan sandheden blive præsenteret i mange hjem. ret

(317)   Af alle de gaver som Gud har givet mennesker, er ingen mere ophøjet eller en større velsignelse end talens gave, hvis den er indviet af Helligånden. Det er med tungen vi overbeviser og vinder; med den vi sender bøn og (317) pris til Gud; og ved at vi overbringer forløserens kærligheds rige tanker. Ved dette arbejde, kan kolportører sprede sandhedens frø, fremkalde lyset fra Guds ord til at skinne i mange sind. ret

(317)   Ringeagt ikke evangelieprædikanten
Jeg håber oprigtigt ikke at nogen vil få det indtryk at det gør en evangelieprædikant ringere at kolportere. Hør apostelen Paulus vidnesbyrd: »I ved selv, hvordan min færd iblandt jer var hele tiden, lige fra den første dag jeg kom her til provinsen Asien: hvordan jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og prøvelser, som jødernes efterstræbelser voldte mig. I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; både for jøder og grækere har jeg vidnet om omvendelsen til Gud og troen på vor Herre Jesus.« Den veltalende Paulus, til hvem Gud åbenbarede sig selv på en underfuld måde, gik fra hus til hus, med al ydmyghed og med mange tårer og fristelser. ret

(318)   Den mest ædle forkyndelse
Jeg er blevet vist den mest ædle tjeneste kan gøres ved at kolportere, og det af prædikanter. Ved at gøre dette arbejde, vil de opnå en afvekslende erfaring og vil udføre det vigtige arbejde som apostelen gjorde. Jeg gengiver her et uddrag fra en appel der er gjort af vore brødre med hensyn til kolportage for vore tidsskrifter og bøger: "Kolportørarbejde er et vigtigt område for arbejde; og den forstandige, gudfrygtige, sandheds-elskenede opsøger besidder en position der er jævnbyrdig med evangelie prædikanten. Skulle kolportøren således føle det frit, noget mere end den ordinerede prædikant, at handle fra selviske motiver? (318) Skulle han blive upålidelig til alle missions arbejdets principper, og kun sælge de bøger der er billigst og lettest at handle, og ignorere for folk de bøger der er vil give det største lys, fordi han ved at gøre sådan kan tjene flere penge til sig selv? Kolportørarbejde er et missionsarbejde, og der må arbejdes på marken fra et missionsk synspunkt. Selviske principper, kærlighed til værdighed og position, burde ikke være én gang nævnt blandt os. Tanken om at søge at blive den største bør aldrig komme i vore sind." Til videre studium: Evangeliets Tjenere -norsk- side 9-11, 13, 20-27, 185-205, (Gospel Workers, side 14, 16, 19, 29-39, 249-274). ret

(318)   Ejheller er det en prædikens formål at underholde. Nogle prædikanter har indført en prædikestil der ikke har den bedste indflydelse. Det er blevet en vane for dem at flette anekdoter ind i deres prædikener. Det indtryk der således gøres på tilhørerne er ikke en smag af liv til liv. Prædikanterne skulle således ikke bringe underholdende historier i deres forkyndelse. Folk behøver rent foder, fuldstændigt renset for avner. »Prædik ordet,« var formaningen som Paulus gav til Timoteus, og det er også vort hverv. Prædikanten der blander historie fortælling i hans prædikener bruger en fremmed ild. Gud er stødt, og sandhedens sag er vanæret, når hans repræsentanter nedlader sig til at brugen af tarvelige og ubetydelige ord. - Review and Herald, 22.dec, 1904. ret

næste kapitel