Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 49. Fra side 341ren side   tilbage

Konferense embedsmænd

(341)   Cooranbong, Australien, august, 1896.
Konferense formænd og rådgivere:
Gud gav Moses en særlig anvisning for ledelse af hans gerning. Han anviste Moses at omgå mennesker som rådgivere, så hans byrder kunne blive lettet. Budskabet blev givet gennem Jetro: »Læg dig nu på sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et råd, og Gud skal være med dig: Du skal selv træde frem for Gud på folkets vegne og forelægge Gud de forefaldende sager; (341) og du skal indskærpe dem anordningerne og lovende og lære dem den vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre. Men du skal af hele folket udvælge dig dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding, og dem skal du sætte over dem som forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti; lad dem til stadighed holde ret for folket. Alle vigtigere sager skal de forebringe dig, men alle mindre sager skal de selv afgøre. Let dig således arbejdet og lad dem komme til at bære byrden med dig. Dersom du handler således, og Gud vil det så, kan du holde ud, og alt folket der kan gå tilfreds hjem.« ret

(341)   Dette råd er for os. Det bør tages i agt af vore ansvarlige mænd. Formanden for vor General Konferense har været overladt at påtage sig byrder som Gud ikke har lagt på ham, og de ting som han har prøvet at gøre kunne blive gjort klogt og godt... ret

(341)   Moses sagde, »Når de har en retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer parterne imellem og kundgør dem Guds anordninger og love.« Dette arbejde skal stadig gøres, og hvis mennesker som bærer på ansvar ikke vil gøre det, så må det overdrages til andre. Herrens arbejde må kunne bæres frem uden svig, hykleri eller begærlighed. ret

(342)   Rådgivernes karakter
I hans belæring til Moses fremstillede Herren meget tydeligt deres karakter som skulle udfylde vigtige embeder som rådgivere. De skal være »dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding.« Herrens råd har mærkeligt nok været forsømt. Der er mennesker i hellig tillid som, skønt (342) irettesættelse, ingen bekymring har for det. Nogle der i årevis har stået som rådgivere er frimodigt nok begyndt at ikke tage imod de vidnesbyrdene der gives.* I triumfering har de erklæret at mange af vore mest ansvarlige mænd har mistet deres tro på budskabet der kommer fra søster White. Således er lysets forkastere blevet styrket i deres utro og føler at de ubetinget havde et stærkt bagland. Mennesker der har haft lyset vandrer i modsætning til lyset. Disse ord er givet: »Thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge.« Utroens malaria har spredt sin dødelige atmosfære udover rækkerne, nr og fjern. Alt dette begyndte ganske tydeligt, alligevel er dette ladet uberørt i årevis. Kan Herrens gunst forventes under sådanne omstændigheder?… ret

(342)   Studer Guds fremgangsmåder
Som et folk bør vi studere Guds planer for at udføre hans arbejde. Hvordan han end giver anvisninger med hensyn til et hvilket som helst punkt, bør vi omhyggeligt tænke over hvordan hans udtrykte vilje skal respekteres. Dette bør have særlig opmærksomhed. Det er ikke klogt at vælge én mand som formand for General Konferensen. Arbejdet i General Konferensen har udvidet sig, og visse ting er gjort unødigt komplicerede. Der er vist et ønske om skarpsindighed. Der bør være en opdeling af marken, eller andre planer bør udtænkes for at ændre den nuværende orden af tingene.… ret

(343)   Formanden for Generalkonferensen* bør have ret til at beslutte hvem der skal stå ved hans side som rådgivere. Dem der vil holde Herrens vej, som vil sikre en klar og skarp dømmekraft ved opelskning af hjemmereligion, er sikre rådgivere. Om en sådan (343) siger hjerternes opsøger, »Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret.« Rådgivere af den karakter som Gud valgte til Moses behøves til General Konferensens formand. Det var i sidste ende hans forret at udtrykke hvad han foretrækker hvad angår personer der skal være hans rådgivere. Det var hans ret at skelne mellem ham der tjener Gud og ham der ikke tjener ham. Men en mærkelig blindhed var over ham. Der har været en gennemsyrerne påvirkning over menneskesindene, og den har mest været smertelig. Gud har været vanæret i årevis..... ret

(343)   Jeg har Herrens ord til konferensformændene. De burde påtage sig de ansvar som ligger i den tillid de har fået. Prøv ikke at efterkomme en menneskelig standart i jeres arbejde, men Guds arbejdes norm. Hvis I ikke vil gøre dette, hvis I ikke aller alvorligst vil søge Herren, hvis I ikke vil være byrdebærere, men vælger at lægge hele ansvarsbyrden på General konferensens formand, så vil I, uge for uge og måned for måned, diskvalificere jer selv til arbejdet. I bør lade det være, og gå i gang med almindelige forretninger, der ikke så bestemt involverer evige ansvar. ret

(344)   Konferens formænd, jeg beder jer i Herren Jesu navn: »Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.« I må være selvfornægtende missionærer, tankens mennesker, mennesker der vil bede for guddommelig oplysning, og som vil være trofaste og (344) sande i ansvar. Sid ved Jesu fødder, og lær hans vilje. Det må være nidkære handlinger for jeres del. Lær ikke jeres tanker, jeres planer, jeres forestillinger, jeres grundsætninger, men lær Herrens ord. ret

(344)   Jeres ugentlige bedestund vil ikke kvalificere nogen af jer til store og højtidelige ansvar, hvis I, efter disse bedestunder, føler at jeres arbejde er gjort, og I, har set i de store moral briller, går hen og glemmer hvilken slags mennesker I er. Det er ikke kun én tjenestedag der vil være tilstrækkelig for sjælens behov. I må til stadighed komme til skatkammeret og fødes med Guds Søns kød og blod. Religion skal ikke forsimples i 1896 eller 1897 ret

(345)   Kom ud fra de verdslige påvirkninger
Dem der er delagtige i den guddommelige natur skal komme ud fra de verdslige indflydelser, fra tomme fester, og sidde ned med Kristus, i inderligt samfund med deres forløser. Hold op med jeres vantro bekymring. Da de ængstelige disciple så de sultne skarer ved søen, blev de håbløse i deres sind, og de spurgte, Skal vi gå til byerne og købe, for at give dem at spise? Nøjagtig lige sådan spørger mange i de forskellige konferenser, Skal vi sende bud efter nogen på Battle Creek for at komme og holde møder med os og genoplive os og føde os? Hvad sagde Kristus? Nej. Han befalede skarerne at sætte sig ned i græsset et selskab på enoghalvtreds hundrede. De adlød ordene, satte dem selv i lange rækker i græsset. Jesus tog de fem brød og to fisk ud af hænderne på drengen, og så op til hans Fader, han bad om hans velsignelse over det lille forråd. Da lagde han maden i disciplenes hænder for at dele det ud. Den knappe portion voksede under Kristi hænder, og han havde hele tiden (345) en frisk forsyning til hans tjenere til at dele videre til den hungrende skare, indtil alle havde tilstrækkeligt. Så kom ordet, »Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde.« Der var opsamlet et overskud af mad. ret

(345)   Dette er en lektion til alle i deres åndelige erfaring. Hvilken mængde bekymringer ville kunne spares hvis mennesker kun ville stole på Gud. Livets brød gives til de trængende sjæle. Og hvilket arbejde er ofte blevet gjort for denne sag. Der er store rådssamlinger for at udtænke planer og finde på nye metoder. Der gøres stadige anstrengelser ved at lave underholdning så folk trækkes til menigheden eller sabbatsskolen. Lige som disciplene, stiller arbejderne dette spørgsmål, Skal vi gå til byerne for at købe? Hvad er arbejdet der skal gøres? Kom til Jesus. Ydmyg tro og bøn vil udrette meget mere end jeres store rådsforsamlinger. Lyt til Frelserens indbydelse. Tag hans åg på dig. Tag hans byrder. Tag det som han giver. Han siger, »mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« ret

(345)   Denne foregribelse af forfærdelige vanskeligheder behøves ikke. Vi må spise og drikke livets ord der er fremstillet som indtagelse af Kristi kød og blod. Dem der kender sandheden må oplæres i at tage imod den fra deres egen hyrde, og bede over den, og udøve den. Da vil sjæle vokse i tro og i forstandigt kundskab. De vil tage imod livets brød og fordøje det. »Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.« Sandheden behøver at komme ind i hjerte og sind. Mere, meget mere bøn, og mindre prædikener vil være sundt for legeme og sjæl. ret

(346)   Penge er der blevet brugt på at sende folk til Jerusalem, for at se det sted hvor Jesus drog rundt og lærte, og når vi har den dyrebare Frelser nær os, hans nærhed (346) med os, kan vi have et Jerusalem i vore egne hjem og i menighederne. Vi kan se hans friske fodspor, vi kan spise hans ord og have evigt liv. Vi behøver mere studium, mere alvorlig meditation og fællesskab med Kristus. Vi behøver at lytte til dem endnu lille stemme, og hvile ved tro i Kristi kærlighed. Vi bør have en meget mere sund erfaring, og blive meget mere livskraftige kristne. ret

(346)   Vi har en overflod af prædikener, men vi behøver at lære og tage imod ordet. Al hjælp udefra kan ikke tilfredsstille denne mangel. Hjemmemissionsarbejdet må kunne forestås af hjemmemissionærerne. Gud er ikke behaget med de selviske påfund i at at give så mange fortrin til dem der kender sandheden, der ellers har anledninger til at forstå langt mere end hvad de udøver. Tusinde og atter tusinder fortabes i ligegyldighed for Kristus. Dog der helliges penge og tid og arbejde på dem der altid lærer, og stadig ikke i stand til at komme til den erfaringsmæssige kundskab af sandheden fordi de ikke vil udøve sandheden. ret

(346)   Dem der er rede til at gøre tjeneste er dem der fødes mest af Kristus. Læs og studer hans ord, drik under indskydelse af hans Ånd, og tag imod af hans nåde, ikke for at samle sammen men for at give til andre. For at belære andre, må lærerne først blive Kristi elever. Der er Martha-er i enhver menighed. De er travlt optaget af religiøse aktiviteter, og de gør meget godt; men vi behøver også Marias karakter. De mest nidkære arbejdere behøver blive belært og fødes af Jesus. Til videre studium: Evangeliets Tjenere -norsk- side 203-204, 331-332 (Golspel Workers, side 271-272, 446-448); Vejledning for menigheden, bd 3, side 100-103, (Testimonies, vol 7, side 91-93), Testimonies, vol 5, side 370-381. ret

næste kapitel