Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 49. Fra side 341 | ren side tilbage |
(341) Cooranbong, Australien, august, 1896. (341) Dette råd er for os. Det bør tages i agt af vore ansvarlige mænd. Formanden for vor General Konferense har været overladt at påtage sig byrder som Gud ikke har lagt på ham, og de ting som han har prøvet at gøre kunne blive gjort klogt og godt... ret (341) Moses sagde, »Når de har en retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer parterne imellem og kundgør dem Guds anordninger og love.« Dette arbejde skal stadig gøres, og hvis mennesker som bærer på ansvar ikke vil gøre det, så må det overdrages til andre. Herrens arbejde må kunne bæres frem uden svig, hykleri eller begærlighed. ret (342) Rådgivernes karakter (342) Studer Guds fremgangsmåder (343) Formanden for Generalkonferensen* bør have ret til at beslutte hvem der skal stå ved hans side som rådgivere. Dem der vil holde Herrens vej, som vil sikre en klar og skarp dømmekraft ved opelskning af hjemmereligion, er sikre rådgivere. Om en sådan (343) siger hjerternes opsøger, »Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret.« Rådgivere af den karakter som Gud valgte til Moses behøves til General Konferensens formand. Det var i sidste ende hans forret at udtrykke hvad han foretrækker hvad angår personer der skal være hans rådgivere. Det var hans ret at skelne mellem ham der tjener Gud og ham der ikke tjener ham. Men en mærkelig blindhed var over ham. Der har været en gennemsyrerne påvirkning over menneskesindene, og den har mest været smertelig. Gud har været vanæret i årevis..... ret (343) Jeg har Herrens ord til konferensformændene. De burde påtage sig de ansvar som ligger i den tillid de har fået. Prøv ikke at efterkomme en menneskelig standart i jeres arbejde, men Guds arbejdes norm. Hvis I ikke vil gøre dette, hvis I ikke aller alvorligst vil søge Herren, hvis I ikke vil være byrdebærere, men vælger at lægge hele ansvarsbyrden på General konferensens formand, så vil I, uge for uge og måned for måned, diskvalificere jer selv til arbejdet. I bør lade det være, og gå i gang med almindelige forretninger, der ikke så bestemt involverer evige ansvar. ret (344) Konferens formænd, jeg beder jer i Herren Jesu navn: »Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.« I må være selvfornægtende missionærer, tankens mennesker, mennesker der vil bede for guddommelig oplysning, og som vil være trofaste og (344) sande i ansvar. Sid ved Jesu fødder, og lær hans vilje. Det må være nidkære handlinger for jeres del. Lær ikke jeres tanker, jeres planer, jeres forestillinger, jeres grundsætninger, men lær Herrens ord. ret (344) Jeres ugentlige bedestund vil ikke kvalificere nogen af jer til store og højtidelige ansvar, hvis I, efter disse bedestunder, føler at jeres arbejde er gjort, og I, har set i de store moral briller, går hen og glemmer hvilken slags mennesker I er. Det er ikke kun én tjenestedag der vil være tilstrækkelig for sjælens behov. I må til stadighed komme til skatkammeret og fødes med Guds Søns kød og blod. Religion skal ikke forsimples i 1896 eller 1897 ret (345) Kom ud fra de verdslige påvirkninger (345) Dette er en lektion til alle i deres åndelige erfaring. Hvilken mængde bekymringer ville kunne spares hvis mennesker kun ville stole på Gud. Livets brød gives til de trængende sjæle. Og hvilket arbejde er ofte blevet gjort for denne sag. Der er store rådssamlinger for at udtænke planer og finde på nye metoder. Der gøres stadige anstrengelser ved at lave underholdning så folk trækkes til menigheden eller sabbatsskolen. Lige som disciplene, stiller arbejderne dette spørgsmål, Skal vi gå til byerne for at købe? Hvad er arbejdet der skal gøres? Kom til Jesus. Ydmyg tro og bøn vil udrette meget mere end jeres store rådsforsamlinger. Lyt til Frelserens indbydelse. Tag hans åg på dig. Tag hans byrder. Tag det som han giver. Han siger, »mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« ret (345) Denne foregribelse af forfærdelige vanskeligheder behøves ikke. Vi må spise og drikke livets ord der er fremstillet som indtagelse af Kristi kød og blod. Dem der kender sandheden må oplæres i at tage imod den fra deres egen hyrde, og bede over den, og udøve den. Da vil sjæle vokse i tro og i forstandigt kundskab. De vil tage imod livets brød og fordøje det. »Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.« Sandheden behøver at komme ind i hjerte og sind. Mere, meget mere bøn, og mindre prædikener vil være sundt for legeme og sjæl. ret (346) Penge er der blevet brugt på at sende folk til Jerusalem, for at se det sted hvor Jesus drog rundt og lærte, og når vi har den dyrebare Frelser nær os, hans nærhed (346) med os, kan vi have et Jerusalem i vore egne hjem og i menighederne. Vi kan se hans friske fodspor, vi kan spise hans ord og have evigt liv. Vi behøver mere studium, mere alvorlig meditation og fællesskab med Kristus. Vi behøver at lytte til dem endnu lille stemme, og hvile ved tro i Kristi kærlighed. Vi bør have en meget mere sund erfaring, og blive meget mere livskraftige kristne. ret (346) Vi har en overflod af prædikener, men vi behøver at lære og tage imod ordet. Al hjælp udefra kan ikke tilfredsstille denne mangel. Hjemmemissionsarbejdet må kunne forestås af hjemmemissionærerne. Gud er ikke behaget med de selviske påfund i at at give så mange fortrin til dem der kender sandheden, der ellers har anledninger til at forstå langt mere end hvad de udøver. Tusinde og atter tusinder fortabes i ligegyldighed for Kristus. Dog der helliges penge og tid og arbejde på dem der altid lærer, og stadig ikke i stand til at komme til den erfaringsmæssige kundskab af sandheden fordi de ikke vil udøve sandheden. ret (346) Dem der er rede til at gøre tjeneste er dem der fødes mest af Kristus. Læs og studer hans ord, drik under indskydelse af hans Ånd, og tag imod af hans nåde, ikke for at samle sammen men for at give til andre. For at belære andre, må lærerne først blive Kristi elever. Der er Martha-er i enhver menighed. De er travlt optaget af religiøse aktiviteter, og de gør meget godt; men vi behøver også Marias karakter. De mest nidkære arbejdere behøver blive belært og fødes af Jesus. Til videre studium: Evangeliets Tjenere -norsk- side 203-204, 331-332 (Golspel Workers, side 271-272, 446-448); Vejledning for menigheden, bd 3, side 100-103, (Testimonies, vol 7, side 91-93), Testimonies, vol 5, side 370-381. ret |